Tredje afsnit (Åndsforskning og materieforskning) – kapitel 2 (Sansningen fra oven og sansningen fra neden) – lektion 69

Følelseslivets mekanisme

40.
Et helt kapitel for sig er den betydning og forbindelse, der består mellem stof-og livssidens vekselvirkning på den ene side og Jegets følelsesliv på den anden side.

Vi har tidligere fået oplyst, at følelseslivet objektivt beror på særlige tyngde-følelsesspændinger i den sjælelige strukturs følelseslegeme, hvilke spændinger Jeget subjektivt oplever som forskellige stemninger. Og vi har ligeledes erfaret, at disse spændinger fremkommer som følge af de impulser, Jeget gennem sit følelseslegeme modtager fra omverdenen, og som beror på fuldbyrdelse af metoden for sansning fra neden.

Det skal nu oplyses, at denne redegørelse i ret betydelig grad betegner en forenkling af de faktiske forhold, en forenkling, som indtil videre har været nødvendig, men som det nu er tidspunktet at supplere med en række vigtige tilføjelser. Forholdet er nemlig, at de omtalte spændinger og dermed følelseslivets forskellige stemninger i virkeligheden for en meget stor dels vedkommende beror på en særdeles indviklet mekanisme, i hvilken metoderne for sansning fra neden og fra oven danner hovedhjørnestenen. Forinden vi går nærmere ind på dette, vil det dog være nødvendigt at foretage en inddeling af følelseslivet i to hovedområder: 1) det lavere følelsesliv, og 2) det højere følelsesliv, idet det nemlig specielt er det sidstnævnte, der hviler på den foran antydede komplicerede mekanisme.

41.
Ved det lavere følelsesliv forstås de stemninger, der beror på behags-eller ubehagsmomenter oplevet direkte gennem metoden for sansning fra neden, først og fremmest gennem følesansen.

Og ved det højere følelsesliv forstås de stemninger, der beror på behags-eller ubehagsmomenter oplevet på grundlag af specielt metoden for sansning fra oven.

Begges forudsætning er en foreliggende behov-situation eller behov-status, hvis dybeste styrende faktor er tiltrækning mod behag kombineret med relevant frastødning fra ubehag.

42.
For det lavere følelseslivs vedkommende gælder en relativt simpel mekanisme, der imidlertid optræder som centralt element i den langt mere komplicerede mekanisme, som bærer det højere følelsesliv. Vi skal derfor straks gå over til at beskæftige os med denne sidstnævnte mekanisme og ved passende lejlighed udpege det element, der bærer det lavere følelsesliv.

Omtalte mekanisme bygger altså på et samspil mellem metoderne for sansning fra oven og fra neden, hvor det imidlertid er metoden for sansning fra oven, der giver udslaget og således medfører, at der overhovedet forekommer et højere følelsesliv. Vi skal imidlertid indlede med at se på den rolle, metoden for sansning fra neden spiller, idet denne trods alt varetager første fase i det samspil mellem sansemetoderne, hvoraf netop det højere følelsesliv er resultatet.

Denne rolle består først og fremmest i at frembringe de svingningstilstande i den sjælelige strukturs følelseslegeme, som Jeget gennem dette legemes vekselvirkning med sanseregistret (via instinkt-og hukommelseslegemet) subjektivt fortolker som visse fænomenologiske data, altså som visse former, farver, lyde o.lign. At fuldbyrde dette er i første række den opgave, det påhviler metoden for sansning fra neden at løse.

Herefter kommer metoden for sansning fra oven ind i billedet som rollehavende. -Gennem denne erkender Jeget fornuftmæssigt den åndelige betydning af stofsidens fænomenologiske træk og data,
hvilket som allerede omtalt i dybeste forstand vil sige, at det erkender disse træks relation til dets samlede behovsituation -altså hvilken rolle de pågældende stofsidedata formår at spille i forhold til de eksisterende behov, ønsker og begær. Det fremkomne resultat vil i større eller mindre udstrækning enten være i denne behovsituations favør eller disfavør. Det kan enten udpræget være i dens favør eller udpræget i dens disfavør, lige som det kan ligge et sted midt imellem. Og alt efter til hvilken af siderne, udfaldet tenderer, bliver der tale om en mere eller mindre udpræget oplevelse af henholdsvis behag eller ubehag. Tydes fænomenerne således at være i behovsituationens udprægede favør, registreres situationen som udpræget behagelig, mens det omvendte er tilfældet, hvis tydningen fører til det modsatte resultat. Og er ingen af delene tilfældet, fordi de pågældende data er uden relation til den foreliggende behovsituation, registreres en større eller mindre ligegyldighed over for de pågældende data.

