Hej alle, har lige lavet et indlæg (Martinus og NEW WORLD ORDER) om elitens overtagelse af verdensherredømmet ved at gøre verdens befolkning til slaver via bank gæld.
Men så kom jeg til at tænke på at starte en selvstændig tråd om gæld.
Dels; er det ikke noget med at buddisterne mener at gæld blokere for ens åndelige udvikling?? Hm..
Og er der ikke noget med at biblen ikke kan lide renter?? hm
Og dels har jeg lige købt hus med min forlovede, 7-9-13.
Er det kosmologisk set bedre at spare op og købe end at stifte gæld og betale renter?
Normalt set menes det jo at være godt og fornuftigt at spare op først, men hvad vil en kosmisk analyse over gælds-stiftelse finde frem til.
Skaber man "ubehagelig" karma ved at stifte gæld??
mvh Flow
Er det kosmologisk set bedre at spare op og købe end at stifte gæld og betale renter?
Normalt set menes det jo at være godt og fornuftigt at spare op først, men hvad vil en kosmisk analyse over gælds-stiftelse finde frem til.
Hej Flow
Tillykke med huskøbet - og velkommen til forummet!
Jeg tror ikke, at du behøver frygte de karmiske følger af dit huslån. Det er jo et af vilkårene, at man - medmindre man er født med en sølvske i den ene ende - er nødt til at låne for at finansiere sit huskøb. Men i virkeligheden er der jo blot tale om en papirfinansiering, hvor de penge, som du låner (for det meste) kan indfries ved at sælge huset igen.
Der hvor det, som Martinus kalder "det falske forretningsprincip", optræder i forbindelse med gæld, er i forbindelse med rentetilskrivning. Renter er jo penge, som betales til den, som man har stiftet gælden hos, uden at vedkommende har udført et stykke reelt arbejde for disse penge. Låntageren bliver faktisk udsat for lovligt røveri. Det er altså den, der låner pengene ud og forlanger renter for dem, der vil høste den kedelige karma i denne sammenhæng.
Venlig hilsen
Petersh
PS: Du kan læse mere om Martinus Forum her: Netikette og FAQ
hm... det er jo rigtigt at det er den den der låner ud der får profit.
Jeg så filmen; Money as Debt og Money as debt II, Promises Unleashed på youtube, der fremgik det at rent aritmetisk,(hedder det det? hm) så går "ligningen" i bankverdenen ikke op - i følge nogle økonomer though.
Det vil uundgåeligt ende med at nogle der låner penge, ikke vil kunne betale dem tilbage. Dvs. hvis jeg knokler for at betale tilbage og blive gældsfri, er der en der vil gå fallit. Det kommer af at lån er skabt ud af ingenting; IOU's. Dig og bankmanden laver en indbyrdes aftale om at du skriver under på at du skylder banken en mill, og så "skaber" banken 1.000.000 checkbook money ud af den tynde luft, eller rettere sagt ud af din gæld. Derfor Money = Debt! - hvilket forøvrigt forklare fænomenet inflation. Når der så kommer renter på med tiden og man kigger overordnet på samfundsøkonomien så er der ligepludselig mere gæld end der er penge; så kommer der krise og folk går falit og bankerne tager folks huse og ejendom uden at have brugt en krone på at låne dig pengene!
Pointen: At "deltage" i et sådant system der er: "bankrupt by design" er jo ikke holdbart set ud fra et samfundsmæssigt system.
Jeg tænker også; hvis jeg hjælper långiveren med at "synde", så kan jeg vel ikke gå helt fri, den der rør ved lort kommer til at lugte af lort.
hm hm
SPØRGSMÅL: Vil man kunne stifte gæld i det "rigtige" menneskeriges økonomiske system? Og hvis ikke, hvorfor?
- Flow
Jeg så filmen; Money as Debt og Money as debt II, Promises Unleashed på youtube, der fremgik det at rent aritmetisk,(hedder det det? hm) så går "ligningen" i bankverdenen ikke op - i følge nogle økonomer though.
