52.
Som indledningsvis nævnt i lektion 73 forstår Martinus ved begrebet “det seksuelle dobbeltkredsløb” et kredsløb, inden for hvilket alle det seksuelle temas principielle muligheder gennemspilles.
At det omtales som et dobbelt-kredsløb skyldes, at det i virkeligheden spænder over to spiralafsnit (altså i alt 12 kosmiske tilværelsesplaner), og vi skal senere komme til at se, hvorledes det i virkeligheden giver anledning til dannelsen af en endnu større enhed, nemlig en sluttet, kosmisk storcyklus spændende over ikke mindre end fjorten spiralafsnit, inden for hvilken en stadig, effektiv fornyelse af livsoplevelsen finder sted.
I henhold til dens grundlag vil det være rigtigt at benævne denne umådelige cyklus som den seksuelle spiralcyklus, og det skal allerede her nævnes, at det er den største repræsentation for kredsløbsprincippet, Martinus beskæftiger sig med, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at det er den største der findes. Tværtimod forudsætter behovet for konstant fornyelse af livsoplevelsen en uendelighed af stadig nye og større kredsløb, der afløser hinanden. Men Martinus har altså ikke fundet anledning til at beskrive kredsløb større end “den seksuelle spiralcyklus” omfattende 14 spiralafsnit, der er det samme som 6 x 14 = 84 kosmiske tilværelsesplaner. Men det er jo også et ganske omfattende livspanorama.
53.
Som allerede tidligere berørt (lektion 73) består der ikke noget fast eller fikseret bindingsforhold mellem de to overbevidsthedspoler på den ene side (den maskuline og den feminine) og de to polorganer med tilhørende sansestrukturer på den anden side (den emotionelle og den intellektuelle), hvorimod der er tale om fleksible relationer, som fører til dannelsen af “det seksuelle dobbeltkredsløb”, der er dén kosmiske realitet, vi her i første omgang skal beskæftige os med.
Dette fleksible bindingsforhold ytrer sig på den måde, at den maskuline pol til én tid kan være knyttet til det emotionelle sanseområde, samtidig med at den feminine pol er forbundet med det intellektuelle sanseområde, mens det til anden tid kan forholde sig lige omvendt: altså at den maskuline pol er knyttet til det intellektuelle sanseområde og den feminine pol til det emotionelle sanseområde.
Det er dog langt fra tilfældigt og vilkårligt, hvornår det ene og det andet er tilfældet. Tværtimod hersker der på dette område en streng og urokkelig orden, der hviler på fundamentale kosmiske naturlove og bestemmer, at hver af de to kombinationer har en udfoldelsesperiode svarende til ét spiralafsnit. Og netop herved fremkommer det fænomen, Martinus betegner som det seksuelle dobbeltkredsløb. Thi for at afvikle begge de to nævnte kombinationer kræves, som det vil ses, to spiralafsnit, der jo er det samme som to kosmiske kredsløb. Set i relation til det seksuelle fænomen kan disse to kredsløb imidlertid betragtes som en enhed -altså som et dobbeltkredsløb.
Da det seksuelle dobbeltkredsløb bl.a. er skueplads for en forvandling eller omkobling af det levende væsens polmæssige tilknytningsforhold på det sansemæssige og dermed seksuelle område (i det følgende kaldet: polaritet), vil det forstås, at samme dobbeltkredsløb under alle omstændigheder må være præget af følgende hovedtræk: to konstitutionsfaser og to koblingsfaser, hvor sidstnævnte er de perioder, hvor omvekslingen af sansestrukturernes polaritet finder sted.
Skitsen nedenfor viser, hvorledes disse faser placerer sig i forhold til hinanden. Således markerer de to kraftige, lodrette linier L1 og L2 det seksuelle dobbeltkredsløbs ydergrænser. -Ved en lodret dobbeltlinie i midten er dobbeltkredsløbet delt i to hovedafsnit (A og B) svarende til de to spiralafsnit, hvoraf det er sammensat. Således repræsenterer perioden A første spiralafsnit og perioden B andet spiralafsnit. -Endelig er hvert af spiralafsnittene ved tynde lodrette linier delt i seks mindre afsnit, svarende til de seks kosmiske tilværelsesplaner (mærket I -VI).