Idet vi nu ser bort fra denne sidste mulighed, skal vi i det følgende betragte det videre forløb af den proces, vi her er ved at undersøge. Dette forløb har form af, at den manifesterende side af tyngde-og følelseslegemet aktiveres på en måde, der står i forhold til den situation, der er blevet erkendt på grundlag af metoden for sansning fra oven. Der udløses med andre ord en reaktion. Denne fører i praksis til en vis mobilisering af tyngde-og følelsesenergi i den samlede sjælelige struktur. En mobilisering, der gennem følelseslegemets sansemæssige anlæg registreres som nærmere bestemt spændingstilstand. Og denne fortolkes umiddelbart af Jeget som en tilsvarende nærmere bestemt stemning henhørende under følelseslivet. Nævnte stemning erkendes imidlertid ikke på grundlag af metoden for sansning fra oven, men derimod i kraft af metoden for sansning fra neden. Dette fremgår bl.a. af, at den af Jeget opleves direkte gennem følelseslegemet, nemlig som en subjektiv fortolkning af en særlig tyngdefølelsesspændingstilstand i den samlede sjælelige struktur og dermed også i følelseslegemet. Skulle den pågældende stemning kunne siges at være oplevet på grundlag af metoden for sansning fra oven, måtte den, som det nu vil vides, være blevet oplevet gennem enten instinktlegemets, intelligenslegemets, intuitionslegemets eller hukommelseslegemets sansemæssige virksomhed. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Disse fire legemer virker i forbindelse med følelseslivet kun som det mellemled, der sætter Jeget i stand til med relation til den foreliggende behovsituation at forstå den åndelige konsekvens af de fænomenologiske træk, der på grundlag af metoden for sansning fra neden bringes til at optræde i livsoplevelsens stofside. Og det indses sikkert uden vanskelighed, at disse træk uden dette mellemleds bistand aldrig nogen sinde ville kunne få betydning for Jegets følelsesliv; de ville aldrig kunne hæve sig op over dette blot at have betydning for Jeget som slet og ret fænomenologiske data, hvilket igen er ensbetydende med, at der i tilknytning til det levende væsen i så fald kun kunne blive tale om forekomsten af et lavere følelsesliv. Altså et følelsesliv baseret på umiddelbar oplevelse af behag og ubehag formidlet gennem metoden for sansning fra neden -her især følesansen.

At også de rent fænomenologiske elementer i livsoplevelsen kan få tilknytning til følelseslivet beror, som det vil forstås, helt og fuldt på Jegets evne til at præstere intellektuel virksomhed -altså sansning fra oven -idet der som sagt herigennem tilvejebringes relation mellem de optrædende fænomenologiske elementer og Jegets samlede behovsituation. Det vil i denne forbindelse kunne være af værdi at hæfte sig ved de fleste dyrs følelsesmæssige uberørthed af en lang række rent fænomenologisk betonede sansedata -især sådanne, som skyldes synssansen. Når man iagttager eksempler herpå -f.eks. at en hund ikke reagerer væsentligt på synet af sin herre så længe der ikke samtidig foreligger lugt-eller høredata hidrørende fra denne -slår det én, at dyret i forholdet til disse specielle sansedata enten slet ikke eller kun i begrænset omfang er i stand til at anvende metoden for sansning fra oven, idet dyret jo ikke på nogen måde er i stand til at lægge bånd på sit følelsesliv og således forstille sig.

