Hej Pipia

Hvor ville det dog være kedeligt hvis vi alle gik i brune jordfarver, giv mig noget turquis, mal mig med regnbuens farver.. hi hi.

Jeg tror godt du kan sammenligne vor compulsive tøjkøbstrang som en form for narkomani.. Det synes ihvertfald at være en udbredt afhængighed i vor kultur.
Igen, jeg tror det handler om statusangst.. Om at signalere at man er cool, trendy og velinformeret, forrest i rækken af håbefulde identitetsmagere.
  Mode industrien henvender sig jo også i stor stil til de unge "flakkere" - de mest identitetssøgende af alle, de mest eventyrlystne. De unge er stadigvæk meget uformede, rå, der ewr plads til forandring og efterspørgslen efter form, nye snit - nyt tøj fuld af nye signaler, er stor.
  jeg har lagt mærke til at mange "ældre" mænd, som er mere konsoliderede, som har skabt familie etc., stadigvæk har den samme frisure som den gang i tresserne hvor de "scorede" den der senere blev deres hustru og mor til deres børn.. De jonglerede rundt med forskellige udtryk (fulgte højst sandsynligt den gældende mode), fik deres "bytte" og har ikke skiftet "våbenarsenalet" ud siden. Stadigvæk elvishår og ternede skjorter...

jeg tror at tøjnarkomanien skal forstås i forhold til flokmentalitet og statusangst, men måske også i forhold til vor urbegær efter at oplevelse, forandring, mutation og skabelse..   

Hej alle (især Johnny)

Hvis vi erstatter junglen med en have, vil vi så ikke udrydde en frygtelig masse dyrearter!
Så vidt jeg er indformeret er junglen det sted vi har med størst dyreartsrigdom?
Og hvormange mennesker skal være havepassere...tror i ikke at det lidt som med  fransk mad bliver kedeligt i længden, og hvad er en have...for englænderne er det en græsplæne med spredte træer, lidt som en landskabshave. For danskerne er den ideelle have, en skovlysning, når vi indretter vores haver så skabes illutionen om at leve alene i naturen, udsigten til naboen skal væk, planterne skal helst vokse i højden op mod skel så illutionen om at være alene i en skov fuldendes.
I barokken var den perfekte have, ordnede firkanter eller andre figurer i perfekt symmetri.
Med andre ord "haven" er et vidt begreb, der har ændret sig igennem historien.
Er det ikke en af naturens vidundere at den er så varieret at der er så meget at opleve og kikke på?
Forsøget med at genudsætte Oddere i den Danske natur skulle være en succes! Hvor der før var en lineal af en å, har de (odderne) skabt ,variation og "kaos" illandskabet, hvilket har medført en større artsrigdom fordi andre dyr nyder godt af odderens kreationer af søer og væltede træer.
Det sidste jeg har hørt er at statens skovstyrelse vil "efterligne" odderens indgreb og lade væltede træer ligge til gavn for dyrelivet og svampeproduktion, netop fordi dyrene ikke kan finde nogle gemmesteder i en alt for "friseret" natur.
Hvis der lige skal knyttes en forbindelse til "emnet" for denne tråd, så skulle det vel være at en god og smuk natur, skal vi mennesker ikke blande os så forfærdeligt meget i, vi laver tit mere fortræd end vi "forbedrer", marker er jo ørkener for visse dyr. Udretning af landets åer for at udnytte jorden optimalt er en katastrofe for dyrelivet og også for alle andre end landmænd.
Vi kalder danmark for en have i en af vore nationalsange, det har medført at vi har udryddet de oprindelige grøftekantblomster, som i mine øjne er smukkere end de roser vi importerer fra Afrika (se seneste udgave af Samvirke), vores parker er sterile og hverken dyre eller menneske venlige, hvor er mangfoldigheden og hvorfor kan jeg ikke plukke et æble når jeg går tur i rådhusparken?
Fordi deres blade sviner, har jeg fået fortalt. Engang da jeg havde hund (jeg har kat idag), børstede jeg den i rådhusparken, (det er noget grisseri at gøre det indendørs!), ud af øjenkrogen fik jeg øje på en rådhusbetjent på vej imod mig med skråsikre skridt og jeg kunne pludselig godt se alle de hvide totter hår der usymetrisk flød rundt i "landskabet", "det ser ikke godt ud", sagde han da han kom hen til mig...."Nej, men jeg tænkte at fuglene kan bruge hårene til at bygge rede af, sagde jeg (det var heldigvis forår!), og han slog sig for pande bogstaveligt og sagde at var det på den måde så skulle jeg bare blive ved!
En lille historie for at illustrere, hvor langt vi er kommet i indretningen af "naturen".
Måske burde jeg flytte dette indlæg til et nyt emne omhandlende "haveindretning".
Hvis det har nogen interesse.!!!???
Venlig hilsen
Pipia

