INTUITIONSENERGIEN (fortsat fra lektion 14)
Femte kosmiske grundenergi
62.
b) I sin egenskab af manifestationsevne for Jeget ytrer intuitionsenergien sig som dettes evne til at befordre en meget speciel skabelse, nemlig skabelsen af ideer og idémateriale. Igennem et passende samarbejde med de 5 øvrige underbevidsthedsgrundenergier former denne intuitionsbefordrede idéskabelse sig i praksis dels som en mod fornyelse sigtende udnyttelse af det til rådighed stående erfaringsmateriales anvendelses- og kombinationsmuligheder og dels som en ren jongleren med udelukkende ideer og idémateriale til fordel for skabelsen af idé-kombinationer og idékombinationers idékombinationer m.v., hvilket i virkeligheden vil sige en skabelse på allerhøjeste plan.
Men hvad er egentlig en idé? – Ja, dybest set er en idé identisk med urformen, urstrukturen eller urprincippet i enhver skabt foreteelse, ligesom den udgør selve det åndelige udgangspunkt eller udgangsstadium for enhver manifestation og skabelse. I idéen rummes i koncentreret form alt, hvad en given skabt ting indebærer af viden, motiver, hensigter og formål ganske uanset, om tingen er af fysisk eller åndelig natur, hvilket vil sige, at idéen repræsenterer den skabte ting i dens allerhøjeste og mest sublime form og fremtræden, i den fremtræden, hvor den endnu strengt taget kun udgør en rent principiel strukturformation uden nævneværdige kvantitative egenskaber. Idéen udgør således så at sige selve sjælen i enhver given skabt ting, hvorfor det må anses for rimeligt at betegne den rene idéskabelse som en skabelse på allerhøjeste plan.
Med andre ord: som psykisk grundevne for Jeget ytrer intuitionsenergien sig som en evne til at sanse livsmysteriets løsning i hele dens fulde udstrækning samt som evnen til at modtage, skabe og operere med idéer og rent idémateriale. – Det vil således kunne ses, at intuitionsenergien med hensyn til sublimitet og præstationsmæssig kapacitet rangerer suverænt over de 5 øvrige underbevidsthedsgrundenergier.
63.
c) Der er nu grundlag for at indvende, at det jordiske menneske på trods af, at dets intuitionsevne hævdes at være latent, da udmærket godt kan få idéer, ligesom det også i en vis udstrækning er i stand til selv at udforme nye idéer og idékombinationer samt er i stand til at jonglere og operere med idéer og idémateriale. Dette er også fuldstændig rigtigt, men det må indtrængende betones, at i forhold til intuitionsenergiens optimale præstationskapacitet er den idésansning og idéskabelse, som det jordiske menneske mestrer, så svag og elementær, som den overhovedet kan være, og som den nødvendigvis må være under hensyntagen til, at den udløses af væsener, hvis intuitionsevne endnu er ganske fosteragtig. Og det er i overensstemmelse hermed også kun i forholdsvis ringe grad, intuitionsenergien lader sig spore som elementarlivsytring i det jordiske menneskes adfærdsmønster. Dog lader det sig i ikke ubetydelig grad gøre, dersom man retter sin opmærksomhed mod præstationer, som store kunstnere, forfattere, komponister og videnskabsmænd m.fl. har været ophav til, idet grunden til, at sådanne mennesker og deres præstationer opfattes som værende “store”, er den, at de under udøvelsen af deres kunst eller videnskab i højere grad, end det er almengældende, har været i stand til at arbejde med deres intuition.
Endvidere kan intuitionsenergien som elementarlivsytring betragtet overordentligt tydeligt spores i det adfærdsmønster, som har knyttet sig til menneskehedens virkeligt store førerskikkelser og velgørere igennem tiderne, nemlig verdensgenløserne, idet baggrunden for disses værdi og betydning for den kosmisk bevidstløse menneskehed i høj grad beror på et fremragende herredømme over verdensaltets femte kosmiske grundenergi. Der er med andre ord tale om, at intuitionsenergiens tilstedeværelse i de til menneskets adfærdsmønster knyttede kvantitative bevægelsesmanifestationer udover slet og ret idémomentet rent principielt kendetegner sig ved, at dette hæves op over det ordinære og vulgære (almindelige) og over sig får et skær af guddommelighed, usædvanlig skønhed, ophøjethed og genialitet, hvor genialitet ikke bør forveksles med virtuositet, der, som det vil erindres, er en instinktenergiytring. Endelig bør det for fuldstændighedens skyld nævnes, at intuitionsenergien er den bærende grundenergi bag hele den rent kærlighedsmæssige side af det specielle seksuelle adfærdsmønster, et emne, vi i et senere hovedafsnit om seksualisme skal komme betydeligt nærmere ind på
64.
