Hej Alle.

Vil da også lige tilslutte mig opfattelserne af at intet er "tilfældigt" og at der ingen "uskyldige" ofre findes.

 Alt er jo , som nævnt af andre, energier der går i kredsløb, og ingen energi man ikke selv har sendt ud, kommer tilbage til en, så derved fjernes "uskylden" i alt, og også "tilfældigheden" i alt.

 Det kan så sagtens opleves som om både uskyld og tilfældigheder råder, hvis man ikke har det overordnede billede af sammenhængene på "plads", men det får vi jo nok alle, hen af vejen.

 Jeg har så yderlgere den opfattelse, at det vi betegner som "forsynet" har en stor "magt" over selve "energiernes" virke, idet jeg mener at dette forsyn på mange områder styrer den karma vi får tilbage, altså styrer de energier vi selv individuelt har sendt ud, så vi får dem tilbage på et tidspunkt, hvor forsynet kan se, at vi får bedst gavn af, at modtage vor egen karma igen.

 Så selv det "tidpunkt" vi modtager vor karma på, er altså heller ikke "tilfældigt".

 (mener jeg).

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Ejby

Jeg sætter stor pris på din hjælp og du har absolut ikke noget at undskylde over for mig. Jeg har tidligere udtrykt min beklagelse over at jeg ikke har formuleret mine holdninger klart og det vil jeg også gerne undskylde igen.

Som du skriver så er det svært at kommunikere - ikke mindst på skrift. Jeg glæder mig over at vi har denne kommunikation, da jeg har fået meget ud af at deltage direkte og lære af andre, lære om mig selv og lære hvordan min kommunikation bliver opfattet af andre. Det har været en dejlig oplevelse for mig.

Med kærlighed

Lars 

Hej Ejby.

Vil da lige nævne, at havde du ikke "påtaget" dig at forsøge at påpege overfor Lars at der intet er at frygte, så havde jeg selv i tankerne at gøre det, jeg kan heller ikke helt afhoolde mig fra , gerne at ville fjerne ubegrundet frygt hos andre, men jeg syntes nu du klarede det udmærket og at Lars også hurtigt fandt trygheden igen.

"faren" omkring disse konspirationsteorier og film af forskellige slags, er nok den, at har man intet fast grundlag for sin tryghed, f.eks via Martinusses fremlægninger, så kan ens "mind" overtage ens tankegang, og fylde en med negative forestillinger om "fremtiden", på baggrund af sådanne informationer, og det er jo ikke særligt heldigt eller brugbart for nogen.

 Derfor forstår jeg også at nogle advarer mod at man tiltrækkes for meget af disse ting.

 Personligt vurderer jeg blot sådanne materialer, som nævnt , for at få bedre pejling på hvorhen det er bedst lige for mig at styre hen, men jeg dømmer ikke disse ting som værende "negative" i den grad, at de er uden gavnlig virkning, de får jo netop den virkning på lige mig, at jeg kan styre bedre, (efter egen opfattelse), så der er også mening at finde der, og det er nok kun ens "udgangspunkt" for at interessere sig for sådanne ting, der afgør, om det er positivt eller negativt for en, at beskæftige sig, lige med disse ting.

 Vil da også lige rose Svend for de sidste indlæg han er kommet frem med i et par emner herinde, idet jeg er absolut enig med ham i det han fremlægger.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Ejby

Jeg har (i øvrigt med stor glæde) læst disse tråde igennem igen og har set et par steder hvor jeg dummede mig i min kommunikation.

Et sted skrev jeg:

Jeg mener ikke du har ret når du skriver at Martinus mener at:

Citat fra: Ejby på 19. August 2008, 17:33:14
"Der er ingen der kan lide uskyldigt eller være ofre for andres beslutninger. Der findes ingen tilfældige omstændigheder eller uskyldige ofre i Martinus verdensbillede.". [/i]

Det var en meget dum formulering at skrive at "du ikke har ret", for jeg er jo helt enig i dette. Det jeg mente var at jeg synes det giver et indtryk af at næstekærligheden ikke tæller så højt som jeg synes den gør og det kan give folk det indtryk at Martinus ikke i så høj grad som det er tilfældet er et alkærligt væsen. Derfor forsøger jeg personligt at undgå ord som "skyldige" og "uskyldige" og også "tilfældighed" fordi jeg synes det kan virke lidt for hårdt, selvom jeg er helt enig i det du mener når du beskriver det sådan. Jeg er også helt klar over at det ikke er fordi du ikke synes næstekærligheden er vigtig - jeg foretrækker bare nogle andre formuleringer (mener i øvrigt også at Martinus i DTT undgår at bruge disse ord, men der er muligvis undtagelser). Men, jeg lavede en stor fejl ved at formulere mig som jeg gjorde og det håber jeg, at jeg har lært af.

En anden stor fejl jeg gjorde var da jeg skrev:

Hvis jeg må give jer lidt feedback, så fornemmer jeg at I overser nogle væsentlige dele af Martinus' budskab, nemlig det at der i verden er meget "ondt". For mig hjælper konspirationsteorierne til at minde mig om at der fortsat er meget "ondt" i verden, så selvom alt er såre godt og det "onde" ikke er ondt men et "ubehageligt gode", så er det netop vigtigt for mig at se ting som de er. Jeg ved ikke hvad der er sandhed, men der er for mig kun en måde at finde ud af det og det må være at se på det, stille spørgsmål og vurdere alene og sammen med andre. Det er også helt ok hvis man ikke har lyst til det, for mig er det bare interesant at undersøge ting, hvilket nok også er det der har ført mig til Martinus. Store dele af DTT beskriver netop det såkaldte "onde" i verden. Hvorfor ønsker I ikke at se på det?

Den anden ting som jeg synes I lidt overser i Martinus' budskab er aktiv alkærlighed. Alkærlighed er ikke kun en i forhold til andre mennesker passiv ting, hvor det udelukkende drejer sig om sig selv. Jeg er enig i at én selv er det vigtigste sted at have sit fokus for det er hele fundamentet for at kunne være kærlige mod andre. Ud fra dette faste punkt kan vi så være så kærlige mod andre som vi evner. At hjælpe andre mennesker med den ondskab de oplever er for mig meget udviklende og jeg oplever det også som en vigtig del af at tjene Gud.

Efter min overbevisning kommer der sjældent noget godt ud af at udtale sig om hvad man synes andre overser (eller tror, eller synes eller føler etc). Det var en meget dårlig formulering at skrive at I "overser noget", hvor jeg trådte ind på jeres område (noget jeg i øvrigt tidligere har omtalt som jeg/du sortering - hvor jeg så selv faldt i )

Som sagt håber og tror jeg at jeg har lært noget af dette, så jeg kan kommunikere bedre næste gang.

Jeg vil også gerne lige gentage at jeg tror jeg helt forstår hvad du mener. Og vi er naturligvis gode venner (selvom vi aldrig har mødtes) 

Med kærlighed

Lars

Lars1 wrote:

Efter min overbevisning kommer der sjældent noget godt ud af at udtale sig om hvad man synes andre overser (eller tror, eller synes eller føler etc). Det var en meget dårlig formulering at skrive at I "overser noget", hvor jeg trådte ind på jeres område (noget jeg i øvrigt tidligere har omtalt som jeg/du sortering - hvor jeg så selv faldt i )

Som sagt håber og tror jeg at jeg har lært noget af dette, så jeg kan kommunikere bedre næste gang.

Jeg vil også gerne lige gentage at jeg tror jeg helt forstår hvad du mener. Og vi er naturligvis gode venner (selvom vi aldrig har mødtes) 

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Det er du ikke den eneste der gør. Jeg tramper også i spinaten!...all the time....men forsøger, at være mere opmærksom og blive bedre til det. Det er jo en trænings sag....Rom blev ikke bygget på en dag...
så jeg prøver, at være lidt "easy on myself"....og tænke "ups...der fald jeg i igen"

Jeg synes det er flot, at du har taget dig tid til, at kigge dine indlæg igennem og se på, hvor du selv synes du fejlede i din kommunikation.  Det gør jeg også tit.....havde jeg gjort det samme i denne tråd, ville jeg sikkert finde lige så mange eksempler. At blive bedre til at se bjælken i eget øje, er vigtigt for mig....også selv om, det ikke altid er lige sjovt, at se sine fejl i øjnene.

Lyder til, at du-jeg sortering er et redskab til at se, hvornår man er i sit eget område.....i stil med
Byron Katies opdeling i de 3 områder....måske blot uden den tredje, som er Guds område. Men kender ikke selv til det.

Pyt med vi aldrig har mødtes ....vi kan da være venner alligevel....cybervenner.

Kærlig hilsen Ejby

Det er en  bøn og den kaldes "sindsro bønnen."

Sindsro bønnen. (lang version)

Gud giv mig sindsro
til at accepterer de ting
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan
og visdom til at se forskellen.

Idet jeg lever een dag af gangen
glæder mig et øjeblik af gangen
accepterer modgang som vejen til fred
og som Han(Gud), tager verden som den er
og ikke som jeg ønsker den skal være
i tillid til, at Han
vil få det rette ud af alting,
hvis jeg overgiver mig til Hans vilje.

