Første afsnit (Det levende væsen) – Kapitel 11 (Det levende væsens vilje) – Lektion 42

Begrebet “vilje”

1.
Med begrebet “vilje” er vi ikke alene bragt i berøring med et af tidens mest aktuelle stridsspørgsmål. Vi er også bragt i berøring med selve hjertemekanismen bag hele den dynamiske side ved det levende væsen og dets natur. Herved forstås den mekanisme, der i praksis er ansvarlig for fuldbyrdelsen af den aktivitet, hvoraf livets oplevelse er det endelige resultat -altså Jegets udadrettede og indadrettede aktivitet i forening.

Netop viljesbegrebet er genstand for megen diskussion i tiden, og mange divergerende meninger gør sig gældende med hensyn til viljens identitet. Dette er meget naturligt, idet det ud fra materialistiske forudsætninger er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at komme til virkelig forståelse af netop viljens natur og identitet. Her kræves nemlig på ny, at man er i stand til at tage tilværelsens livsside og dermed dens åndelige side i
betragtning, akkurat som det var tilfældet i spørgsmålet om selvopholdelsesdriften.

2.
Fra Martinus’ side defineres viljen simpelthen som Jegets evne til bevidst at administrere, regulere og virkeliggøre sin energiomsætning.

Og han tilføjer: viljen har sit sæde i en organstruktur, som tilhører underbevidsthedsområdet; en organstruktur, der er repræsenteret i Jegets sjælelige struktur og i dets fysiske organisme. Nævnte organstruktur opretholdes igen af et talentkernesystem, der har sit sæde i overbevidstheden, nærmere betegnet i skæbneelementet.

3.
Med denne definition skulle vi være bragt i besiddelse af et arbejdsgrundlag, i kraft af hvilket det videre skulle være muligt at afklare alle grundlæggende spørgsmål vedrørende viljens natur – herunder spørgsmålene om fri vilje, kausalitet og determinisme samt fri vilje og muligheden af at forudse fremtiden. Men inden vi går over til at behandle disse interessante emner, skal vi mere indgående gøre os fortrolige med de udsagn, definitionen indeholder.

Som det vil kunne ses, defineres viljen som Jegets evne til bevidst at administrere, regulere og virkeliggøre sin energiomsætning! – Hvad forstås der nu ved Jegets energiomsætning? – Herved forstås den omsætning af energi, som er indeholdt i Jegets samlede indadrettede og udadrettede aktivitet. I praksis former denne energiomsætning sig på den ene side som en række indre organfunktioner af såvel fysisk som psykisk og højpsykisk karakter. Og på den anden side former den sig som individets iagttagelige bevidsthedsliv, d.v.s. de manifestationsformer, der på grundlag af specielt den udadrettede aktivitet bringes til at optræde i den omgivende materie. Det vil igen sige de ydre udtryk for dets tanke- og følelsesliv, hvilke jo i den fysiske verdens tilfælde former sig som individets handlingsliv og hele adfærdsmønster.

Med andre ord: ved Jegets energiomsætning forstås den omsætning af energi (herunder grundenergierne), som er nødvendig, for at den for livets oplevelse nødvendige forudgående udadrettede og indadrettede aktivitet i form af manifestation og sansning kan foregå.

4.
Viljen er altså Jegets evne til bevidst at administrere, regulere og virkeliggøre denne energiomsætning! – Som identisk med en personlig evne må viljen i lighed med alle andre evner naturligvis være organisk baseret, og dette er da også, hvad der fra Martinus’ side bekræftes (se stk. 11-2). Viljen har som nævnt sit sæde i en organisk struktur, som tilhører underbevidsthedsområdet, og som både er repræsenteret i den sjælelige struktur og i den fysiske organisme.

Med hensyn til viljens tilknytning til den sjælelige struktur er der tale om eksistensen af et centralt organ med forgreninger ind i alle den sjælelige strukturs 6 åndelige legemer. Dette organ opretholdes fra oven af et særligt talentkernekompleks, og det sætter, som det vil kunne forstås, Jeget i stand til bevidst at dirigere den psykiske del af energiomsætningen, d.v.s. sætter Jeget i stand til bevidst at omsætte bestemte indtryk til bestemte udtryk, hvor de sidstnævnte igen har form af tanke- og følelsesformationer i den omgivende åndelige materie.

