Hej Pondus.
Jo, de fleste der følger med i den åndelige side af tilværelsen, er vel efterhånden bevidste om at den øgede energiudladning fra solen m.m. forårsager/udløser kraftigere og kraftigere handlinger i mennesket, både af negativ og af positiv karakter.
Dertil kommer også at mange påvirkes direkte fysiskt af denne udstråling, og får forskellige former for "ubehag", hovedpiner, synsforstyrrelser, smerter i bryst og solar plexus og flere andre symptomer på at noget usædvanligt er i gang, selvom de fleste vel nok kun opfatter disse ting som "normale" symptomer i forbindelse med virusangreb.
Kundalinien har jeg personligt altid set på som noget der er op til det enkelte menneske selv at opbygge i sit åndelegeme, så man selv via egen udvikling og optræning rejser denne livskraft, i takt med sin egen udvikling, og jeg har ikke, før jeg selv blev udsat for dette via mit englebesøg, troet at noget udefra kunne øge denne kundalini, hverken særskilt eller "permanent", ud over bevidsthedsudvidende stoffer som LSD m.m.
Det er også min opfattelse, at man selv kan holde denne kundalini i skak/nede via seksuelle udløsninger af den opbyggede livskraft, og derved bremse sine egne muligheder for at opleve andre sanseplaner, ihvertfald i forbindelse med den "primitive" form for seksualitet, mens der ved udøvelse af en højere form for seksualitet, som tantrasex o.s.v. er mulighed for at beholde og opbygge mere kundalini.
Men det er for mig stadigvæk kun "teorier" så der er sikkert mange ting omkring kundalinien jeg ikke forstår korrekt endnu. 
Jeg vil lige nævne, at jeg forsøgte at finde ud af noget mere omkring Phillip Sober, da jeg gerne ville have styr på hvor denne personlighed hørte hjemme i en større sammenhæng, og her fandt jeg frem til at han formentligt ikke tilhører den mest positive side af åndeverdenen, og at Den hvide orden ikke har nogen sammenhæng med Det hvide broderskab.
Han hedder i realiteten Philipp Schober, og er vist fra østrig, og udtalelser fra tidligere medlemmer af denne "sekt" giver mig indtryk at, at det vist var meget fornuftigt at jeg afviste at deltage i de aktiviteter der udføres i "sekten", for uanset evner og mundtlige hensigtserklæringer, så synes jeg ikke der ser ud til at være meget kærlighed/næstekærlighed at spore i "sekten" på baggrund af de udtalelser der kommer fra tidligere medlemmer, og det er jo det der bør være kendetegnende for de ægte Hvide væsener.
Ikke at jeg vil fordømme nogen, men det opfattes af mig som om denne "orden" hører til de mere mørke kræfter, (som jo også har deres formål/berettigelse) end til de lyse kræfter.
Et link til disse oplysninger har jeg her, hvis nogen skulle ville have forhåndskendskab til denne "Orden". : http://www.skeptica.dk/arkiv_dk1/borgaard01.htm
Bare givet, så ingen misforstår og får opfattelsen af at Den hvide orden og Det hvide broderskab er samme organisation, det kunne jo måske være tilfældet på baggrund af mine tidligere indlæg omkring disse ting. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Jeg kan ikke lade være med, at kommentere noget af det du skriver, angående kundalini og seksualitet.
Kundalinienergien, livskraften, seksualenergien (kært barn har mange navne) går ind gennem rodchakret, men i stedet for at fortsætte uhindret op i den ene af kanalerne i rygsøjlen, er der en form for "sikring" i de nederste dele af rygsøjlen, i Indiske skrifter kendes denne som den sammenrullede slange, og er en særdeles gammel viden.
Energien siver lige så stille opefter og skaber dermed en rolig fremadskridende udvikling af chakrene, et efter et da disse chakra sidder med deres stilke ind til rygsøjlen. (Beskrevet meget mere udførligt på vor hjemmeside)
Ved en uheldig eller utilsigtet påvirkning kan det i sjældne tilfælde ske, at der bliver åbnet for mere gennemstrømning end godt er, med risiko for alvorlige skader af de æteriske nervebaner og chakra.
Dette kan resultere i for eksempel store fysiske eller psykiske skader, eller ligefrem åbning af visse tilstande, der kan danne grobund for en form for clairvoyante evner, der er ude af kontrol eller adgang til bevidsthedslag som personen slet ikke er klar til.
Ved en tilsigtet påvirkning eller åbning, sker dette altid i tæt og udviklende samarbejde med de indre vejledere, og forberedt gennem flere liv og altid med et konkret formål for øje.
I forbindelse med seksualiteten vil jeg gerne påpege, at Tantra-sex og lignende stadig hører til "den gamle form" for seksualitet, altså virker gennem Hara-chakret og søgende et klimax.
Med hensyn til "Den hvide orden" må jeg indrømme, at jeg ikke kender noget til den og generelt holder mig fra alle former for loger og grupperinger der kræver, at jeg lægger mig ind under et bestemt mønster eller tro.
Da enhvers vej er enhvers eget valg og valg bygger på viden, vil jeg altid søge og opfordre andre, at søge viden og sammenholde denne viden og så derudfra træffe deres valg, vel vidende, at vi kan ændre valg efterhånden som ny viden kommer til.
Det hvide broderskab består af Mestre og Adapter fordelt på forskellige Ashrams eller stråler i relation til deres opgaver, de har opgaver og ansvar for jordens indre udvikling og vil altid opfordre folk til selv, at tage valg og søge viden.
Jeg ved dette er meget korte beskrivelser, men søg eventuelt selv videre under emnerne.
Jeg kan ikke lade være med at gengive en del af "Tibetanerens" forord til hans bøger, da jeg vil mene, at det burde gælde overalt:
"De bøger, jeg har skrevet, er sendt ud uden krav på anerkendelse. De kan være korrekte, sande og nyttige eller ikke; det er jer, der skal efterprøve deres sandhed gennem praktisk anvendelse og opøvelse af intuition........Hvis disse udsagn kan bekræftes eller anses for sande ifølge loven om overensstemmelse, er det godt og rigtigt. Men skulle det ikke være tilfældet, da bør den studerende ikke acceptere det, der siges. (august 1934)
Kh.Pondus
Hej Pondus.
