Kære Rauhe

Jeg opfattede heller ikke som udgangspunkt, at det var Martinus, der havde skrevet sådan - men troede så at jeg havde misforstået noget. Godt at få det opklaret !

KH Eva

Hej igen Eva 

Godt.

Det tænkte jeg også.

Men jeg måtte bare være sikker!

kh.
Jake

Hej venner

Jeg har den sidste tiden ændret min bøn meget i retning bort fra at bede om at situationen ændres (for meg eller andre) til att bede om at man får styrke til at bære det som kommer med situationen.

Situationen = karmaen. Den kommer. Vi kan bede den bort nogre gange, men er det til virkelig hjælp? Er det ikke bedre at læra at tage sin karma? Specielt ved sygdom er dette et svært kapitel.

Kjærlig hilsen
Oscar

Det nytter jo ikke at få karma(lærdom) for noget man allerede er blevet vis på?

Hvad mener du?

Hvad skal det betyde?

Kræver du svar for dit retoriske spørgsmål?

Giver dit retoriske spørgsmål nogen mening?

Hvad er retorik?

Hvor er paradokset?

Er retorik paradoksalt?

Er spørgsmål i virkeligheden svar?

Kan vi finde sandheden?

ej ok hehehehe....  

Se bort fra dette indlæg og alt andet jeg nogensinde har skrevet.

Vh. Krumme

Hej Krumme

Interessante spørgsmål du fik linet op der må jeg nok sige.

Kh. Ejby

Hvilke psykedeliske stoffer er du på?!  😮

Jeg tror det kalles: Livet

Hej alle.

Bøn er også noget jeg har svært ved at se den logiske mening med. Man kan bede om at få en bedre skæbne, men det hjælper jo ikke noget, for karmaen kommer alligevel, ellers ville den fysiske verden ikke være særlig egnet til at øve sig i, for så var bønner jo nok til at blive et rigtigt menneske.

Man kan også bede om, at man kan blive bedre til at tackle den modgang man møder. Men hvorfor skal man bede om, at man kan se lysere på en mørk skæbne - skal den mørke skæbne ikke netop få os til at vige bort fra udsendelsen af de energier, som har medført denne skæbne? Hvis vi bliver bedre til, via bøn, at tackle modgang medfører det så ikke, at vi ignorerer de faresignaler som nedtryktheden over modgangen medfører? Et eksempel: Jeg dyrker en sportsgren og vil gerne være bedre. Jeg træner hårdere og hårdere så det til sidst smerter i hele kroppen. Men så beder jeg om styrke til at se det positive i smerterne (smerte er bare en svaghed der forlader kroppen er et kendt udtryk), og jeg kan via positiv tænkning flytte min egen smertegrænse - på den måde kan jeg træne endnu hårdere. I stedet for at fortvivle over smerterne kører jeg bare videre med handlinger, der overbelaster mit legeme. Men det medfører også, at jeg fortsætter med at udføre noget som min krop egentlig advarer mig imod. Et andet eksempel er tømmermænd. Det er en advarsel mod at drikke alkohol. Hvis jeg så beder om, at jeg dagen derpå må blive bedre til at tackle min ubehagelige skæbne, gør det så ikke, at jeg kommer bort fra det der egentlig er tømmermændens budskab til mig, nemlig at jeg ikke skal drikke alkohol?

Kunne man ikke vende den om og sige, at man kan bede om, at man kommer til at tage sin mørke skæbne endnu dårligere, så man virkelig får lyst til at ændre sin egen væremåde? "Kære Gud, lad mine tømmermænd blive så slemme, at jeg aldrig drikker mere"?  

Hej Mibro

Jo, det er stadig mer at lære. Jeg har f.eks. en mild astma. Denna "sygdom" har lært meg utrolig meget! Hver gang tænker jeg: ja, det er åsagen, nå har jeg lært. Men astmaen forsvinner ikke. Så går det en stund og næste lærdom kommer.

Så er det også sygdomme som gør at vi lærer mer medfølelse og empati. Og velsignelser som gør at vi lærer hvor dejlig det er at gøre godt. Likesom ondskaben tydeligvis ikke har nogen bunn, så er vi ikke utlærd i empati og medfølelse med det første.

At blive vis på noget betyder måske at få kosmisk indsigt eller bevidsthed på dette? Ja, få vi kosmisk bevidsthed på et område er vi måske udlærd der og vi trenger ikke flere karmalektioner?

Kjærlig hilsen
Oscar

Bøn er en magisk kraftkilde - en ubegrænset hjælp, der står til rådighed for enhver, der beder - når man vel at mærke beder rigtigt - eller logisk - dvs. i overensstemmelse med livslovene.

Hvordan gør man så det? Det er det, Martinus beskriver i småbogen "Bønnens mysterium".

"Jamen, hvorfor overhovedet bede, når alt er såre godt, og jeg jo alligevel får det, jeg skal have?", vil nogen måske spørge.

Men et sådant spørgsmål beror på et tankedril.

Bøn er i sit slutfacit identisk med kosmisk bevidsthed, eller dette at være eet med Gud og dermed også med sin næste. Og det er dette, man træner, når man øver sig i at bede på den rigtige måde.

Hvad er det så, man skal bede om, og som man kan forvente at få opfyldt? Ja, det er kort sagt alle ønsker, der er af uselvisk karakter.

"Jamen, er det ikke lige meget, jeg får jo alligevel, det jeg har til gode?", kan man så spørge.

Svaret herpå er, at det absolut ikke er lige meget.
Vidst får man det man har til gode, men det betyder bestemt ikke, at bønnen er ligegyldig og overflødig. Tværtimod.