At viljesorganet med hensyn til sin psykiske repræsentation må have forgreninger ind i alle den sjælelige strukturs seks åndelige legemer, fremgår af, at det netop er den sjælelige struktur, der producerer den psykiske side af bevidsthedslivet og dermed altså tanke- og følelseslivet, samt at denne produktion netop baserer sig på en kombineret virksomhed fra samtlige den sjælelige strukturs seks åndelige legemers side. For derfor bevidst at kunne administrere, regulere og virkeliggøre denne produktion, er det naturligvis nødvendigt med et organ, der forlener Jeget med den fornødne indflydelse på disse seks åndelige legemer; og et sådant organ eksisterer altså netop i form af viljesorganet med dets forgreninger til alle sjælestrukturens legemer.

Med hensyn til viljens fysiske repræsentation er der tale om et særligt center i den fysiske hjerne, et center, der kan lokaliseres til mellemhjernens hypothalamusregion. Dette centers betydning består på den ene side i, at det befinder sig i direkte rapport til det sjælelige viljesorgan. Og på den anden side består den i, at det via en række motoriske undercentre er tilkoblet organismens centralnervesystem, således at en lang række muskler samt visse organer via dette center og dets undercentre direkte kan dirigeres fra det sjælelige viljesorgan. Og dette betyder sluttelig, at Jeget i kraft af denne anordning direkte kan omsætte sit tanke- og følelsesliv til et hertil svarende viljeført fysisk adfærdsmønster. Men det skal bemærkes, at det fysiske viljecenter med tilhørende mekanismer ikke i egentlig forstand deltager i viljeslivet, men blot spiller rollen som en fysisk relæstation, hvorigennem virkningerne af dette viljesliv, der i sig selv udspilles i den sjælelige struktur, på velkontrolleret måde kan forplante sig ind i den fysiske organisme og der blive bragt til fysisk effektuering.

Viljeslivets mekanisme (fri vilje og begrænset vilje)

5.
Som allerede nævnt beror viljesorganets administrative betydning i praksis på, at det udgør et centralorgan i den sjælelige struktur med forgreninger ind i samtlige denne strukturs 6 åndelige legemer. Men hvordan virker dette viljesorgan i praksis? – Ja, det er jo klart, at det som en administrativ faktor bag Jegets samlede energiomsætning må tilskrives en overordnet position og betydning. Men hvordan bærer det sig i praksis ad med at hævde netop denne position og betydning?

For at forstå dette, vil det først være nødvendigt at gøre sig klart, hvad viljeslivet egentlig er, for uden at have erkendt dette, vil det være umuligt at forstå, hvorledes det praktiseres.

I overensstemmelse med viljens definition vil der ved viljeslivet være at forstå Jegets bevidste føring af sin energiomsætning og dermed Jegets bevidste føring af sin samlede udadrettede og indadrettede aktivitet repræsenteret ved manifestation og sansning.

At Jegets samlede udadrettede og indadrettede aktivitet i ethvert normalt begavet væsens tilfælde er repræsenteret ved et stort antal specifikke funktioner, turde være velkendt af alle på nærværende studietrin. Ligeledes turde det være underforstået, at nævnte udadrettede og indadrettede aktivitet er jo mere righoldig på specialfunktioner, jo højere udviklingstrin individet repræsenterer. Og endelig tør vi forudsætte det som velkendt, at samtlige disse specialfunktioner i praksis befordres af tilsvarende specialorganer af henholdsvis psykisk og fysisk natur alt eftersom der er tale om enten psykiske eller fysiske specialfunktioner. Her placerer de sjælelige specialorganer sig, som det er os bekendt, i den sjælelige struktur fordelt over dennes seks åndelige legemer, hvorimod de fysiske specialorganer naturligvis placerer sig i den fysiske organisme.