Ja, som nævnt er mit personlige kendskab til kundalinien og chakrernes funktioner kun bygget på teori (fra min ungdoms religionsundervisning) og intuiation, samt hvad jeg har hørt på "andenhånd" så det er rart at få lidt mere information omkring disse ting, og jeg vil da også kigge nærmere på jeres hjemmeside, for yderligere viden.
Nogle af de informationer jeg hidtil er stødt på, har nemlig givet mig det indtryk, at f.eks tantrasex skulle være en måde at dyrke sex på, som gjorde at man ikke "mistede" sine åndelige energier, som ved traditionel udløsning, men den opfattelse må jeg så revidere, lader det til.
Sådanne ting kan (desværre) kun forblive teori for mit vedkommende, da mit sexliv stoppede omkring den tid hvor tantrasex blev kendt i bredere kredse herhjemme. 
Jeg har dog i mine unge dage dyrket både meditation (trancendental) og yoga, men efter mit møde med min skytsengel og Biblen, blev sådanne ting mindre væsentlige for mg i en lang periode, det er først nu hvor Martinus og hans materiale er kommet ind i min bevidsthed, at ting som karma, reinkarnation og kundalini og chrakraer er blevet en forståelig del af mit verdensbillede igen.
Jeg er absolut enig med dig, når du fremhæver at forøgelse af kundalini og arbejde med åbning af chakraerne skal foregå under kyndig vejledning og over en længere periode, hvis man vil undgå skader, men vil dog alligevel mene, at der fra nu af og de næste ca 4 år frem vil ske en øgning af kundalinien i det enkelte menneske, som åbner for kanaler til ting som ikke alle er lige modtagelige for, og dette kan ikke være anderledes, da det jo er en følge af selve jordvæsenets egen udvikling og ændrede vibration/frekvens.
En følge af dette er også, som vi var inde på, at nogle mennekser reagerer meget uhensigtsmæssigt, og foretager sig ting der ikke er kærlige, i deres uvidenhed om hvad der sker, men det er jo en følge af, og også et tegn på, at der sker noget "unormalt" på vor klode. 
Vi er også enige omkring at enhver form for vejledning man vælger at følge, skal baseres på ens egen frie vilje, og jeg er selv mest indstillet på at have med mennesker/organisationer at gøre, der tillader den enkelte at tage til sig det der syntes logiskt og fornuftigt, og også tillader at man lader alt andet ligge, vi er vore enge "lærere" og skal ikke underkaste os andres holdninger/påstande.
Netop derfor bliver jeg tiltrukket af Martinus og også af Asthar og Det hvide broderskab, da man her er selvstændig og individuelt bidrager med og modtager det, der i en selv føles rigtigt.
Kærlige Tanker fra Avatar.
Hej Alle.
Når vi nu i denne emnelinie taler om "frigivelser", så vil jeg gerne videregive jer en frigivelse, som jeg selv modtog 2 gange i det forløbne døgn.
I nat mødte jeg nogle "engle" som gav mig information om at en bestemt tidsperiode netop var ved at indfinde sig, en tidsperiode der er nævnt i Biblen.
Da jeg vågnede og satte mig til computeren, var der yderligere en mail til mig fra AstharCommand, hvori jeg blev gjort opmærksom på det samme, med henvisninger til netop samme skriftsted i Biblen, så dette verificerede for mig, rigtigheden i det jeg havde "drømt".
Det drejer sig om Skriftstederne i Daniels Bog, Kap 12, versene 11 og 12, som netop også var med i det materiale jeg blev gjort opmærksom på, da jeg første gang, for snart 18 år siden, mødte min skytsånd.
Her tales om at i disse sidste tider, vil der være en "speciel" periode på 1290 dage, efterfulgt af "særskilte" 45 dage (ialt 1335 dage), og det siges: Lykkelig er den der bevarer forventningerne og "når" de 1335 dage.
Disse 1290 dage starter om kort tid, og vil slutte i 2012, når jorden når sin nye frekvens/vibration, og i disse 1290 dage vil der være åbent for kanaler til det åndelige, for enhver som vil have åndelig kontakt og som tror på at en sådan kontakt findes.
Dette hænger i høj grad sammen med den kosmiske impuls der er over jorden i disse tider, og denne impuls har det formål at "skille fårene fra bukkene", i Bibelsk kontekst.
De som har forventninger om en bedre fremtid, og som TROR, vil være modtagelige overfor disse impulser, mens andre der kun vil TRO på det de ser og hører, og på det der er påviseligt i denne 3 dimensionelle virkelighed, vil ikke kunne opfange denne impuls, og derfor ikke kunne frembringe en indre tankeverden/fantasi hvori sådanne ting kan opfattes som virkelighed, og det betyder at sådanne væsener ikke vil kunne se denne virkelighed når den fremkommer, da disse ikke svinger med på den frekvens denne virkelighed befinder sig på, når jorden når sin nye tilstand.
Det er altså "troen" der "frelser" en, forstået således, at de som tror, kan vibrere med jordens nye frekvens, og de som ikke tror, må videreudvikles et andet sted i verdensaltet, hvor tingene stadigvæk opleves på det "kun" 3 dimensionelle plan.
De yderligere 45 dage der tales om, er den tidsperiode det tager for jorden at finde sin/falde på plads i sin nye vibration, og befinder man sig stadigvæk på jorden, efter denne periode, betyder det at man har været i stand til at tilpasse sig den nye jords frekvens, derfor udtrykket:" Lykkelig er den der når de 1335 dage".
Man bør slet ikke få den opfattelse, at man skal kunne forstå alt eller kunne bevidst sætte sig ind i hvordan man opnår at svinge med jordens nye frekvens, der er alene tale om et indre ønske og en indre forventning om at jorden vil blive et sted fyldt med næstekærlighed, så ens fantasiverden omkring udformningen af en sådan fremtidig jord, behøver på ingen måde at ligne det der virkeligt fremkommer, alene ønsket og troen (forventningen) om at dette sker, er nok til at man er i stand til at svinge med og at kunne leve i den dimension der er målet for ens forventninger.