Man kan nu rejse det spørgsmål, om den stemning, der bliver til som resultat af Jegets reaktion på de situationer, det erkender gennem metoden for sansning fra oven, hører til livsoplevelsens stofside eller livsside? -Svaret er naturligvis, at den hører til livsoplevelsens stofside. Den har ganske vist ikke fænomenologisk karakter, men for det første har den i lighed med fænomenerne et objektivt grundlag, nemlig i form af en særlig tyngde-følelsesspændingstilstand i den sjælelige struktur. Og for det andet sanser Jeget den, som netop beskrevet, ved hjælp af den sjælelige strukturs følelseslegeme, der som bekendt indgår i apparaturet for sansning fra neden. Nævnte stemning er med andre ord et produkt af metoden for sansning fra neden og må følgelig tilhøre livsoplevelsens stofside, der jo netop beror på denne sansemetode. Den udgør stofsidens emotionelle aspekt og dermed et aspekt, der tjener som supplement til det aspekt, fænomenerne repræsenterer. Og forskellen på disse to aspekter er altså rent objektivt, at det emotionelle aspekt beror på herskende spændingstilstande mens det fænomenelle aspekt beror på forekommende svingningstilstande, lige som stemningerne i modsætning til fænomenerne beror på en forudgående reaktion på behag og ubehag fra Jegets side.

Som det imidlertid er tilfældet med stofsidens fænomenologiske aspekt, således kan (selv om det ikke behøver at være tilfældet) også det hermed afdækkede emotionelle aspekt gøres til genstand for sansning fra oven. Det kan bl.a. tilknyttes begreber, gøres til genstand for intelligensmæssig analyse og reflektion, ja i det hele taget gøres til genstand for intellektuel bearbejdning. Det er således herpå evnen til at forstille og undertrykke følelseslivet beror, lige som også evnen til at agere følelser afhænger heraf; denne evne er jo ikke mindst af betydning for skuespillere.

43.
Det kommer hermed til syne, at følelseslivet for et meget stort områdes vedkommende er afhængigt af en overordentlig kompliceret mekanismes virksomhed, nemlig hvad angår det område, der beror på Jegets intellektuelle fortolkning af rent fænomenologiske datas relation til den herskende behovsituation. Det er dette område, Martinus udtrykker som det højere følelsesliv.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at den bærende mekanisme i dette område i sin komplette udstrækning virker gennem fem enkeltprocesser, i det følgende kaldet “takter”.

Af disse fem enkeltprocesser er første takt repræsenteret ved et tilfælde af sansning fra neden, anden takt ved sansning fra oven, tredje takt ved en manifesterende reaktion fra tyngde-og følelseslegemets side, fjerde takt ved et nyt tilfælde af sansning fra neden og endelig femte og sidste takt ved sansning fra oven. Det kan dog også lade sig gøre at påvise, hvorledes en fortsættelse i form af nye enkeltprocesser er mulig, men hvor disse imidlertid blot udgør gentagelser af de forudgående takter.

Beskriver man i koncentreret form denne proces i dens helhed fremkommer følgende billede. Første takt: sansning fra neden med fænomenologiske sansedata til følge.

Anden takt: sansning fra oven, hvorigennem de fænomenologiske datas relation til den samlede behovsituation erkendes.

Tredje takt: reaktion med mobilisering af en til denne erkendelse svarende bestemt kombination af tyngde-og følelsesenergi til følge.

Fjerde takt: sansning fra neden direkte gennem følelseslegemet, hvorved Jeget fornemmer det opståede tyngde-følelsesspændingsforhold som en særlig stemning henhørende under følelseslivets klimaer (se eventuelt lektion 12).

Femte takt: sansning fra oven, hvorigennem stemningens karakter og begrebsmæssige natur m.v.eventuelt udledes; ligeledes vurdering af stemningens relation til den foreliggende behovsituation herunder vurdering af det formålstjenlige i enten at bære den pågældende stemning til skue eller som en modsætning hertil: undertrykke den.

Det fremgår heraf, at det højere følelsesliv med hensyn til sin virkeliggørelse beror på en kompliceret mekanisme, hvis elementer tydeligt består i et samspil mellem metoden for sansning fra neden og metoden for sansning fra oven, og som dertil omfatter en manifesterende virksomhed fra tyngde-og følelseslegemets side.

