Fjerde afsnit (Seksualisme) – Kapitel 3 (Den intellektuelle og den emotionelle seksualisme) – lektion 72

Polstrukturens organisation

27.
Som det vil ses, er der foreløbigt ikke taget stilling til, hvilket af de to polorganer, der i princippet virker som antenne, og hvilket der virker som kondensator, og det har sine gode grunde. For det første afhænger det af, hvilken af de før antydede to former for seksualisme og seksuelt klimaks, der er tale om. Og for det andet skyldes det i nøje tilslutning hertil, at klimaks i intet af tilfældene kan opnås på grundlag af polorganerne alene. Et samspil med resten af den sjælelige struktur er uomgængeligt nødvendigt. Et samspil, der foruden at omfatte en vis manifesterende aktivitet inkluderer begge de under afsnittet om åndsforskning og materieforskning omtalte to hovedformer for sansning: sansningen fra oven og sansningen fra neden. Og det er for alvor her, det begynder at blive kompliceret.

29.
Lad os begynde med at fastslå polorganernes praktiske betydning. Denne ligger i, at de er sensitive over for behags-og ubehagsfornemmelser, som de til dels i sig selv muliggør. Og dernæst består den i, at polorganerne på foranledning af behagsmomenter af forskellig art lader sig oplade og afstemme på en måde, der i givet fald bringer dem på bølgelængde med de guddommelige energier, Jeget oplever som seksuel ekstase eller klimaks.

Imidlertid er det ikke de samme behagsmomenter, de to polorganer er sensitive over for. Tværtimod adskiller de sig på dette område radikalt fra hinanden, idet det ene af dem kun er påvirkeligt af behagsfornemmelser erhvervet gennem metoden for sansning fra neden -dvs. stofsidemomenter, herunder ikke mindst de emotionelle -mens det andet alene er sensitivt overfor behagsmomenter opnået gennem metoden for sansning fra oven, dvs. livssidedata eller åndelige momenter.

Naturligvis medfører dette særpræg, at de på relevant måde er forbundet med hver sit af dé to organiske områder af den sjælelige struktur, der befordrer disse to sansemetoder. Således er det polorgan, der specielt lader sig påvirke gennem metoden for sansning fra neden, især forbundet med det sanseapparat, der befordrer denne sansemetode; det vil først og fremmest sige følelseslegemet. På samme måde er det andet polorgan specielt forbundet med det sanseapparat, der befordrer metoden for sansning fra oven, og det vil først og fremmest sige intelligenslegemet, intuitionslegemet og hukommelseslegemet. Og som sagen er fremstillet, forstås det sikkert uden videre, at de to polorganer i kraft af de muligheder, de rummer, begge tilskynder Jeget til at drage omsorg for den sansestruktur, de hver især samvirker med, således at den højest mulige standard til stadighed opretholdes. Heraf fremgår det endvidere, at de to polorganer ligefrem kan betragtes som en slags garanter for de respektive to sansestrukturers evige beståen og fornyelse. Således garanterer den ene i kraft af sit afhængighedsforhold den sansestruktur, hvoraf især følelseslivet afhænger, mens til gengæld den anden af nøjagtigt samme grund garanterer eksistensen af den struktur, hvorpå det intellektuelle liv beror. Og netop disse afhængighedsrelationer forklarer, hvorfor Martinus henholdsvis har givet de to polorganer tilnavnet den emotionelle pol og den intellektuelle pol.

30.
Imidlertid bringer dette skridt fra Martinus side den situation til verden, at det bliver nødvendigt at skelne mellem to sæt pol-begreber, -et talende vidnesbyrd om polprincippets altgennemtrængende betydning.

På den ene side har vi begrebssættet den maskuline og den feminine pol, eller under ét: de to seksuelle poler, der er rene overbevidsthedsfaktorer.

Og på den anden side har vi nu den emotionelle og den intellektuelle pol, eller under et: de psykosympatiske anlæg, altså polorganerne, der er underbevidsthedsfaktorer, om end på et højere plan end den sjælelige struktur, som de jo formelt tilhører.

I forvejen ved vi allerede, at sidstnævnte poler (altså i virkeligheden polorganerne) danner organisk tilbehør til førstnævnte poler (de seksuelle poler), samtidig med, at de på den anden side også er organisk forbundet med den sjælelige struktur. De tjener med andre ord som en kosmisk bro mellem den sjælelige struktur i underbevidsthedsområdet på den ene side og de to seksuelle poler i overbevidsthedsområdet på den anden side. Der er i og for sig intet nyt i dette ud over at polorganerne nu også hedder den emotionelle og den intellektuelle pol. Men det er vigtigt at gøre sig de strukturelle træk helt klare, idet dette er en væsentlig forudsætning for den korrekte opfattelse af de nærmest følgende problemstillinger.

