Dette kursus er skrevet for åndeligt interesserede og søgende mennesker, der uden særlige forkundskaber ønsker at påbegynde et studium af Martinus kosmiske verdensbillede. Skildringen af et verdensbillede som det, Martinus igennem sit hovedværk “Livets Bog” præsenterer for menneskeheden, kaldes en KOSMOLOGI, og nærværende kursus må betragtes som et indføringskursus i Martinus kosmologi. Det rummer en fuldstændig, men elementær fremstilling af kosmologiens bærende tanker, ideer og principper og har først og fremmest til opgave at indføre den studerende i den begrebsverden, som Martinus med sit kosmiske verdensbillede bringer os i berøring med. Ved kursets afslutning skulle den interesserede læser så dels være absolut fortrolig med hele denne begrebsverden og dels være i besiddelse af en vis forståelse af hovedlinierne i det kosmiske verdensbillede.

På den ene side er Martinus kosmiske verdensbillede et rent produkt af viljeført intuition og intellektualiseret følelse. På den anden side er det endnu ganske nyt i sin fremtræden her på jorden, og endelig må man gøre sig klart, at dets tilsynekomst udelukkende er dikteret af behovet for en ny og tidssvarende afsløring af livsmysteriets løsning. Det kosmiske verdensbillede har således en opgave at løse, og da denne opgave i virkeligheden består i at løfte mennesket op mod en endnu højere opfattelse af livet og tilværelsen, naturen, verdensaltet og Guddommen end den, det hidtil har levet på og er nået frem til, er det givet, at nævnte verdensbillede må rumme et fond af revolutionerende tanker, begreber og anskuelser, som er aldeles ukendte og fremmede for det tyvende århundredes menneskehed. Vi må derfor med det samme forberede læseren på, at studiet utvivlsomt vil byde på mange overraskelser undervejs, hvorfor det gælder om, at man fra starten indstiller sig rigtigt til det. Vi vil derfor straks gå over til at tale om den rette indstilling til studiet af Martinus kosmiske verdensbillede.

Med hensyn til den rette indstilling til studiet af Martinus kosmiske verdensbillede tænker vi her på den indstilling, der uden videre giver løfte om det størst mulige personlige udbytte af den indsats, der ydes. Som allerede nævnt rummer Martinus kosmologi et fond af fuldstændigt nye tanker, begreber og anskuelser, men det at disse foreteelser er nye og derfor ukendte, betyder dog ikke, at de også er uforståelige. Enhver vil kunne forstå dem, når blot vedkommende virkeligt af hjertet ønsker det. Nægtes kan det dog ikke, at der vil blive stillet visse krav til den studerendes interesse, udholdenhed, fantasi, abstraktionsevne og logiske sans, men absolut ikke mere end hvad ethvert normalt begavet menneske med lethed vil kunne præstere. Det er således ikke på disse områder, den studerende vil kunne møde sin “tærskelens vogter”, hvilket vil sige den hindring, der udelukker vedkommende fra at få fuldt udbytte af sit studium. – Det er på et helt andet område

Igennem alle tider har det været således, at åbenhed, ydmyghed og tålmodighed var egenskaber, som den, der ønskede større viden og højere erkendelse vedrørende livet og dets love, måtte være i besiddelse af for at kunne tilegne sig denne viden og erkendelse, thi uden disse personlige egenskaber var vedkommende på forhånd dømt til at indtage en forkert holdning til problemerne og blev derigennem selv den største hindring for sine egne ønskers opfyldelse i den retning. Dette krav til åbenhed, ydmyghed og tålmodighed er således en lov, hvorpå al erkendelse – og her først og fremmest al åndelig erkendelse baserer sig, og naturligvis gælder den også i vores århundrede. Er man ydmyg, vedkender man sig også let og gerne sin egen videns begrænsning, ligesom man er parat til at acceptere det mulige i eksistensen af en højere viden. Er man derimod ikke ydmyg, vil man have overordentligt svært ved at indse, at der er grænser for ens viden, og man er følgelig ikke indstillet på at lære noget af andre. -Åbenhed betinger, at man interesserer sig for alle livets tildragelser og tilskikkelser, samt at man ved et problems løsning er parat til at tage alle muligheder i betragtning. Mangel på åbenhed er ofte en følge af mangel på ydmyghed og resulterer i, at man på forhånd tager afstand fra det og det – og her oftest lige akkurat det egentlige værdifulde. Tålmodighed er en egenskab, der hjælper én til at kunne vente og se og til ikke at opgive noget, fordi tingene ikke udvikler sig så hurtigt, som man kunne ønske sig. Mangler man derimod tålmodighed, er man tilbøjelig til at forkludre alt, blot fordi man ikke kan vente. Ligeledes betinger utålmodighed, at man let danner sig forhastede meninger, som man i kraft af eventuel manglende ydmyghed senere måske er meget lidt tilbøjelig til at indrømme som værende forhastede og tjenlige til revision. – I virkeligheden er disse tre egenskaber emne og stof til en hel lille afhandling for sig. En sådan skal vi dog ikke komme ind på her, men må nøjes med at antyde deres store betydning for al tilegnelse af erkendelse og viden. Historien beretter om det, og livet i den daglige tilværelse bekræfter og bevidner det. Vi tvinges derfor til at fremhæve, at den rette indstilling til studiet af Martinus kosmiske verdensbillede består i, at man foruden udholdenhed, fantasi, abstraktionsevne og logisk sans mobiliserer alt hvad man råder over af åbenhed, ydmyghed og tålmodighed, at man forholder sig til det yderste tolerant og afventende, men samtidigt nøgtern og kritisk til alt, hvad man under studiet af Martinus kosmologi bringes i berøring med af nye og muligvis uventede og overraskende synspunkter og anskuelser. Thi dette at indstille sin mentalitet således er i virkeligheden det samme som at rense sit hjerte, og i lige så høj grad dette lykkes, i lige så høj grad vil studieudbyttet vokse og synet af Guddommen og kærligheden som verdensaltets grundtone blive vedkommendes umistelige ejendom.

Og med disse indledende bemærkninger vil vi ønske den studerende held og lykke, inspiration og udbytte og herefter gå over til helt at hellige os skildringen af Martinus kosmiske verdensbillede.

Underskrift

Pin It on Pinterest

Share This