Begrebet seksualisme

1.
Fra gennemgangen af spiralkredsløbets tilværelsespianer husker læseren sikkert, hvorledes begrebet “seksualisme” gang på gang dukkede op, og jo mere, des længere vi kom frem gennem udviklingsbuen. Da vi nåede frem til visdomsriget og den guddommelige verden optrådte det endog i forbindelse med begrebet “ernæring”, idet væsnerne i disse to tilværelsesplaner fra Martinus side hævdes at leve på grundlag af kombineret tanke-og seksualernæring. Dette kunne tyde på, at det, vi forstår ved seksualisme, også ud fra en kosmisk vurdering spiller en særdeles væsentlig rolle i tilværelsen, idet “ernæring” jo betegner det levende væsens hovedmiddel til at opretholde livet.

At mennesket ikke er helt fremmed for seksualismens betydning i tilværelsen fremgår bl.a. af den vældige såvel legitime som illegitime interesse for seksualisme, netop vor tid gennemlever. Og at det ikke blot drejer sig om et temporært, moderne fænomen specielt tilknyttet vor tid med dens sex-og pornobølger afslører sig på mangfoldige måder. F.eks. røber det sig tydeligt gennem sådanne kanaler som kulturhistorien, malerkunsten og litteraturen -herunder ikke mindst digtekunsten. Det seksuelle tema har til alle tider spillet en central rolle i menneskets tilværelse.

Ikke desto mindre må den menneskelige forståelse af seksualismens væsen betegnes som højst mangelfuld. Aller tydeligst viser dette sig ved, at den næsten fuldstændigt indskrænker sig til en forestilling om kønsdrift, hvorved man naturligvis forstår det maskuline og det feminine køns tiltrækning mod hinanden. Heraf fremgår også, at seksualisme opfattes som et tydeligt kønsorienteret fænomen, dvs. et fænomen, der i bund og grund er motiveret og betinget af de levende væsners opdeling i to køn. Man kan altså i almindelighed ikke tænke sig seksualisme som andet, end hvad der har med kønslivet at gøre, hvilket da også er den definition, man officielt knytter til begrebet.

En følge af denne indstilling er bl.a., at menneskets praktisering af seksualisme har et stærkt præg af egoisme og stofengagement; man kan ligefrem tale om “stofside-seksualisme”. Indbyrdes lægger de to køns repræsentanter udpræget vægt på den grad af fuldkommenhed, der kendetegner modkønnets kønsattributter eller kønsegenskaber, således at den sympatiske orientering først og fremmest er bestemt heraf. Og først i anden række tages udrustningen af rent menneskelige egenskaber i betragtning -hvis de overhovedet kommer i betragtning.

Man tiltrækker altså fortrinsvis hinanden ved hjælp af fysiske egenskaber, hvad der naturligvis resulterer i en vældig koncentration på disse. Hver enkelts lykke afhænger jo af dem, og det gælder derfor om at fremhæve og fremelske dem mest muligt. Naturligvis spiller også psykiske egenskaber en rolle, men vel at mærke kun i den udstrækning, de virker forstærkende og understøttende på de fysiske: f.eks. kløgt, mod og mandighed som supplement til fysisk styrke og kraft hos manden; og charme, blidhed og ynde som supplement til fysisk skønhed hos kvinden, for at vælge nogle ordinære eksempler. Og således skiltes der inden for begge køn med alle de egenskaber, som man -tiden taget i betragtning -anser for velegnede til at stimulere og provokere den seksuelle interesse og aktivitet hos modkønnet, hvilket adfærdsprincip imidlertid ikke blot gælder for mennesket, men også genfindes hos dyret, ja helt tilbage i planteriget.

For menneskets og ligeledes dyrets vedkommende stimuleres den seksuelle aktivitet altså først og fremmest ved hjælp af fysiske kønsattributter, der så yderligere med hensyn til deres effekt forstærkes op ved hjælp at psykiske særpræg. Og resultatet er en seksualisme, der primært former sig som kropskultur, en vældig dyrkelse af kroppe og kropslige egenskaber.