Det vil uundgåeligt ende med at nogle der låner penge, ikke vil kunne betale dem tilbage. Dvs. hvis jeg knokler for at betale tilbage og blive gældsfri, er der en der vil gå fallit. Det kommer af at lån er skabt ud af ingenting; IOU's. Dig og bankmanden laver en indbyrdes aftale om at du skriver under på at du skylder banken en mill, og så "skaber" banken 1.000.000 checkbook money ud af den tynde luft, eller rettere sagt ud af din gæld. Derfor Money = Debt! - hvilket forøvrigt forklare fænomenet inflation. Når der så kommer renter på med tiden og man kigger overordnet på samfundsøkonomien så er der ligepludselig mere gæld end der er penge; så kommer der krise og folk går falit og bankerne tager folks huse og ejendom uden at have brugt en krone på at låne dig pengene!
Pointen: At "deltage" i et sådant system der er: "bankrupt by design" er jo ikke holdbart set ud fra et samfundsmæssigt system.
Jeg tænker også; hvis jeg hjælper långiveren med at "synde", så kan jeg vel ikke gå helt fri, den der rør ved lort kommer til at lugte af lort.
hm hm
SPØRGSMÅL: Vil man kunne stifte gæld i det "rigtige" menneskeriges økonomiske system? Og hvis ikke, hvorfor?
- Flow
Jeg tror at på nuværende tidspunkt, så medmindre man er rig, så er det en af de eneste løsninger(der er sikkert flere, men det er i hvert fald den nemmeste,) hvis man skal købe hus. Man kan vel godt sige at man får lidt dårlig karma, men det er ikke så slemt, fordi Martinus siger; gør det der er mindst ondt, og det kan man vel godt sige at det her er i forhold til at røve en bank 
Pointen: At "deltage" i et sådant system der er: "bankrupt by design" er jo ikke holdbart set ud fra et samfundsmæssigt system.
Jeg tænker også; hvis jeg hjælper långiveren med at "synde", så kan jeg vel ikke gå helt fri, den der rør ved lort kommer til at lugte af lort.
- Flow
Hej Flow
Jeg vil umiddelbart give dig ret i, at du får en del af 'lorten', dvs det som 'følger med', når man stifter gæld. På den måde er man jo selv blevet en del af dette system, som er styret af penge; men spørgsmålet er nok i høj grad, hvor gode vi selv er til at holde os fri af den penge-mekanisme som så let påvirker vores begær (mere vil have mere, større/bedre/nyeste nyt osv.). Så hvad der kommer ud af at stifte gæld, afhænger dels af hvor hårdt vi gældsætter os - og dels af vor indre indstilling/hvor frie vi er i forhold til at være styret af begær.
Så jeg tror ikke det handler ret meget om karma i forhold til din egen handling - men mere om hvordan du selv fungerer i dit indre...så glæd dig og nyd dit hus 
kh Eva
Hej med jer
Ja, det er jo et af vilkårene, så længe vi stadig inkarnerer i fysisk skikkelse. Hele denne epoke i vores udvikling er simpelthen skabt af "lort" - eller dårlig karma i forskellige opløsninger.
Som det nævnes i en af de andre aktuelle tråde, er man nødt til at indstille sig på, at afviklingen af vores dyriske sider (og menneskehedens dyriske sider) er en langsommelig proces. Denne afvikling kan kun overleves på samme måde, som man bestiger et bjerg: ved at tage ét skridt ad gangen.
Erkendelsen af at ting tager tid er et vigtigt skridt på vejen til indsigt i livets love og principper. Tålmodighed er altså i sandhed en dyd - også for kosmologer... 