Men det er altså om, at bruge den uselvisk og dermed logisk - ellers bliver den til sort magi. Det er ikke logisk, at bruge bønnen til at ignorere de smerter, man har. En sådan bøn er ikke uselvisk, men tåbelig fordi man derved beder om, at blive bedre til at ignorere livets tal. Meningen med livet - og med bønnen - er jo netop at komme til at forstå livets tale. Derfor er det heller ikke logisk, at bede om at blive bedre til at leve på bekostning af andre.

Bønnen er dybest set en hjælp til at kunne se livet, som det er. Dvs. at kunne rumme den smerte, man evt. bærer rundt på og samtidig at få kraft og styrke til at arbejde sig fri af denne smerte.

Det er jo det, der er livets mening. Man må huske på, at smerten jo aldrig er et mål i sig selv. Smerten eksisterer kun, for at skabe grundlag for visdom og uselviskhed - der igen fører til fred og lykke.

Hvis man fx. gerne vil holde op med at drikke alkohol, skal man så bede om at få nogle gevaldige tømmermænd? Hvorfor skulle det være nødvendigt? Hvis man gerne vil holde op med at drikke, men ikke kan, så gælder det - ligesom i alle andre problemstillinger - om at finde årsagen til problemet. Spørgsmålet bliver altså , hvorfor man  ikke kan lade være med at drikke, når man gerne vil?

Hvad er det alkoholen giver? Ja, den giver måske et øjebliks følelse af fred og ro og velvære. Men hvorfor har man brug for alkohol til at opnå disse ting? Det kan jo kun være fordi, man ikke kan holde den uro og det ubehag ud, som er i ens tilværelse.

Og her er man så ved problemets kerne. Og her kan man så også begynde at bede rigtigt, nemlig om at man må få styrke og kraft til, at man kan rumme den uro og det ubehag, som er i ens liv, og som man nu flygter fra vha. alkohol. For kun i kraft af en sådan indre kraft og styrke kan man frigøre sig fra alkohol-afhængigheden.

Tålmodighed er et andet ord, som handler om det samme. Tålmodighed: dvs. mod til at tåle. Altså mod, kraft og styrke til at tåle og rumme den smerte, der er i ens liv.

Hvori består denne kraft og styrke, som er modvægten til at være lidelsernes slave og være afhængig af psykiske forsvarsmekanismer og fysiske stimulanser?

Ja, den kraft og styrke, der kan modvirke disse ting, er i kvaliteter som: ubegrænset accept, ubegrænset forståelse, ubegrænset medfølelse, ubegrænset ydmyghed, ubegrænset kærlighed, ubegrænset tilgivelse, og ubegrænset taknemmelighed.

Det er disse kvaliteter, man kan træne sig op i at tage ind i sit hjerte. Og det er dem og kun dem, der med tiden kan overvinde vrede, sorg, angst, frygt, skam og skyld, og hvad der ellers må være af tunge og smertelige følelser i ens indre.

Alle disse smerter skal rummes og samtidig skal alle de lyse kvaliteter også rummes, for at man kan forstå dem tilbunds, og for at man dermed kan frigøre sig fra dyrerigets angstfyldte jungle.

Det er her bønnen kan være til meget stor hjælp, for igennem den kan man komme i kontakt med kristuskræfterne og få den kraft og styrke, der gør at man tør at gå ud af flokbevidstheden, tør at lytte til og følge sit hjerte, og tør at frigøre sig fra den tvang, der ligger i at være styret af - ubevidst - angst for at rumme og transformere de ikke-færdigbearbejdede smertelige erfaringer, man har med sig fra opvæksten og som man pga. uvidenhed har grundlagt i tidligere liv.

kærlig hilsen
Jan

Ja hvis man stadig får karma, så er man ikke blevet vis på det, når man er blevet vis på det behøver man ikke mere til at lære en

Hej Oscar

Jeg tænker meget på at være med det som kommer eller er. Men jeg blev inspireret, af det du skrev, til at omforme det til en bøn om at få styrke til at være med det, som kommer/er 

Hvis man er syg eller har problemer og ikke ved, hvordan man skal komme videre, så kan man også bede  om hjælp uden at lægge sig fast på, hvordan hjælpen skal gives, for hvis vi har et problem, som vi ikke selv kan løse, så ved vi jo netop ikke på forhånd, hvad der skal til for at komme videre.

KH Eva

Hej Eva

Ja, det kan jeg kjenne meg igjen i! Nogre ganger blir man overrasket. Hjælpen kommer på en anden måde end man forventet. Så det at bede om hjælp uden at lægge sig fast på, hvordan hjælpen skal gives, gør om ikke andet at man har øynene åpne for at se hjælpen som kommer. Ellers kan den gå hus forbi!

Kjærlig hilsen
Oscar

Når vi har været igennem noget og lært af det, så møder vi det ofte igen på et senere tidspunkt, men næste gang bliver det væsentlig lettere at tackle...og så fremdeles. På den måde bliver karmaen gradvist lettere at 'bære', og til sidst påvirker den os ikke mere.

KH Eva

meget enkelt meget logisk meget vis og smukt

Smukt beskrevet Eva

Og på et tidspunkt bliver karmaen så let at bære at den virker som den skønneste kærlighed.

Med kærlighed

Lars

Bøn er forskellig afhængig af udviklingstrin. For et dyr er bønnen blot et angstskrig og for den kosmisk bevidste er bønnen en tak til selve livet eller Guddommen om man vil.

Hej Lars
Rart at se at du stadig er på forummet 

Kærligst
Eva