Så glæd jer, alle kosmologer og andre "åndsjægere", Martinusses billeder af en samlet og næstekærlig jord er ved at blive til virkelighed, langt hurtigere end nogle måske havde forventet.
Vil man forberede sig og derved lette sin egen overgang til den nye frekvens, så er det at meditere, på at modtage kærlighed gennem sit hoved/isse chakra og sende denne kærlighed ud igen til alle mennesker på kloden, via sit hjerte/solar plexus chakra, noget der efter sigende skulle gøre ens transformationsproces lettere at komme igennem, da man på denne måde øver sig i at tune sig ind på den fremtidige jords frekvens, men det er jo op til den enkelte at tage vare på sit eget "jeg" i den forbindelse, og som nævnt ikke det der er afgørende for om man kan svinge med, her er det ønsket og troen og forventningerne der spiller den afgørende rolle. 
Håber "frigivelsen" af disse tanker, vil inspirere nogle af jer, så flere "vågner" op af den mentale dvale vi hidtil har befundet os i.
Kærlige Tanker fra Avatar.
Hmm, det låter som om de menar 1290 år snarare än dagar...?
Hej mg.
Nej da, heldigvis ikke, men det skal jo også med i billedet, at denne transformering til en ny frekvens ikke er ensbetydende med at mennesket dermed er færdigudviklet til fuldkommenhed, der venter mange års liv i denne nye "dimension" før dette er tilfældet.
Hvis du læser lidt længere tilbage i samme kapitel (Daniel 12, vers
så vil du kunne se, at Daniel ikke helt forstår, og derfor spørger om, hvad der er det SIDSTE af dette.
Og det er her svaret lyder at det sidste, før "tusindårsriget" eller Den gyldne tidsalder indtræffer, er disse DAGE, der er jo ingen sammenhæng i at noget der er sidst, skal vare 1290 år, vel. 
Kærlige tanker fra Avatar.
Det er da altsammen meget spændende, men jeg synes, at disse "profetier" og "orakler" (som internettet vrimler med) bidrager med meget lidt i forbindelse med forståelsen af livet og udviklingen af vores egen væremåde i pagt med livets love. I modsætning til fx Martinus' værker. I bedste fald betragter jeg førstnævnte som harmløse, selvom jeg ikke kan se dem fritaget for at kunne fremkalde en vis utryghed hos følsomme sjæle.
Vel kan det da være spændende at svælge i den slags "historier", men er det så ikke også det? Selvom de evt. skulle rumme fragmenter af noget sandt, er de jo først verificerbare, når det er "for sent".
Venlige hilsner
Petersh
Hej petersh.
Ja, du har da ret i at der er mange orakler og mennesker som fremkommer med det ene og det andet, så derfor må den enkelte jo også selv vurdere hvad der findes personligt brugbart.
Dog kan ting som opleves intuiativt og via direkte møder med andre væsener jo af den enkelte kun viderebringes i form af mundtligt givne tanker, der så må tolkes vurderes af dem der modtager disse, og i den forbindelse er Martinusses arbejde, omend det er nok så videnskabeligt konstrueret, fremkommet på selvsamme måde, via intuiativ kosmisk indsigt.
Der er ingen tvivl, heller ikke for mig, omkring at Martinus har haft en meget stor indsigt i hvordan verdensaltet er opbygget og sammensat, men dette betyder ikke at der ikke, udover Martinusses materiale, også findes meget andet som kan kaste lys over den tid vi lever i, Martinusses kosmologi giver indsigt af intellektuel vej, til alle der vil sætte sig ind i disse ting., men det medfører ikke at man så også forstår at bruge disse ting i den virkelighed vi lever i, eller at man overhovedet derfor opnår nogen egen kosmisk bevidsthed, alt Martinus fremkommer med optages i 3 dimensionel forstand, i den enkelte, og hører netop ind under det man kan "bevise" via 3 dimensionel forståelse, også selvom materialet omhandler mere end de 3 dimensioner, man selv sidder og optager stoffet i.
Men når man som jeg oplever direkte "uforklarlige" (i første omgang) kontakter, og yderligere af intuiativ vej, får opbygget en tankeverden der indeholder alle disse elementer, såsom rumskibe og virkelige åndelige væseners tilstedeværelse omkring os, så er Martinus ikke alene nok til at forklare de omstændigheder jeg selv oplever.
Alt kan sagtens placeres i sammenhængene med Martinus, men er langtfra indgående nok udspecificeret, til at jeg finder alle mine oplevelser belyst tilfredsstillende, alene via Martinusses arbejde, da det som hører ind under det indre arbejde, og kontakt på tankeplaner, ikke er fyldestgørende for mig, også fordi sådanne ting ikke fra Martinusses side kan beskrives/bekræftiges via logik, men nødvendigvis kun kan forståes via selvoplevede erkendelser. 
At fastlåse sig på Martinus, og dermed afvise ting der umiddelbart ikke forståes eller er forklaret indgående i Martinusses materiale, er for mig at begrænse sig selv, på samme måde som at fastholde at Biblen og kun den, eller Koranen og kun den, og at alt hvad man ikke kan finder belæg for i disse bøger, afviser man.
Biblen og andre religiøse skrifter er skam alle en del af sandheden, på hver deres egen måde, og bliver ikke usande fordi man finder frem til Martinus, ligesom der sagtens kan findes frem til yderligere sandheder, uden at dette gør Martinus usand, og det er i den kontekst man bør søge sine erkendelser.
Vi har alle vor særlige vej mod fuldkommendhed, og derfor også behov for forskellige erkendelser, for at nå dette mål, så ikke alle behøver Martinus og ikke alle har "nok" i hans åbenbaringer, der gives jo netop indsigt via kosmiske glimt til den enkelte, og det må man have med i sin bevidsthed.