Som udgangspunkt for disse kan man begynde med at spørge: hvordan hører de to sæt poler mere nøjagtigt sammen, og hvorledes samvirker de indbyrdes. Hører f.eks. den maskuline overbevidsthedspol og den emotionelle underbevidsthedspol sammen, eller er førstnævnte tværtimod knyttet til den intellektuelle underbevidsthedspol, således at den emotionelle pol i virkeligheden samvirker med den feminine overbevidsthedspol? -Ja, her kommer vi til noget, der endog er mere kompliceret end det lyder til, og det siger vist ikke så lidt, idet adskillige sikkert er i betænkelig nærhed af den fornemmelse, at de er genstand for hjernevask. Heldigvis er det dog ikke forfatteren, der har fundet på at gøre virkeligheden kompliceret; og dertil er der al mulig grund til at appellere til læseren om ikke at tabe modet. For det første er dette område af livet i virkeligheden mange gange mere spændende end det er utilgængeligt, således at det faktisk rigeligt lønner sig at holde modet oppe. Og dertil vil der herfra blive udfoldet de yderste bestræbelser for at tilvejebringe en klar og overskuelig redegørelse, der skridt for skridt bringer løsninger og ny forståelse inden for rækkevidde; ikke mindst takket være en særdeles kraftig bistand fra Martinus side. Og så har vi endvidere også lov til at glæde os over, at jo sværere problemer, vi overvinder, des mere tilfredse med os selv og vor indsats har vi lov at være. —Altså: hvorledes korresponderer de to polsæt indbyrdes?

(emnet fortsættes i næste lektion)

Spørgsmål til lektion 72

1. Nævn al seksualismes kosmiske hovedtema.

2. Hvorledes præger polprincippet Jegets totale organiske struktur?

3. Hvad forstås ved det donative og det receptive system?

4. a) Hvad forstås ved Jegets to seksuelle poler, og b) hvad hedder de hver for sig?

5. a) Hvilken af de to seksuelle poler er ansvarlig for Jegets udadrettede aktivitet, og b) hvilken er ansvarlig for dets indadrettede aktivitet?

6. Er der kosmisk set grundlag for at sætte lighedstegn mellem begreberne “det seksuelle klimaks” og “den hellige ånd”?

7. a) Hvad forstås ved polorganerne, og b) hvilken rolle spiller de rent principielt?

8. a) Er det korrekt at betegne polorganerne som det levende væsens psyko-sympatiske anlæg, og b) i bekræftende fald: hvorfor?

9. Formår de to seksuelle poler alene at befordre det seksuelle klimaks?

10. Formår polorganerne alene at befordre det seksuelle klimaks?

11. Martinus taler om to forskellige former for seksualisme: a) hvad kalder han disse, og b) på hvad måde adskiller de sig afgørende fra hinanden?

12. a) Har mennesket praktisk erfaring for begge de to førnævnte former for seksualisme, og b) i benægtende fald: hvilken af dem kender da mennesket?

Løsningen til lektion 71’s opgavetillæg

1. Ja.

2. a) I visdomsriget og den guddommelige verden, b) seksualernæring.

3. Det maskuline og det feminine køns dragning mod hinanden.

4. Hvad der har med kønslivet at gøre.

5. Kønsforskellen, generelt og specifikt.

6. a) En seksualisme, der overvejende former sig som krops-kultur, b) en seksualisme, der savner intim forbindelse med livets øvrige aktivitetsformer og -muligheder.

7. En polær funktion.

8. Pol-princippet.

9. a) Nej, b) at Jeget kan sondre mellem principielt forskellige kategorier af oplevelse, som det yderligere har en enten positiv eller negativ indstilling til (en indifferent neutral holdning er naturligvis også mulig).

10. Momentet “sult” udgør den kosmiske basis for begrebet “ubehag”, mens momentet “mæthed” udgør den kosmiske basis for begrebet “behag”.

11. Nej, det er i virkeligheden et dybt mysterium, som Martinus er den første til at påpege og klarlægge.

12. Driften mod behagsoplevelse.

13. Som dette at dyrke den højeste ild.

14. Nej, tværtimod! Seksualisme er for Martinus et universelt eller kosmisk fænomen, så at sige et generalfænomen, der kommer til udtryk overalt, hvor skabelse finder sted.

P. B. – J.

NB. Disse svar er godkendt af Martinus

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of