Hej Alle.
Vil da også (dog efter tilskyndelse) sprede lidt flere "tossetanker" i æteren, denne gang omkring det der opfattes som "De manglende led" i vores hidtidlige billede af arterne og menneskets tilblivelse.
Jeg er selv overbevist omkring eksistensen af "rumskibe" og har også hørt at der er udtalelser fra Martinusses side, hvori han beskriver sådanne, som noget der "materialiseres" bestemte steder i vort univers.
Selv har menneskeheden jo også udviklet sådanne objekter, så vi har kunnet nå både månen og mars.
Disse rumskibe må jo dog have et formål, og hvilket ellers end at kunne være transportmulighed mellem planeterne?
Jeg har den opfattelse at jordens "skabelse" som den beskrives i bibelske sammenhænge, kan tolkes lidt anderledes end mange hidtil har gjort, nemlig som en "kolonalisering" af jorden, sket fra et andet udgangssted i universet. 
Vi sender i øjeblikket selv rumskibe, mod Mars, og har en "plan" i tankerne om at vi som menneskehed engang kan leve på denne planet, blot vi foretager nogle "ændringer" på Mars, som en forberedelse til at vi selv kan eksistere "deroppe".
Kan vi finde vand på Mars, og sætte nogle "maskiner" i gang med at udskille dette vand, så er første skridt på plads, (adskillelsen af vand og jord), men det tager jo så nok lige en epokes tid (en skabelsesdag).
Så sender vi et nyt rumskib afsted, medbringende sæd til de første planteformer, sår denne sæd, og lader igen Mars få fred i en epoke(skabelsesdag) hvorunder planterne vil formere sig, og der også skabes en atmosfære af ilt vi kan ånde i.
Næste skridt vil så være endnu en rumrejse, hvorunder dyrene bliver "plantet" og disse får så også endnu en epoke til at formere sig i, så der forefindes arbejdsdyr og fødedyr til os, når vi selv skal "flytte" til planeten.
Og til sidst kan vi altså selv med sindsro rejse til Mars og nyde resultatet af de forberedelser vi har gjort, og se at alt er såre godt. 
Et sådant "fantasibillede" kan man udmærket, efter min opfattelse, overføre til vor egen fremkomst og udvikling, således at der på hver "skabelsesdag" i bibelsk sammenhæng, har været foretaget et indgreb tidligt om "morgenen", som har sat udviklingen igang for resten af denne dag, og næste "skabelsesmorgen" er jorden igen blevet besøgt udefra, og en ny proces er sat i gang, ikke helt af sig selv, men via indgreb fra "visdomsriget" og forsynets side.
Martinus taler om at talentkernerne omkring det fysiske legeme vi lever i, afgør hvilket legeme vi former i efterfølgende liv, og dette er også for mig selv ganske logisk tale, men de store spring mellem planter og dyr, havdyr og pattedyr, aber og mennesker, mener jeg nu ikke er en følge af egen talentbaseret "legemliggørelse".
Det er ikke logiskt for mig, at et par abeforældre, kan føde det første menneskelegeme, blot fordi den "abeånd" der skal indtage dette legeme, er så højt humant udviklet at denne selv kan ændre på legemets form, fra abeform til menneskeform i en abes livmoder.
Skabelsen af mennesket på den sjette dag, i bibelske sammenhænge, tror jeg også er sket ved endnu et besøg via rumskibe, fra forsynets side, og man har her taget noget "ler" (noget materiale som i forvejen var til stede på jorden), og formet det/de første rigtige menneskelegemer ved hjælp af dette ler (Adam og Eva), som vi mennesker også i dag kan tage noget der er skabt i forvejen, og ændre dets dna/gener, så der skabes noget helt nyt.
Vi bliver altså med jævne mellemrum besøgt at forsynet, som styrer vores udvikling, ved forskellige indgreb, og disse betegnes så som skabelsesdage.