Så selvom man da sikkert er udmærket rustet via Martinusses tankeverden, og den fantasi denne indeholder omkring den fremtidige jords struktur, så kan man jo sideløbende godt have behov for en indsigt i, og muligvis også en rolle i de rent nutidige omstændigheders indtræffen, på det åndelige plan. 
Og da er det godt at være på "forkant", for som du selv nævner, venter man til tingene kan "bevises" rent fysiskt, så er det måske for sent, og hvad skulle vi så med alle de "advarsler" og "profetier" og personlige forhåndsoplevelser af kommende hændelser, da ville de jo intet formål have. ???
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Nej da, heldigvis ikke, men det skal jo også med i billedet, at denne transformering til en ny frekvens ikke er ensbetydende med at mennesket dermed er færdigudviklet til fuldkommenhed, der venter mange års liv i denne nye "dimension" før dette er tilfældet.
Hvis du læser lidt længere tilbage i samme kapitel (Daniel 12, vers
så vil du kunne se, at Daniel ikke helt forstår, og derfor spørger om, hvad der er det SIDSTE af dette.
Og det er her svaret lyder at det sidste, før "tusindårsriget" eller Den gyldne tidsalder indtræffer, er disse DAGE, der er jo ingen sammenhæng i at noget der er sidst, skal vare 1290 år, vel. 
Kærlige tanker fra Avatar.
Ok, jag förstår. Men vad som är lite märkligt är hur detta budskap kommuniceras till mänskligheten via försynen eller försynens redskap. Varför håller försynen/Gud på och skickar änglar och drömmar till vissa personer med detta budskap? Ofta i kryptisk form dessutom. Varför inte mer (1) masskommunikation och (2) mer tydligt och klart?
Ok, det kanske du inte har något svar på, det var mest en spontan tanke från min sida...
(sen gillar jag inte den här tanken om att en del får gå vidare till en planet med högre frekvens och resten blir kvar, det där låter som sekterism och åndelig fascism i mina öron...)
mvh
Markus
Hej Markus.
Jo, det ville jo også synes en del lettere hvis Martinus arbejde og Biblens viden m.m. blev givet os alle som kosmisk indsigt, over en kam, men måden der kommunikeres på, fra ånsdelig side, er underlagt visse love, og også (af hensyn til den enkeltes velbefindende) restriktioner i forbindelse med den enkeltes indsigt.
Via impulser spredes denne viden dog alligevel, Martinus og Jesus var jo sådanne "impulser" men kun mennesker der kunne rumme deres indsigter, fik noget konkret ud af at sætte sig ind i deres fremlægninger, andre forstod/forstår ikke ret meget af materialet og det er sådan det nødvendigvis må være, af hensyn til det enkelte individs udvikling.
I øjeblikket er jorden ikke kun befolket med "mennesker" der er langt over en million andre væsener (engle/højereudviklede væsener) tilstede som inkarnerede i menneskekroppe og også væsener der slet ikke er født på denne jord, men er ankommet via rumskibe, og alle disse har det specifikke formål, at være med til at hjælpe jorden frem til sin nye tilstand.
Mange af disse aner intet om deres egen rolle og baggrund endnu, de er "sovende" men vækkes efterhånden som deres "mission" skal iværksættes, dette skete også for Jesus og Martinus, de blev også først selv klar over at de havde en vigtig rolle at spille, i en senere alder, men begge var jo i realiteten "engle" i menneskelige inkarnationer.
Der kommer ingen personificeret verdensgenløser denne gang, der er allerede utallige af dem tilstede her i nuet, både som mennesker og som åndelige vogtere omkring jorden på et , for os , endnu ikke synligt plan/paralelt univers.
En "detalje" fra Biblen er udsagnet i Hebræerne 13-2, hvor der siges: Glem ikke gæstfriheden, for på grund af den, har mange beværtet engle, uden at vide det.
Jeg forstår godt din umiddelbare modvilje, omkring at nogle skal "skilles fra", men husk at alt er i overensstemmelse med universets grundtone (kærligheden) og at ingen bliver "dømt" men blot får den plads i universet der skaber den bedste mulighed for den enkelte, at udvikle sig videre på.
Og også, at alle der ikke i denne omgang består skoleåret, jo senere kommer op til en ny "eksamen" og at alle er lige, og at alle kommer frem til samme mål, omend ikke på helt samme tid.
Så der er ingen grund til at se noget negativt i at der må ske en adskillelse, denne adskillelse er skam et gode for alle, også for dem som ikke "består" denne gang, da disse slet ikke ville føle sig tilpas i en finere vibration. 
Så vi er alle "vindere" der er ingen der taber noget ved den kommende forandring. 
Kærlige Tanker fra Avatar.
Hej igen Avatar,
den värld du beskriver, med änglar och ufos och allt, låter väldigt sympatisk og dejlig. Själv har jag tyvärr inte mött änglar som berättar spännande profetior eller varit ombord på ufon i ut-ur-kroppen-upplevelser. Så jag försöker ha en neutral inställning, men det är intressant med dina återgivningar.
Ang "åndelig fascism" och vilka som skal med ("alla ska med" lät vallöftet från socialdemokratin här i Sverige i senaste valrörelsen
) så kan man ju undra vad som särskiljer "de som skal med". Är det bara att de "tror" på högre dimensioner t ex? Det finns ju väldigt många moraliska och osjälviska "materialister"/gudlösa, t ex?
Skal de med?
Hej Markus.
Det er , som jeg opfatter det, alene hvorvidt man har et ønske og en fremtidsvision der bygger på næstekærlighed, der afgør om man forsat vil kunne trives her på jorden, har man sine tankeverden opbygget på dualitet, egoisme og selvviskhed, så vil man ikke kunne trives under jordens nye vibration, men må udvikles videre et andet sted.
Men i dette store perspektiv, skal man også indse, at tiden ikke findes, alt foregår på en måde "samtidigt", og den følelse vi som menneskevæsener i vores nuværende fysiske univers kan have af, at nogle må vente yderligere årtusinder på at opnå næste skridt på stigen, er kun en forestilling vi har i kraft af vores egen placering og tidsfornemmelse, faktiskt sker alle ting sideløbende, så de der ikke består lige her og nu, består i næste sekund af den åndelige tidsudmåling.