d) Med hensyn til intuitionsenergiens tilstedeværelse i det af naturen befordrede adfærdsmønster kan denne spores og erkendes som dén guddommelige skønhed, visdom, genialitet og idérigdom, der præger og kendetegner naturens frembringelser, hvad enten det er i mikro-, mellem- eller makrokosmos, de forekommer. Det er således i første række denne grundenergis tilstedeværelse i naturens skabelsesprocesser og skabelsesprodukter, der gør disse egnede til at inspirere først og fremmest kunstnere, men også videnskabsmænd, teknikere og opfindere m.fl., netop fordi de er så skønne, så geniale og så umådeligt varierede og idérige, ja så idérige, at man bl.a. ikke hidtil har fundet f.eks. to snekrystaller, som er ganske ens.
Det er med andre ord idérigdommen, visdommen og den guddommelige skønhed i naturens manifestationer, der kendetegner intuitionsenergiens tilstedeværelse i de bevægelseskombinationer, de kosmisk set er identiske med. Og det er netop også denne grundenergis tilstedeværelse i det af naturen befordrede adfærdsmønster, der bevæger Martinus til i sit hovedværk at fremhæve, at så længe, der eksisterer en blomst på jorden, vil erindringen om en højere verden ikke kunne slettes ud (L.B.I, stk. 183). – Vedrørende intuitionsenergien: se endvidere L.B.I, stk. 259, L.B.II, stk. 355 og L.B.IV, stk. 1275.
KRYSTALLER AF FROSTSNE.
Fra den heksagonale Grundtype afviger Krystallen i Midten kun tilsyneladende; dens seks Akser har blot indbyrdes forskellige Afstande.
Ved at studere den idérigdom, der kendetegner formgivningen i f.eks. snekrystallernes verden, har man mulighed for at danne sig et indtryk af, hvorledes intuitionsenergien i dens fremtræden som elementarlivsytring gør sig gældende i det af naturen befordrede adfærdsmønster. (Billedet stammer fra: ‘Universets Undere”. Nordisk forlag 1914.)
EN “PRØVESAMLING” AF RADIOLARIE-MOTIVER
Disse kiselskeletter af encellede slimdyr måler kun Kiselskallerne er stærkt forstørrede brøkdele af en millimeter
Også i radiolariernes lilleputverden er iderigdommen fremherskende inden for formgivningen. Ligeledes her kan man ved at studere selve idé-momentet danne sig et indtryk af, hvorledes intuitionsenergien ytrer sig i det af naturen befordrede adfærdsmønster. (Billedet stammer fra: ‘Universets Undere”. Nordisk forlag 1914.)
MODERENERGIEN eller SKABERPRINCIPPET
Syvende kosmiske grundenergi (den kosmiske bevægelseskategori)
65.
Tilbage har vi nu blot at omtale den syvende kosmiske grundenergi, moderenergien. Om denne ved vi allerede, at den udgør hovedmaterialet for Jegets skaberevne eller evighedslegeme, i hvilket erindringskartoteket plus samtlige øvrige skabende evner og talenter har sit sæde, hvad der antyder, at den ikke er de hidtil omtalte 6 underbevidsthedsgrundenergier sideordnet, men derimod samtlige disse overordnet. Dette er i høj grad også tilfældet, thi moderenergien udgør som allerede nævnt i stk. 3-20 ikke en ny og dermed syvende repræsentant for den kvalitative bevægelseskategori, men repræsenterer derimod en selvstændig bevægelseskategori, hvilken det vil være naturligt at udtrykke som “den kosmiske”, idet dens vibrationer udelukkende ytrer sig i form af de allerede flere gange omtalte kosmiske skaberprincipper, livets og verdensaltets bærende strukturelle fundament.
