Andet afsnit (Livets kosmiske grundplan) – kapitel 2 (Verdensaltets tre kosmiske sanseområder) – Lektion 49

2. kapitel

VERDENSALTETS TRE KOSMISKE SANSEOMRÅDER

1.

Retter man på baggrund af de oplysninger, der gennem det foregående kapitel er kommet til udtryk, opmærksomheden mod de følger af praktisk natur, som stof-og livsenhedsprincippet er ansvarligt for, da vil man bemærke, at disse i første række består i form af verdensaltets fremtræden som et KOSMOS; det vil sige som et ordnet verdensalt -altså et verdensalt, hvori al energi og materie befinder sig i lovbunden organisation. Og i næste række vil man bemærke, at hvert eneste levende væsen som følge af netop denne organisation har fået tildelt et særligt, kosmisk udsigtspunkt. Det har fået tildelt et udsigtspunkt, hvorfra verdensaltet fremtræder med tre specielle horisonter, der igen opdeler nævnte verdensalt i tre forskellige sanseområder eller “kosmos” med indbyrdes sammenhæng. -Dette fremgår således bl.a. af vor egen situation, som de følgende synspunkter skal søge at klarlægge.

Hver især er vi en stofenhed, og hver især indtager vi i kontakt hermed en særlig position i den universelle række af stofenheder. Denne position er netop det udsigtspunkt, hvorfra de tre sanseområder og dermed de tre kosmos kommer til syne. Til den ene side har vi udsigt til alle de stofenheder, der ved deres placering i stofenhedsrækken er af principielt mindre størrelsesorden end vi selv. På den anden side har vi udsigt til alle de stofenheder, der ud fra de samme forudsætninger er af principielt større størrelsesorden end vi selv. Og endelig har vi dér midt imellem udsigt til en række stofenheder, der er af principielt samme størrelsesorden som vi selv.

Ved vores placering i stofenhedsrækken bliver således verdensaltet opdelt i tre forskellige sanseområder, nemlig et område bestående af principielt mindre stofenheder end vi selv, et område bestående af principielt større stofenheder end vi selv og endelig et område, hvor stofenhederne er af principielt samme størrelsesorden som vi selv. Og som man vil se, er disse tre områders fremkomst en direkte følge af stofenhedsprincippets indflydelse på verdensaltets energi-og materiemasse.

Fra den daglige tilværelse kender vi de to af disse tre universelle sanseområder. Således er området bestående af de principielt “mindre” stofenheder kendt under betegnelsen “mikrokosmos”, mens i modsætning hertil området bestående af de principielt “større” stofenheder er kendt som “makrokosmos”.

L49-4

Det levende væsens sanseevne.

Uddrag af Martinus forklaring til sit symbol: “Det levende væsens sanseevne” (Bisættelse, p. 125).

Trekanten, hvorfra strålen udgår, skal udtrykke et levende væsen. Strålen udtrykker dette levende væsens samlede sansning. Genstanden for denne sansning er verdensaltet. Dette er igen udtrykt på symbolet som den lodrette kegleformede figur til venstre. Af dette verdensalt sanser individet altså klarest den del, der udgør dets eget liv og fremtiden, den del indenfor hvilken det selv skaber eller manifesterer.

Denne del i forbindelse med den del, der udgøres af medvæsenerne på det samme trin, udgør igen som påvist i min bog “Logik”, den eneste absolutte basis for individets erkendelse af den absolutte logik, hvilket vil sige verdensaltets planmæssighed eller matematik, og uden hvilken erkendelse en hundrede procent logisk tænkning umuligt vil kunne udløses.

