Som læseren vil have bemærket, stødte vi under gennemgangen af første hovedafsnit den ene gang efter den anden på særlige love og principper, som herskede inden for det enkelte levende væsens egen personlige, kosmiske struktur og energiorganisation. Således iagttog vi bl.a. love, der gælder for talentkernedannelse og talentkerneorganisation, samt love, der gælder perspektivdannelse, kontrastdannelse og for dannelsen af kosmiske sansehorisonter. Ligeledes konstaterede vi, hvorledes den sjælelige strukturs seks åndelige legemer hver især er undergivet vækst og degeneration følgende ganske bestemte love og principper, og endelig har vi for nyligt iagttaget love, der gælder for viljeslivet, for skæbnedannelse og for bønnens korrespondanceform.
Hvad vi nu skal til at se er, hvorledes disse love i forbindelse med hinanden giver anledning til dannelsen af en ganske bestemt kosmisk grundplan, som det levende væsens udødelige liv i al evighed følger -en grundplan, som det i kontakt hermed vil være naturligt at betegne som “livets kosmiske grundplan”. -At skitsere hovedtrækkene af denne grundplan vil være den opgave, nærværende andet hovedafsnit er viet løsningen af. Og hertil vil der være viet en omtale af nogle kosmiske skaberprincipper, som vi enten hidtil slet ikke eller også kun meget overfladisk har stiftet bekendtskab med.