I det vandrette plan er skitsen delt i to bælter (F og M), hvilke igen hver især er delt i to tyndere bælter (P og S). Her symboliserer det øverste dobbeltbælte (F) den feminine sfære, mens det nederste dobbeltbælte (M) symboliserer den maskuline sfære. -Betragter man hver af disse sfærer, symboliserer den halvdel, der er markeret ved P, selve overbevidsthedspolen, mens den anden halvdel, markeret S, symboliserer den tilhørende sansestruktur (polorganerne er ikke vist, kun overbevidsthedspolerne).
Et blik på skitsen viser, at mens overbevidsthedspolerne -den feminine og den maskuline -ligger fast,skifter sansestrukturerne plads, nemlig én gang for hvert spiralafsnit og dermed altså to gange i løbet af hvert fuldført dobbeltkredsløb. Vi skal i det følgende iagttage mønstret i denne forvandling nærmere.
Betragter vi først den feminine sfære (F), ser vi, at den feminine pol (mærket ) umiddelbart forud for dobbeltkredsløbets begyndelse (L1) har været fuldt udviklet og dertil forbundet med den emotionelle sansestruktur (mærket Em). I modsætning hertil har den maskuline sfære (M) på samme stadium være kendetegnet ved, at den maskuline pol (mærket ) -ligeledes fuldt udviklet -har været forbundet med den intellektuelle sansestruktur (mærket Int.). Vi ser endvidere, at denne tilstand holder sig et lille stykke ind i det nye dobbeltkredsløb, nemlig frem til midten af planteriget, (mærket I1). Her indtræffer nu en forvandling, der medfører, at den emotionelle sansestruktur kobles over fra den feminine pol til den maskuline pol, samtidig med at den intellektuelle sansestruktur kobles over fra den maskuline pol til den feminine pol. Og samtidig med dette præges den feminine pol af en vis degeneration (mærket), der holder sig gennem anden halvdel af planteriget samt hele dyreriget, hvilket er ensbetydende med, at polerne i dette tidsrum indbyrdes er ude af balance. Nævnte tidsrum vil være at betragte som første koblingsfase, og det er karakteriseret ved, at individet herunder fremtræder med kønspræg -i dette tilfælde som hankønsvæsen, idet den maskuline pol dominerer over den feminine pol (der er degenereret).
Ved overgangen fra dyreriget (II1) til det rigtige menneskerige (III1) vokser den feminine pol atter frem til fuld bæredygtighed, og de to poler er nu igen i balance. Derimod forbliver de to sansestrukturer i deres nye positioner, hvilket betyder, at væsenet har fået en ny sansemæssig polaritet og dermed en ny seksuel konstitution målt med den, som var gældende forud for dobbeltkredsløbets begyndelse. “Første koblingsfase” afløses med andre ord ved overgangen til det rigtige menneskerige af “første konstitutionsfase”, der holder sig resten af spiralafsnittet ud og frem gennem første halvdel af andet spiralafsnits planterige (B-I2). I midten af dette indtræder atter en forvandlingsproces; dvs. anden koblingsfase. Denne spænder akkurat som i første tilfælde over anden halvdel af planteriget plus hele dyreriget og er kendetegnet ved degeneration af en af polerne -denne gang den maskuline (mærket) samt en omkobling af de to sansestrukturer, der herved på ny ændrer polaritet. Fra at have været knyttet til den feminine pol kobles således den intellektuelle sansestruktur over til at blive forbundet med den maskuline pol, mens samtidig den emotionelle sansestruktur fra at have været forbundet med den maskuline pol kobles over til at blive knyttet til den feminine pol. Og under hele denne proces fremtræder væsenet på ny med kønspræg -denne gang som hunkønsvæsen, idet der nu er tale om, at den feminine pol dominerer over den maskuline.
Som det var tilfældet under forløbet af første spiralafsnit kommer polerne ved overgangen til det rigtige menneskerige (III2) atter i balance, men væsenet fremtræder nu igen med en ny seksuel konstitution, nemlig som følge af, at de to sansestrukturer har ændret polaritet. Dette er ensbetydende med, at anden konstitutionsfase er indledt, og den varer i lighed med den første konstitutionsfase resten af spiralafsnittet ud og et lille stykke ind i det følgende spiralafsnit, nemlig frem til midten af dette nye spiralafsnits planterige, (I3). Her indtræder så en ny koblingsfase med alt, hvad dette indebærer i retning af kønspræg og polaritetsændring m.m., og derefter følger igen en konstitutionsfase; og på denne måde veksler koblingsfaser og konstitutionsfaser med hinanden i al evighed følgende det mønster, symbolskitsen viser, dvs. dannende det ene seksuelle dobbeltkredsløb efter det andet.