Denne individets hjemstavn på udviklingsstigen er igen at udtrykke som “mellemkosmos” og vil på symbolet udgøres af det felt, der ligger lige i lys strålens kulmination. Udenfor denne lysstråle fortsætter verdensaltet opad i det store og nedad i det små. Disse to fortsættelser er grundet på visse perspektiviske omstændigheder henholdsvis at udtrykke som “makrokosmos” og “mikrokosmos”. Disse to afsnits beboere udgør igen, grundet på de samme perspektiviske forhold, overfor vort eget udviklingstrin henholdsvis “makro”-og “mikroindivider” , kæmpe-og miniaturevæsener

 

Derimod er området midt imellem -altså vort eget område -egentligt endnu ikke blevet erkendt som værende et specifikt kosmos, hvilket efter alt at dømme skyldes, at man helt har overset denne kendsgerning. Dette mellemområde betegner Martinus imidlertid som det levende væsens “mellem-kosmos”, og han indfører dermed et helt nyt begreb i den åndsvidenskabelige terminologi.

I forbindelse med udtrykket mellemkosmos skal nævnes det interessante kuriosum, at en menneskeorganisme rundt regnet består af 1028 atomer, dvs. et antal atomer, der svarer til et ét-tal efterfulgt af otteogtyve nuller. Og et lignende antal menneskeorganismer -altså 1028 -vil fylde lige så meget som solen. Dette er også en måde at udtrykke menneskets kosmiske position som liggende midt imellem atomet i mikrokosmos og solsystemet i makrokosmos.

2.

Det kunne nu have interesse at komme i besiddelse af et lidt mere konkret udtryk for, hvilke stofenheder der hører til hvilke kosmos. Det skal derfor nævnes, at alle stofenheder fra organets (organsystemets) princip over cellens, molekylets og atomets princip og videre nedad i det små repræsenterer området “mikrokosmos”, mens stofenheder fra klodens princip over solsystemets til mælkevejssystemets princip og videre opad i det store repræsenterer området “makrokosmos”. Og endelig repræsenterer samtlige de stofenheder, der udtrykker organismens princip i samme forstand, som den menneskelige organisme gør det (dvs. er opbygget af atomer, der danner molekyler, der igen danner celler, hvilke igen danner organer, der atter igen danner organsystemer og som endeligt danner organismens princip), området “mellemkosmos”. Området “mellemkosmos” er altså i praksis repræsenteret ved mennesker og andre pattedyr, ved fugle, fisk, padder, krybdyr, insekter og en del hvirvelløse dyr samt et bredt udsnit af planteriget repræsenteret ved fortrinsvis træer, buske og urter. Til dette område hører yderligere flertallet af dé uorganiske stofenheder ,som frembringes af de mellemkosmiske væsener; det vil f.eks. sige redskaber, våben, klædninger, huse, maskiner, biler, flyvemaskiner etc. for nu at fremhæve frembringelser, der specielt har mennesket til ophav. -De tre kosmos er med andre ord alle repræsenteret ved bestemte veldefinerede stofenheder.

De tre kosmiske sanseområders relativitet

3.

Vor omtale af tilværelsens tre kosmiske sanseområder skal vi foreløbig afslutte med at påvise deres indbyrdes relativitet! -Denne relativitet fremgår af den kendsgerning, at enhver position i stofenhedsrækken er mellemkosmos for den eller de stofenheder, der indtager den, Og følgelig kan hele stofenhedsrækken set fra denne synsvinkel betragtes som repræsenterende “mellemkosmos”.

Imidlertid er det i forhold til netop mellemkosmos, at mikrokosmos og makrokosmos eksisterer. Da derfor mellemkosmos lader sig placere et hvilket som helst sted i stofenhedsrækken, kan også udgangspunktet for stedfæstelsen af henholdsvis mikro-og makrokosmos placeres et hvilket som helst sted i stofenhedsrækken. Og det betyder igen, at den ganske stofenhedsrække -ikke mindst i kraft af sin ubegrænsethed -set fra denne synsvinkel kan betragtes som repræsenterende enten udelukkende mikrokosmos eller udelukkende makrokosmos alt efter hvilken af de to muligheder, man vil favorisere. Og netop derigennem kommer de tre sanseområders relativitet til syne.