På samme måde er det man giver udtryk for, når man vil at ALLE skal blive "frelste" under et, jo et udtryk for næstekærlighed, set isoleret fra det menneskevæsen vi er lige nu`s side, men vi ved jo godt inderst inde, at den største næstekærlighed består i at acceptere at alle har deres eget personlige udviklingsforløb, og at det ville være "ikke næstekærligt" at blande sig ind i andres udvikling, med krav om at disse skulle forceres/tvinges til at udvikles hurtigere end de har gavn af selv. 
Så læg trygt "dommen" eller "adskillelsen" i den alkærlige Guddoms hænder, i forvisning om at Han intet gør uden at det er til individets eget bedste, og uden ubetinget kærlighed til hver eneste af os "celler" i Hans eget legemelige udtryk.
Men for at "pointere" så er det altså det indre menneskes opnåede niveau af næstekærlighed der er endeligt afgørende, (hvordan ser du på, og behandler din næste, jævnfør Matthæus Kap 24), og ikke om man har viden omkring de åndelige verdener eller ej, en sådan viden kan jo også af et selvviskt menneske, misbruges.
Blot kan der være en fordel i at opnå kendskab til, og i at træne sit åndelegeme i den nye vibration, da dette vil lette "overgangen" for den enkelte, men et menneske uden kendskab til disse ting, og uden træning i åndelige vibrationer, vil alligevel komme videre, såfremt den opnåede næstekærlighed giver dette menneske en tankeverden der indeholder ønsker om fred og samhørighed med sine omgivelser. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Avatar,
ok, tack för ett utförligt og godt svar.
mvh
Markus
[quote author=Avatar link=topic=1787.msg17942#msg17942 date=119670886
Der kommer ingen personificeret verdensgenløser denne gang, der er allerede utallige af dem tilstede her i nuet, både som mennesker og som åndelige vogtere omkring jorden på et , for os , endnu ikke synligt plan/paralelt univers.
Hej Avatar!
Hmmm........er du gået bort fra tanken om den personificerede verdensgenløser Jesus, som skulle komme tilbage og lede menneskeheden som en konge og ordne det hele for os? 
Knus Ejby
Hej Ejby.
Nej, absolut ikke, men der er en forskel på om man opfatter Jesus genkomst, som en genløsning, via hans personlighed alene, eller om man opfatter Jesus genkomst som en del af den nye jords videreførelse.
Jesus kommer skam igen, ligeså mange andre personligheder, måske også Martinus og Rudolf steiner, Buddha og Moses, alle disse forskellige personligheder der tidligere har haft en udvikling her og en stor indflydelse på menneskehedens retning, er jo til stede i de åndelige sfærer, og Jesus er den der er "udtaget" til at skulle have det overordnede ansvar for videreudviklingen på denne jord.
Så som særskilt verdensgenløser kommer han (ingen) igen, men som medarbejder på Guddommens store plan, kommer mange og også Jesus igen, for at være åndelige ledere for den næste periode i jordens cyklus.
Dog vil Han ikke længere hedde Jesus, det navn jeg får af Asthar er Sananda, men om det så er hans endelige navn, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt bekræftige. 
I realiteten er Jesus jo et endnu ikke fuldstændigt udviklet Guddommeligt væsen, som blot er så langt fremme i personlig udvikling, at Han får til opgave at være ledestjerne for os mennesker, men vi bevæger os jo alle samme vej som Han, og vil selv på et tidspunkt opnå "kristusbevidsthed", og hvem ved om ikke vi så selv til den tid får lignende ansvar, som skytsengle for andre planeters udvikling.
Så ligesom der i kraft af en bestemt udvikling af opnået kosmisk bevidsthed, i den enkelte, åbnes op for en forståelse for, at vi alle er evige væsener, (og vi på den måde "gives" det evige liv, i kraft af denne forståelse), så vil en sådan kosmisk bevidsthed også, opbygget til et vist stadie, gøre det forståeligt for os, at ingen enkeltperson kan være genløser for nogen andre, denne opfattelse bygger alene på forestillinger/livsopfattelser fra den gamle verdensimpuls, så Martinus har altså også på sin egen måde ret, når han påstår at der ikke kommer yderligere verdensgenløsere, og at han heller ikke selv er/var en sådan. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Jeg har lidt travlt pt. men kan ikke lade være med at komme med en kommentar til alle de kanaliseringer og budskaber som tiden vrimler med på godt og ondt.
Det arbejde der sker på jorden er så gammelt og vil fortsætte så langt ud i fremtiden at fokus bør holdes hvor vi kan medvirke til, at gøre en forskel her hvor vi er.
Når jeg nærlæser og vurderer mange af de umiddelbart gode budskaber virker det som om de er rettet mod mindre grupperinger og fra mindre eller større grupperinger med et begrænset kendskab til helheden.
Det er ingen hemmelighed at ca. en fjerdel af jordens sjæle ikke er en fast del af den udviklingsgruppe der følger og "hører" til jorden men er her for eksempel for, at undervise, vejlede, starte nye tanker, udvikle særlige sider af deres egen udvikling etc. etc.
En sådan gruppering kan måske godt opleve at deres specielle rolle er ved at være udspillet og derfor gør klar til at gå videre men gennem personlighedens ønsker vil mange også fra de indre grupper blive fanget heri.
Det skal heller ikke være en hemmelighed, at det langt fra er en undtagelse, at der findes mange "strukturer" på de indre planer som ikke er det de giver sig ud for.
Da vi alle ønsker at blive "løftet op" af en frelsende engel er det meget nemt, at skabe de illutioner man ønsker og derfor bliver der også i alle gamle og nye skrifter rådet til omtanke og kritisk sans.
Det er også vigtigt at huske på at selv om der kommer nogen "igennem" med en høj udviklingsgrad "udefra er det ikke sikkert at den dækker samme grad som vi regner med på jorden.
