Martinus omtalte ofte, at der ville komme flere verdenskrige, end de 2 vi hidtil har kaldt "verdenskrige". Det er et af de få udsagn fra Martinus' side, som jeg har tvivlet på rigtigheden af, det virker på mig som om, den gammeldags form for krigsførelse er usandsynlig, i hvert fald så hele verden bliver involveret. Nu skriver Jyllands-Posten så i dag, at en klimaekspert har udtalt, at miljøforandringerne medfører større ødelæggelser end verdenskrigene. Jeg tror snarere på miljøkatastrofer som årsagen til fremtidens ragnarok. Kan man forestille sig, at miljøkatastroferne "overtager" den vældige karmaudløsningsrolle, som verdenskrigene tidligere havde?
Hej Svend.
Både ja og nej, efter min opfattelse, idet den tredie verdenskrig allerede er startet, det skete da Irak invaderede Kuwait først i 90 serne.
Men forestillingerne omkring en verdenskrig, er jo forskellige for den enkelte, nogle mener at det betyder krigshandlinnger over hele kloden på samme tid, andre at det er (som under de andre verdenskrige) isolerede steder og kontinenter der rammes og at dette sker over en længere periode.
Men at der foregår krigshandlinger og at nogle der lever i disse lande som er i krig, opfatter virkeligheden som en verdenskrig, er der vist ingen tvivl om.
Den forståelse jeg modtager via Asthar, er at ingen på forhånd har det fulde overblik eller styrer i detaljer den karmaudløsning der skal komme, og at der kan ske både det ene og det andet.
Dog vil en total krig med atomvåben blive forhindret af forsynet, ligesom en mulig udslettelse af livet på jorden via naturkatastrofer også vil blive forhindret fra åndelig side, men derudover er de enkelte bestanddele i jordens karmaskyld ikke fastlagte, kommer der for lidt karma via naturen, så øges karmaen via krige og andre ting, og omvendt.
Samlet set vil vi på den måde opnå udløsning af den tilbageværende karmaskyld, og det enkelte individ vil få sin rette mængde (og kun den) tilbagegivet. 
Sådan er min intuiation i nuet.
Kærligte Hilsner fra Avatar.
Hej Svend!
Du skrev bland annat:
"Kan man forestille sig, at miljøkatastroferne "overtager" den vældige karmaudløsningsrolle, som verdenskrigene tidligere havde? "
--
Här är några tankar härifrån:
Alla kollektiva karmautlösningar av negativt (= obehagliga) slag är tydligen att se som "Försynen i verksamhet", uttryckt på ett annat sätt: baserat på klotets enligt Martinus forcerade utveckling gällande dess medvetande/bevidsthed och därmed dess mest utvecklade "hjärnceller", kommer dessa "slag i slag", det vill säga: intensifieras ju närmare klotets uppvaknande till det "kosmiska" medvetandet/bevidstheden kommer.
Allt "tas i bruk" i detta syfte. Parallellt med detta är det tydligen viktigt att hålla i minne,
att ingen karmautlösning sker av slump, utan vad som sker, det har sin bakgrund i vad
vi själva utlöst tidigare gentemot andra människor, djur och oss själva, vare sig det gäller detta livet eller en lång serie av liv; med hänsyn taget till hela vår utvecklingsprocess från renodlade animalaiska, instinktsdrivna väsen, till alltmer intellektuellt avancerade männsikor, har vi med oss ett viss "arv" som kommer till utlösning där så rent ödesmässigt är relevant.
Allt är i sig perfekt, i helheten fullständigt synkroniserat i balanserat, medan det i delarna eller partiellt sker dynamiska rörelser/bevaegelser av ofta dramatiskt slag i våra liv.
Vad gäller krig eller miljökatastrofer kan det alltså, tänker jag, vara av mindre intresse vilken art av svårigheter som är på väg att utlösas, men av större intresse är de konsekvenser dessa utlösningar får. Lidandet har många variationer, men tanken är ju samtidigt att vi skall ha "huvudet kallt och hjärtat varmt" även under denna krisfas i jordklotets och mänsklighetens utveckling. Det vill säga: ej förtvivla, utan komma i allt högre grad på våglängd/bölgelaengd
med Guds primära medvetande, det som hos människor innebär:
medkänsla/medfölelse, vänlighet, hjälpsamhet, lyssnande/lyttende, omsorg, en intellektualisering av känslolivet och - generellt sett - en ökad förståelse av att kärlek och vetenskap är två aspekter av samma fenomen eller livslag: den ovillkorade kärleken är ju den som frigör oss, varän vi är, i vilket tillstånd vi än befinner oss, ja, även om vi så befinner oss " i dödsskuggans dal".
Den andliga världen existerar som bekant parallellt med den fysiska, döden är en illusion. Vår främsta fruktan är sannolikt fruktan för intet. Att bli "ingenting". Men detta är - enligt Martinus - en fullständig omöjlighet. Oavsett om vi lever på det fysiska planet eller det psykiska planet har vi vårt medvetande intakt, våra andliga kroppar/legemer bär vårt medvetande.
Otaliga människor går varje dygn över till de psykiska världarna som "döda", åter andra går några timmar varje dygn över till de psykiska världarna som "tillfälliga gäster" under sömnen.
Vi lever parallellt i två världar, och ingenting kan alltså - enligt Martinus analyser - släcka ut vårt medvetande. Ingen absolut död existerar, blott omvandlingar, transformationer.
Visst kan vi säga: Det vet vi inte. Nej, i dess absolut sista fas kräver det förstås att vi själva upplever detta, men under tiden kan vi ju dels få intuitva förnimmelser, dels få supplerande kunskap från föregångare som ex. Martinus.

kh
gm
Kære Svend,
Det korte svar er nej,
men der er vist noget med at bilen, siden den kom frem, har krævet flere ofre end krigen,
der er et gammelt ordsprog, 'den der hænges skal, brændes ej',
C.G.Jung kunne i datidens 'sprogbrug', læse 1'ste verdenskrigs komme,
før århundredeskiftet var der år med radioaviser uden vendingen 'tredje verdenskrig',
det er der ikke efter årh-sk. så sent som igår blev Bush citeret for vendingen,
'trudslen om tredje verdenskrig', i.f.m. Iran,
Kærlig hilsen
Holger
Kære GM,
Vi har altid været i den psykiske verden, det er bare 'de seks farver', som Vi veksler imellem, ('farve-skift'),
Kærlig hilsen
Holger
Jeg er også af den opfattelse, at tredie verdenskrig er i gang. Og selvom "alt er såre godt" så frygter jeg alligevel, at vi slet ikke har set højdepunktet endnu. USA og andre landes krigsførelse i Iraq og Afganistan, kommer til at få meget større konsekvenser, end politikerne kunne tro.
Skal man virkelig tro, at menneskene skal tilbage til en slag verdensomspændende junglelovstilstand igen? Hvor så sygdom og den generelle forurening på kloden vil gøre, at mange mio. mennesker vil dø, og en mindre flok "nye" mennesker med lagt mere udviklet næstekærlighedsevne, vil "tage over" derfra?
Kære alle
Jeg mener ikke at en 3. verdenskrig er på vej eller overhovedet vil komme i egentlig forstand og det mener jeg også, at Martinus selv har udtalt i en privat samtale.
Der har været flere tilfælde under "Den kolde krig" hvor en egentlig verdenskrig med atomvåben har været "tæt på" både de mere kendte og knap så kendte eoisoder, hvem har ikke kendskab til Cuba-krisen som nok er den mest direkte konfrontation overhovedet og hvis Martinus har ret i "forsynets" indgriben må det næsten være her.
Så vidt jeg husker var et ekstraordinært stort fugletræk nordpå ved at udløse en katastrofe da det næsten blev forvekslet med et angreb af atomraketter.
Krigen i Irak, de store konfrontationer mellem den vestlige og arabiske verden og lige nu i tiden de store økonomiske intraventioner fra Kina og de arabiske verdener mod den vestlige økonomi som optager alle vestlige regeringer temmeligt meget er også en stærk form for magtkamp mellem forskellige interresser men en egentlig verdenskrig vil jeg ikke betegne det som.
Jeg er af den opfattelse, at alt der kan true jordens samlede udvikling ikke vil blive tilladt, da alt for mange og alt for meget (også og ikke mindst uden for jorden) er afhængig af, at den plan der ligger for jorden, bliver fulgt uden større afvigelser.
Det er vigtigt at huske på, at vi blot er en brik, godt nok en vigtig brik, men dog stadig en brik i en større plan.
Kh.Pondus
Jeg mener ikke at en 3. verdenskrig er på vej eller overhovedet vil komme i egentlig forstand og det mener jeg også, at Martinus selv har udtalt i en privat samtale.
Hej,
vad är det för privat samtale med Martinus du menar? (Martinus har ju annars varit väldigt tydlig ända till slutet av sitt liv om den kommande s k "domedag" som oundviklig karma...)
mvh
markus
Det er så "farligt" med al det der "jeg mener" snak, for det kan i bund og grund ikke bruges til noget. Rygter osv, er ikke noget vi bliver klogere af..
Hej Markus
Jeg kan ikke på stående fod huske det nøjagtige sted men jeg mener det er en af de senere samtaler der har været gengivet i er en tråd om dommedag:
"Angående den 3. verdenskrig har Martinus udtalt i DTS, at dersom forsynet ikke greb ind af hensyn til de gode mennesker, da vil menneskene udslette sig selv i den 3. verdenskrig. Men krigen vil blive stoppet ved en pludselig indgriben fra oven, når tiden er inde. I et af sine sidste foredrag, han har lavet, har han udtalt sig om, at de næste krige nok kommer til at foregå i de arabiske lande."
Men hvis ikke en ander er hurtigere end jeg vil jeg komme tilbage med et mere nøjagtigt sted snarest.
Kh.Pondus
Kære Claus 35
Det er så "farligt" med al det der "jeg mener" snak, for det kan i bund og grund ikke bruges til noget. Rygter osv, er ikke noget vi bliver klogere af
Du må meget undskylde men, at have en mening er en del af det, at være et tænkende væsen og i al beskedenhed en menneskeret, så med mindre min mening er "farlig" for dit verdensbillede kan jeg ikke begribe hvad du mener med ovenstående.
At det ikke kan bruges til noget er da vist op til enhver at bedømme...ik` 
Kh.Pondus
Hej Pondus m.fl
Jeg syntes da lige jeg vil komme med nogle konkrete citater, som måske kan sætte tingene i forbindelse med 3 verdenskrig i et forståeligt lys.
Daniel Kap 12, sidst i vers 7: En tid (første verdenskrig) tider (anden verdenskrig) og en halv(tredie verdenskrig, der dog ikke får lov til at fuldbyrdes).
Selvfølgeligt min helt egen intuiative udlægning af lige disse ords betydning.
Matthæus Kap 24 vers 21 + 22: For da vil der være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen (22) Ja, blev di dage ikke afkortet,(greb forsynet ikke ind) ville intet kød blive frelst, men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.
Sådanne skriftsteder, underbygger for mig, at der vil opstå en soituation her på jorden, i disse sidste dage, hvor det vil "opleves" som ragnarok for mennesket, omend det så ikke alene drejer sig om krigshandlinger, men også om naturkatastrofer m.m., og at ingen af os ville kune overleve denne tid, medmindre forsynet griber ind og stopper det der foregår.
Man skal så også nok have med i billedet, at den form for krigsførelse vi hidtil har at bygge vore forestillinger om en tredie verdenskrig på, ikke nødvendigvis er "dækkende", i dag er der mange andre "våben" i brug, så forestillingerne om en altødelæggende atomkrig bør ikke stå alene, økonimisk krigsførelse, kamp om resourser, kamp via skabelse af flygtningestrømme,politiks indoktrinering, biologiske våben, kemiske våben, o.s.v. alle disse aspekter skal sikkert med indunder begrebet "tredie verdenskrig" og da kan man jo godt anse denne krig for at være i fuld gang, når man kigger lidt på virkeligheden omkring os.
Hovedsagen er vel blot, at en karmaudløsning, uanset hvilken form den så viser sig at have, er en nødvendighed, for at vi kan lære det der skal til, for at komme videre, men når nu biblen og mange andre har beskrevet denne "karmaudløsning" som værende både konkret og meget kraftig, så bør man nok heller ikke udelukke tankerne om at de veer der er forudgående for moder jords transformering, kan opleves som "tredie verdenskrig".
Kærlige hilsner fra Avatar.
Du må meget undskylde men, at have en mening er en del af det, at være et tænkende væsen og i al beskedenhed en menneskeret, så med mindre min mening er "farlig" for dit verdensbillede kan jeg ikke begribe hvad du mener med ovenstående.
At det ikke kan bruges til noget er da vist op til enhver at bedømme...ik`
Hej Pondus
Jeg er nu tilbøjelig til at give Claus ret. Specielt her i forummet, hvor de fleste af os ikke længere lader os føre af den gamle verdensimpuls, men derimod kræver en logisk forklaring og underbyggelse før vi kan godtage et givent verdensbillede som sandhed.
Men selvfølgelig er man i sin gode ret til at trives med sine uunderbyggede meninger og opfattelser, så længe man er tilfreds med dem. Og så må vi glæde os over, at livet med tiden vil korrigere alle vores fejlopfattelser.
Venlig hilsen
Petersh
Det er så "farligt" med al det der "jeg mener" snak, for det kan i bund og grund ikke bruges til noget. Rygter osv, er ikke noget vi bliver klogere af
Du må meget undskylde men, at have en mening er en del af det, at være et tænkende væsen og i al beskedenhed en menneskeret, så med mindre min mening er "farlig" for dit verdensbillede kan jeg ikke begribe hvad du mener med ovenstående.
At det ikke kan bruges til noget er da vist op til enhver at bedømme...ik` 
Kh.Pondus
Jeg kan godt se, at det kom til at lyde forkert. Det var ikke min mening at lyde sur, eller på anden måde hentyde til, at du skal være "farlig"
Det var fjollet skrevet.
Du må meget undskylde men, at have en mening er en del af det, at være et tænkende væsen og i al beskedenhed en menneskeret, så med mindre min mening er "farlig" for dit verdensbillede kan jeg ikke begribe hvad du mener med ovenstående.
At det ikke kan bruges til noget er da vist op til enhver at bedømme...ik`
Hej Pondus
Jeg er nu tilbøjelig til at give Claus ret. Specielt her i forummet, hvor de fleste af os ikke længere lader os føre af den gamle verdensimpuls, men derimod kræver en logisk forklaring og underbyggelse før vi kan godtage et givent verdensbillede som sandhed.
Men selvfølgelig er man i sin gode ret til at trives med sine uunderbyggede meninger og opfattelser, så længe man er tilfreds med dem. Og så må vi glæde os over, at livet med tiden vil korrigere alle fejlopfattelser.
Venlig hilsen
Petersh
Det er noget i den stil jeg mener..... Jeg kunne åbenbart bare ikke formulere det.. 
Hej Claus 35.
Det er ganske rigtigt et "ømtåleligt" emne, vi er i gang med, og tankerne denne debat udløser i den enkelte er i høj grad afhængigt af hvilken "basis" man bruger som udgangspunkt for sine vurderinger.
Der er jo forskel på om man ser på udsagnene som "advarsler" eller som "tegn" på en konkret situations opståen.
Advarsler betyder som regel at noget "negativt" er på vej, hvor tegn kan opfattes som værende forudsigelser om noget der også kan være positivt.
I Biblen gives disse tegn ikke alene som advarsler, men også som tegn på at nu er det snart tid for en bedre levevis for menneskeheden, der siges jo at : Når i ser disse tegn, så løft da jeres hoveder mod himlen i sikker forvisning om at jeres Herre er på vej.
Nu mener jeg så personligt, at både tegn ogg advarsler skal tages alvorligt, og det gør de fleste vel også, når det drejer sig om advarsler om jordiske ting, som "Gå ikke over for rødt" eller kroppens "tegn"/signaler på at man lever forkert, og bør ændre livsstil.
Så hvorfor afvise advarsler og tegn, alene fordi man ikke personligt intellektuelt kan forstå/bevise deres sandhed, for når denne sandhed går op for en, via de konkrete hændelser, er det jo for sent. og advarslerne og tegnene har mistet deres betydning.
Man kan også i denne forbindelse have gavn af at huske Martinusses ord om at : "Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tar det, der betyder noget". 
Kærlig hilsen Avatar.
Hej Avatar
Jeg tror, det er vigtigt at gøre sig det klart, at "tegn" og "advarsler" ikke er det samme som "forklaringer". Derfor kan "tegn" og "advarsler" heller ikke stimulere et væsen, der ikke længere lader sig styre af instinkt- og følelsespåvirkninger alene, men derimod kræver en for intelligensen tilpasset logisk forklaring. Som jeg ser det hører disse "tegn" og "advarsler" til et andet udviklingstrin, end det vi efterhånden udvikler os frem mod.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, det er da rigtigt at vi er kommet til en tidsperiode, som kræver og kan rumme intellektuelle logiske underbygninger af den enkeltes oplevelsessfære, men det bør ikke i mine øjne, fjerne alt hvad der har med intuition at gøre.
Man kunne jo godt opfatte dine "betingelser" for at se virkeligheden, på lige fod med den naturvidenskabens afkrævning af målbare beviser, og få den opfattelse at du ikke vil tro på noget der ikke for dig selv kan bevises via målelige eller logiske værdier, og da går du jo glip af hele den følelsesmæssige og intuiative indsigt, der også er en del af vores oplevelsesverden.
Det jeg mener jeg gør, når jeg forsøger at sætte udsagn fra den "gamle" verdensopfattelse ind i nutidige sammenhænge, er jo blot hvad Martinus selv har gjort i sit eget materiale, hvor han også har hentet udsagn,lignelser og situationsbeskrivelser i biblen og andre "gamle" materialer, og forklaret disse i et nyt lys, og den sammenhæng han så sætter disse ting ind i er jo ikke lige logisk for alle over en kam, og heller ikke underbygget via konkret bevisførelse, men overladt til den enkeltes intuiation at fornemme sandhederne i. 
Og man skal selvfølgeligt individuelt vurdere ethvert udsagn man præsenteres for, og afgøre med sig selv om dette er noget man kan bruge til noget, på sit nuværende udviklingsstadie, blot vil der uden denne udveksling af forskellige opfattelser og udlægninger, ikke være megen bevægelse i os individuelt, jeg mener netop at det er gennem dialog og udveksling af mere eller mindre logiske argumenter, vi enkeltvist opbygger vor videre udvikling, via lige de argumenter der passer til vort eget behov for "forståelse".
Kærlig hilsen Avatar.
Man kunne jo godt opfatte dine "betingelser" for at se virkeligheden, på lige fod med den naturvidenskabens afkrævning af målbare beviser, og få den opfattelse at du ikke vil tro på noget der ikke for dig selv kan bevises via målelige eller logiske værdier, og da går du jo glip af hele den følelsesmæssige og intuiative indsigt, der også er en del af vores oplevelsesverden.
Hej Avatar
Det jeg efterlyser er ikke "logik" i naturvidenskabelig forstand, men "logik" som værende i overensstemmelse med livet - fysik og åndeligt - og de principper og love, der udgør dets natur.
Intuition er jo resultatet af "logisk følelse" - hvilket er det samme som fuldkomne idéer. Så uden logik, ingen ægte intuition, men derimod det, som Martinus kalder "lavpsykiske evner", der i højere grad er et resultat af instinkt og følelse. (I øvrigt oplever jeg ofte, at ordet "intuition" misbruges i sammenhænge, hvor det egentligt er "fornemmelse" eller "instinkt", der ville være det rette).
Venlige hilsner fra Århus
Petersh
Hej Petersh.
Nej, jeg opfatter nu heller ikke dig som en person der kun kan acceptere måleligt beviselige argumenter, undskylder da hvis jeg gav det indtryk, jeg har stor respekt for mennesker som er kritiske i forbindelse med at sluge alt de præsenteres for.
Og vil også give dig helt ret, omkring at intuiationen tit forveksles med "fornemmelser", hvad den jo på en måde også er, men dog alligevel ikke altid bliver troværdig/sand af. 
Kærlig hilsen Avatar.