L71-1

Med sit tiltrækkende ydre søger den unge dame at skabe opmærksomhed om det bilmærke, som det er billedets egentlige hensigt at sælge. Bilhandel og kvindelig ynde fungerer med andre ord som relevante fænomener. (Politikens Pressefoto)

I denne forbindelse er det også typisk, at mennesket opfatter seksualismen som et specifikt og for så vidt isoleret fænomen i den forstand, at den så at sige er til for sin egen skyld, bortset naturligvis fra dens indlysende vigtige betydning for forplantningen. Altså som noget, der er et formål i sig selv. Og ikke alene betragtes den som et selvstændigt formål; den vurderes også som et af de væsentligste formål i den menneskelige tilværelse -hvis ikke det overhovedet væsentligste. Hvad beskæftiger vel mennesket mere -direkte og indirekte -end det seksuelle tema? -Svaret fremgår tydeligt af alene den såkaldte pornolitteraturs succes, men også af den omstændighed, at man i reklameindustrien -og tilsyneladende med held -drager kønsattributter i anvendelse som blikfang for snart sagt enhver vare man ønsker at afsætte, lige fra biler og sportsflyvemaskiner til tandpasta og skosværte. Situationen kompromiteres også på rammende måde af Osvald Helmuth, dér hvor han i en af sine festlige viser synger: “Hvad er det menneskene går rundt og tænker på? -Det er sex og sex og sex (og så skynder han sig at fortsætte:) og seks gange tre er atten (!)”

Fra Martinus side bekræftes det, at denne opfattelse af seksualismens væsen og formål træffende kan karakteriseres som prikseksualisme. Set fra et intuitivt udsigtspunkt omfatter nævnte opfattelse af sagen nemlig kun et enkelt, begrænset aspekt af virkeligheden, men unægteligt et meget væsentligt aspekt. Og som sådant kan det udtrykkes som prikken over i’et, hvor selve i’et er resten af virkeligheden, der igen er det samme som resten af det seksuelle fænomens samtlige muligheder. I sin begrænsede opfattelse af situationen dyrker mennesket imidlertid denne prik, som om den var tilstrækkelig i sig selv, og det er i denne forstand, man kan tale om prik-seksualisme. Betænker man i denne forbindelse forholdet mellem et i’s prik og selve i’et, indses det sikkert uden videre, at det i allerhøjeste grad er i menneskets egen interesse at få føling med resten af den virkelighed, der knytter sig til det seksuelle fænomen. Først da vil nemlig dyrkelsen af seksualisme blive virkelig meningsfuld og tilfredsstillende på samme måde som en prik først virkeligt får mening i det øjeblik, den knyttes til sit “i”.

At skabe netop denne føling med den fulde virkelighed omkring det seksuelle begreb er formålet med det herved indledte fjerde hovedafsnit, og vi kan passende begynde med på Martinus vegne at fastslå, at det fænomen, mennesket kender som seksualisme, i virkeligheden er en altomfattende kosmisk institution, ja faktisk livets alfa og omega. Intet bidrager for intuitionen mere til at danne livets grundvold end netop det seksuelle princip, og det er derfor ikke tilfældigt, at man overalt inden for de levende væsners rækker ser dette princip åbenbare sig – ja, endog i så fjerne regioner af det levendes verden som de ultramikroskopiske virus. Selv her, hvor livet befinder sig på grænsen mellem organisk og uorganisk fremtræden, spores ifølge de seneste oplysninger umiskendelige tegn på kønspræg og seksualisme.

Som læseren sikkert begynder at ane, er det seksuelle tema langt mere omfattende, end man skulle tro, selv efter den menneskelige interesse for det at dømme. Det er derfor også kun muligt her at give en summarisk fremstilling af selve det seksuelle princip, således som det fra Martinus side er skildret i Livets Bog; specielt fjerde og femte bind. -Forinden vi tager fat skal det dog for en ordens skyld oplyses, at Martinus primært beskæftiger sig med dette princip i relation til den specielt menneskelige natur og tilværelsesform. Det kan derfor forudses, at der til trods for fremstillingens almengyldige karakter utvivlsomt vil opstå spørgsmål og gåder for læseren både her og der. Blandt andet lader det sig ikke uden videre gøre at overføre de præsenterede betragtninger på sådanne livsformer som insekterne, f.eks. bierne. Herved er der imidlertid foreløbigt intet at gøre ud over at håbe på, at Martinus vil kunne finde tid og kræfter til også at afklare disse spørgsmål, og så i øvrigt glæde sig over de muligheder for erkendelse af den menneskelige situation, der gennem Martinus er stillet til rådighed. Dette må da også anses for det vigtigste problemområde at få belyst, lige som den resulterende afklaring må betragtes som det bedst tænkelige udgangspunkt for en eventuel videregående udforskning af emnet.

Pin It on Pinterest

Share This