Det universe vi lever i, fra det mindste til de store galaxer. Det største vi kender til rent materielt er vel det univers vi kan se som en helhed. Det må som M skriver; også være et væsen, som ligesom vi er jordklodens hjerneceller, kan vores univers måske væere blodcellen i en anden organisme..
Det er svært at forstå, og der er noget jeg ikke forstår. Hvad hvis vi er inde i et meget lavt udviklet univers, og at dette univers har selvmordstanker, så når måske ingen mennesker denne kosmiske bevidsthed? eller tager jeg fejl, er det større tidsrum vi taler om, det må det næsten være.
Hvad er jeres meninger.
Hej Mibro.
Det er tidsperspektivet der driller dig her.
1000 år for os er fx. måske kun nogle få minutter for jordklodevæsnet.
Selv om universet begik selvmord, ville det ikke have nogen betydning for jordklodens eller menneskehedens opnåelse af kosmisk bevidsthed.
Kh. Ejby
Og skulle det ske at vårt makrokosmos tog selvmord, skulle vi jo bare inkarnere et andet sted. Vårt evige jeg kan ikke ødelægges.
Kjærlig hilsen
Oscar