MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

Militære udgifter

3 Indlæg
3 Brugere
0 Likes
1,030 Set ialt
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
Topic starter
 

Hej alle

Jeg sidder og læser i det nyeste blad fra Amnesty International, hvor det fremgår, at verdens samlede miltære udgifter i 2006 var på ....hold fast...6381 miliarder kr., hvoraf USA's andel beløb sig op i 2802 miliarder kr. For USA betyder det, at deres udgifter svarer til ca. 130 Storebæltsbroer...om året. Hvor mange mennesker kunne ikke få mad og gratis uddannelse for de penge ?

I den forbindelse kom jeg til at tænke på Martinus's artikel "Partiskhed" fra 1937 (kan ses i Artikelsamling 1). Her citerer Martinus (hvad han forresten ikke gør mange andre steder) fra Aldous Huxleys skrift "An encyclopedia of pacifism" som blandt andet påpeger, at våbenfabrikanternes begær efter at tjene penge er en trussel mod verdensfreden samt at almindelige mennesker kan blive revet med krigerisk propaganda.

Martinus slutter dog af med at gøre opmærksom på, at det ikke kun er vabenfabrikanterne alene der er skyldige i krig. Som han skriver :"Den egoistiske partiskhed, der blænder eller formørker våbenfabrikanternes mentalitet, er også til stede i tusinde og atter tusinde af andre forretningsfelter i det daglige liv. Er det ikke en almengældende tendens at gøre sig til venner med det, "der betaler sig bedst", uden hensyn til moralitet eller næstekærlighed ?"

Jeg synes artiklen er tankevækkende, og selvom den er skrevet i 1937 så passer den utroligt godt til vor tid, hvor vi ser, at mange lande bliver stadig mere konfronterende overfor hinanden.

Kh.
Kenneth

 
Lagt op : 01/12/2007 12:43
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Kenneth.

Jeg har selv længe fundet det "uforsvarligt" at der bruges så mange penge på disse områder, penge som jo kunne bruges meget bedre, og i realiteten sikkert kunne fjerne de fleste årsager til at menneskene overhovedet slås om resourserne.

  Men med i billedet skal også det faktum, at de "negative" kræfter er lige så nødvendige for menneskets udvikling, som de positive kræfter er, så forsynet, styrer altså også disse tilsyneladende "mørke" kræfter, til gavn for menneskets udvikling.

  En konsekvens af denne lærdom, er jo netop at det bliver muligt for mennesker som du og jeg, at se/gennemskue det "tåbelige" i at gå videre af den vej, for at overleve, så vi i fremtiden kan opbygge et "overtal" af mennesker som vil være med til at ændre den nuværende udviklingsretning til at bygge på nogle mere næstekærlige principper, så alt er såre godt. ;D

  Erkendelserne ved en sidste større karmaudløsning over vores jord, vil sikkert skabe det nødvendige flertal for en ændring af vor samfundsopbygning.

        Kærlige Hilsner fra Avatar.

 
Lagt op : 01/12/2007 16:18
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
   Men med i billedet skal også det faktum, at de "negative" kræfter er lige så nødvendige for menneskets udvikling, som de positive kræfter er, så forsynet, styrer altså også disse tilsyneladende "mørke" kræfter, til gavn for menneskets udvikling.

Ja - de "positive" kræfter er jo netop et resultat af de "negative" kræfter.

vh. Petersh

 
Lagt op : 01/12/2007 16:53

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: