Hej Jacob,-

- Hukommelsen følger jeget der jo er en evig realitet, hvorfor det ikke kun "begrænser" sig til spiralkredsløbet - der jo vel i virkeligheden også er evigt.
Et af, de af Martinus forklarede riger - eller tilstande, er jo Hukommelsesriget, der jo er en tilstand, hvor det levende (disinkarnerede) væsen jo primært næres ved den samlede sum af huskede/lagrede oplevelser. Et af de største øjeblikke i denne tilstand skulle være erindringen om ophøret af drabene af levende væsener.
Det er tilstanden inden Mineralriget, hvor man som væsen atter indtræder i den fysiske tilværelse.
Taler vi om kortere perspektiv, skulle vi som disinkarnerede, i mellemlivsfasen kunne huske vore tre sidste inkarnationer.
Men intet bliver glemt eller forsvinder. Stol på det!

Kh

Kære Lille Brune Hest,

Tak for dit gode svar.

Citat
”Men intet bliver glemt eller forsvinder. Stol på det!”

Det syntes jeg er godt at høre. En stor glæde ved at være til, tænker jeg er vores erindringer.
Det føles rart at kigge tilbage på godt og skidt.

I følge Martinus skulle hukommelsen gå ned og blive mere eller mindre latent i det rigtige menneskerige. Men der må vel nok være lidt hukommelsen vi kan bruge af. Ligesom at der også er lidt intuition tilstede i kulturmennesket.

Hukommelsen virker som en utrolig poetisk foreteelse.

Kærlig hilsen
Jacob

Hej Jacob

Jeg ved ikke svaret men kan gengi noget af det jeg har læst andre har erfart.

Personer som arbejder meget med regression hvor man går tilbage ikke bare til tidligere liv men til før livet startet, kan foretelle at man ikke engang kommer til minner fra at være dyr. Det er i hvert fall ydderst sjelden.

Når det gæller inkarnationer som menneske på denne kloden eller andre kloder eller i salighedsriget før inkarnationerne starer er ikke noget problem at nå inn til med denne oplevelsesform, så teknikken er ikke noe hinder for at gå tusendtalls inkarnationer tilbage. Men at være dyr og det som er forud for dette er som ofest ikke mulig at nå ind til.

---

Hvis man så ser på hvordan vår oplevelsessfære ser ud, så har vi direkte kontakt med en del spiralomganger under os og over os. Nedover har vi organ, celler, etc – oppover har vi kloder, solsystemer, galakser. Vi har direkte kontakt med dem specielt nedover, og vi kan følelsesmessig udveksle livserfaring med dem (sygdom, velvære – sammen med vores organer og celler). Men vi kan ikke kommunisere med dem. Jeg kan forestille meg at det vil by på problemer at kommunisere med andre spiralnivåer også hvis man gør det genom for eksempel regresionsteknikken. Vi kænner ikke til hvordan vi kommuniserer med dette nivået. Det kan by på problemer.

---

Så mitt bud er foreløpig: ja, hukommelsen er begrænset. Ikke bare til spiralkredsløbet men til en liten del av den.
Men jeg lar meg villig overbevise hvis det viser seg det er flere muligheder på dette felt!

Oscar

Hej Jacob
Jeg mener at have læst at vi ved diskarnering kan huske op til 3 tidligere liv.
Så det gør ingen spiralkredsløb...
men som hesten skriver har vi i hukommelseslegemet alt liggende,så når vi når dertil vil vi kunne se tilbage på de mange levede liv med fryd.
Men i det rige kan vi ikke andet....

øøøø hvad var det lige denne tråd handlede om

nåååår jo hukommelse ik noget jeg kan give svar på

vh lu

Tak for kommentaren Cai

Jeg syntes det lyder rart..!

Kærlig hilsen
Jacob

Hehehe
Hukommelsen bliver ringere jo tættere menneskeriget kommer

Kærlig hilsen
Jacob

Tak for dit svar Oscar.

Konklusionen er foreløbig at hukommelsen er begrænset.

Jeg tænkte på om man kunne se flere spiralkredsløb tilbage.. Men det virker ikke logisk, hvis muligheden forekommer på et tidspunkt i spiralkredsløbet kan det være at der på selv samme tidspunkt ikke er noget begær for det levende væsen at mætte,- i forhold til at søge denne oplevelse.

Alt hvad der ligger bagved er vi jo fundamentalt set mættet af. Når vi søger "lyset" i mørket i Guldkopierne er det trods alt i en ny form.

Kærlig hilsen
Jacob