Hej Svend.

Jo, mange arter forandrer sig og tilpasser sig, og det giver da store forskelle indenfor samme art.

Darwin var skam ikke dum, han så mange evolutioner, og manglede også kun lige de led der udgjorde springene mellem arterne.

  Som menneskehed udvikler vi os også efter forholdene, afrikanere bliver mørke, så de beskyttes bedre mod solen, de bliver højere og tyndere, så de lettere slipper af med overskudsvarme, eskimoerne bliver mindre og mere "kompakte" for at holde på varmen, men er dog mørke som beskyttelse mod solen, vesterlændinge er lyse, da vi lever mest indendørs og ikke har den store solbestråling i vores del af verden, (endnu da), og sådan forandrer arterne sig , alt efter deres fysiske omgivelser.

  Men at springe fra en art til en helt anden art er noget helt anderledes, her skal der ændringer i dna/gener til som ikke kommer langsomt, men pludseligt, og som er så store, at denne nye art ikke kan formere sig med andre end legemer af samme art.

  Og det i er den forbindelse mine tanker om besøg og indgreb fra forsynets side, passer ind i verdensbilledet.

                        Hilsen Avatar

Hej Avatar.

Så mener du også at for eksempel kænguruen er skabt ved forsynets indgreb? Ja egentlig så må alle arter vel være skabt ved forsynets indgreb. Dvs. at det såkaldte "menneske" har eksisteret hele tiden, formen "menneske" bliver så bare sat ind på en planet, når den er klar til det, og taget bort igen, når der ikke mere er brug for det? Efter din mening udvikler mennesket sig jo ikke til en ny art med tiden?

For nyligt mener jeg at have læst, at mange af de såkalde "missing links" efterhånden var fundet. Hvis der stadig mangler nogen af disse links mellem aberne og mennesket, så tror jeg, at man med tiden vil finde disse manglende led.

Hvis "bukkene" ikke længere kan inkarnere her på kloden, når vi nærmer os det rigtige menneskerige, og de i stedet vil fortsætte deres inkarnationer på en anden klode, hvor de kan få mulighed for at udleve resterne af deres dyriske tendenser, så må denne anden klode have kroppe, som "bukkene" kan inkarnere i.

På samme måde kan vi jordmennesker meget vel have haft tidligere inkarnationer på andre kloder, inden vi begyndte at inkarnere her - akkurat som Martinus nævner: At de forskellige arters særpræg skyldes udviklingsforløb på kloder med andre vækstbetingelser (fx atmosfære, tyndekraft eller fødemuligheder) end her på Jorden.

Venlige hilsner

Petersh

Hej Petersh.

Det er jeg helt enig med dig i.

  Hej Svend.

Ja, det kan man vel godt sige (at kænguruen er), alle former fysiskt liv, dyr og også menneskekroppen er først skabt i åndelig sfære, afprøvet der og senere plantet på forskellige planeter.

  For mig er "menneske" blot en betegnelse for et bestemt åndeligt stadie, vi har alle været længere "nede" i åndelig udvikling (opholdt os i mere primitive legemer/planter), og kommer alle længere frem, men udviklingen foregår igennem en masse forskellige fysiske legemer, som hele tiden stilles til "rådighed" for os, fra forsynets side.

  Disse fysiske kroppe udtænkes i visdomsriget, og er egentligt kun tænkt som "føleorganer" for vores ånd.

  Kænguruen er også "udtænkt", ligesom alle andre dyrearter, og den blev plantet i sin oprindelige form her på kloden om morgenen den femte dag (i følge biblen).
  Her besøgte forsynet igen jorden, og grundlage alle dyrearterne på landjorden, hver efter sin art, men senere er der jo blevet utallige variationer indenfor de enkelte arter, dog er en art en art, og arterne kan ikke indbyrdes formere sig.(uden indgreb udefra).

  Menneskelegemet er heller ikke det sidste i rækken af nye legemsformer der skal bruges i udviklingen af "menneskehedens åndsindivider", der kommer flere senere, her på det fysiske plan, men det er et passende legeme for lige os i nuet.

  Der er utallige spiraler og universer, og også i denne spirals fysiske univers er der mange andre planeter med fysiske legemer på.
  Disse ligger både før,sammen, og foran vore egne menneskelegemer i udvikling, og vi skal ikke, hver eneste en, afprøve alle disse mange forskellige legemer, men blot dem der passer ind i vores personlige udviklingsrække.
  Det er heller ikke alle "fuldtudviklede 2polede menneskevæsener", (som Martinus jo af forenklingshensyn er nødt til at navngive vores umiddelbare "mål" til at være), der nogensinde har haft et liv i en menneskekrop, idet udviklingen til 2 polet åndevæsen, ikke kun foregår via "mennesker", men også via mange andre typer kroppe/legemer, som ikke bærer betegnelsen "menneske".

  Så ja, jeg mener det er forsynet der står bag "skabelsen" og indretningen af vores fysiske univers, det syntes ihvertfald logiskt for mig.

                      Hilsen Avatar
 

Hej Avatar.

Ja, de store træk er vi nok enige om. Der hvor vi så er uenige er i diskussionen om hvordan de forskellige fysiske legemer fremkommer.

Med måske kan man sammenligne det lidt med lyset. Hvis man betragter det på en måde er det bølger (flydende), hvis man betragter det på en anden måde er det partikler (i forskellige trin). Måske er det på samme måde med de fysiske legemers udvikling? Sker den trinvist eller flydende? Det afhænger af øjnene der ser, eller som Martinus udtrykker det, af perspektivprincippet.

Man kan betragte de 6 milliarder mennesker der er på kloden i dag som en homogen masse (formen "menneske") eller man kan betragte dem som repræsenterende vidt forskellige udviklingstrin på vej fra dyremennesket til det rigtige menneske.

Hej

Jeg stødte for snart mange år siden på noget, da jeg læste det tredie testemente -
feks når vi ser en denosaurres som var planteædende - ja så er det for-
historien for den lille fugl som vi ser flyve omkring - ja nogen af dem er
blevet kødspisende - men jeg hader da ingen af dem - forstå venner det
gælder om at forstå, ikke at hade, der er så meget had og bedre vidende på
dette forum at man næsten kommer til at hade det he he.

mvh
lars

Hej Lars!

Synes det er trist, at du mener at der er meget had og
bedrevidenhed på dette forum 😮

Må sige, at jeg bestemt ikke har den samme opfattelse.

Måske øjnene der ser, der opfatter tingene forskelligt.

Tværtimod har jeg mødt megen venlighed og hjælpsomhed
fra personerne herinde. De fleste med dybde og eftertænksomhed.
Godt nok har de en holdning til, hvordan tingene hænger sammen,
men kan samtidig være istand til, at rumme, at andre måske ser
anderledes på tingene og har en anden holdning.....uden at se ned
på eller virke dømmende.
Det er sådan jeg har oplevet personerne herinde.

Vil benytte lejligheden til, at takke alle de hjælpsomme og venlige
mennesker herinde.....som altid har været parat med forklaringer og henvisninger
nå jeg havde brug for det. På grund af dette forum og alle jer, har jeg
fået sat mange ting på plads omkring de ting i DTT, som jeg ikke helt forstod.
Det betyder meget for mig, at have dette forum....så jeg kan få vendt
de spørgsmål der dukker op mht. Martinus....og hører andres mening omkring
disse ting, da der ikke er nogen i min omgangskreds der kender til Martinus og
hans verdensbillede.
Tak til alle :-*

Knus Ejby

  Hej Larskrog.

  Personligt føler jeg ikke noget "had" i dette forum, ihverfald ikke i de indlæg jeg hidtil har fået læst.

  Men selv bliver jeg da tit opfattet som "bedrevidende" på grund af min formuleringsform, og det må jeg så tage på mig, og forsøge at ændre lidt på.

  Dog mener jeg at vi ikke kommer ret langt individuelt, hvis ikke vi "tør" fremsætte vore egne opfattelser overfor hinanden, Martinus næstekærlighed gjorde netop at han fik den store indsigt, det var en "betingelse" at han selvstændigt ønskede at dele denne viden med alle os andre, for at han overhovedet blev tilladt at få en sådan viden.

  Når jeg forsøger at dele mine tanker med andre, er det ikke for at blive anset for at være "klog" eller "indsigtsfuld", men fordi jeg er egoist.
  Karmaloven siger jo at man får tilbage som man sender ud, og da jeg forsøger at sende mine egne tanker ud, så får jeg også jeres tilbage, og kan via jeres tanker selv opnå at komme videre i udvikling, rent intellektuelt.

  Så jeg ser enhver korrektion af mine egne opfattelser som et "plus" for mig, og tager taknemmeligt imod sådanne "korrektioner", fremfor at blive såret over min egen uoplysthed på et givet område.

  Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, for derved lader man det ikke lyse for andre, men samtidigt lukker man også af for at andres lys kan skinne på en selv.

          Kærlige hilsner fra Avatar