44.
Nærværende beskrivelse af følelseslivets mekanisme skal vi afslutte med nogle bemærkninger til den femfoldige proces, der netop er blevet omtalt, og igennem hvilken det højere følelsesliv realiseres.

For det første ses det, at det moment, der i egentligste forstand repræsenterer følelseslivet, fremkommer som resultat af processens fjerde takt, nemlig en nærmere bestemt stemning (glæde, sorg, skuffelse, angst, ophidselse, vrede m.m.). Og netop dette turde tale for det berettigede i at omtale det højere følelsesliv som et produkt af en kompliceret proces.

Dernæst skal det påvises, hvorledes den fem-foldige proces kan bringes til at fortsætte over endnu flere takter, men hvor disse øvrige dog blot betegner gentagelser af de tre sidste, der derved træder ind i en slags kredsløb. -Gennem de reflektioner, der hører til femte takt, kan nye aspekter af den foreliggende situation komme til at optræde i sammenhængen og på en måde, der i sig selv fornemmes som behag eller ubehag. Derved er der grundlag for nye tyngde-følelsesreaktioner og således grundlag for ny udløsning af tredje takt. Denne efterfølges uvægerligt af fjerde og måske også femte takt, der igen foranlediger et tilfælde af tredje takt og således fremdeles i lang tid. Et grelt eksempel herpå er melankolikeren, der gennem en sådan mørk spiral bringer sig selv ind i en mere og mere pessimistisk tilstand. Men naturligvis er også en stik modsat tendens mulig -ja, praktisk taget alle tænkelige tendenser er mulige.

Og så skal vi ikke forsømme lejligheden til, som foran lovet, at lokalisere den mekanisme, der specielt repræsenterer og bærer det lavere følelsesliv.

Denne kommer i betragtning dér, hvor behags-eller ubehagsmomenter direkte opleves gennem metoden for sansning fra neden (tommelfingeren kommer f.eks. i klemme mellem hammeren og væggen). Her er
en supplerende indsats af metoden for sansning fra oven overflødig. Behaget eller ubehaget erkendes direkte. Imidlertid fører denne erkendelse uvægerligt en til situationen svarende tyngde-følelsesreaktion med sig, altså det der svarer til den føromtalte tredje takt. Denne giver igen anledning til fjerde takt, hvorigennem den af reaktionen foranledigede spændingssituation gennem følelseslegemet registreres som en speciel stemning. Og naturligvis kan femte takt eventuelt kobles på med en deraf følgende kredsløbsfunktion -jævnfør det netop beskrevne -til følge. Lad os tage et simpelt eksempel på det lavere følelseslivs mekanisme.

En person klapper sin hund, hvilket den registrerer som behag. Den reagerer med at udløse en bestemt kombination af tyngde-og følelsesenergi og tilkendegiver på grundlag af den resulterende
spændingssituation stemningen “glæde” (logrer med halen, bjæffer, springer op m.m.).

De allersidste linier med relation til dette emne skal vi bruge til at præsentere et morsomt eksempel på det højere følelseslivs mekanisme -contra det lavere følelseslivs mekanisme. Det drejer sig om et hændelsesforløb, der fremgår af følgende replikskifte mellem dommeren og anklagede i en retssal.

Dommeren: Hvorfor slog De den mand så brutalt til jorden?

Anklagede : Han ska’ ikke ustraffet komme å sie ukvemsord te maj!

Dommeren: Hvad sagde han da til Dem?

Anklagede : Han kaldte maj en kæpæsitet! !!!

Ak ja, de fremmedord, de kan være farlige, når ikke metoden for sansning fra oven hos modtagerparten kan hamle op med dem. -Imidlertid forstår læseren sikkert, at anklagede under det referede optrin har været et bytte for det højere følelseslivs mekanisme, mens ofret for fejltagelsen har fået lejlighed til at opleve et eksempel på det lavere følelseslivs mekanisme.

Og herefter skal vi gå over til at beskæftige os med et helt andet tema.

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of