Venlig hilsen
Petersh
I relation til emnet kan jeg varmt anbefale at læse bogen:
Alternativ økonomi
- på vej til økonomisk frigørelse
Forlag: Kosmologisk Information
Den har været en øjenåbner for mig bl.a. mht. at skifte fra en karriere hvor målet var profit, til et arbejde hvor målet nu er behandling :
Hej med jer
Ja, det er jo et af vilkårene, så længe vi stadig inkarnerer i fysisk skikkelse. Hele denne epoke i vores udvikling er simpelthen skabt af "lort" - eller dårlig karma i forskellige opløsninger.
Som det nævnes i en af de andre aktuelle tråde, er man nødt til at indstille sig på, at afviklingen af vores dyriske sider (og menneskehedens dyriske sider) er en langsommelig proces. Denne afvikling kan kun overleves på samme måde, som man bestiger et bjerg: ved at tage ét skridt ad gangen.
Erkendelsen af at ting tager tid er et vigtigt skridt på vejen til indsigt i livets love og principper. Tålmodighed er altså i sandhed en dyd - også for kosmologer...
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh
Rigtig godt !
Kærlig hilsen Eva
Hej Flow
Som du er inde på er pengesystemet et system der holder folk i en slavelignende tilstand idet der aldrig er penge nok til at renterne kan betales tilbage. På grund af renterne vil der aldrig være nok "penge" til alle.
Nye "penge" skabes ved at centralbankerne trykker nogle penge (eller laver nogle et-taller og nuller på en computer) som de derefter låner ud til bankerne og til staterne. Bankerne kan så skabe omkring 10 gange så mange penge som de har lånt og de kan så låne disse nye "penge" ud til virksomheder og private og tjene renter på dem. Så hvis man er bank og låner en mia i centralbanken, så kan man låne omkring 10 mia ud til en rente som måske er 5% og derved sikre sig en indtægt på ½ mia om året. En god forretning, må man sige.
Endnu bedre er det for centralbankerne at låne penge til staterne, som for det meste bruger flere penge end de har. Staterne skylder derved centralbankerne større og større beløb som de så skal betale renter af til centralbankerne eller til andre som måtte købe deres statsobligationer. Og da der per definition aldrig kan være penge nok til at alle kan betale deres renter vil den samlede gæld altid øges.
Da centralbankerne selv skaber pengene ud af ingenting, handler det ikke så meget om penge, men mere om magt og kontrol med aktiver og ressourcer.
Centralbankerne bestemmer hvor mange penge der hele tiden er i omløb ved at bestemme hvem der kan "låne" hos dem. Herudover bestemmer de gennem renten hvad det skal koste at låne. De har derfor total magt til at gøre hvad der passer dem og da de vigtigste centralbanker er udenfor det politiske system (hvilket vil sige er privatejet og kontrolleret) giver dette system en enorm magt til de mennesker der står bag centralbankerne.
Gennem historien har centralbankerne skabt vækstperioder og kriser, hvilket giver dem lejlighed til at ændre på fordelingen af ressourcerne og aktiverne i samfundet. Den krise vi er midt i nu er en sådan skabt krise, som har til formål at give mere magt til de store banker som centralbankerne er venligsindede overfor og sørge for at konkurrenterne bukker under. Samtidig overtages til en billig penge en masse aktiver, så som huse, virksomheder, rettigheder og andre aktiver, som pludselig falder i værdi fordi centralbankerne pludselig vælger at trække tæppet væk under økonomien.
Men dette er kun den sidste del for dette kunne slet ikke lade sig gøre, hvis ikke centralbankerne forinden havde skabt et kæmpe boom ved at låne penge til folk der ikke kunne betale tilbage og sætte renten så lavt så alting blev købt og dermed fik alting til at stige i pris (ikke i værdi, hvilket er noget helt andet).
Så pengesystemet (eller rettere gældssystemet) er fra starten designet til at give "overklassen" mulighed for at tage fra de fattige og give til de rige.
Gennem statsgælden og renterne på denne - og i øvrigt at staterne for det meste bruger flere penge end de "tjener" - sørger centralbankerne for at alle borgere via skatterne arbejder for centralbankerne i et slags slaveri - lidt ligesom i gamle dage hvor hertugen tog det meste af det den lille bonde fik ud af sit landbrug, blot langt smartere for den gang var bonden i det mindste klar over det.