54.
Når der er grund til at betragte to spiralafsnit som ét dobbeltkredsløb, skyldes det naturligvis, at der skal to spiralafsnit til at gennemspille det seksuelle temas principielle muligheder til fuldkommenhed. Til dette hører nemlig, at væsenet både har oplevet en koblingsfase som hankønsvæsen plus en koblingsfase som hunkønsvæsen, samt at det har oplevet en konstitutionsfase med hver sin sansemæssige polarisering altså i alt to konstitutionsfaser. I samme forbindelse vil man af skitsen se, at andet spiralafsnit afløses af en gentagelse af første afsnit, ligesom det i sig selv repræsenterer en gentagelse af det, der var forud for første spiralafsnit. Med andre ord: det seksuelle temas principielle muligheder gennemspilles under forløbet af to spiralafsnit, der tilsammen danner én cyklus, nemlig det seksuelle dobbeltkredsløb (se evt. LB V, stk. 1650 og 1937).
55.
Det skal nu for en ordens skyld bemærkes, at ikke samtlige væsener inden for et bestemt spiralafsnit og en bestemt væsenskategori -f.eks. mennesket -behøver at være ens polariseret. Tværtimod vil der normalt forekomme praktisk taget lige mange repræsentanter for begge seksuelle kombinationsmuligheder, hvilket ganske særligt tydeligt viser sig under forløbet af koblingsfasen. Her fremtræder nemlig nogle individer som hankønsvæsener, mens andre har status som hunkønsvæsener. Som supplement til foranstående symbolskitse kan vi derfor lave endnu en skitse, der gennemført viser den stik modsatte polarisering; og stiller vi disse to skitser sammen, får vi et spejlsymmetrisk billede af situationen, som vist nedenfor.
Fra hverdagen ved vi jo, hvor stor en rolle dette modsætningsforhold spiller, nemlig gennem vort kendskab til de to køns indbyrdes vekselvirkning og betydning for såvel hinanden som for arternes fysiske opretholdelse gennem forplantningen. Men vi skal ikke tro, at dette modsætningsforhold kun gælder under forløbet af koblingsfaserne. Det gælder i høj grad også med hensyn til konstitutionsfaserne, om end på en helt anden og nok så fredelig måde. Idet væsenerne nemlig her -trods deres ligevægtige poltilstand -inden for to store grupper er sansemæssigt modsat polariseret samt i besiddelse af direkte modsatte seksualerfaringer fra de respektive koblingsfaser, forlenes de høje åndelige verdener, som konstitutionsfaserne repræsenterer, med en vis generalpolarisering, nemlig i form af to indbyrdes afvigende sfærer, der hver især, og dermed på to principielt forskellige måder, repræsenterer guddommelig livskunst med alt, hvad dette indebærer. Og med baggrund i den charme, vi allerede her i vor verden under forløbet af den langt mindre fuldkomne koblingsfase (menneskets aktuelle erfaringszone) er tilbøjelige til at tilskrive kønsforskellen, vil man måske kunne ane betydningen af polarisationsmodsætningen i de høje åndelige verdener, hvor alt er harmoni og livskunst på højeste plan. Nævnte modsætning betinger simpelthen to principielt forskellige, indbyrdes supplerende versioner af ligevægtig dobbeltpolethed samt guddommelig livskunst, en slags dur-og molprincip i de guddommelige verdeners betagende livsudfoldelse.
Det er naturligvis fristende at spørge, hvorledes denne polaritetsforskel, der jo er en højere videreførelse af kønsrollen, i praksis ytrer sig. Dette emne er imidlertid så omfattende og vidtgående, at det på ingen måde kan finde plads i nærværende begynderkursus. Det kan dog antydes, at omtalte polaritetsforskel i særdeleshed giver sig udtryk i diametralt forskellige holdninger til dette at give og modtage intellektualitet henholdsvis emotionalitet i forbindelse med udfoldelsen af seksualisme og livskunst. Ikke i den forstand, at man kun kan give eller modtage på det intellektuelle henholdsvis emotionelle område, men således at forstå, at man med forkærlighed gør enten det ene eller det andet.
