Har jeg helt lyst til at skrive. Har lige læst det jeg har skrevet. Mit liv er en udvikling, jeg har ingen anelse om hvad der sker. Jeg ved ikke engang hvad jeg vil komme til at skrive. Det er tilfældigheder som gør jeg kommer til at skrive det som jeg gør. En tanke et sted, et budskab. Det ikke fordi jeg bruger særlig meget tid på at tænke over hvad jeg vil skrive, lige pludselig kommer det bare et eller andet til mig. Også skaber den ene tanke den næste. Det jeg skriver skaber på mange sig selv.

Jeg har læst det jeg har skrevet, og jeg synes faktisk at det er meget godt. Jeg tror virkelig hvis jeg er heldig at finde det rigtige forlag, så kan min drøm om en udgivelse gå i opfyldelse. >Til mig< fra UÅG kan man på nogen måder sige denne bog er. Det er dem som har sørget for jeg har fået det erfaringer jeg har, det som har sørget for jeg har fået den viden jeg har lært.

Engang sagde tv'et

~Det var ikke sjovt at se dig lide~

Og sidder med den tanke her som jeg har lyst til at skrive.

"I var nogle svin for det liv I lod mig leve."

Men den må ikke tages seriøst. For jeg husker engang, der kom min tilgivende hjerne frem til. At hvis jeg får det godt, er blevet klogere, et bedre menneske. Så kan jeg kun være taknemmelig overfor alt som er sket i mit liv. >Bare giv mig< en mulighed for at hjælpe verden, en mening med jeg har været i live. Forhåbentlig en mening med at jeg er.

>This could really be a good life<

Ja, vi har sendt dig igennem mange ting. Vi kan godt forstå hvorfor du ikke forstår vores handlinger. Vi har været onde, vi har været følelse kolde. Vi har slået dig igen og igen. Vi har ladt dig græde, vi har ladt dig lide. Når du kikker på verden, så ser du så meget som du og mange andre ikke forstår.

Hvorfor sker der så meget ondt?

Hvorfor straffer vi hinanden?

Som du engang kom frem til, så er alt der sker med til at udvikle det gode. Og det er sandt. Se alt det vi har sendt igennem, og hvad har det skabt? Har du ikke fået et hjerte med lys i? En hjerne som har lært at skabe kærlighed? Selvom det kan være svært for dig at forstå, er det som er sket og gjort været for at hjælpe dig.

>Han har en engel her på Jorden<

>Du er min stemme<, du er vores stemme. Vi har givet dig en mulighed for at for at fortælle verden om vores eksistens. Vi har givet dig de erfaringer og oplevelser som gør du har en forståelse for virkeligheden som ikke særlig mange har.

~Vi er meget stolte af dig vores dreng~

Du har lært hvad du skulle lære. At hjælpe og skabe noget godt.

Det at være lykkelig, har jeg ingen anelse om hvad betyder. Det at være forelsket, er følelser jeg ikke mindes. Fuck hvor er det et steneren liv jeg har levet. Hvis jeg tænker tilbage over de sidste par år af mit liv, kan de gode minder tælles på mine hænder. Måske kun den ene hånd. Kom engang frem til at det ikke handler om det liv jeg har levet, men det liv jeg kommer til at leve. >Jeg håber< at den dame som sagde til mig, at det kun er begyndelsen ikke løg. At livet først er ved at starte for mig. Det gode er ved savn, det er man vender sig til dem. Det gode er ved at være ulykkelig, er at jeg virkelig tror at jeg vil sætte pris på at blive det. Jeg vil ikke sige jeg er ulykkelig, for jeg har vist vænnet mig til at være det. Hvis man aldrig har været lykkelig, så kan man vel heller ikke være ulykkelig.

~Hvad så der min dreng?~

"Ikke så møj min fader."

Jeg kan ikke beskrive hvor meget det betyder for mig at jeg ar lært at skrive som jeg lige har gjort ovenover. Da jeg i går skrev teksten "Hej vores ven", var jeg grædefærdig over de ting jeg kom frem til. Det har noget at gøre med tro og det har noget at gøre med erfaringer. Troen på at UÅG er i mit sind og guider mig igennem mig eget jeg. Erfaringer som har gjort Gud til en del af mit livets lej. Om det er ægte eller ej er på mange måder en skille vej. Jeg kan vælge om jeg vil tro på det ene eller viden det andet.