Under alle omstændigheder vil indvielser af højere grader altid indbefatte tjeneste og korsfæstelse selv om det er vigtigt at tænke på at da Jesus gik gennem sin indvielse på korset var det på den tid de fysiske indvielser der mentes i dag er det de psykiske indvielser/korsfæstelser der er markante.
Dermed ikke sagt at der ikke er noget hold i de forskellige oplevelser, jeg påpeger blot at modstandskræfterne i højeste grad kan og vil skabe forvirring heri gennem for blandt andet at træne vores skelneevne da nogle af forudsætningerne for udvikling går gennem udviklingen af åndelig mod, åndelig skelneevne og åndelig udholden og vedholdenhed.
At tro, at når vi når til år 2o12 så, tju bang så er vi højere åndelige væsner den tror jeg ikke på men, at vi får hævet visse legemers vibration er jeg ikke i tvivl om, det sker konstant og i visse perioder mere end andre.
Jeg nævnte til at begynde med at jordens udvikling strækker sig over meget lang tid og længe før mennesket kom ind på arenaen har jorden været genstand for mange og lange krige og endnu er jorden ikke en bevidst Kristusplanet hvilket er dens valg og der vil gå en tid endnu inden dette sker og selv derefter vil der være mange opgaver og mange udviklingsmuligheder som kan opnåes og bringes ud til andre planeter og solsystemer.
Men meget afhænger af hvor vi ser fra, står vi for foden af et tårn eller befinder vi os et givet sted i tårnet hvor udsynet er længere og kan vi overhovedet forestille os udsigten fra tårnets top.
Ser vi gennem Martinus forklaringer omkring det udviklede menneske er der som jeg oplever det meget at lære for jordens samlede befolkning også selv om nogle (Sjæle) vælger at gennemleve de lavere vibrende et længere stykke tid en de der fortsætter ind i den vibration som udviklingen på jorden har brug for nu.
At se det som om nogle bliver kasseret eller ikke er gode nok er en helt stor misforståelse og bygger på en manglende forståelse af menneskets rolle og udvikling i relation til universets mangfoldighed.
Det er Sjælen der kan vælge og ingen andre om den vil følge med ind i den såkaldt "nye tid" eller den ønsker at benytte muligheden for yderligere udvikling gennem den tyngde som vi er i netop nu.
Ønsker Sjælen, at blive yderligere en periode i tyngden er der mulighed for det et andet sted der ligner jorden en del så ingen vil opleve at der er sket et skift gennem den fysiske bevidsthed, det er kun sjælen der jo selv har taget dette valg.
I øvrigt er jorden en del at et trekløver af planeter der arbejder meget tæt sammen og udviklingsmæssigt er afhængige af hinanden selv om jorden er den eneste der er en fysisk planet.
Det var så lige det...
Kh. Pondus 
Kære Pondus.
Føsrt må jeg da lige nævne, at jeg har besøgt jeres hjemmeside, og læst dine ord omkring kundalini, og fået sat lidt mere lys på den side af virkeligheden, og her forstod jeg også at i "lysarbejdere" under den stråle du arbejder, også tjener på områder der indeholder rensninger , neutraliseringer af energier, løsning af sjæle der har problemer med at slippe ud af "skærsilden" og fjernelse af andre "negative" effekter på det fysiske plan, som "drilleånder" m.m., så jeg forstår at du på din egen måde er "vågen" i den udstrækning du kan være det. 
Men ikke alle er vågne endnu, selv er jeg først lige ved at få "søvnen ud af øjnene" 
Der er som du er inde på, en del af menneskene på jorden i nuet, der er her af grunde som endnu ikke , for dem selv, er bevidste, herunder også dem jeg betegner som "medarbejderne på jordens transformering til det højere frekvensstadie" (de inkarnerede "engle"/lidt højere udviklede væsener), og det er af stor vigtighed at så mange som muligt af disse "vækkes", da det netop er både en del af jordklodevæsenets "frekvensopbygningen" og af betydning for alle andrer væsener på kloden, da disse skal, via deres kendskab til det der foregår, skabe så stor tryghed for den del af menneskeheden som ikke forstår hvad der sker, som overhovedet muligt.
Dette er ikke så let, dels er der jo som du også nævner, kræfter i gang, som gerne vil "drille" og forføre så mange som muligt, væk fra den "mission"/"tjeneste" de har, dels er der store hensyn at tage, til den del af menneskeheden der ikke helt forstår, og som derfor er i fare for at blive skræmte, fremfor at blive trygge ved udsigten til at noget bliver markant ændret i jordens fremtid.
Jorden står overfor en meget speciel begivenhed, som ikke er "hverdagskost" men som dog alligevel er en "naturlig" del af den samlede plan for udvikling af både menneskevæsener og klodevæsener, dog skal man huske, at sådanne begivenheder vil uværgeligt, af os der befinder os på kloden under denne "ændring" blive opfattet som meget dramatiske og usædvanlige, derfor også de mange fortidige "advarsler" og profetier omkring dette specifikke tidspunkt.
Men selv sådanne "advarsler" hvor velmente de ellers er, bliver jo opfattet forskelligt, på baggrund af den enkeltes opnåede indsigt, så selvom alt er "såre godt" så vil det ikke for alle i nuet opleves sådan, og profetier og advarsler vil af nogle blive set på, som, skræmmende udsagn, der skaber frygt i dem selv.
Det er dog i nuet disse ting der er nogle af "redskaberne" der er nødvendige i forbindelse med "vækkelsen" af de endnu ikke fuldt bevidste medarbejdere på processen, og derfor skal disse ting formuleres og sendes ud i "æteren" og gøre deres gavn, også på trods af at nogle vil møde disse ting med frygt. Så det er en balance på en knivsæg, at forsøge noget sådant, uden at "skade" mere end gavne, og derfor også vigtigt i hele processen at huske at gøre opmærksomt på, at ingen bliver "kasseret" og at alt er til det bedste for hver eneste levende sjæl, uanset udviklingsniveau.
Og jo, du har ganske ret, der findes rigtigt mange "organisationer" i dag, der på forskellige måder ser sig selv som værende en del af dette arbejde, men ikke alle er det, og det kan vildlede selv nogle af de mest indsigtsfulde, så kritisk sans skal man absolut have.