At det til at begynde med vil kunne volde store vanskeligheder at begribe og forestille sig en så sublim vibrationsform som den, moderenergien repræsenterer, er kun såre naturligt, og tilføjes må det, at den i realiteten kun lader sig nærmere forklare igennem en indgående beskrivelse af hvert enkelt af de kosmiske hoved- og variantprincippers betydning for livsoplevelsens etablering og for eksistensen og opretholdelsen af den evige kosmiske verdensplan eller verdensorden (se stk. 1-14, 15). Thi direkte lader den sig ikke forklare igennem nogen som helst umiddelbar sammenligning med det, som uden videre indgår i den dags-bevidste livsoplevelse, og som vi dermed kender til, idet alt dette er af lavere natur, er dannet i en lavere vibrationsform, end den selv repræsenterer.
Med andre ord: moderenergien repræsenterer en egen og absolut enestående vibrationsform, som med hensyn til sublimitet er såvel den kvantitative som kvalitative vibrationsform langt overlegen. Denne betegnes “den kosmiske”.
66.
Med støtte i visse modifikationer (tillempelser) vil moderenergien på trods af de nyligt nævnte principielle, vibrationsmæssige afvigelser med hensyn til beskrivelsen af sine specifikke karaktertræk kunne gøres til genstand for den samme 4-punktsfremstillingsmetode, som i det foranstående er blevet benyttet under omtalen af underbevidsthedsgrundenergierne. Når det i denne forbindelse er nødvendigt at søge tilflugt i modifikationer, ligger det bl.a. i, at moderenergien hverken i sin fremtræden som vibration, energi eller grundevne for Jeget kan sidestilles med underbevidsthedsgrundenergierne, hvilket lettest lader sig påvise igennem at henlede opmærksomheden på, at moderenergien ikke på samme måde som hver af underbevidsthedsgrundenergierne kan omtales som en specifik sanse- og manifestationsevne for Jeget, idet den udgør selve basis for, at netop underbevidsthedsgrundenergierne overhovedet kan fungere som 6 individuelle sanse- og manifestationsevner hvilket også kan udtrykkes således, at moderenergien udgør Jegets evne til i sansningens og manifestationens tjeneste at drage nytte af de 6 underbevidsthedsgrundenergiers specifikke karaktertræk og egenskaber. Beskrivelsen af moderenergiens specifikke karaktertræk må derfor tillempes 4-punktsfremstillingsmetoden.
67.
a) Moderenergien med gennemtrængningsevne udtrykt ved forholdstallet mindst 420 udgør grundenergiorganisationens syvende og overordnede kosmiske grundenergi og må med hensyn til sin neutrale, objektive og rent principielle natur defineres som viljen til etablering af livsoplevelse.
Sammenholder man denne definition af moderenergien med den i stk. 1-2 fremsatte definition af urbegæret, vil man kunne se, hvorledes urbegæret og moderenergien set fra et rent funktionelt synspunkt på glimrende vis supplerer hinanden. Af den omtalte definition fremgår det nemlig, at urbegæret er identisk med Jegets begær efter livets oplevelse, og det må således anses for at være en såre guddommelig anordning, at moderenergiens principielle tendens er viljen til etablering af denne ved urbegæret attråede livsoplevelse.
Der er naturligvis ingen grund til at tro, at dette formålstjenlige samvirke mellem urbegæret og moderenergien skyldes en heldig tilfældighed, hvorimod det på grundlag af vort hidtidige studium vil kunne forstås, at det nævnte samvirke er en naturlig konsekvens af det forhold, at urbegæret og moderenergien dybest set er identiske, hvilket identitetsforhold allerede i stk. 1-14,15 er blevet temmelig udførligt omtalt. Her blev det oplyst, at urbegæret billedligt set udspringer som en urkraftkilde af Jeget og straks udkrystalliserer sig i en serie kosmiske skaberprincipper, hvoraf ganske særligt 8 var af bemærkelsesværdig betydning, nemlig de 8 hovedprincipper.