På samme måde mener jeg så også (personligt) at vi igen får besøg fra forsynets side, i den kommende fremtid, da et nyt "indgreb" er nødvendigt for menneskehedens videre udvikling, vi står altså overfor endnu en "skabelsesdag" og kan rent fysiskt se frem til at møde vores "skabere" i form at "Jesus"/"forsynets" genkomst og tilstedeværelse på jorden, noget der er nødvendigt for at skabe det nye menneske, det humane menneske, af det dyriske menneske vi hidtil har levet som, og noget der endnu engang sker , som jeg oplever det, ikke af sig selv, men via indgreb ovenfra.
Skøre tanker måske, men dog for mig selv ganske logiske, og som jeg selv opfatter dem, indtil videre heller ikke i uoverensstemmelse med Martinusses verdensbillede.
Så derfor sender jeg dem da gerne i omløb, og håber de kan være med til at "udvikle" tankerne i andre.
Mange hilsner fra Avatar
Hej Avatar
Generelt mener jeg ikke det lyder så tosset endda 
og efter min mening meget godt i tråd med Martinus.
Knus Ejby
Hej Avatar.
Martinus har udtalt, at der ikke kommer flere "verdensgenløsere". Han betragtede heller ikke sig selv som "verdensgenløser". Men set ud fra mit synspunkt, har han med sin kosmiske videnskab sået det frø, der er det teoretiske fundament, for at nutidens menneskehed kan udvikles til "det rigtige menneske". Set ud fra "det rigtige menneske" er 99,999% af alle nutidsmennesker faktisk stadig en form for aber. Så set fra mit synspunkt har jorden faktisk allerede i det forrige århundrede haft besøg af det du kalder "forsynets genkomst".
List spøgefuldt kan man sige, at vi ikke behøver at lede efter "the missing link". Det er faktisk os selv.
Kære Avatar,
Din Mars-version svarer lidt til, at nogle af dine celler har set et skelet som de vil kolonisere og 'genoplive',
(der er tidl. emner om rumfart her i MF)
til min overraskelse faldt Jeg nyligt over et billede af en lille dreng med en lang hale,
på nettet, da Jeg forsøgte at finde det igen, 'child born with tail', fandt Jeg to andre med kortere haler,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Svend
Faktisk har jeg læst i DTT at vi alle skal blive verdensgenløsere
jeg opfatter det på den måde at man skal bibringe med noget som forandre
verden og det bliver først i glimt for ende op i en permanent tilstand
modellerne har vi i budda, muhammet og kristus.
mvh
lars
Hej Svend.
Jo, Martinus havde jo sin menneskelighed og var ikke nødvendigvis i alle situationer i stand til at tale analytisk.
Og når han selv , efter dine egne udtalelser, har udtalt at der ikke kommer flere verdensgenløsere, og at han ikke selv var en sådan, så er dette jo set fra Martinusses egen personlige side.
Men du opfatter jo alligevel Martinus som en sådan genløser, og hans værk som "kristi genkomst"/"talsmanden", og dette kan vi 2 sagtens blive enige om, er sandt på det åndelige plan, for uden Martinusses verdensbillede, ville vi ikke have et fælles sprog og en fælles begrebsverden vi fremover kunne mødes med hinanden i og omkring, så hele kloden fremover kan tale i samme sprog og kontekst, omkring kosmologien.
Men samtidigt hindrer dette jo heller ikke at jeg som indivÃd også ser frem til en "fysisk" genløser, som tager sig af menneskehedens problemer på det andet plan vi eksisterer på, det rent fysiske.
Der skal jo en stor genopbygning til på kloden efter "ragnarok" og en sådan rekonstruktion af livsbetingelserne på kloden, tror jeg personligt ville være umuligt for de overlevende mennesker at gennemføre alene, der skal langt større kræfter til og sikkert også nogle "tekniske" redskaber til, som vi som menneskehed slet ikke råder over endnu.
Besøget fra forsynet som du mener har været i det forrige århundrede, mener jeg altså kun er den "halve" sandhed, denne "impuls" til Martinus er afgjort fra forsynets side og en del af "genløsningen" af menneskeheden, men den anden halvdel af "besøget" ser jeg som en fysisk tilsynekomst af samme forsyn.
Og omkring "manglende led", så ændrer forsynets "impuls" til Martinus jo ikke ved, at der også er foregået nogle uforklarlige fysiske spring mellem planter og dyr og mellem aber og mennesker, som endnu mangler en argumenteret "årsag", og som ikke i mine øjne kan forklares som noget der er sket af sig selv, eller via rent åndelige impulser.
Hilsner fra Avatar
Hej Avatar.
Martinus anså ikke sig selv som verdensgenløser af den simple grund, at han anså tiden for at være løbet fra denne persondyrkelse, som der havde været omkring fortidens store ånder. Han anså ikke sin egen person for at være interessant overhovedet, det interessante var analyserne. Det er analyserne som Martinus anså for at være "talsmanden den hellige ånd" og ikke væsenet "Martinus". Derfor forsøgte han også at opføre sig så "normalt" som muligt. Tidligere havde menneskeheden brug for disse åndelige autoriteter, der kunne tale til væsenernes instinktfølelse, men dette skulle altså ifølge Martinus ikke mere være vejen frem.
Derfor tror jeg heller ikke, at vi skal vente at se en fysisk genkomst af et frelsende væsen, der skal redde menneskeheden. Hvis det sker vil det vel nærmest være en bombe under hele Martinus verdensbillede.
Jeg kan heller ikke forestille mig en fremtidig verdensregering ledet af en enkelt person. Jeg tror nærmere ledelsen vil komme til at bestå af mange væsener med en højt udviklet bevidsthed.
Men vi må jo vente og se.
Hej Svend.
Jo, en slags "bombeeffekt" har det nu nok, den dag himlen åbner sig og verdensbilledet fysiskt set ændrer sig radikalt for de fleste mennesker, men det behøver ikke at ændre væsentligt ved Martinusses verdensbillede, blot tilføje en smule til dette billede.
Martinus selv, har talt om rumskibe, og hvilket formål skulle sådanne have, om ikke netop at kunne udvirke rejser i rummet mellem planeterne.
Så det at forvente sådanne rumskibes ankomst til denne klode, er slet ikke i uoverensstemmelse med de muligheder Martinus ser i verdensbilledet, men faktiskt noget der kan forklare mere end forvirre, specielt omkring de "manglende led" i det fysiske livs udvikling på vores klode.
Men dog har du helt ret, at kun fremtiden kan vise os sandhederne, i øjeblikket er vi jo på hver sit plan, afhængige af hvad vores intuiation fortæller os, og her i nuet er alle intuitioner ligeberettigede.
Hilsen Avatar
Hvor har du det fra?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Avatar
Forsynet er jo ikke en fysisk størrelse - men kan benytte sig af fysiske redskaber, fx menneskelige kroppe i kød og blod. I realiteten er alt, hvad vi ser omkring os, styret af forsynet - så med de rette øjne kan vi allerede nu iagttage forsynets tilstedeværelse og arbejde her på Jorden.
Venlige hilsner fra
Petersh
Hej Petersh.
Jo forsynet er da af åndelig art, eller på et åndeligt plan, sammenlignet med dette fysiske plan vi selv findes på i øjeblikket.
Men forsynet har også nogle muligheder for at materialisere sig selv ind på dette fysiske plan, og det var gennem en udtalelse i et af Ole Therkelsens foredrag, at jeg hørte at Martinus havde talt om rumskibe der materialiseredes ind i vores fysiske verden.(Jeg vil senere forsøge at finde det nævnte foredrag så jeg kan henvise direkte til udtalelsen).
En bibelsk fortælling har iøvrigt også informationer i sig, som underbygger mit synspunkt, nemlig i fortællingen omkring Elias der for øjnene af en stor skare mennesker, på sit "dødsleje" hentes op til "Gud", af en "Ildvogn", nok datidens symbol på en "ufo", og dette skete jo også, efter fortællingen, på det rent fysiske plan.