Og jeg er også selv bevidst om dette, og har da også af og til måttet se i øjnene at jeg selv har været ført af sporet, og sikkert er i fare for at blive det konstant, i realiteten kan jeg jo selv være under indflydelse af en drilleånd, som udgiver sig for at være min skytsengel, men min intuition omkring dette, siger mig blot noget andet, og man har jo ikke meget andet at holde sig til, end den, og de verificeringer af virkeligheden, man så oplever, på baggrund af indsigterne opnået via de informationer man modtager fra sine "skytsånder" og på det punkt er jeg endnu ikke blevet skuffet, tværtimod.
Og nej, jeg er heller ikke af den opfattelse, at i 2012 er det hele "ovre" og vi er et stort skridt videre allesammen, på et splitsekund, det er jorden der som væsen opnår en ny kosmisk tilstand og erkendelse, men os enkeltindivider skal jo selv gå den vej der er nødvendig for den enkeltes udvikling, og bliver ikke "løftet op" længere end vi selv har gjort os "fortjente" til, vi modtager blot åndelig støtte og vejledning, som vi jo altid har gjort, måske blot på en mere synlig og forståelig måde, end førhen. 
Jeg forstår også godt hvad du mener med den indre "korsfæstelse" i forhold til den ydre, jeg oplever den selv, dels ved mit første møde med "englen" som resulterede i at hele min tankeverden og mit daværende livssyn måtte revideres, og det var smertefuldt, da det jo også indebar en masse selverkendelser omkring mit eget væsens mangler og vildfarelser, dels ved de erkendelser jeg løbende har, for det er sådan for mit vedkommende, at næsten hvergang jeg får en "større" erkendelse, så ledsages denne af indre smerter i "hjertet" og jeg græder uhæmmet, blot er jeg bevidst hele tiden, også i "processen" om at det er noget godt der sker, og at jeg bagefter er et skridt videre i udvikling,og selvom det fysiskt opleves som en smertefuld løsning af en "knude", så er mine tårer iblandet glædestårer og jeg oplever det da også som om jeg er blevet befriet fra en "byrde" når erkendelserne er gennemarbejdet, så begrebet "indre korsfæstelse" mener jeg godt at kunne forstå.
Denne form for erkendelser skal ikke forveksles med kosmiske glimt, for som Martinus er inde på, så opleves sådanne netop for det meste i en tilstand af lykke og balance. 
Men jeg er da glad for dine ord, jeg ved godt hvor du vil hen med dem, og at de er givet af næstekærlighed, og vil også have dem i min bevidsthed, blot må de ikke blive en "snublesten" for min egen tjeneste, for du er helt sikkert bevidst om, at der er mange forskellige måder at "tjene" på, og at du og jeg sikkert ikke helt "tjener" på samme områder, og jeg må, som du, følge mit hjerte og min intuition på det område jeg "dækker", og tage de risikoer det medfører på mig.
Jeg vil dog gerne høre lidt mere omkring de 2 andre planeter du nævner i forbindelse med jorden, mener du her 2 af de 5 der udover de syv fysiske også skulle være til stede i vort eget solsystem, eller taler du om planeter der ligger i andre galakser?
Og også spørge dig om du har noget kendskab til om der er hold i tankerne omkring, at Jupiter skulle antændes og blive en ny sol i vort system, så vi på et tidspunkt vil have 2 sole her , noget jeg ikke helt selv kan få svar på af intuiativ vej?
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Kære Avatar
For at tage det sidste først, så er jeg ikke skråsikker på at jupiter skal "tændes" men hælder mere til den anskuelse, at det skal ses gennem en fremtid med en dimension mere i vort bevidste liv.
Alene oplevelsen af livet i en fire dimensioners verden vil være så forskellig fra den verden vi kender, at mange der får glimt ind i disse verdener naturligt har svært ved, at forstå og tolke, hvad de ser og oplever især da glimt i sig selv kun er glimt.
Ikke blot det vi ser, vil være helt anderledes men også opfattelse, kommunikationen vil ligeledes være aldeles anderledes fra den vi kender og sådan kunne jeg blive ved.
Med hensyn til planeterne i vort solsystem er det nødvendigt at tage med i betragtning at de fleste planeter befinder sig på nogle andre bevidsthedsplaner og dermed vil være usynlige for vort normale syn og måle område men det endelige tal for planeter i vort samlede solsystem (altså alle bevidsthedsplaner) er 74 eller 76 så også her ligger en indikation af, at vi har nogle oplevelser og udviklingsmuligheder forude som overhovedet ikke er taget med i de fleste betragtninger og det gælder også for mange af de "gæster" der lader budskaber "sive" igennem fra de verdener der ligger så tæt på at mange kan opfange dem.
Skal vi se på begreber som engle, rumfolk, jordmennesker samt mange andre begreber er det logisk nok, set fra et jordisk betragtningspunkt, at fokusere på forskellene men hæver vi blikket et stykke længere ud kommer vi alle fra det samme sted og er af samme ophav, men da vi snakker om meget meget store vidder i tid og rum vil vi ikke gå i "gåsegang" i en lige række men vælge alt efter loven om oplevelse (her giver Martinus nogle rigtige gode forklaringer) hver vor rækkefølge for oplevelse og læreproces.
Her er også en vigtig ting at have med i betragtning, nemlig at vi snakker om meget store bevidsthedsvæsner.
For at opleve og samle erfaring af så bredt et grundlag som muligt, er det formålstjenligt at gennemleve så mange facetter af liv som muligt herunder som menneske, rumfolk, engle etc.etc.
Så, skal vi se på forskellen mellem disse manifestationer vil det være som at se på de forskellige stykker af en udskåret lagkage da vi i realiteten er et og efterhånden får prøvet det hele og endeligt er summen af den samlede erfaring og oplevelse en fælles erfaring og oplevelse.
Ser vi på vort eget "hjemlige" solsystem vil den første "opdeling" (og de efterfølgene også) være opdelingen maskulint/feminint, hvilket vil sige den maskuline = mennesket og den feminine = devaverdenen.