Symbolskitsen viser hvorledes urbegæret træder ud af Jeget og udkrystalliserer sig i en serie kosmiske skaberprincipper, som repræsenterer moderenergien og dermed den kosmiske vibrationsform. Fig. I symboliserer Jeget, figurerne II og III henholdsvis urbegæret og moderenergien.
Denne oplysning vil nu kunne forbindes med en anden, som fremgår af, hvad der er blevet nævnt i indledningen til nærværende omtale af moderenergien, nemlig at samtlige kosmiske skaberprincipper repræsenterer en form for vibration eller bevægelse af uhyre sublim natur. Og drager vi hertil nytte af vor viden om, at vibration eller bevægelse under alle omstændigheder og ligegyldigt, hvor sublim den måtte være, er identisk med energi, vil det i første række kunne forstås, at samtlige kosmiske skaberprincipper i overensstemmelse med deres sublime væsen repræsenterer en umådelig “høj” grundenergiform og dernæst, at denne grundenergiform er identisk med urbegæret i det stadium, hvor det netop har udkrystalliseret sig i serien af kosmiske skaberprincipper.
Dette forhold vil endnu bedre kunne præciseres således: når man taler om moderenergien, beskæftiger man sig i virkeligheden også med urbegæret, blot i det funktionelle stadium, hvor det fra at være ét med den ved Jeget repræsenterede totale stilhed er overgået til at fremtræde som vibration eller bevægelse af den højeste og mest sublime form, som eksisterer, nemlig den kosmiske, repræsenteret ved de kosmiske skaberprincipper.
Som før nævnt må det anses for højst naturligt, om det i første øjeblik kniber lidt for læseren at følge med her. Thi i virkeligheden er emnet så abstrakt, at sproget kun med den allerstørste vanskelighed formår at formulere det såvel eksakt som tilstrækkeligt indlysende. Ikke mindst er det formelt set en alvorlig og uheldig omstændighed, at man ved fremstillingen af disse tids- og rumløse realiteter er bundet til anvendelsen af begreber, der først og fremmest er blevet skabt med det formål for øje at beskrive inden for rammerne af tid og rum. Det må derfor stærkest muligt betones, at det kun er i symbolsk betydning, at der tales om et stadium, hvor urbegæret udkrystalliserer sig i kosmiske skaberprincipper, ligesom det naturligvis også kun er i symbolsk betydning, at urbegæret fremstilles som en ur-kraftkilde, der udspringer af Jeget. Disse punkter fremhæves således af hensyn til ønsket om at gøre opmærksom på den erkendelsesteoretiske fare, der ligger i at tænke på disse højeste kosmiske faktorer som noget, der realistisk begynder hér og slutter dér – såvel i tids- som i rummæssig betydning. En sådan tænkning har nemlig intet med den konkrete, kosmiske virkelighed at gøre, idet sandheden om faktorerne inden for de her berørte højeste kosmiske områder er den, at de aldrig hverken i tids- eller rumdimensionel betydning har begyndt, så lidt som de nogen sinde vil få en afslutning. De udgør derimod en evig kosmisk-principiel livsmekanisme eller anordning, et uforgængeligt, guddommeligt, intakt SKABERPRINCIP.
Med andre ord: moderenergiens neutrale, objektive og rent principielle tendens er viljen til etablering af livsoplevelse.
68.
b) Som tidligere nævnt ytrer moderenergien sig i sin egenskab af grundevne for Jeget som den primære, bærende instans bag underbevidsthedsgrundenergiernes respektive virksomheder på såvel sansningens som manifestationens områder, hvilket med andre ord vil sige, at moderenergien udgør det absolutte grundlag for Jegets evne til at udnytte underbevidsthedsgrundenergiernes specifikke egenskaber i en kontrastrig og afvekslende sansnings og manifestations tjeneste.
Da imidlertid såvel manifestation som sansning kosmisk set i begge tilfælde er identisk med aktivitet og dermed skabelse, nemlig henholdsvis en aktivitet eller skabelse med retning 1) fra Jeget mod omgivelserne og 2) fra omgivelserne mod Jeget, og man tager hensyn til, at befordringen af denne henholdsvis udadrettede og indadrettede aktivitet eller skabelse i absolut første række bestrides af moderenergien, ses det tydeligt, at moderenergien i sin fremtræden som grundevne for Jeget helt enkelt kun lader sig definere som dettes evne til at skabe i dette begrebs allervideste betydning. Denne definition er da også i fuldstændig logisk overensstemmelse med, hvad der igennem hele den foranstående del af kurset har været hævdet om moderenergien, nemlig at den udgør hovedmaterialet for det treenige princips “mellemste” funktionelle instans, hvilken vi netop lige fra starten har lært at kende under betegnelsen “skaber-evnen”.