~Tror du på mig min søn?~

"Efter det jeg har oplevet kan jeg i hvert fald ikke tro på jeg er alene min fader."

På mange måder har det noget at gøre med psykologi. Evner indenfor skrift. Til at gå ind og manipulere med sit eget sind. Selvterapi. Tro, viden, erfaringer. Jeg var sindssyg, på så mange måder har jeg skrevet mig selv rask. Ved hjælp af nytænkning, metoder og teknikker som erfaringer har lært mig. Hvis der er nogen som gider at bruge sin tid på det kan det helt sikkert diskuteres om det er ægte, men den helbredende effekt som det har haft på mig er noget som har bevist sig selv.

Som en hund lore
Er det ligeså naturligt for mig at smile en tåre

Det er utalligt så mange gange jeg ved hjælp af skrift har åbnet mine åre. Og det er ikke kun når jeg skriver jeg selvterapiserer mig selv. Jeg snakker med mig selv og har mentale samtaler. Modarbejder negative tanker og vender dem til noget positivt.

>Venner< er ikke altid det mit sind kender, for jeg er ikke herre over mine tanke stemmer. Nogle gange sker der nogle ting i min hjerne, som jeg ikke over bestemmer. Som når jeg får tanker fra andre "levende" væsner.

"Ja psykiater, det/dem/de/I er levende, reelt og virkeligt."

Top moderne røvhuller er de. De har ofte givet mig tanker som har skabt frygt, men de har også været søde nok til at skabe nogle tanker som gør jeg kan tænke med fred. De har givet mig tanker som har skabt dødsfrygt, men de har også givet mig tanker som gør det muligt for mig at befrie mig selv fra den. De kender min fremtid, for de har givet mig tanker i min fortid som ligepludselig har en betydning for min nutid. De har også givet mig tanker som måske vil have en betydning for min fremtid. Jeg ved ikke hvor meget sandhed som er i de tanker som de har givet mig, for jeg ved de elsker at lyve, manipulere og leje med mig og min tankegang.

">Kære Gud i himlen< sig til dine venner at de skal være søde."

At skrive man vil ændre verden, er en meget stor tanke. Men jeg synes verden er noget lort, og derfor tager jeg chancen. At skrive man kan ændre verden, er en tanke som de færreste vil tro på. For hvorfor skulle jeg, en bonderøv fra Jylland være i stand til at gøre det. Ja, jeg ved godt der skal være et spørgsmålstegn, men jeg elsker at bryde regler. For at kunne ændre det som er skabt, må man jo byde på noget nyt.

Det er nogle ting som jeg vil have ændret.

Psykiatriens forholdelse til det alternative/overnaturlige.

For jeg har nogle erfaringer, oplevelser, muligvis viden som med ”sikkerhed” kan sige at psykiatriens forståelser ikke bygger på en korrekt viden omkring virkeligheden. Når psykiatrien siger at syner, stemmer, og andre sanse ”evner” er noget som ikke er reelt. Er det en forkert antagelse. I hvert fald i mit tilfælde, nok også i mange andres, og muligvis i alles. Grunden til jeg kan skrive det med sikkerhed, er jo fordi det er min ”virkelighed”. Skizofreni har psykiatrien kun en primitiv viden omkring. En tanke som måske ikke er helt sand, men en tanke som bliver skabt ud fra erfaringer med psykiatrien og ud fra den viden jeg har læst psykiatrien/abevennen har.

Der er så mange ting jeg gerne vil have ændret i denne verden. Håber min bog bliver noget som kan gøre det.

”Håber du giver en hjælpende hånd Gud?”