Så gæld og renter er udtryk for det dyriske princip og vil ikke eksistere i et næstekærligt samfund.
Med kærlighed
Lars
Hej venner
Pengesystemet er en mulighed for os mennesker til at frigøre os fra et mer forfinet dyrisk prinsipp. Vi har jo lært af Martinus at pengesystemer kan være lige undertrykkende som tidligere føydalsystemer og eneveldige herskere. I dagens samfund er det rigelig med områder hvor man kan øve seg i att håndtere penger på en kosmologisk så korrekt måde som mulig.
Ja, det er både økonomisk og kosmologisk måske bedre og mer fornuftig. Men det er ikke alltid praktisk og enkelt at gennomføre. Att købe et hus til sin familie så de kan leve trygt og i en kærlig atmosfære er jo en god sag. Og må man stifte gæld for at få dette til så mener jeg at det kosmologisk sett ikke er noe problem i vår tid. OK, man betaler renter og bidrar da indirekte til at oprettholde et pengesystem. Men på andre siden lever vi i denne verden og at frigøre seg helt fra penger er foreløbig ikke mulig.
Som nevnt ovenfor vi det ikke være gæld eller renter i det rigtige menneskeriget.
Jeg ser på dagens pengesystem som en arena for at øve os i næstekærlighed.
Derfor kan man ikke si: "man skal ikke ha gæld" eller "man skal ha gæld". Det handler om hvordan man øver seg i heller at give end at få. Nogre gør med med gæld, andre uden. Vi har rigelig mer muligheder til at gøre erfaringer på pængeområdet. F.eks. får vi en del oplevelser hvor man mottar penger og man oplever tomheden i det. Og man kan øve seg i at give penger. Som Martinus skriver:
Erfaringer, at man "hellere skal give end tage", at man "ikke er kommet til verden for at lade sig tjene", eller for at leve på andres bekostning, men derimod for "at tjene" og være med til at skabe lykken for alle andre levende væsener. LB4 1327
Det er facitten. Det er målet. Uden pængesystemet kunne vi vel ikke fået lærdommen og erfaringen at det er bedre at give end at tage. Så når pængesystemet kan give os denne lærdom, så er pængesystemet i sin sluttfacit af det gode. Et ubehageligt gode, måske et mørkt gode mange ganger, men sluttfacitten blir at vi får viden om at tjene, være med på at skabe lykke for andre levende væsener. Vi må gennem lærdomsperioden med pængesystem for å nå målet.
Kjærlig hilsen
Oscar
Martinus skriver så vidt jeg husker om at enhver fortjeneste er et spild eller noget i den retning. Så hvis man har penge at give andre, så er det fordi man forinden har været med til at "spilde" systemets ressourcer ved den profit man selv har modtaget.
At give de ekstra penge til andre som man har er således et fint plaster på såret, men altså mere en efterfølgende forbedring end en egentlig håndtering af årsagen, og det er jo også ganske fint.
Hvordan man så giver sine penge er det næste spørgsmål. Man kan give dem til en mand på gaden og håbe at han ikke køber sprut for dem eller man kan betale sin skat og håbe at de ikke bruges til krig rundt omkring i verden.
Faktisk tror jeg det er meget vanskeligt at tjene andre ved at give sin penge væk. At tjene andre er nemmere gennem kærlige gerninger.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars
Om fortjeneste og overskudd:
Om spild:
Er det dette citat du mener Lars?
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej venner
Martinus skriver en interessant artikkel som finnes med i Artikkelsamling 1, nr 17.