Med andre ord: i sin egenskab af grundevne for Jeget defineres moderenergien som evnen til at skabe, og det betones i forbindelse hermed, at den i overensstemmelse med sin identitet som hovedmateriale for det treenige princips “mellemste” funktionelle instans frem for samtlige øvrige kosmiske grundenergier repræsenterer det levende væsens og dermed Jegets udødelige skaber-evne.
69.
At moderenergien repræsenterer det levende væsens skaberevne vil som nu bekendt først og fremmest sige, at den udgør Jegets evne til at “kommandere” over og dermed manifestere sig i overensstemmelse med de 6 underbevidsthedsgrundenergiers definitive karaktertræk og egenskaber, hvilket netop er en forudsætning for, at eksistensen af hovedrealiteten “det skabte” evigt kan garanteres og dermed en forudsætning for, at også det levende væsens status som et treenigt princip er evigt garanteret. Hvorledes skaberevnen i praksis opfylder denne sin mission er imidlertid et emne, der med hensyn til sin fuldstændige belysning i udpræget grad hører et videregående specialkursus til, hvorfor vi må forberede den studerende på, at det i nærværende indføringskursus kun vil blive klarlagt i form af en snæver, specifik redegørelse for de kosmiske hoved- og variantprincippers respektive roller i den samlede kosmiske verdensplan eller verdensorden, hvilket således allerede har fundet sted for bevægelsesprincippets vedkommende (se bl.a. stk. 2-22 til 2-24).
70.
c) Som det sikkert er ventet af enhver, kan moderenergien i dens fremtræden som elementarlivsytring ikke stilles i klasse med de elementarlivsytringer, for hvilke underbevidsthedsgrundenergierne ligger til grund. – Bl.a. er det ikke muligt at tale om specielle menneskelige moderenergi-elementarlivsytringer, idet samtlige de ytringer, for hvilke moderenergien ligger til grund, i overensstemmelse med dennes hele ophøjede natur ligger på et væsentligt højere plan, end tilfældet er med hensyn til de ytringer, som repræsenterer underbevidsthedsgrundenergierne, nemlig et plan af almengældende principiel natur. Således gør moderenergien sig i dens fremtræden som elementarlivsytring bl.a. bemærket som ethvert levende væsens hele praktiske skabende færdighed eller kunnen, som dets individualitet, evolution, udviklingstrin og begavelse, som dets forældremission og kønspræg eller poltilstand samt dets reinkarnation, dets karma- og organismedannelse, kort sagt: som hele den kosmisk-principielle side af dets samlede adfærds- eller livsmønster, hvilken side taget under ét igen i virkeligheden er identisk med et udslag eller en åbenbaring af dets højeste kosmiske livsprocesser eller udødelige livsmekanisme iagttaget fra materieplanet.
71.
d) Skal man tale om elementarlivsytringer af moderenergien i det af naturen befordrede adfærdsmønster, må man i første række henvise til, hvad der allerede ér blevet nævnt under fremstillingens punkt c), idet disse elementarlivsytringsformer som sagt ikke er specielt menneskelige, men universelle eller almengældende og derfor i høj grad udgør, hvad man kunne kalde et standardpræg i det samlede naturscenarium som et livsytringseller adfærdsmønster betragtet. Men hertil kan yderligere som et par supplerende oplysninger anføres, at også verdensaltets fremtræden som et strålende KOSMOS, den i ethvert givet NU eksisterende sum af bevægelsesmanifestationer og kredsløbssystemer, den universelle eller allestedsforekommende skabelse, verdensaltets fremtræden som et uendeligt eller grænseløst system af stof- og livsenheder inden i stof- og livsenheder og sidst, men ikke mindst de såkaldte naturlove udgør momenter, som i deres kosmiske analyse er identiske med udslag eller ytringer af verdensaltets syvende kosmiske grundenergi, moder-energien. Men også for disses vedkommende bemærker vi, at de ligger i et betydeligt højere plan, end tilfældet var med hensyn til dem, vi kom i berøring med under punkt d) – omtalen af underbevidsthedsgrundenergierne; og det kan for fuldstændighedens skyld nævnes, at også dé taget under et, men vel at mærke i forbindelse med de under punkt c) nyligt anførte momenter, udgør et udslag eller en åbenbaring af en højeste kosmisk livsmekanisme, nemlig en livsmekanisme, der totalt omfatter og omspænder hele verdensaltet, og som betinger dettes identitet som ét eneste altfavnende levende væsen. Guds livsmekanisme! (Vedrørende moderenergien: se endvidere L.B.I, stk. 254, L.B.II, stk. 357, 531-35 samt L.B.IV, stk. 1283,84.)
Et eksempel på en elementær kosmisk-kemisk analyse
72.
Vor gennemgang af verdensaltets kosmiske grund energier kan vi passende afrunde med et eksempel på, hvorledes deres tilstedeværelse for alles vedkommende kan påvises i de bevægelsesmanifestationer, igennem hvilke en “skabt ting” er blevet til. En sådan påvisning vil kunne udtrykkes som en kosmisk-kemisk analyse, idet vi senere skal lære, at der i Martinus verdensbillede indgår en disciplin, som har fået navnet “kosmisk kemi”, hvorved forstås den virksomhed, der består i på den ene side at kombinere eller blande de kosmiske grundenergier i bevidstheden og på den anden side at undersøge eller analysere, i hvilket blandings- eller kombinationsforhold grundenergierne er til stede i en bestemt manifestation, man stilles overfor, hvilken proces selvsagt også finder sted i ens egen bevidsthed. Det er således netop den sidstnævnte virksomhed, der betegnes som en kosmisk-kemisk analyse, og det er denne, vi i det følgende skal se et enkelt eksempel på. Men da vores bestræbelser i dette tilfælde ikke vil koncentrere sig om ligefrem at vise, i hvilket indbyrdes omfang de enkelte grundenergier er repræsenteret i manifestationen, men blot at føre vidnesbyrd for, at de alle slet og ret ér til stede, vil nævnte analyse kun kunne gøre krav på at blive betegnet som en elementær kosmisk-kemisk analyse.
Den “skabte ting”, som i dette tilfælde udgør vort analyseringsobjekt, er helt enkelt vedføjede tegning. Den er udført af en af sagens trofaste venner fra dens første år, nemlig tegneren Withus, der var en virkelig virtuos på sit fagområde. Ulykkeligvis betingede skæbnen, at denne glimrende forbundsfælle som følge af en meget smertefuld hjernesygdom måtte forlade det fysiske tilværelsesplan i en alder af kun 27 år. – Alle, der kendte ham, vil kunne fortælle, hvor tappert han bar sin tunge skæbne; og han på sin side kom til at opleve, at overordentligt mange mennesker fulgte denne skæbne med den allerstørste personlige medfølelse og deltagelse og derigennem i væsentlig grad bidrog til at lette hans svære byrde. Som en taknemmelighedsytring til disse og ukendte venner skrev han i et af sin sygdoms sidste stadier (Kosmos, august 1947) et lille rørende takkebrev og underskrev det med nedenstående gribende tegning.
Betænker man, at denne tegning er identisk med en fuldbragt livsytring, og at den er blevet til igennem udøvelsen af en serie bevægelser, vil man vide, at den med fuld ret kan betragtes som en serie “stivnede” bevægelser. Og det er således netop disse stivnede bevægelser fra Withus’ hånd, vor interesse i det efterfølgende vil koncentrere sig om at undersøge, for at det derigennem kan blive klarlagt, hvorvidt samtlige 7 kosmiske grundenergier med hensyn til deres tilstedeværelse i dem lader sig eftervise.
1) Tegningen udtrykker straks ganske tydeligt en overordentlig stor tegneteknisk rutine eller virtuositet, hvad der viser, at den repræsenterer instinktenergi.