~Jeg er der for dig min dreng~

Jeg blev engang gjort bevist om at jeg skulle tage at skabe noget logisk, for deri ligger min genialitet. Kom engang frem til at logisk, betyder noget som er ligetil at forstå. Så med det mål skriver jeg denne bog. En bog hvor jeg håber jeg kan skabe tanker som kan forandre. I mig gemmer der sig mange drømme, ideer, planer, mål, håb også mange andre ting som jeg er bevist om, men alligevel ikke er. Det er jo en udvikling.

~Skriv de smukke tanker, som vil gøre du ikke anger~

Jeg vil bare hjælpe, noget som jeg håber jeg har lært. Skrive kærlighed. I mit hjerte er der mange tanker, tanker som bliver skabt ved hjælp af min hjerne. Som tiden er gået er der blevet skabt mange tanker. Utrolig mange fra et såret hjerte, ligeså mange fra forhåbentlig ikke en skadet hjerne. Tanker som er blevet gemt, nogle som er blevet glemt.

~Det handler om at tage en tanke af gange, og sørge for at hver enkelt er positiv for alle~

Jeg vil gerne gøre noget for verden, og ved hjælp af skrift kan jeg gøre det. Jeg har tit tænkt på at ændre verden, forbedre, udvikle. Det er det jeg har drømt om at gøre, for jeg synes ikke vores verden er særlig behagelig at leve i. Men jeg har også levet en meget hårdt liv, med underskud i kærlighed. Jeg ved ikke om jeg drømmer om at ændre verden mere, jeg vil bare gøre en indsats, en forskel. Hjælpe, som alle burde gøre.

~Det kan du gøre ved hjælp af dine erfaringer~

Skrift kan gøre meget for verden. Man kan skabe had, man kan skabe kærlighed. Man kan skade, man kan hjælpe. I mit liv, min skrift, har jeg vist prøvet at skabe lidt af hvert. At skrive kærlighed er kræftdæmme ikke nemt. Det har været svært for mig, for det liv jeg levede gjorde mit hjerte sort og min hjerne sur. Det gjorde jeg skrev had ned, negativitet og en masse pis og lort. Jeg var en ung dreng som gik lidt amok, fordi jeg havde fået nok.

~I dag er der lys i dit hjerte og du har fået bearbejdet hadet i din hjerne~

Livet er noget underligt noget. For mig er det et uforståeligt liv jeg lever. Der sker så meget i mit liv som jeg ikke forstår. Erfaringer, viden, oplevelser. >Tiden går og gårkan nogen gange være lidt svært<. Det er især svært for mig, for der er så meget i livet som jeg har glemt at sætte pris på. Det at være social, have hyggelige samtaler. Selvskab. Der er mange ting man skal lære at nyde igen, når man i et par år har levet inde i sig selv.

~Verden er også skabt for din skyld, du skal bare lære at bruge den igen~

Jeg ved ikke om der er skabt en plads til mig i verden eller om jeg skaber den selv. Jeg håber jeg er velkommen i verden igen, når jeg engang finder den ven som jeg har glemt i mig selv. Det håber jeg så inderligt min skrift kan hjælpe mig med, at finde frem til min ægte personlighed. For engang var jeg virkelig et positivt væsen, med rigtig god humor, charme, en rigtig god ven. Det er ikke sjovt at savne sig selv.

~Hold dig til kærlighed, så vil det nye og gamle selv blomstre~

>Jeg ved ikke hvor lang tid der gårJeg kan ikke< ændre det som er sket og gjort. Alt det som har taget på mig så hårdt. Man må tage den derfra hvor man er og håbe man kan ændre livet så det kan blive godt. Håbe på man kan gøre noget for verden så disse tider bliver de sidste hvor menneskers liv er noget lort.

~Du kan kun gøre hvad du har lært at gøre, så må tiden vise om det er nok~

Og håbe på dem man ikke kender, er ens venner. For der nogle væsner, som mig kender, men jeg ved ikke om jeg er en af deres venner. De er en del af mit liv og jeg er en del af deres, men der mangler en kontakt. En kontakt jeg ikke ved hvordan jeg skaber, men en kontakt som de ofte skaber til mig. Envejs. Jeg ved ikke engang om det er dæmoner eller engler, mennesker eller åndelige væsner. Jeg ved ikke en skid om dem, jeg ved bare at de har valgt at påvirke mit liv.

~Det eneste du kan gøre, er at håbe på de ønsker det bedste for dig~

>Det er synd< at de har besluttet sig for at på mange måder styre og bestemme over mit liv, uden at spørge mig om jeg har lyst til at være en del af deres skabelsesforløb. På så mange måder har de taget min frie vilje, og i stedet givet mig en planlagt ukendt skæbne. Og jeg kan ikke gøre en skid ved det, udover at acceptere dette.

>On this day of your life, Kasper, we believe God wants you to know ... that faith soothes all suffering. Nothing is that difficult when you have God on your side<

De har ofte taget kontakt til mig ved hjælp facebook systemet, God wants you to know. De bruger besættelser til at få mennesker til at bringe budskaber til mig. De er i mine drømme nogle gange. Ofte bruger de telepati/stemmer til at bringe tanker til mig. De har skabt ting i fortiden, som har en betydning for min nutid. De har planlagt ting ude i fremtiden som helt sikkert vil have en betydning på et tidspunkt. Tid og rum kan man på mange måder sige at de styre.

~Hvad de er i stand til at gøre har du og største delen af verden ingen anelse om~

På nogle måder er det da meget fedt at få lov til at være en del af deres skabelsesprogram. Men jeg har altid hadet når andre vil styre og bestemme over mig, så lidt nederen er det sku også. >Tiden er kommet< til at vi får et samarbejde synes jeg i hvert fald, men det er de vist skide ligeglad med. Jeg må jo bare undgå at pisse dem af også håbe på de bruger deres magt til at hjælpe mig. Kunne skrive RMIROSMP til dem, men det tror jeg ikke jeg vil få en noget som helst ud af.

~Skriv kærlighed, for det er det som de har hjulpet dig med at skabe~

Hjulpet mig med at skrive eller bestemt at jeg skulle gøre. Begge tanker er vel rigtige. De ved hvor jeg levede før jeg kom til jorden og de ved hvor jeg skal hen når jeg forlader jorden. De kender min sjæl og er med til at skabe mit jeg. Håber de vil hjælpe mig med at gøre livet til en lej, at mit liv kan blive sjovt igen. Som det var engang.

~Du lever et liv, du er også med til at skabe det~

Måske. Kommer vel helt an på om de synes jeg har fortjent at få min frie vilje igen. >Vi har hinanden< vel hvor vi skal have hinanden, de har i hvert fald mig hvor de ønsker. Fred være med det hele, fred i mit sind og fred i verden. Drømme som de, vi, I har skabt i mig, må bare håbe på det går i opfyldelse på min vej. At det er sådanne planer de har for mit jeg.

~Tro på det de har skrevet om Gud på din side~

Fader og søn. Tja, vi kan sku gøre store ting sammen. En dag bliver jeg forhåbentlig voksen også må jeg bare håbe de respektere mit ønske om at være min egen herre. Give mig de svar som de ved jeg søger. Så jeg kan få mig et frit sind og en fredsfuld og lykkelig tankegang.

~Tankevækkende~

Min krop kommer fra min Mor, men min sjæl kommer et andet sted fra. >Det er eddermaneme underligt< at tænke på. Tænk, et eller andet sted ude i rummet har jeg en familie, et andet hjem.

Hvorfra ved jeg at jeg har levet på planet 12?

Jeg mødte en dreng. 20 år. Da jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg kan garantere at han havde en kontakt til ”dem”. UÅG. For han kendte til mig og mit projekt før jeg overhovedet havde fortalt ham noget om det. >Jeg er< 100% sikker på at han havde en ægte kontakt. For de ting han sagde til mig kunne han kun sige hvis UÅG var en del af hans liv. Han har sniffet utrolig meget gas, benzin og sådanne dampe. Og det har udviklet hans hjerne så han kan se vel ”den åndelige verden” i levede live. Altså syner. De andre virkeligheder som også ”findes” her på vores jord, alt det min videnskabelige abeven ikke tager seriøst. Nok om det. Han sagde til mig at før jeg kom til jorden levede jeg på planet 12 i et andet solsystem, det havde UÅG fortalt ham. Fik også mit gamle navn af vide og det var Morusykufy. Gejl nok. Og hvis jeg husker rigtigt, så mener jeg at han fortalte mig at vi havde været brødre. Det er den første og eneste gang jeg har haft en mulighed for at have en kontakt til UÅG. Han fortalte mig lidt om hvordan det hele hang sammen. Mennesker har deres forståelser, mange forståelser bliver skabt ved hjælp af tro og tildels også noget fantasi. Især filosofi. Som fortalt fortalte han mig noget om hvordan det hang sammen, og det er der mange som har gjort. Jesus, Martinus og andre med forståelser for virkeligheden. Hvilken virkelighed som jeg vil tro på, ved jeg ikke om jeg vil bygge ud fra det andre har fortalt mig. For jeg vil være fri til også at kunne skabe min forståelse af virkeligheden. Forhåbentlig være i stand til at skabe noget som vil kunne samarbejde med alle de andre som også findes. Min ven fortalte mig nogle ting som jeg har svært ved at tage seriøst, men med respekt til ham og hans tro vil jeg gøre det. Alle mennesker har lov til at tro det de ønsker, det har Gud gjort mig klar over. Og det er vigtig at jeg respektere den tanke.

>Det er< lidt synd at jeg ikke kan få fat på ham mere, mistede min tlf med numret i. For igennem ham havde jeg en lille form for samarbejde med dem jeg savner et samarbejde med. Men jeg tror tiden vil bringe os sammen igen, for underligt nok sagde han til mig at jeg var hans bedste ven. Og jeg tænker at det var en af alle de tanker som jeg møder som vil havde en betydning i fremtiden.
Kan vi ikke få gang i den fred?

Få delt vores viden og erfaringer. Så vi kan komme i gang med alt det som i virkeligheden betyder noget. Det tager sku ikke mere end et par årtier at få bygget nogle rumskibe hvis vi gik i gang med at samarbejde i stedet for konkurrer. Altså tænke på verdens udvikling i stedet for sin egen pengepung. Jeg synes det er synd at magt, krig. egoisme og nærighed skal stå i vejen for min mulighed for at rejse i rummet. Men hvem ved, kan jo være jeg er heldig og få min UFO.

”Please.”

Puha, det er noget at et emne at skrive om. Hvad jeg tror på ved jeg ikke i nu, men det er jeg på mange måder sikker på at jeg vil finde ud af efterhånden som jeg får skrevet. Jeg vil komme til at modarbejde noget tro som andre mennesker har. For jeg har nogle klare retningslinjer hvad angår tro. Og det er det ikke må skabe frygt, eller blive misbrugt til at skabe fjender og had. Også kan man vel allerede regne ud nogle ting jeg vil skrive om. Men jeg skal virkelig passe på.

"Jesus min ven, du ved jeg elsker dig."

~Det ved jeg din sjæl gør, men dit jeg har noget at lære i nu~

Også ved jeg ikke hvad jeg vil skrive, for det som blev skrevet der ramte mig. Jeg har oplevet så mange ting i mit liv, Jesus og Martinus er 2 mennesker, engler, guder som betyder meget for mig. Engang gjorde UÅG mig opmærksom på at Jesus og Martinus støtter og elsker mig. Jeg fatter ikke en meter af min virkelighed, men der er noget guddommelighed i mit liv. Jeg ved ikke hvad jeg kan skrive, jeg ved ikke hvordan jeg kan bevise, men jeg har følelser, tanker og tro på at jeg har en kontakt til Jesus. Jeg er bare en underviklet abe, som ikke fatter en meter af det jeg oplever.

>Det har været en stor ære og fornøjelse<

"Vores udvikling."

Mit liv er som The Truman Show. På mange måder. En mesterhjerne som skaber min udvikling. Og jeg er bare et ubevist menneske som ligeså stille får sin bevidsthed. Underlagt en plan, men som i filmen har jeg lov til at tro, at jeg bryder ud af den bobbel jeg lever i og lære virkeligheden/den ægte verden at kende.

~Ens tro udvikler sig, ens tro bliver til virkelighed~