I sin egenskab af kærlighedsudfoldelse er livskunst jo et spørgsmål om balance mellem intelligens og følelse, og denne balance kan naturligvis etableres på utallige forskellige måder i forbindelse med de åndelige verdeners samlivsformer. Hvorledes opgaven i hvert enkelt tilfælde gribes an i praksis, afhænger imidlertid af de implicerede parters sansemæssige polarisering, idet den livskunstneriske udfoldelse altid er et fælles projekt, som man tilgodeser under hensyntagen til såvel de foreliggende krav som de personlige dispositioner.
I virkeligheden ligger der i hele denne situation repræsenteret ved især de åndelige verdeners manifestationsmuligheder på den ene side og de dobbeltpolede væseners individuelle polarisering i emotionel og intellektuel henseende på den anden side en vældig tilskyndelse til multi-seksuelle arrangementer præget af homøopolare bindingsformer, dvs. seksuelt motiverede menneskelige relationer med mere end to deltagere, hvor de implicerede parter gensidigt supplerer hinanden i emotionel og intellektuel henseende. -Mere lader det sig ikke gøre at sige om dette emne her i nærværende indføringskursus ud over, at det i virkeligheden er muligt at opstille kosmisk-kemiske bindingsdiagrammer, der afspejler de virkende kræfters spil i disse multi-seksuelle kombinationer. Forhåbentlig vil der senere i et kommende specialkursus blive lejlighed til at komme nærmere ind på dette fascinerende emne.
Spørgsmål til lektion 74
1. På hvilken måde kender det jordiske menneske den intellektuelle seksualisme?
2. Er den form, i hvilken mennesket kender den intellektuelle seksualisme, et fuldgyldigt vidnesbyrd om dennes karakter?
3. Gør rede for fordelingen af rollerne “antenne” og “kondensator” for polorganernes vedkommende i den intellektuelle seksualismes tilfælde.
4. Hvad vil det i praksis sige, at et polorgan er fuldt udviklet?
5. Er den intellektuelle seksualisme at betragte som a) en enkeltpolet eller b) en dobbeltpolet seksualisme?
6. Er det dobbeltpolede menneske et kønsvæsen -eventuelt dobbelt-kønnet (androgynt)?
7. Er det dobbeltpolede menneske bi-seksuelt orienteret i den gængse betydning af dette begreb (kønsdriften rettet mod begge køn)?
8. Hvilken faktor er det, der for tankeernæringens vedkommende tjener som det egentlige næringselement?
9. Hvad forstås ved begrebet seksualernæring?
10. Hvad ligger der i udtrykket: “det seksuelle dobbelt-kredsløb”‘?
11. Hvad forstås ved udtrykket: “den seksuelle spiralcyklus”?
12. Befinder overbevidsthedspolerne og polorganerne sig altid i det samme indbyrdes forhold til hinanden?
13. Hvad forstås der ved det seksuelle dobbeltkredsløbs a) konstitutionsfase og b) dets koblingsfase?
14. Nævn det eller de riger, der er skueplads for koblingsfasen.
15. a) Er også de dobbeltpolede væsener præget af seksuelle forskelle og b) i bekræftende fald: hvilke?
Løsningen til lektion 73’s opgavetillæg
1. Et kredsløb, inden for hvilket samtlige det seksuelle temas principielle muligheder gennemspilles (stk. 4-31)
2. Nej, den indbyrdes relation mellem polorganer og overbevidsthedspoler veksler under forløbet af det seksuelle dobbeltkredsløb (4-33)
3. a) Hankøn; b) hunkøn (4-35)
4. a) det emotionelle polorgan (4-35)
5. I skæbneelementet i form af det personlige forråd af guldkopier; dvs. summen af det tidligere spiralafsnits erfaringer i forædlet form (4-39)
6. Det spiller i princippet rollen som kondensator; dvs. den faktor, der bringer individet på bølgelængde med det personlige guldkopimateriale. I praksis foregår det i samarbejde med specielt instinktlegemet (4-39,40)
7. Menneskets højere intellektuelle tilstand/polkonstellation, i praksis udtrykt ved et mere omfattende herredømme over intelligensenergien (4-42)
8. a) Den feminine pol; b) den maskuline pol (4-43)
PBJ