2) At det har kostet en vis udfoldelse af dynamisk kraft såvel mentalt som fysisk at lede blyanten og udføre stregerne er givet, og da denne dynamiske kraft tydeligt nok har været anvendt til fordel for fuldbyrdelsen af en behersket manifestation eller skabelse, lader det sig iagttage, at de stivnede bevægelser og dermed tegningen også repræsenterer velkontrolleret tyngdeenergi.
3) Som det vil være bekendt kan tyngdeenergi kun beherskes, ledes og kontrolleres ved hjælp af følelsesenergi, hvilket altså vil sige, at de stivnede bevægelser også repræsenterer følelsesenergi. Endvidere vil man kunne se, at tegningen i overvejende grad udtrykker vemod og tålmodig resignation, hvad der oven i købet sætter os i stand til at konstatere, at de stivnede bevægelser som følelsesenergi-elementarlivsytringer betragtet i førsterække er udslag af en kombination af herskende d – og e-følelsesklimaer i Withus’ bevidsthed (se stk. 3-37).
4) Endvidere udtrykker tegningen ganske klart en bestemt hensigt, nemlig den at skulle fungere som en måske sidste, inderlig taknemmelighedsytring til dem, som kendte og holdt af ham, og da denne hensigt i form af den faktiske tegning foreligger som en fuldbyrdet kendsgerning, afslører det sig, at de stivnede bevægelser også repræsenterer intelligensenergi.
5) Men tegningen afslører ikke blot en bestemt hensigt. I kraft af sin faktiske fremtræden i forbindelse med sin særlige karakter viser den også, at den nævnte hensigt er blevet forbundet med og har fundet udtryk i en bestemt idé, som for sit vedkommende tydeligt afslører sig som selve det åndelige udgangspunkt eller udgangsstadium for tegningens udformning og praktiske fuldbyrdelse. Denne idé består, som det vil kunne iagttages, i at lade signatur og selvportræt gå op i en højere, talende enhed. Og netop igennem dette originale idémoment tilkendegiver det sig, at de stivnede bevægelser også repræsenterer et lille indslag af intuitionsenergi.
6) Endelig udtrykker tegningen en overordentlig stor portion erfaring både med hensyn til tegneteknik og det personlige udseende, hvorved de stivnede bevægelser røber, at de også repræsenterer et vist indslag af hukommelsesenergi.
7) Hermed har vi påvist tilstedeværelsen af alle 6 underbevidsthedsgrundenergier i de ved tegningen, den “skabte ting” eller manifestationen repræsenterede stivnede bevægelser og har således blot tilbage at påvise moderenergiens forekomst “bag” disse 6 underbevidsthedsgrundenergier. Denne præstation lader sig meget enkelt udføre gennem en henvisning til, at tegningen som en “skabt ting” betragtet vitterligt eksisterer, og at der logisk set nødvendigvis må have eksisteret en skaberevne, af hvilken denne skabte ting er det fuldbyrdede resultat, hvilket igen vil sige, at tegningen som en fuldbyrdet kendsgerning betragtet er et praktisk vidnesbyrd om, at der bag de stivnede bevægelser, hvormed den er identisk, må have eksisteret en skaberevne, i kraft af hvilken det skabende Jeg har kunnet beherske og dermed åbenbare sig igennem de 6 underbevidsthedsgrundenergier. Og da en sådan skaberevne eller evne til at beherske energi i sig selv må være identisk med energi, røber det sig altså, at tegningens stivnede bevægelser taget under ét også afslører en bag underbevidsthedsgrundenergierne forekommende overordnet grundenergiform, hvilken med hensyn til sine karaktertræk tydeligt svarer til moderenergiens signalement.
Det viste sit altså at være muligt at på- eller eftervise alle 7 grundenergiers tilstedeværelse i dén “skabte ting”, vi satte os for at analysere, men tilføjes bør det, at dette eksempel på en elementær kosmisk-kemisk analyse er klassisk i den forstand, at den vil kunne gentages i et hvilket som helst tilfælde, hvor man stilles over for en skabt ting, netop fordi enhver ting er bygget op, og består af bevægelser og bevægelseskombinationer, hvilke i déres kosmiske grundanalyse igen er bygget op af de 6 underbevidsthedsgrundenergier, der igen alle 6 er ledet og behersket af en enkelt overbevidsthedsgrundenergi, nemlig moderenergien. At gennemføre en kosmisk-kemisk analyse er ganske vist langt fra altid helt så let som i tilfældet med Withus’ tegning. Men de teoretiske muligheder vil på trods heraf altid, og absolut altid være tilstede; blot kan der i de vanskeligere tilfælde være tale om, at der stilles større krav til den analyserendes dygtighed. (Se endvidere L.B.II, stk. 358 samt L.B.IV, stk. 1271.)
