Det sjove der er ved livet, det er man ikke ved hvordan det vil udvikle sig. Det der især er sjovt ved mit liv, der er der er nogen som ved hvordan det vil udvikle sig. Hvordan nogen kan vide hvordan det vil udvilke sig, har jeg ingen anelse om. Det har noget at gøre med hemmeligheder, hemmeligheder som også er holdt for mig. Det har noget at gøre med evner, forståelser og viden. Forhåbentlig samarbejde, samvær og venskab. De 3 første håber jeg at jeg får en større forståelse for, de næste 3 håber jeg bliver en del af mit liv. Jeg forstår ikke mit liv, og dem som forstår det kan jeg ikke få kontakt til. Det er svært at være et uviende menneske som oplever så mange ting som verden ikke har en korrekt viden på. Jeg er skozofren og som skizofren kan man opleve mange ting. Stemmer, syn, clairvoyance drømme, telepati, besættelser, tilrettelagte/planlagte oplevelser, symbolske ruter, er bare nogle af de ting som jeg har oplevet i mit liv. Jeg fik også engang et kys af noget usynligt. Det der er så svært når man oplever sådanne ting i sit liv, det er det er meget svært at finde nogle steder hvor man kan blive taget seriøst. For vores verden tror ikke på de ting, selvom det er en del af vores virkelighed. Jeg ved ikke hvorfor jeg skal sendes igennem alle de ting som jeg oplever i mit liv. Jeg ved ikke hvad meningen er med det. Det er ikke mere end et par år siden at jeg levede et forholdvis almeneligt liv. Og havde den forståelse af virkeligheden som de almene menneske går rundt og har. Måske er det derfor jeg har gået igennem de ting som jeg har gjort, for at hjælpe verden med at forstå vores fælles virkelighed. Og det håber jeg da jeg kan hjælpe verden med, selvom jeg ikke forstår min virkelighed. Det er ikke til at blive klog på. Men jeg er også vokset op i en verden som har gjort sig klog på ting som ikke er blevet bygget på en korrekt forståelse af virkeligheden. Som tror noget er ureelt, selvom det er reelt. Fx stemmer, syn og syner. Jeg ved de ting er virkeligt og reelt, men jeg ved ikke hvordan jeg overbeviser verden om det, for det er vist noget som er meget svært at få beviser på. Og vi har jo fået udviklet en verden som skal have flere tusind beviser for den er villig til at ændre forståelsen af virkeligheden. Og det er synd, for virkeligheden er meget forklaret, som jeg er sikker på at verden før eller siden vil erfare.
~Godt emne min dreng~
Det er hurtigt man kan omvende sig selv. Skabe nye tanker, skrive på nye måder. Hvis man vil ændre verden, så skal det sku gøres rigtigt. At skabe en kærlighed som kan være positiv for alle, er en opgave som jeg begynder at forstå. Det handler om at hjælpe, i stedet for at modarbejde. At redde, i stedet for at skade. Det er noget som kræver mange tanker. Gode budskaber. Positive meninger.
>Hej<
"Hej tv."
Det handler om at samarbejde. At bruge det man har i sin magt, og bruge sin magt til at gøre det godt. At skabe og give nogle forståelser som kan hjælpe. Viden som kan udvikle. At forstå sine erfaringer og hjælpe andre med at opnå dem.
>Tillykke<
Jeg ved ikke hvorfor tv'et siger tillykke til mig, men jeg tror det har noget at gøre med at jeg enelig er kommet i gang med at skrive den kærlighed som jeg ønsker at skabe og dele med mit hjem. Det har været meget lang vej, som guderne ved.
>Undskyld<
"Lad os dele den tanke."
En vej hvor jeg har lært meget. Om mig selv, om virkeligheden. Nutiden. Fortiden og fremtiden. En vej med glæde og sorg, smil og tåre. Had og kærlighed. Mange forskellige ting og sager. En vej som har gjort mig til det menneske som jeg er i dag, og hvem jeg er i dag glæder jeg mig til at finde ud af.