Hej Pipia

Nu er vi mennesker vel ret beset en del af naturen.. Den naturlige ordens don corleone, det største rovdyr af alle og den mest kreative på godt kreative - på godt og ondt. Vi bygger også rede bla. Metropolen, vi henter vores "kviste" lang inde i bjergene og dybt nede i jorden. Vi former landskabet og det noget mere effektivt(og destruktivt) end f.eks savannens dyr giraffer eksempelvis, som trimmer træer for blade og grene og dermed giver træerne end for træerne unaturlig botanisk udformning.. Jeg tror dog jeg forstår dig. Vi forurener... Som ingen andre.. Men vi kan også via hvor guddommelige indsigt få Sahara til at blomstre og vi kan få vandløbende til at krumme igen.. En erfaring rigere. Vi er en del af naturen.. I følge Martinus organer i en endnu større krop.. Vi er vel som klodens hjerneceller, eller som dem i hovednerven... Vi dirigerer, mere end nogen anden skabelsens symfoni på denne klode.

Jeg kan godt lide menneskeskabte haver, ikke alle, men mange.. At slentre på en lille sti, ved hvilken poppeltrærne står og bukker, med min elskede i hånden, en midsommeraften.. I parksøen spejles aftenrøden og over på den anden side flakker levende lys, lyder latter og musik i den lille egetræs pavillon..

Måske plukker vi enda et æble, sultne efter et langt kys..

Alt levende former hinanden.. Mennesket med en accelererende hastighed. Befolkningsantallet stiger, resursene er knappe.. Gode råd er dyre. Igen tror jeg mere end noget andet at det handler om moral, eller næstekærlighed. Vi må integrere vor eksistens i en harmoni med naturen til glæde for alt levende, mikro og makrovæsner.. Igen er viden (Som jo ifølge Martinus er kærlighed) afgørende.. Forholdet mellem jungle og menneske er interessant.. Nogle kalder storbyen for en jungle, andre for en ørken, det afhænger vel af sjælen som ser.. I den rigtige jungle hersker det dræbende princip. den er smuk, men også barsk. Tigeren er smuk (som nævnt tidligere i denne tråd) men den er ikke lige just en lille mis, slet ikke når den er sulten. Måske kan mennesket leve side om side med dette smukke dyr. Jeg så engang en fantastisk dokumentar film fra et buddhistisk kloster. jeg tror det var i Cambodia. Der havde man tæmmet vilde tigre som havde mistet deres naturlige terræn til landbrug.. Munkene brugte kun kæppe, de gik sammen med tigrene, det var utroligt. klostret øverste lama var hele tiden sammen med den stærkeste han i flokken. Han brugte den endda nærmest som sofa under et interview. Og den var ikke helt tam. På et tidspunkt under interviewet, går der tilsyneladende, bag kameraet en bonde forbi med en bøffel og tigerens instinkter får den straks bevægelig, den brøler og rør på sig.. Munken kan dog kalde den til ro og ikke mindst bede bonden om at komme væk i en fart.. Jeg vil gerne leve i pagt med tigeren, men jeg vil være demokratisk med bonden og bøflen. Spændende at se hvad fremtiden vil bringe.

Kloden har brug for masser af træer, masser af parker, hvis ikke jungler. Parker er et dejligt sted at være. Især på en solskinsdag som i dag. parker gør mennesker smukkere og sandsynligvis bedre. Botanik og havebrug er en fantastisk kunst. Tak fordi du bringer det på bane..

Kærlig hilsen Andreas