-Og hermed kan vi betragte fremstillingen af emnet: “Det skabte” og verdensaltets kosmiske grundenergier for afsluttet, hvorfor vi herefter kan vende vor interesse mod spørgsmålet om karakteren og omfanget af det levende væsens totale psykiske og fysiske organstruktur.
Spørgsmål til lektion 15
1. Hvorledes ytrer intuitionsenergien sig i dens egenskab af manifestationsevne for Jeget?
2. Hvad forstås ved en idé?
3. Hvilken egenskab ved verdensgenløserne er det, som ligger til grund for disses store betydning for menneskeheden gennem tiderne?
4. Hvad er det særligt, der kendetegner intuitionsenergiens tilstedeværelse i det af naturen befordrede adfærdsmønster?
5. Hvorledes defineres moderenergien med hensyn til sin neutrale, objektive og rent principielle natur?
6. Hvad kalder Martinus den bevægelseskategori, som moderenergien repræsenterer?
7. Kan man tale om, at moderenergien udgør en specifik sanse- og manifestationsevne for Jeget, således som tilfældet er med de hidtil omtalte 6
grundenergier?
8. Er der grundlag for at tale om et identitetsforhold mellem a) urbegæret og moderenergien, b) urbegæret og de kosmiske skaberprincipper, c) moderenergien og de kosmiske skaberprincipper?
9. I bekræftende fald af spørgsmål 8 a):hvordan kan man i ganske få ord udtrykke forskellen mellem urbegæret i dets fremtræden som netop urbegær og urbegæret i dets fremtræden som moderenergi?
10. Hvorledes defineres moderenergien med hensyn til sin egenskab af grundevne for Jeget?
11. Giv et par eksempler på, hvorledes moderenergien rent praktisk ytrer sig!
12. Kan de såkaldte naturlove anses for at være ytringer af verdensaltets syvende kosmiske grundenergi?
13. Hvad forstås ved en elementær kosmisk-kemisk analyse?
Svar til spørgsmål i lektion 14
1. Intelligens- og hukommelsesenergien
2. Som viljen til systemtik og hensigstmæssighed
3. Som evnen til i kontakt med med logik at analysere (samt skelne, sammenligne og genkalde)
4. Jegets forudsætning for nøgternt at kunne gøre sig sin livsoplevelse med samt dens detaljer begribelig
5. a) Jegets evne til at kontrollere tænkningens formelle rigtighed, og b) den beror på intelligensenergien
6. Som evnen til i kontakt med med logik at skabe synteser
7. Ja
8. Som systematikken, hensigtsmæssigheden og logikken i menneskets adfærdsmønster
9. Som ved logik, hensigtsmæssighed, systematik og planmæssighed repræsenterede moment ved de til naturens adfærdsmønster knyttede bevægelsesmanifestationer
10. En tilstand af høj harmoni mellem tanke- og følelseslivets grundenergier – specielt mellem intelligens- og følelsesenergien
11. Som viljen til íde-dannelse og íde-funktion
12. Som evnen til uden forudgående reflektion, overvejelse eller tænkning at erkende de evige kosmiske facitter og grundsandheder
13. Et plan eller sfære af intuitionsenergivibrationer, inden for hvilket det idemateriale eksisterer , som repræsenterer de evige kosmiske facietter og grundsanheder
14. a) Ja, det gør er, b) den eksisterer i form af det tilstrækkeligt udviklede væsens intuitionsevne
15 a) Ja, det gør det, b) det drejer sig om den del, der er færdigomsat til guldkopimateriale
16. Dette, at relativt store partier af hukommelsesenergi udskilles fra talentkernen til fordel for en afdækning af større eller mindre kvantum intuitionsenergi, den pågældende erindringstalentkerne rent obligatorisk rummer
Svarene er godkendt af Martinus