Med hensyn til den fjerde af de førnævnte foreteelser og som under begrebet "forretning" så at sige udelukkende behersker hele den civiliserede verden, da er dette princip i sig selv eller i sin egen renkultur også ganske blottet for at udgøre noget som helst i retning af "ondskab" eller mentalt mørke. Tværtimod, det udtrykker jo i sin egen absolutte natur kun den evige skabers eget store hovedprincip: "noget for noget", hvilket igen vil sige: "samme værdi for samme værdi". I denne sin renkultur er "forretning" i allerhøjeste grad af "det gode". Da er det opretholdende universets ligevægt eller evige balance. I denne tilstand umuliggør nævnte princip al egoistisk udnyttelse af andre levende væsener. Ingen kan i form af denne overholdelse af forretningsprincippet komme til at snylte sig livets goder til eller leve højt og mageligt i dovenskab, ugidelighed og frådseri på bekostning af andre menneskers førlighed og naturlige krav til livet, så disse må gå til grunde i fornedrelse, armod, sult og savn. Der, hvor "forretningsprincippet" kun manifesteres i form af camoufleret røveri og plyndring, hvilket vil sige: der, hvor nævnte princip anvendes som påskud til at tilegne sig – ikke "samme værdi for samme værdi", men derimod "mere værdi for mindre værdi", har vedkommende "forretningsmand" jo tilegnet sig et kvantum værdi, han ikke har ydet noget for. Dette kvantum er altså stjålet. Og nævnte "forretningsmand" er ikke nogen "forretningsmand", men en "tyv". At samfundet beskytter dette "tyveri" i kraft af dettes camouflage som "forretning", forandrer ikke nævnte princips kosmiske analyse. I absolut forstand er enhver udøvelse af "forretning" på denne måde "tyveri". Og i kraft af, at nævnte "tyveri" er camoufleret som noget, der er moralsk tilladeligt, vil samme "tyveri" yderligere i kosmisk forstand være at stemple som "bedrageri". Og her gælder Frelserens ord vel mere end noget andet sted: "Hvo, som tykkes sig at stå, se til, at han ikke falder".
Så hopper vi til 17.6:
Principperne: kapitalisme, militarisme, politik og forretning, er således i sig selv ikke "onde" faktorer; de kan lige så godt anvendes i det "godes" tjeneste som i det "ondes". Det, der er "ondt" eller "godt", vil altså være den hemmelige magt, af hvilken de beherskes og dirigeres. Da denne magt, som før bemærket, er "sindet", og dette igen udgør det samlede produkt af det levende væsens sanseevne og den heraf udrundne "erkendelsesevne", og denne igen betinger væsenets viljeføring, bliver det således denne erkendelsesevne, der udgør den allerdybeste årsag til, om de nævnte principper skal udfoldes til fordel for "det gode" eller "det onde".
... Det er "sindet", der får os til at være "ond" eller "god". Det er "sindet", der får os til at lave de mest raffinerede og grusomme mordvåben og lemlæstelsesinstrumenter: revolvere, maskingeværer, bomber, kanoner, krigstanks, flammekastere, giftgas og andre livsfjendtlige tekniske og kemiske substanser. Og det er "sindet", der får os til at bruge disse foreteelser enten i hadets eller kærlighedens tjeneste. Og det er "sindet", der får os til at udløse de mest geniale samfundsgoder: jernbaner, dampskibe, flyvemaskiner, sporvogne og biler, sunde og hygiejniske boligforhold, hospitalsvæsen, invalide- og alderdomsforsorg, statsstyrelse, retsvæsen, ro og orden osv. osv.
"Sindet" gør os således til herre over tingene, lige så vel som det er "sindet", der gør os til slaver af tingene. Det levende væsens "sind" er den absolutte magt bag al dets manifestation og skabelse.
Dette er (som vanlig) en fantastisk artikkel fra Martinus' hånd som i sin helhet kan læses her. http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=81&stk=17
Martinus kommer ind på flere emnen, jeg har kun citert någre avsnitt som kan være relevante for tråden.
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar
Ja mange tak for at du fandt disse gode citater frem
Det er altid dejligt at læse Martinus' egne ord.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars og Oscar,
Tak for gode oplysende indlæg og citater
Kærlig hilsen Flow
Skriv et svar