~Du er blevet til et menneske, som har lært af sine erfaringer, som har lært at hjælpe~
>Skide godt dreng<
Lad mig skrive lidt om mig selv. Jeg er bare en dreng, på nogle måder er jeg også man. Jeg er vokset, men jeg er ikke voksen i nu. I 25 år har jeg overlevet min fortid, og det har ikke været nemt. For det liv jeg har levet har været meget hårdt.
>Jeg har et ønske<
Og det ønske går ud på at jeg håber mit liv først er ved at begynde. For i mange år har jeg ikke levet. Sat i en hule og har ladet tiden løbe fra mig. Som en bjørn i vinterhi, en weekend som har varet ved i et par år. En sørgelig, isoleret og kedelig tilværelse. Jeg ved ikke hvad det skete, men på et tidspunkt glemte jeg at leve.
>Giv mig det tilbage<
~
Livet med venner
Alle dem jeg kender
Dem jeg tanker sender
Mennesker jeg aldrig glemmer
~
>Det er synd for dig<
Det er ikke synd for mig at mit liv blev som det blev, for det er ikke synd at man er heldig. Heldet tager vel bare sin tid før det blev en del af mit liv. Jeg havde noget jeg skulle lære, fejl jeg skulle begå, erfaringer jeg skulle opnå. Sige hej døden og farvel igen, for jeg er ikke klar til evighedens hjem. Jeg er ikke klar til at dø før jeg har levet. Kærlighed til verden har givet.
>Jeg ved godt hvad jeg vil være<
Min faders Guds søn, min moder Jords ven. Jeg vil være det menneske som ændrede vores udvikling, og gjorde freden til en mulighed. Jeg har storhedsvanvid, men det har jeg også min fulde ret til at have. Jeg har lov til at skrive jeg vil ændre verden, og prøve at bevise at jeg kan gøre det.
~Min søn, min ven~
”God's got your back”
Det der er hårdt ved livet, der er man ikke ved hvordan det vil udvikle sig. Måske kender jeg min fremtid, måske ved jeg ikke en skid. En udvikling stopper før eller siden, må bare håbe det ender med jeg er i live. At min udvikling stopper, hvor en ny starter. At skabe noget godt i ens nutid, kan gøre noget godt for ens fortid og fremtid. Det jeg har skabt i min fortid, kan gøre noget for min fremtid. Men jeg ved ikke om jeg ønsker det jeg har skabt i min fortid skaber min fremtid. For det er det jeg skaber i min nutid nu, som indeholder den kærlighed som jeg ønsker i min fremtid. Det har taget, er du så færdig det har taget lang tid. Men alligevel har jeg også lært meget på utrolig kort tid. Jeg tænker ikke særligt meget over min fremtid, for jeg skal først overleve min fortid. Før jeg kan være så heldig at leve en lykkelig nutid.
~Fremtiden kan man kun filosofere over, men den nutid du skaber nu. Gør du kan tænke mere i positive baner. For det er en fortid som er værd at huske, og en fremtid der er værd at skabe~
><
Tanker fra nuet af. Tanker som jeg høre og bruger med det samme.
Også tanker fra nuet af. Men tanker som jeg har skrevet ned, men ikke brugt med det samme.
~~
Tanker som bliver brugt på mange måder. Det kan være tanker som jeg synes fortjerner noget mere opmærksomhed. De tegn kan blive brugt når jeg skriver til mig selv i 3 person. De tegn kan blive brugt når jeg prøver at skabe tanker til mig selv, fra det jeg tror på.
"." og "?"
Tanker som jeg skriver til andre. Når jeg prøver at kommunikere med tv'et, læseren. Gud, engler, væsener. Nuet.
””
Er tanker som betyder meget for mig og som kan betyde noget fra andre. Kan også blive brugt omkring tanker/ord som kan have alternative betydelser.
Jeg har mange gange prøvet at skrive bøger. Jeg ved ikke hvad nummer det her er. En af grundende til det har været meget svært for mig at skrive en bog, var fordi jeg engang havde en tanke som sagde. Når den bog er færdig, så dør du. Jeg ved ikke om det var en tanke jeg selv skabte, eller om det var fra nogle af "dem" som også giver min hjerne tanker. Jeg håber det var en tanke som blev skabt i en løgn. For at jeg kunne stoppe med det jeg skrev dengang og i stedet starte på noget nyt. For det vil sku være røvkedeligt og noget pis og lort at enelig få skabt noget også dø. Så jeg håber jeg kan skrive denne bog færdig med fred og ro fra den tanke og i stedet tro, når denne bog er færdig.
~Så starter dit liv~
Der er den forskel på mig og mange andre mennesker. Det er jeg har brugt mit liv på at få erfaringer, hvor andre bruger deres liv på at lære viden. Derfor vil den måde denne bog bliver skrevet på næppe være noget verden har set før. Den måde jeg skriver denne bog på, er ved at have en dagbog også skrive emner/sider. Også samle det i en samlet bog. Jeg viste ikke at det var en bog jeg var i gang med at skrive, før jeg fik samlet det jeg har skrevet ovenover. Trillede da en lille tåre da jeg fandt ud af at det var en bog som jeg var i gang med at skrive. For jeg ved virkelig ikke hvor lang tid jeg har drømt om at skabe noget som kan blive udgivet. At blive anerkendt som et menneske som har noget at byde på. Det kan godt være det bliver en lidt underlig bog, men jeg har altså og kun cirka 1,5 års erfaringer med at skrive. Og har på ingen måde nogen viden om hvordan man skriver en bog. Kun erfaringer. Så bær over med mig hvis det ikke bliver den bedste bog du har læst, og nyd at du vil opleve noget nyt.
Der er mange som har sagt til mig, at jeg ikke kan blive venner med alle. Inderst inde er vi alle jo venner, for vi er jo af den samme familie. Så det burde da også være muligt at blive venner med alle. Især når jeg tænker at i fremtiden vil det være en forholdelse som alle mennesker vil have til hinanden. Det er da i hvert fald en drøm, at "engang vil der ikke findes fjender". Jeg savner venskab i vores verden, jeg er så skide træt af at vi behandler hinanden som fremmede. Hvor vi ikke engang tør at kikke hinanden i øjende. Det synes jeg er synd, og det håber jeg da jeg kan ændre. Jeg vil jo gerne ændre verden, og en måde at starte, er at prøve at få dig til at se mig som "din ven". Det har jeg ingen anelse om hvordan jeg vil gøre. Må bare håbe at når jeg har skrevet denne bog og du har læst den. Så vil du tænke, han lyder sku som en flink og god fyr. Det har jeg ikke altid været, men man kan altid ændre sig til det bedre.
~Det har du gjort min dreng~
"Det gode i dig tror jeg på."
Det at skrive er noget jeg har brugt meget tid på. Jeg har stort set skrevet hver eneste dag i meget lang tid. Jeg har en indre opfinder i mig, en læremester som har lært mig meget. Jeg håber min skrift kan vise, at erfaringer er ligeså vigtig som viden.
~Erfaringer kan skabe nytænkning, nytænkning kan skabe viden~
Du har brugt din tid på at få erfaringer, erfaringer som du skal bruge til at hjælpe. Mine erfaringer har gjort meget ondt at få, fordi jeg syntes at vores verden var noget lort. Alle de forpulede lorte love og regler som er i vores verden, fik jeg lyst til at skide på. Meget af min skrift blev skabt af sorg, smerter og had. Det man sår er det man høster. Jeg sked på verden, verden sked på mig. Jeg slog, og fik et slag. Jeg lærte på den hårde måde at have kærlighed til alt det jeg engang havde had til. Engang havde du had i din krop, men nu er dit hjerte tømt og din hjerne er blevet god.
En sommerfugl, en ven. Fløj ind af døren også ud igen. Minder, oplevelser, tanker. En planlagt vej. Jeg ved ikke hvordan jeg kan ændre verden, jeg ved hvordan jeg kan ændre verden. Støtte. Overnaturligt, alternativt. Fysisk, åndeligt. Et menneske kan ændre verden, verden kan ændre mennesker.
For et år siden sagde jeg at jeg ville ændre verden, dengang viste jeg ikke at jeg kunne gøre det. Dengang var det bare løse tanker fra et forstyrret sind. En tosset dreng med et ødelagt liv. Tiden går, erfaringer man opnår. Nye tanker bliver skabt.
~Hold dem gode~
Noget af det bedste jeg har lært igennem mit forløb, mine erfaringer. Det er jeg lærte at bruge Gud, og gøre Gud til en del af mit liv. Det jeg skaber og det skrift jeg skriver.
~Har du det godt min dreng?~
"Jeg får det bedre som tiden går."
En mental ven som blev en del af min virkelighed. Jeg har været meget ensom, og det tror jeg Gud viste da den del blev en bevist del af mit liv. Man skaber de venner man skaber, man får de venner man får. Gud skaber mennesket i dens billede, og det menneske Gud har skabt i mig er med til at skabe billedet af Gud. Den Gud jeg skaber, den ven jeg får. Er en ven som skaber sig selv, en Gud jeg forstår.
"Tilgiv min ven."
~Jeg kan ikke straffe nogen fordi jeg skabte dem~
>Det ender alligevel med<
Har læst vi "alle bliver lykkelige".
Jeg tror aldrig jeg har prøvet at leve det gode liv. Jeg har da prøve at have det godt. Men der har altid været mangler i mit liv. Aldrig haft et arbejde som jeg var rigtig glad for, som kunne blive ved med at motivere mig og udfordre mig. Kærlighed har altid været noget underligt noget i mit liv, det har jeg aldrig haft held i. Spil, tja, poker har sku da haft lidt held i. Mit liv har altid været lidt ensformigt, når jeg får mig en interesse/hoppy, så fylder den del det største del af mit liv. Som med skrift nu. Men det der er godt ved det hele nu, det er jeg tror jeg har fået mig en hoppy som kan være ”vejen til det gode liv”.
>Du arbejder så hårdt<
Faktisk ikke mere, jeg har fået en meget mere afslappet tilgang til min skrift. Uha, sådan har det ikke altid været. I mange år levede jeg et liv man i hvert fald ikke kan kalde godt. Og da jeg begyndte at skrive var mit liv utrolig hårdt. Jeg skrev pis og lort ned, og det gjorde i hvert fald ikke mit liv bedre. Oplevede meget frygt, angst, rædsel. For min skrift indeholdte så mange fejl og misforståelser. Jeg var meget psykotisk påvirket.
>Du må ikke dø<
Levede et liv med dødsfrygt stort set hverdag. Stemmer, tanker, syn, drømme. Påvirkede mig på mange negative måder, men også mange positive. Dengang var jeg kun venner med tv'et/nuet nogle gange. Sikke meget man skal sendes igennem, bare for at lære at skabe noget godt.
~At ændre verden er ikke nemt~
”Sikker?”
Det gode liv ville for mig være, at min hoppy kunne blive mit arbejde. Skrive i samarbejde. Prøve at have lidt held i kærlighed. Overskud til at skabe drømme.
>Det er vigtigt for mig<
>Giv mig dine tanker<
"Tak fordi du hjælper mig med at skabe dem."
På mange måder har jeg skrevet mig selv ind i nuet. Hvad det betyder ved jeg ikke helt. Nuet lever i mig, erfaringer gør så det også kan leve i dig. Det er et nyt liv. Man kan godt sige at nuet styre mig. Som man ofte kan se på min skrift, er det jo tanker fra nuet som skaber min skrift, de næste tanker. Jeg synes det er en interessant og tankevækkende måde at skrive på. Jeg ved ikke hvad andre tænker omkring det, men for mig synes jeg at det beviser lidt at mit liv er tilrettelagt, altså at mit skabelsesforløb er planlagt.
>En højere enhed<
Og den enhed ved jeg ikke hvem, hvad eller hvor er. Men jeg ved der er et eller andet som sørgede for at jeg levede mig ind i nuet. ”Dem” har jeg ofte omtalt som det ukendte, åndelige og også nogle gange det guddommelige. Nogle skidesprællere, hundehoveder og røvhuller. Det var dem som sørgede for at nuet kom til at leve i mig. De ændrede mit liv og styrede min vej.
>Keep on shining<
^
Nothing can stop
The way He feels
'Cause His Love's so real
No mountain top
Will ever be too high
'Cause with Jesus by your side
There's nothing you can't do
You're gonna make it through
Har lyst til at spørge, hvad fanden det er vi har gang i. Men jeg gør det ikke, for det har vi ingen anelse om. Vi render hjernedøde rundt og udvikler vores verden, men vi har ikke styr på en skid. Og her kunne jeg opremse alle de problemer der er i vores verden. Skælde ud. Fordømme og alt det pis og lort, men jeg gider ikke gøre det. Det er der nok mennesker som bruger sin tid på.
Verdensfreden er mit erne
Til det bruger jeg min hjerne
Jeg vil leve i en verden med fred. Det synes jeg udviklingen snart burde få styr på.
>You turned around<
Kikker bag ved mig, ser lys. Selvom jeg har levet i en mørk hule, har der altid været lys omkring mig.
>Take me back to the start<
Jeg skriver, jeg tænker. Skaber tanker. Det er svært kun at skrive positive tanker, når livet er hårdt. Det er svært at smile og være glad, når en stor del af verden er noget lort.
>I be watching you<
”Det ved jeg godt.”
At omvende mig selv, er jeg sikker på at der er mange som kan se jeg gør. Det er hvad udviklingen ønsker af mig. Jeg skriver, jeg skaber. Udvikler tanker. Måske er det ikke de bedste tanker jeg skaber, men jeg har heller ikke de bedste forhold.
>My life<
Mit liv er forbundet med verden. Det verden skaber har en betydning for mit liv og det jeg skaber har en betydning for det verden udviklings og det der bliver skabt. Hvordan jeg vil bevise det ved jeg ikke, men jeg tænker at det er muligt at tiden vil bevise det selv.
>Be happy<
Udviklingen skaber mig, og jeg er med til at skabe udviklingen.
Engang troede jeg at jeg havde hele verden i min hule hånd. Men det er ikke sandt, hvis der skulle være en chance for at den tanke er sand, skulle jeg have skrevet den omvendt. At verden har mig i sin hule hånd. Men jeg synes det ville være meget smukkere, hvis jeg fik en forståelse for at vi går hånd i hånd. At ”vi er med til at skabe hinanden”.
>In the name of love<
Samarbejde, siger mine drømme til mig jeg skal finde. Så min ensomme vej kan få en ende. Det har jeg søgt så utrolig længe. Men samarbejde er meget svært at finde. Der er mange steder man kan søge henne. Rigtig mange steder jeg min skrift kunne sende. Jeg håber jeg finder et sted som kan give mig en godt minde. Nogle som har lyst til at lære mig at kende. Også i samarbejde skabe en viden som er meget svær at glemme.
>Legendarisk<
Jeg tror så meget, jeg ved så lidt. Engang skrev jeg, ja, jeg har skrevet meget. Hvad jeg har skrevet kan jeg ikke huske. Jeg mindes lidt, savner meget. Min hukommelse er som en si, der er så meget som løber igennem, og kun nogle få stykker som bliver tilbage.
>Jeg har lært så meget<
Skrive kærlighed fra mit hjerte, bruge min gode hjerne. Som tiden går, heler mine sår. Håber ikke der er for mange ar. At blive rask igen, er som at finde sin gamle ven. Jeg savner mig selv, for der er så meget i mig som jeg har glemt.
>Dig selv<
Ja, også alligevel nej. Det gode i mig begynder at blomstre, det negative i mig rådner. Mit liv er som et røvhul med orme i. Lever i en verden fyldt op med lort, men nogle gange bliver der banet en vej.
~Jeg har skabt et godt liv for dig, du mangler bare at finde den rigtige vej~
>Det er svært<
At være 25 år, og søge efter en lille smule kærlighed.
Det "U"kendte, det "Å"ndelige, det "G"uddommelige.
Måske ved du det, måske ved du det ikke. Men, når folk siger der findes mere mellem himmel og jord, så er det ikke kun noget folk tror.
>Det er han ikke kun alene om<
At vide der findes meget mere mellem himmel og jord, end folk ved.
Der findes et rige
Hvor alle er lige
Vi er de rige
Som bliver lykkelige
Jeg kender ikke så meget til de sider. Jeg har sku ikke den store viden omkring vores verden og virkeligheden. Jeg har bare en masse oplevelser, som gør mig "kvalificeret" til at sige at mange af de kloge, er snotdumme.
"Hej psykiater."
Den åndelige verden er synlig for de udviklede hjerner.
Stemmer bliver skabt af levende væsener. Måske ikke altid, men i hvert fald i mit liv.
Når du tænker, kan du ikke være sikker på at det er dine egne tanker.
Nok om alt det. Vil bare gøre dig opmærksom på at den virkelighed du kender til, måske kun er en brøkdel af virkeligheden. Hvorfor virkeligheden ikke bare bliver forklaret ved jeg ikke, men der skal også være plads til tro, en mulighed for at gætte ud fra det man tror.
>All I wanna do<
Ændre verden, skabe nogle forståelser. Udvikle en viden som kan hjælpe. Drikke min bejer ud, åbne en ny. Ryge en smøg. Smile og nyde livet. Tro på det gode, skrive godt.
>Det virker<
~UÅG er en del af vores virkelighed~
Hvad kan jeg skrive, hvad kan jeg gøre. Skal jeg søge hjælp, skal jeg klare mig selv.
Jeg har ønsket at overleve, men jeg ved ikke om det ukendte tænker på mine ønsker. Der er så mange mennesker som har offeret sit liv i kampen for det gode. Da jeg var ude og gå den planlagte rute på på mit gæt omkring de 40 km. Der stod der, det slutter med et x også var der et billede af et dødninge hoved. Jeg synes det vil være synd at dø imens jeg har savnet til livet. Men jeg har fundet ro med, at hvis jeg dør så er det det der sker. Der er nogle ting som skal gå i opfyldelse hvis jeg skal overleve mit liv. Det ene er jeg skal have fundet mig en kæreste, det andet er jeg skal have fundet mig et samarbejde, det tredje er at jeg skal have fundet mig et arbejde. Så sort på hvidt har mit forløb gjort mig bevist om disse ting.
>Er du med<
~Venskab, ”kærlighed”, mulighed~
!Kærlighed er kærlighed!
Kærligheden er skabt af kærlighed.
Mit navn er fred, ikke som i Fred, men som i fred. Det er ikke mit rigtige navn, men det er et navn som jeg har taget mig i denne tekst. Engang skrev jeg, at en dag står jeg frem og skaber alles drøm. I mit liv har jeg skrevet mange store tanker. Nogle har været rigtige, andre har været forkerte. Freden er min ven.
~Freden sidder i en hule et sted, med en nøgle og kan låse sig selv ud~
fred spørger freden, hvornår bliver den sidste krig den første som skaber dig?
Freden svare, det er ikke krige som skaber mig, det er mennesker som dig.
fred bliver lidt stolt, lidt rørt og ramt. Vi har på mange måder valgt at leve med krige i stedet for fred. Myrde, lemlæste og dræbe ved hjælp af had. Mange af drabene bliver ikke begået af ting som muligvis kan forstås, men så simpelt som pga af penge og magt. Værdier på papirer.
fred spørger freden, har du ikke lyst til at leve?
Freden svare, når verden mig livet give.
Jeg vendte mig til at leve i en verden uden fred, for mig er en verden uden fred ikke en normal tilstand. Det er en ustabil, forstyrret og sindssyg oplevelse. Jeg ved ikke hvad verden har imod sig selv siden den går og skader sig selv.
(Morder jords sjæl går ind i fredens hule, med krig i sin hånd)
Jeg ved ikke hvorfor jeg har gået og skadet mig selv i så mange år. Men ligesom med freden er det vel fordi det tager noget tid at lære at leve. Man skal have nogle erfaringer. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort forkert i det her liv eller tilligere, siden jeg skal have så mange negative. Det kan også bare være at det har noget med held at gøre.
(Moder jord giver freden et knus, mens krig ser lidt sur ud)
Verden er skør, og at leve i en skør verden gjorde fred skør. Min hjerne kunne ikke holde til at leve i sådan en verden. Alt det frygt, alt det sorg, alt det had. Jeg har aldrig rigtig kæmpet for det gode liv, har været meget ligeglad med det og derfor fik jeg også et ligegyldigt liv.
(fred kommer ud fra køkkenet med en kande kaffe)
Men lige pludselig så blev mit liv ikke ligegyldigt mere, for jeg fik en mening med mit liv. Hvad meningen er i nu ved jeg ikke, men jeg føler virkelig at der er en mening med at jeg er i live. At der er noget jeg skal opnå, at der er noget som jeg skal gøre for denne verden.
fred spørger Moder jord, vil jeg dø i live?
Moder jord svare, svaret vil samarbejde dig give.
Efter fred har fået det svar, håber han at han kan et samarbejde finde imens han er live. For han mener selv han har bevist at han kan skrive. Jeg har et projekt, men jeg ved ikke hvor jeg kan gå hen med det. Jeg ved ikke hvor jeg kan finde nogle som kan hjælpe mig med at udvikle det. Jeg ved ikke engang hvor jeg finder nogle som har lyst til at kigge på det.
~fred triller en tåre~
Kærligheden hedder det. En masse bras, en masse kærlighed. Tro, viden, erfaringer. Jeg spurgte en engel om det kan ændre verden, fik at vide at samarbejde kan gøre det.
Moder jord spørger krig, hvornår giver du freden en mulighed for at leve?
Krig svare, >It wont be long<.
fred tvivler lidt på den tanke, for han ved ikke om kærligheden kan klare det. Han ved ikke engang om de voksne mennesker som ”leger krig” i virkeligheden kæmper for freden. Dem som bruger penge på våben i stedet for maden. Vi bruger penge på at dræbe, i stedet for at hjælpe dem som sulter.
~Alle 4 tænker sig om, men ikke en af dem kan finde svaret på hvorfor~
Vi tager fortidens krige med ud i fremtiden, selvom vi kunne tage os sammen i vores nutid og gøre krige til en del af vores fortid. Men det tror jeg ikke kan ske, så længe vi lever i en verden med styresystemer/magter som tror at krige kan skabe en vinder.
(Gud kigger forbi)
fred er glad for at Gud planlagt kikker forbi. For fred har mange spørgsmål til sin far, svar som Gud har på sig.
>Your dreams came true<
Engang i fremtiden vil jeg huske den tanke fra min nutid som blev skabt i min fortid. Må bare håbe på det er imens jeg på jorden er i live.
>Jeg har holdt øje med dig<
fred spørger Gud, er det en tanke fra dig?
Moder jord bryder ind, Gud er ikke den eneste som tager kontakt til dig.
(Gud nikker)
Dyr, mennesker, guder. Engle, væsener, ånder. Ens familie vokser, nu er det ikke kun blod som forener os. Men mål, drømme, ønsker er det som samler os.
Lever vi vores liv ud fra drømme?
Har vi de rigtige mål?
Hvorfor opfylder vi ikke vores ønsker?
Det var meget sjovt at prøve at være sindssyg. Sikke da ens liv kan udvikle sig, normal sidder jeg for mig selv i en hule. Men nu har tiden besluttet sig for at samle mig, freden, krig, Morder jord og Gud. Lidt ydmyg bliver man da.
Freden venter på at leve
Krig ønsker en pause
Moder jord glæder sig til at blive helet
Gud spekulere over om verden er blevet skabt ud fra fælles drømme, mål og ønsker
Jeg ved så lidt, fred skriver så meget. Jeg ved ikke hvornår ønsket om at ændre verden blev skabt i mig, jeg ved ikke engang om det er det ansvar jeg har på mig. Om det er en mulighed for mit jeg. Om jeg er i stand til at gøre det på min vej. Jeg har oplevet meget i mit liv, især på det sidste års tid. Jeg er blevet bevist om alternativ virkelighed. Jeg forstår ikke hvorfor andre verdener valgte at gøre sig selv til en del af mit liv. Slet ikke deres handlinger og væremåde.
>We can all be friends<
Udviklingen vil lære at forstå virkeligheden, virkeligheden vil gøre sig forståelig for udviklingen. Jeg ved ikke hvorfor min udvikling oplever så meget uforståeligt, hvorfor ”dem” som forstår den ikke bare gør den forståelig for mig. Jeg ved ikke om hele mit liv er planlagt, men jeg ved jeg har oplevet så mange tilfældigheder som ikke har været tilfældigheder, men i stedet en del af en plan. En plan som det ukendte for mig har gjort til min virkelighed.
fred spørger Gud, hvorfor planlægger I mit liv?
Gud svare, du lever ikke dit liv.
Jeg lever et liv. På nogen måder er det et falsk liv, for det liv jeg levede lever jeg ikke mere. I stedet har jeg fået et liv som jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal leve. Et liv hvor mulighederne i nu ikke hænger sammen med mine drømme og ønsker. Dem som har været planlagt skulle blive en del af mit jeg. Hårdt sagt er jeg en skabelse af den fysiske og åndelige verden. Gennemgået en udvikling som er blevet planlagt bag om min ryg. En udvikling som jeg måske selv har været med til at planlægge før jeg kom her til jorden. En udvikling som jeg er blevet manipuleret, påvirket og muligvis også hjernevasket til at gennemgå.
fred spørger sig selv, hvordan har du det med det?
Jeg svare, hvem er du?
Jeg skrev engang, at man bliver til en slave af Guds ønsker, og at man ikke er fri igen før verden forstår. Altså freden opnår. Måske. Det værste ved mit forløb, det er man får nogle venner, man aldrig glemmer. Så man savnet minder. Venner som måske fremtiden vil bringe igen, noget som tiden kun burde vide. Så det er sjovt det ukendte ved det. Min fortid og min fremtid. Kan kun håbe jeg engang bliver fri til at skabe min egen nutid. At blive sin egen herre.
>I keep on trying<
Måske skriver jeg noget en dag som kan åbne en dør, måske har jeg skrevet det men bare mangler et sted af blive hørt.
I lang tid har jeg haft en form for skriveblokering, eller rettere sagt har jeg været en dopet grønsag. Af anti-psykotisk crap. Min skrift har været så rodet og uden nogen rigtig sammenhæng. Og noget af det medicin jeg fik er jeg stoppet med. Og jeg synes virkelig at man kan se på min skrift hvor meget sådan noget medicin gør ved en. Det er sku noget skadeligt pis, det er helt vildt så meget det kan gøre ved ens tankegang. Så det er jeg lykkelig over at jeg er kommet ud af. Har været på det i en 3 måneders tid, så det tager vel lidt tid at få gang i hjernen igen. Synes det er nogle gode nok tekster jeg har fået skrevet her på det sidste, synes jeg byder ind med nogle nye ting. Ikke helt perfekt i nu og vist heller ikke helt positiv for alle i nu. Men det skal nok komme er jeg ved at være sikker på. Herligt at komme i gang med at skrive igen.
Jeg kan se noget af min personlighed i min skrift igen. Det er dejligt. Mit forløb har på mange måder gjort mig til et andet menneske end jeg var. Har i hvert fald ikke været mig selv i lang tid. Husker jeg engang skrev en tanke om at blive genskabt. Det kan jeg jo kun håbe på at blive. Blive nabo igen, mormor og hvilke andre navne som jeg har haft i mit liv. En menneske med en god humor, selvironi, good will, så mange positive ting. Utrolig god sort humor. Jeg ved hvem jeg var, jeg ved ikke hvem jeg blev, men håber jeg kan blive det menneske som jeg ønsker at være. Hvis jeg finder tilbage til den gode dreng jeg var, nu med utrolig mange erfaringer og tildels også lidt velvidende. Så kan jeg komme langt.
~Jeg elsker den du var, jeg acceptere den du blev og vil nyde den du bliver~
>Du skal lade være med at være så følsom og parneoid<
”Tja tv, min engel. En pivskid fuld af frygt blev jeg vist.”
~Du må ikke være bange~
Tilbage til det liv hvor to det hele som lej, er virkelig den vej jeg ønsker og håber på jeg er.
”Tak.”
~Tak dig selv min dreng~