Femte afsnit (Den kosmiske livsanskuelse) – Indledning – lektion 81

Indledning – verdensanskuelse kontra livsanskuelse

5.1.

Gennem de foregående fire hovedafsnit har vi modtaget så mange informationer og oplysninger henhørende under det, man under ét må kalde “verdensanskuelsen” i Martinus’ kosmologi, at vi nu er i stand til at vurdere den etiske pendant hertil, nemlig det område af kosmologien, som gør krav på prædikatet “livsanskuelsen”. Og hvad mere er: vi er i stand til at erkende denne livsanskuelse som noget, der logisk fremgår som etisk konsekvens af verdensanskuelsen.

Det gælder altså for Martinus’ kosmologi, at den kan opdeles i en verdensanskuelse og en livsanskuelse. Det vil for førstnævntes vedkommende sige en redegørelse for den måde, verden er indrettet på, mens der for livsanskuelsens vedkommende er tale om en beskrivelse af de retningslinier, det levende væsens vekselvirkning med verden principielt må følge, hvis udfaldet skal blive i overensstemmelse med individets sande interesser. Disse vil nemlig bestå i, at der råder den størst mulige harmoni mellem den totale, personlige livsudfoldelse på den ene side og tilværelsens kosmiske love og principper på den anden side, idet alene en sådan harmoni vil kunne sikre individet en optimalt lykkelig skæbne og således forskåne det for ubehags-og smerteoplevelser.

For imidlertid at opnå dette er et vist kendskab til de pågældende love og principper uomgængelig nødvendigt, og det er netop et sådant kendskab, vi gennem dette kursus’ foregående fire hovedafsnit er kommet i besiddelse af. Således medførte studiet af første hovedafsnit: “Det levende væsen” (lektion 1 48) et relativt dybtgående indblik i det levende væsens kosmiske struktur. I andet hovedafsnit: “Livets kosmiske grundplan” (lektion 49 -64) blev dette indblik suppleret med et overblik over det grundmønster, som det levende væsens evige evolution følger. I tredje hovedafsnit: “Åndsforskning og materieforskning” (lektion 65 -70) blev vi orienteret om det levende væsens sanse-og erkendelsesmæssige forudsætninger. Og endelig opnåede vi gennem studiet af fjerde hovedafsnit: “Seksualisme” (lektion 71 -80) at blive fortrolige med de kræfter, der tilsammen danner selve den motivationsmekanisme, der betinger de mest fundamentale træk ved det levende væsens bevidsthedsliv og adfærd og herigennem begrunder livets og verdens dynamik.

Alt i alt repræsenterer dette stof som sagt en viden, der skulle sætte os i stand til at erkende livsanskuelsen i Martinus’ kosmologi som noget, der logisk fremgår af universets og det levende væsens måde at være indrettet på. Livsanskuelsen kommer derved til at fungere som en vejledning i ideel livsudfoldelse, der er begrundet i universelle, objektive fakta. Og dette kan nok være af betydning i en verden og i en tid; hvor der netop på dette område -det etiske -hersker den allerstørste uenighed og forvirring, for ikke at sige kaos. Imidlertid må netop dette kaos ses som tegn på, at mennesket savner et objektivt holdepunkt for sin vurdering af, hvad der i henseende til adfærd, tænke-og væremåde er rigtigt og forkert, hvilket igen betyder, at nævnte kaos indirekte repræsenterer en storstilet efterlysning af netop sådanne fakta, som kommer til udtryk i den del af det kosmiske verdensbillede, vi her karakteriserer som verdensanskuelsen.

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of