Indledning
6.1.
Vi er hermed omsider nået til sidste hovedafsnit af nærværende kursus i Martinus kosmologi, og som vi skal se, vil det komme til at forme sig som en gentagelse af det tema, der prægede kursets første hovedafsnit; “Det levende Væsen”. Denne gang skal vi imidlertid se det i relation til begrebet Gud.
Da fremstillingen i alt væsentligt bygger på kursets foregående fem hovedafsnit, hvor afsnittene 2 til 5 er en videreudvikling af første hovedafsnits emne (det levende væsen), forudsættes dette stof bekendt som grundlag for den fulde forståelse af nærværende sidste afsnit.
Dette nævnes i anledning af det forhold, at fremstillingen på grund af emnets helt enestående karakter allerede i forvejen er en del krævende og derfor i uheldig retning vil blive belastet af hyppige gentagelser af tidligere forklaret stof. Sådanne gentagelser vil derfor ikke forekomme, hvorimod relevante henvisninger vil blive medtaget i størst mulig udstrækning. I øvrigt skal det bemærkes, at det i flere tilfælde kan være vanskeligt at sandsynliggøre, endsige bevise de fremsatte udsagns holdbarhed. Det skyldes dels, at Gud på flere punkter er kendetegnet ved præstationer, som ikke forekommer hos det enkelte levende væsen, og dels, at Gud som et absolut uendeligt væsen på en del områder inkluderer ikke-tids-og rumdimensionelle karakteristika, som det er vanskeligt at forme meningsfuldt i begreber, der oprindeligt er udviklet med henblik på skildring af forhold på det tids-og rumdimensionelle plan. Med lidt god vilje og en smule øvelse skulle det dog være muligt at slutte fra det kendte (oplysningerne i de første fem afsnit) til det ukendte i en sådan udstrækning, at en nogenlunde klar og dækkende opfattelse af Guds specielle og enestående suveræne væsen, position og situation vil kunne tilvejebringes.