At eksistensen af de tre kosmiske sanseområder og dermed de tre lokalkosmos virkeligt beror på relativitet kan rent praktisk demonstreres således.

Mennesket betragter sin position i stofenhedsrækken som mellemkosmos, og det har herfra udsigt til et mikrokosmos og et makrokosmos, alt eftersom det retter sine sanser mod stofenheder af principielt mindre eller principielt større størrelsesorden end det selv. Men iagttaget fra den position i stofenhedsrækken, som en af de principielt større stofenheder indtager – f.eks. solsystemets -fremtræder det menneskelige mellemkosmos i følge sagens natur som mikrokosmos , og iagttaget fra den position, som en af de principielt mindre stofenheder indtager -f.eks, atomets -fremtræder det menneskelige mellemkosmos som makrokosmos. Det selv samme mellemkosmos kan med andre ord iagttages på én gang at repræsentere alle tre kosmos – altså både mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos. Og dette gælder dermed ifølge sagens natur for en hvilken som helst position i stofenhedsrækken, man vælger at definere som mellemkosmos, hvorved relativiteten af de tre kosmos turde være indlysende.

Med andre ord: for hver enkelt stofenheds vedkommende er der grundlag for at tale om et mellemkosmos, ud fra hvilket et mikro-og et makrokosmos bestemmes. Men dette indebærer, at de tre kosmos med hensyn til deres identitet bliver relative, idet en hvilken som helst position i stofenhedsrækken kan iagttages som repræsenterende både mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos.

Spørgsmål til lektion 49

1. Hvad forstås ved livets kosmiske grundplan?

2. På hvad måde ytrer stofenhedsprincippet sig i praksis?

3. Er naturvidenskaben og dermed mennesket i stand til at konstatere en ubegrænset udfoldelse af stofenhedsprincippet?

4. I benægtende fald af spørgsmål 3 : a) er denne begrænsning af stofenhedsprincippets udfoldelse en sand og dermed objektiv begrænsning, eller b) er den kun en tilsyneladende, rent subjektiv begrænsning?

5. I bekræftende fald af spørgsmål 4: hvorpå beror den begrænsning, mennesket synes at konstatere med hensyn til stofenhedsprincippets udfoldelse?

6. På hvad måde ytrer sig i praksis den anden fremtrædelsesform af stofenhedsprincippet, nemlig livsenhedsprincippet?

7. Hvad forstås ved “en livsenhed”?

8. Er det kosmisk set rigtigt at hævde, at livsenhedsprincippet med hensyn til sin udfoldelse er begrænset?

9. Hvad er i første række resultatet af, at stof-og livsenhedsprincippet virker? 10. Hvad er i anden række resultatet af, at stof-og livsenhedsprincippet virker?

11. a) Kan tilværelsens mikro-, mellem-og makrokosmos hvad angår deres identitet med rette betragtes som absolutte kosmos, eller b) kan de kun betragtes som relative kosmos?

Løsningen til lektion 48s opgavetillæg

1) Ja

2) Gennem regulering af de betingende årsager repræsenteret ved den udadrettede aktivitet

3) Nej

4) En henvendelse fra en part til en anden om hjælp, bistand og assistance

5) a) Nej, b) som det fysiske verdensalt

6) Ved alt det ved de levende væsener, der er af åndelig natur. Dette danner til sammen Guds åndelige og kosmiske struktur

7) Finder sted gennem den åndelige verdens væsener – de såkaldte “skytsengle,

8) Nej, situationen står under alle omstændigheder prentet i den åndelige materie

9) Fordi der gennem bønnen åbnes en kanal, gennem hvilken de guddommelige skytsengle med stor virkning kan øve åndelig hjæIp og bistand

10) Fordi man derigennem optræner de organiske forudsætninger for at kunne “tale” med Gud, som man normalt taler med sin næste

11) Nej, aldrig

12) Ja

P. B. .J.

NB. Disse svar er godkendt af Martinus

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of