Da nu der ved viljeslivet forstås Jegets bevidste føring af sin samlede udadrettede og indadrettede aktivitet, og dette viljesliv i form af en række specialfunktioner i praksis befordres af en lang række psykiske og fysiske lokalorganer, vil det kunne indses, at viljeslivet for sin fuldbyrdelse forudsætter, at viljesorganet har indflydelse på samtlige disse lokalorganer. Har det nemlig ikke det, betyder det uundgåeligt, at de pågældende lokalorganer er udenfor Jegets bevidste kontrol og således faktisk arbejder på egen hånd. Og grundlaget for al tale om viljesliv ville dermed på forhånd bortfalde.

Det er altså ikke nok, at viljesorganet slet og ret har forgreninger ind i hvert af den sjælelige strukturs 6 åndelige legemer. Det er også nødvendigt, at det har forgreninger ind i hvert eneste af de talløse lokalorganer, hvoraf disse 6 legemer hver især består. Og yderligere er det nødvendigt, at viljesorganet har forbindelse til samtlige den fysiske organismes lokalorganer. Thi uden en sådan forbindelse vil de pågældende organer være unddraget Jegets administrative indflydelse, hvilket igen betyder, at de funktioner, de bestrider, på forhånd falder uden for viljeslivets område. – Vi skal i den følgende lektion komme til at se, hvorledes et sådant organisk arrangement virkeligt forekommer.

 

Spørgsmål til lektion 42

1. Hvorledes ytrer selvopholdelsesdriften sig rent praktisk?

2.Hvilke træk ved snekrystallerne er det, der kan fortolkes som udslag af selvopholdelsesdrift?

3.a) Kan selvopholdelsesdriften kun virke i pagt med det dræbende princip i tilværelsen eller b) kan den også virke i pagt med tilværelsens livgivende princip?

4.Hvorfor må selvopholdelsesdriften være en gåde for det rent materialistiske menneske?

5. Hvad er selvopholdelsesdriften kosmisk set motiveret af?

6. Hvorledes definerer Martinus begrebet “selvopholdelsesdrift”?

7. Hvorledes definerer Martinus begrebet “vilje”?

8. Hvad forstås ved Jegets energiomsætning?

9. Kan man tale om, at viljen er “organisk” baseret?

10. Hvorfra dirigeres den psykiske del af Jegets bevidste energiomsætning?

11. Hvorfra dirigeres den fysiske del af Jegets bevidste energiomsætning?

12. Hvad forstås ved begrebet “viljeslivet”?

 

Løsning til lektion 41’s opgavetillæg

1) Salighedsriget er et af tilværelsens seks (syv) kosmiske tilværelsesplaner

2) At den er totalt indadvendt

3) Hukommelsesevnen

4) Det er fra salighedsriget, de fysiske inkarnationer finder sted

5) Den, at det er et tilværelsesplan, hvor væsenerne lever i en permanent tilstand af den højeste ekstatiske salighed

6) Oplevelsen af det seksuelle klimaks

7) a) Den sjælelige baserer sig på forekomsten af et resonansforhold mellem et diskarneret salighedsvæsens personlighedsstruktur og personlighedsstrukturen hos et givet væsen på det fysiske plan, der oplever seksuelt klimaks. b) Den biologiske undfangelse baserer sig på forekomsten af et resonansforhold mellem et diskarneret salighedsvæsens talentkernestruktur på den ene side, og genkomplekset i den af et fysisk forældrepar dannede koblingscelle på den anden side

8) En fysisk celle, der er fremkommet gennem sammenkobling af to kønsceller hidrørende fra et hankønsvæsen og et hunkønsvæsen

9) Det virker som et antenne- og forstærkersystem, gennem hvilket på den ene side det skæbnemæssigt set rette salighedsvæsen udvælges, og gennem hvilket på den anden side den fysiske fosterproces dirigeres i overensstemmelse med dette væsens talentkernebeholdning forfysisk organismeskabelse

10) Nej

11) På den ene side graden af dets inkarnationsmodenhed. På den anden side den grad, i hvilken det opfylder de herskende resonansbetingelser

12) a) Den biologiske undfangelse, b) den alment kendte fødsel ved fosterprocessens afslutning

13) Ca. 30 år

14) Nej, tværtimod!

P. B-J.
NB. Disse svar er godkendt af Martinus

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of