Først langt ned i manifestationen "grundlægges" sjælen med sin opdeling af maskulint (Mænd) og feminint kvinder. Sjælen har mulighed for at manifestere sig fysisk i 12 maskuline grundtoner og 12 feminine grundtoner og dermed har Sjælen 24 muligheder for at opleve og samle erfaring på mange planer samtidigt da den aldrig virker og oplever på kun et plan ad gangen.
Her ligger så en lille "aba da bay" idet vi ved en oplevelse ind i sjælens bevidsthed kan opleve, at flere inkarnationer lapper over hinanden og de oplevelser vi får ikke nødvendigvis er personlighedens oplevelse.
Alt dette, selv om det kun er små brudstykker gør, at begreber som du selv nævner som, alle de der skal vækkes, i realiteten er vore egne broder/søster celler af det samme væsen.
Endvidere er det sådan, at vi kan og har liv flere steder i vor del af universet og dermed har en virkelighed i et andet solsystem for eksempel med 2 sole
(jeg er lidt drilsk nu, men.... prøv at tænke lidt over det)
Når vi nu ved at vi som fysisk mennesker har en feminin side som er indfølende og følende og dermed også en maskulin side der er handlende og mental vil det så være den ene eller anden der er den rigtige, den bedste eller mest udviklede? Hver side har sine opgaver og fortrin i givne situationer men sammen og i balance er de hele.
Således gælder det også mennesket og engle/deva riget, vi er to sider af samme "sag", den ene side har valgt, at gå helt ned i materien for at opbygge erfaring og viden og den anden har valgt, at støtte og hjælpe med at gøre dette muligt. altså mennesket har på god maskulin maner, valgt at kæmpe med fysikken og det der hører til her og englene har valgt at støtte og vejlede på bedste (højere) feminine vis.
Dette er ikke på nogen måde ment som en løftet pegefinger men mere som stof til eftertanke og reflektion og du har ret i, at snublesten er der nok af men af egen erfaring ved jeg at sten ofte gemmer på de mest spændende oplevelser hvis man flytter dem blot en lille smule, jeg har en håndfuld børn der har understreget netop dette.. 
Jeg må hellere stoppe her da jeg har lidt travlt i dag. :-X
Kærlig hilsen Pondus
Kære Pondus.
Jo, du kan skam sagtens sætte nogle tanker i gang, ihvertfald i mig, og det er jo fint, og jeg forstår også hvad du taler om, mener jeg.
Omkring antallet af planeter i vort system, kan jeg godt se, at selv væsener fra de (måske) 5 der ligger i tæt forbindelse med vort eget "plan" ikke alle har et overblik over de yderligere niveauer og planeter der findes på endnu finere frekvenser, og derfor taler nogle af disse "væsener" kun i første omgang om de 5 der skulle være mest betydningsfulde for vort eget "område", de andre frekvenser er der jo en noget længere udviklingsproces vi skal igennem, før vi kan blive fuldt bevidste omkring, og disse kan derfor kun intellektuelt begribes af de fleste, endnu.
Det med Jupiter er noget jeg først er kommet i forbindelse med, indenfor det sidste ½ år, og da jeg selv har haft en "drøm" hvori jeg befandt mig i et univers med 2 sole, så fandt jeg det interessant, men som du nævner (drilskt) så er der jo den mulighed, at jeg , med en del af min "bevidsthed" også eksisterer sideløbende i en anden galakse, hvori der er 2 sole, Martinus har vist selv været inde på at også han har /har haft hjemme i en sådan galakse, så det er måske blot det der gør det interessant for mig, og ellers så må man vel blot forsøge at tage det med et smil, om der skulle ske en sådan anændelse, den vil jo også blot være et nødvendigt led i den store sammenhæng.
Vækkelse, ja det er jo et slidt og brugt begreb, og jeg forstår dig sådan, at det overordnede "legeme" som min celle er en del af, forsøger at "vække" sine egne cellers (mine egne brødre og søstre i dette legeme) bevidsthed omkring de kommende forandringer, via en påvirkning fra den feminine devaside, af den maskuline menneskeside, så en større sammensmeltning af disse 2 sider i det samme legeme kan ske.
Dette oplever jeg selv på sådan måde, at den del af mig som er mit personlige fysiske jeg, når dette jeg erkender forskellige ting, har en fornemmelse af, at disse ting vidste jeg nu egentligt godt i forvejen, men at jeg blot ikke på de enkelte områder, havde ordentligt kontakt til den anden del af mit "jeg", som eksistere på åndeligt plan, og som har opnået meget af den viden, som mit fysiske jeg, på grund af kroppens begrænsninger, endnu ikke har kunnet opnå bevidsthed omkring, så dette er også en slags sammensmeltning og opvågning der sker, mellem de 12 maskuline og 12 feminine planer, i det enkelte væsen.
Derudover er der så¨den vækkelse af hinanden som også foregår, via udveksling af viden og oplevelser, som så gerne skulle resultere i, at så mange som muligt bliver bevidste om at det er en positiv proces vi er inde i, og ikke en negativ (som det nok umiddelbart vil blive opfattet af nogle.
Og disse kan så være støtter for omgivelserne, så en større tryghed kan skabes når situationerne udvikler sig.
Snublesten, jo, hverken som begreb, eller fysiske genstande skal man lade dem ligge, men netop løfte dem og flytte dem så andre ikke falder over dem efterfølgende, og du har helt ret i at gør man det, så oplever man af og til at der gemmer sig mange forunderlige ting under sådanne flyttede sten. 
Iøvrigt er det dejligt at høre, at du, på trods af at vi ikke bruger helt samme ord og begrebsverden, svinger i rimelig takt med mine egne intuitioner, og derfor kan skubbe lidt til mig på områder hvor jeg endnu ikke er helt "vågen". 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Kære Avatar
Min erfaring siger mig, at hver gang vi har forstået noget, åbnes døren til de næste spørgsmål og det er jo herligt, at vi aldrig kommer til at sidde og kede os 
På gensyn i næste tråd 
Kh.Pondus