Amen

Kærlig hilsen Ejby

Og en ekstra lang version:

GUD ? GIV MIG SINDSRO:
Sindsro til roligt at overveje enhver situation
sindsro til en nuets selvransagelse før jeg reagerer
sindsro til at skelne mellem positiv og negativ kritik
sindsro til at skønne situationens betydning
sindsro til at give andre ret til deres meninger

TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ÆNDRE:
Acceptere at det eneste menneske jeg kan ændre er mig selv
acceptere at jeg har mine begrænsninger
acceptere at knust glas ikke lader sig hele
acceptere at jeg ikke kan leve fortiden om
acceptere at vrede er et tegn på min egen ufuldkommenhed

MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN:
Mod til at gå i rette med mig selv
mod til at erkende mine fejl ? og sige undskyld
mod til at erkende min egen del af opstået ufred
mod til at stå fast på mine synspunkter ? om end alene
mod til at leve trygt denne dag ? og glemme i morgen

OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN:
Visdom til ikke at "skyde gråspurve med kanoner"
visdom til at tale kort ? og tie når det er påkrævet
visdom til at søge forsoning ? frem for at få ret
visdom til at indse at min sandhed er min alene
visdom til at forstå nuet og evigheden som ét og samme.

Amen

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Kloge ord i denne bøn, synes jeg.

Jeg tænker på at det man fokuserer på tiltrækker man og samtidig er det ofte det man selv er ved at lære.

Du har haft ret i at jeg har haft et for stort fokus på det såkaldte "onde" i verden og jeg kan mærke at dette fokus er ved at aftage, nu hvor jeg har udlevet dette og lært (noget af) det jeg skulle lære. For mig er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på hvordan jeg har det og hvordan jeg reagerer både i mig selv og overfor andre - og faktisk oplever jeg dette at være opmærksom som mere vigtigt end at være positiv, negativ eller enhver anden "foretrukken" følelse. Du har sikkert ret i at jeg derved risikerer at tiltrække netop det "onde" som jeg er "imod", men hvis det sker så mener jeg at det må være en god ting som så kan give mig det som jeg har brug for at udleve/lære.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Du har nok ret i, at der er en grund til at man finder stor interesse i konspirations teorier og
abductions historier. Hvad denne grund er, skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Jeg føler også, at jeg er blevet mere opmærksom på både mig selv og på livets direkte tale.
Det vigtigste for mig i den forbindelse har været opdagelsen af, hvor vigtigt det er, iforhold til
helheden, at forblive i mit eget område og feje for min egen dør. Det er her jeg
lægger hovedparten af min energi og opmærksomhed.

Her er lige et par ord, fra Martinus foredrag "Mit forhold til Gud" - Martinus institut 29 april 1968,
hvor Martinus er inde på det:

"Kan man få bugt med krigen inde i sig selv, så har man gjort det der kan gøres. Det handler ikke om,
at omvende de andre. Der er kun denne ene ting det drejer sig om, at få sit eget jeg i overensstemmelse med kærligheden."

Det er mit område og mit ansvar.

Med kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Ja det kan som altid næppe udtrykkes bedre end det Martinus selv har sagt.

Og hvordan vi så hver især når dertil, det er som du siger vores eget område.

Og det sjove bliver så om det heller ikke handler om ikke at omvende andre til ikke at omvende andre og heller ikke handler om ikke at omvende andre til ikke at omvende andre til ikke at omvende andre og således fortsættende  

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Da, det er et citat fra Martinus, læser jeg, at du stiller spørgsmålstegn ved, om det Martinus har gang i er at omvende andre til ikke at omvende andre. Er det korrekt forstået?

Sådan ser jeg det ikke. Jeg læser det sådan, at Martinus informerer os om, hvad vi selv kan gøre iforhold til "krigen". Åndsvidenskaben beskriver, at der ligesom de fysiske love også er love for tænkning. Dvs love for det mentale område.

Ej hellere forsøger jeg ikke, at omvende nogen, men beskriver hvor mit hoved fokus og min opmærksomhed ligger og hvorfor....samt at sætte det i relation til Martinus, i et forsøg på at holde den røde tråd i et Martinusforum.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Nej jeg stiller absolut ikke spørgsmål ved om Martinus er i gang med at omvende andre til ikke at omvende andre. Tværtimod mener jeg som du også udtrykker at Martinus som altid blot beskriver tingene som de er, i dette tilfælde, at for et menneske i guds billede handler det ikke om at omvende andre og det ved et sådan menneske og selvom det måske for nogen alligevel "handler om" at omvende andre så er det også såre godt for så betyder det bare at et sådan menneske endnu ikke har udviklet evner til at leve efter princippet om at det ikke handler om at omvende andre.

Med kærlighed

Lars