Så jeg mener det kan være en fordel at være åben overfor fysiske omvæltninger og hændelser, som ikke endnu har været "normale", sideløbende med at man også er åben åndeligt set, for de "nyheder" der fremkommer rent mentalt/intellektuelt i ens bevidsthed.
Hilsner fra Avatar
Hej Avatar.
Med hensyn til de manglende led, mener du så, at nutidsmennesket ikke er opstået ved gradvis udvikling fra aberne, men derimod sat på jorden ved et besøg på kloden udefra?
Det er muligt, at vi en dag bliver i stand til at flyve til andre planeter i rumskibe. Men det er jo kun muligt fordi mennesket har udviklet sig gradvis her på jorden. De mennesker, der så vil blive de første på denne nye planet, vil være ganske anderledes, end de første mennesker der gik rundt her på jorden. Både fysisk, men også intelligensmæssigt stilles der væsentligt større krav til at flyve et rumskib, end at slå med en stenøkse. De mennesker som når denne nye planet, vil ikke være plantet der ved en skabelsesproces, de vil være i stand til at komme der via en udviklingsproces, som er sket på en anden planet.
Martinus omtaler selv, at et samfund af højt udviklede væsener besøgte jorden omkring 100.000 år før kristus (hæng mig ikke op på det nøjagtige årstal, det kan godt være 20.000 år skudt forbi), for at grundlægge den moderne menneskeheds kultur på jorden. Men mit indtryk er ikke, at de havde nogle menneskelignende væsener med på deres rejse, der så blev "sat ud" for at befolke jorden. Lige så havde Jesus heller ikke en ny mennesketype med til jorden. Hvis det var tilfældet, skulle vi mennesker altså være "skabte" og ikke "udviklede"?
Hvis du mener, at nogle væsener kom til jorden, og skabte de første mennesker ud af en klump ler, hvorfor så hele denne besværlige udvikling, som har ført fra de første primtive mennesker, og til nutidens mennesker - kunne de ikke være skabt med det samme ???
Hej Avatar
Jeg stiller mig også ganske åben over for fremtidens detaljer og skal bestemt heller ikke stille mig afvisende over for besøg af højere udviklede væsner, hvad end de kommer her vha. materialisation, med rumskib eller kører i Passat.
Venlige hilsner fra
Petersh
Hej Svend
Vi er vel ikke resultatet af en udvikling fra "aberne", men derimod fra en abeart, der ikke findes her på kloden i dag. Og måske har denne abeart aldrig levet på denne klode, men på andre kloder, hvorfra den så har fundet mulighed for at inkarnere i abemenneskekroppe her på Jorden - evt. med hjælp fra højere udviklede væsner.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Svend.
Nu var mit "fantasibillede" af en kolonialisering af Mars blot ment som et billede på hvordan vi som mennesker, selv efterligner Guds måder at tænke på, i skabelsessammenhæng, men jeg tror nu ikke vi som menneskehed nogensinde opnår at kunne kolonialisere andre planeter, denne proces hører til i andre "sfærer".
Men ja, jeg mener at man via et fysiskt indgreb fra forsynets side, altså et fysiskt besøg på jorden, har skabt/materialiseret de første to "menneskelegemer", men at dette måtte vente til det foreliggende genmateriale havde udviklet sig til en bestemt "størrelse" før skabelsen af menneskelegemet kunne ske via disse gener/dna, som blev taget fra det i forvejen eksisterende jordiske "materiale".
Derudover skulle der jo også forefindes vand og ilt og grønt og dyreliv, så menneskelegemerne havde et "livsgrundlag", og derfor kunne man jo ikke bare skabe sådanne "legemer" og sætte den på en gold jord, der ikke kunne understøtte/opretholde deres livsfunktioner.
Måske det "besøg" der tales om af Martinus, som værende for 100.000 år siden, har haft et sådant formål, men det underbygger jo da i det mindste igen, at sådanne besøg foregår, og at der findes "fartøjer" med hvilke sådanne besøg kan foretages, også i Martinusses verdensbillede.
Hilsen Avatar
Hej Petersh.
Den tanke om, at vi skulle være udviklede fra en abeart, som aldrig har levet her på kloden, har jeg aldrig haft. Men hvem ved?
