Hej Pondus!
Jeg ved ikke ret meget om meditation, men har dog prøvet det enkelte gange. For mig foregår det i liggende stilling. Jeg kan genkende din beskrivelse af, at kroppen ligesom forsvinder. Min forklaring på dette fænomen har at gøre med kontrastprincippet. Al sansning er forbundet med oplevelser af kontraster, og eftersom vort fysiske legeme er det primære i vor nuværende eksistens, vil dette legeme også frembringe de største kontraster, og derved også stå for den største del af livsoplevelsen. De kontraster som frembringes af det fysiske legeme vil derfor let komme til at overdøve kontraster i de øvrige legemer. Disse legemer vil kort sagt blive "overdøvet" af kontraster fra det fysiske legeme. Hvis man derfor vil trække sig lidt tilbage fra den fysiske oplevelse er en af metoderne derfor at sørge for, at det fysiske legeme ikke oplever kontraster, og det kan man fremprovokere ved at holde det fysiske legeme i absolut ro - efter nogle minutter vil oplevelsen af det fysiske legeme derfor aftage, idet kontrasterne er holdt i størst mulig ro.
Man kan foretage lignende eksperimenter med f.eks synssansen. Hvis man i nogle minutter prøver at holde øjnene i ro, dvs. kigge på det samme punkt, f.eks et søm på væggen, så vil man faktisk opleve, at synet efter ganske kort tid begynder at "sejle" og efter nogle minutter forsvinder det næsten helt. Dog under forudsætning af, at man holder øjnene i ro samt, at der ikke er noget der bevæger sig i synsfeltet, i så fald er der jo kontraster! Man kan således ved ganske simple eksperimenter overbevise sig om, at uden kontraster ingen sansning og derved ingen livsoplevelse.
Hej Svend
Det du skriver i første afsnit ang. kontrast og det fysiske legeme er helt korrekt når det gælder at skabe ro i det fysiske legeme og næste skridt vil så blive at gentage processen i de følelsesmæssige "kroppe" der vil opleves nærmest som en støj fra mange stemmer eller ligefrem løsslupne sætninger uden nærmere sammenhæng og overgangen til næste "bevidsthedslag" vil være en meget markant og pludselig ro, altså total ro i ordets bogstavelige forstand og her er det, at kroppen og sindet på en måde kan renses og lades op, det er nok den bedste måde jeg kan beskrive det på.
Det er også i denne tilstand det er muligt bevidst at bruge "kundalinienergien" og samtidigt "følge med i selve udrensnings og oprydningsprocessen da det astrale og fysiske arbejder helt i harmoni med hverandre som en vekselvirkning.
Man kan sige at vi alle arbejder henimod en mere tydelig kontakt med sjælen gennem at skabe balance i den fysiske krop og ro i den astrale da disse to "kroppe virker som et slør mellem vor fysiske bevidsthed og sjælen og heri ligger en forståelse af at, "Vi kan ikke nå højere end vi har ryddet op nedefter og dette hænger sammen med den symbiose der er mellem centrene i hovedet og hofteområdet.
Jeg er helt enig med dig i tesen: Ingen kontrast-ingen livsoplevelse men det er med synet som med resten af sanserne at når en lavere sanse sfære bliver neutral vil der åbnes for en "højere", altså en sanseoplevelse på et højere vibrationsniveau.
Det har været brugt gennem mange kulturer at eksperimentere med synet af mange forskellige årsager men nok mest af okkulte interresser.
Kh.Pondus