Men hvis denne abeart i så fald skulle være inkarneret i abekroppe her på jorden, så må den vel også have levet her?
Men vi er helt enige om, at den fysiske verden er et produkt af åndelige væseners vilje, og derfor må den fysiske verden hele tiden være lidt bagefter den åndelige verden. Det er derfor det åndelige væsens vilje, der baner vejen for udviklingen af det fysiske legeme, og ikke omvendt. Derfor kan det godt tænkes, at disse "kloge" aber har inkarneret i "dumme" abekroppe her på jorden, men så kan man vel ikke sige, at de ikke har levet her? Deres "ånd" må jo på en eller anden måde påvirke disse fysiske legemer som de inkarnerer i således, at de gradvis udvikles til mennesker?
Hej Svend
Jeg forestiller mig, at det er sket på det tidspunkt, hvor abearten ikke længere er "abe", men det jeg kalder "abemenneske", dvs. et tidligt fortidsmenneske a la neandertaleren. Neandertaleren (og hvad de tidligste fortidsmennesker ellers hedder) er en "kropstype", der kunne være "skabt" af højtudviklede væsner som inkarnationsmaterie for den omtalte abearts højest udviklede medlemmer.
Venlige hilsner
Petersh
Kære Avatar,
Søg evt; nabo-solsystem,
Kærlig hilsen
Holger
Hej.
En situation, hvor et rumskib lander i Irak, (forsynets), og man tager gener/dna fra i forvejen eksisterende væsener, (aber/grise m.m.) og frembringer et nyt legeme, hvorefter man tager dette nye legemes gener, tilsætter et ekstra kromosom, så der kan ske tiltrækning og formering, undfanger 2 højtudviklede "abeånder" i disse 2 legemer, og opfostre disse legemer i en "kunstig" have, indtil de er formeringsdygtige (opdagede de var nøgne) og udvoksede nok til at kunne klare sig selv, hvorefter man slipper dem fri på fjordens overflade, pakker "haven" sammen, og forlader planeten igen, vil sikkert afføde en beskrivelse af skabelsen, som den vi ser i biblen, når disse menneskevæsener selv senere skal beskrive deres fremkomst på kloden.
Jo, jeg tror da også der findes mange andre steder i vort univers, hvor man kan udvikle sig som "menneske", men måske blot i legemer der ikke har den betegnelse.
Efter dommedag er en del menneskevæsener jo netop blevet flyttet til andre udviklingssteder, der passer sig bedre til lige disses udviklingsstadie, så det foregår da, åbenbart.
Men vi taler jo her om de fysiske legemer, og her mener jeg at det er "uladsiggørligt" at en "abemoder" i sin livmoder skulle kunne opfostre et menneskelegeme, som ikke har samme dna/gensammensætning som moderen selv, og som heller ikke kan formere sig med væsener lig moderen selv.
De nye tilførte dna/gener kan ikke komme af sig selv, og de stammer jo heller ikke fra moderen, altså må de være blevet tilføjet af nogen udefra.
At der på denne måde, ovenikøbet skulle kunne fremkomme 2 menneskelegemer på samme tidspunkt i udviklingen, endda en af hvert køn, og indenfor en radius der gør det muligt for dem at formere sig med hinanden, det syntes endnu mere "umuligt" i mine øjne.
Så besøg fra forsynets side, giver mig de svar jeg behøver, for at få verdensbilledet til at være i overensstemmelse med min egen logik og intuition.
Hilsner Avatar.
Hej Avatar.
Med hensyn til missing links, så prøv at betragte alle de links der ellers er i naturen. Nutidens ko er f.eks ca. 1/3 større end den var for få hundrede år siden, nutidens chawchaw-hunde stammer fra ulven, de isolerede øsamfunds særprægede dyreliv, sandheden i, at "øvelse gør mester" osv. Dette er for mig nok til at bevise, at udviklingen sker ganske gradvis, og mennesket har da også 98% af generne til fælles med aberne.
Skriv et svar