Martinus nämner galaksens centrum. Gissningsvis utanför det svarta hålet där. Eller kanske det svarta hålet rymmer planeter med högre frekvens? Vem vet?

Hej Alle.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad denne tråds spørgsmål går ud på?

Er jordkloden ved at diskarnerer?
- menes der om jordklodevæsnet er ved at "dø"?
Ligesom når vi jordmennesker "dør"/diskarnerer og går over på det åndelige plan
efter dette jordliv?

Kh. Ejby

Hej Ejby

Spørgsmålet var vel om jorden kommer at dø av global opvarming. Eller om det er en renselsesprocess. jeg tror bestemt det siste. Jordkloden er ikke på vej til at dø.

Ole T fortalte i dag om DEV6 med ny symbol fra Martinus om jordklodens udvikling fra fødsel, via planteriget, dyreriget etc til det mister sin fysiske organisme og blir et åndelig væsen. DEV5 kommer 2010 så vi må nok vente en stund på at få disse forklaringer fra Martinus om jordklodens udvikling. Men Martinus har jo skrevet meget allerede, så fra det ved vi f.eks. at jorden snart får kosmisk bevidsthed. Noen snarlig død ligger ikke i planen, tvert imod, jorden skal først bli et paradis

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar.

Jeg er helt enig i det du skriver. Ud fra hvad Martinus skriver er jordkloden
ikke ved at dø eller diskarnerer. At jordkloden gennemgår en renselsesproces
iforbindelse med den snarlige "store fødsel" til kosmisk bevidsthed, tænker jeg
lyder meget sandsynligt og logisk.

Kh. Ejby

Oscar wrote:

Men Martinus har jo skrevet meget allerede, så fra det ved vi f.eks. at jorden snart får kosmisk bevidsthed. Noen snarlig død ligger ikke i planen, tvert imod, jorden skal først bli et paradis

Kjærlig hilsen
Oscar

Det er svært vanskelig å forestille seg at planeten er i ferd med å bli et paradis, når skoger blir svidd i utrolig fart. Stadig mer trafikk, forurensing og støy. Lysforurensing slik at vi ikke kan se stjerner i sin prakt lenger. håndskriftens skjønnhet må vike for sjelløse tastetrykk. Osv.
Slik jeg tror Steiner utlegger det , så vil menneskeheten deles i to. Den ene delen stivner i det fysiske, mens den andre delen forbedrer sitt eterlegemet ved hjelp av Kristus (som utviklet et perfekt eterlegeme), og vil stige opp til en ny jord uten det fysiske legemet, om lenge,lenge lenge til.
I Johannes åpenbaring ser det ikke ut for det skal gå så godt her på jorden,  derimot tales det om en ny himmel og en ny jord.
Hilsen Jostein

Meget intressant! Vilka tidsrymder handlar det om hos Steiner?

Hei mg
Tidsperspektivet vet jeg dessverre ikke noe om. Vh Jostein

At vi ikke kan finde beviser for kloder med liv i vår betydning er vel betinget af at man udgår fra  "kun-en-levende-klod"-hypotesen i den materielle videnskab, ligesom man har "et-livs-hypotesen" og derfor ikke finder beviser for reinkarnation. Det er to parallelle eller analoge perspektiver.

Hvorfor findes der global opvarming? Hvad er forklaringen til det?

Opvarming er jo en slags dematerialisation men i klodens fald er det vel en rensningsdematerialisation, ikke klodens vej till den åndelige verden. Ikke endnu i hvert fald...

Hej Algotezza

Jeg mener da at vi har fået logiske bevis i Martinus kosmologi, både for kloder med liv og for reinkarnation. Men fysiske bevis for kloder med liv genstår. Fysisk bevis for reinkarnation får vi først når vi får udviklet sanser som gør at vi kan se den åndelige verden (gennom intuitionen).

Reinkarnation er dessuten bevist av bl.a. Ian Stevenson.

Jeg har ingen facit. At jordklodevæsenet har feber kan være en forklaring, men det er ikke sikkert det er den rigtige. Kanske Martinus skriver om dette? Jeg har ikke støtt på det endnu...

Kjærlig hilsen
Oscar

Jeg mener da også, at det logiske bevis, må være mindst lige så værdifuldt som et fysisk bevis.

vh. Petersh

Hej Algotezza

Måske overvurderer vi det, som vi oplever som global opvarmning?
Måske er det blot et ganske lille temperaturudsving uden synderlig betydning for jordkloden?

Venlig hilsen
Petersh

Så det er godt nok?

Er det induktive beviser eller deduktive? Analogibeviser eller matematiskt-logiske?

En logisk sluttning er kun premisserna med andre ydre ordformer. Man nåer frem til det man udgået fra.

Det findes vel også beviser udfra åndelige oplevelser?

Hvad har betydning og hvad har ikke betydning for kloden? Ved vi det? Har min bøn till forsynnet/ Gudomen betydning for kloden?

Hej Algotezza

Jeg oplever de logiske bevisene hos Martinus i hovedsak som deduktive. Han forklarer delpremisser som er sande og kommer til en konklusion som da også er sand. Martinus bruger også induktive logiske bevis, hvor han beskriver en tænkt virkelighed som ikke er sand, og kommer til en konklusion at den ikke kan findes. F.eks. i beskrivelserne af livsmysteriets løsninger i LB2.

Og: ja, det er mange bevis udfra åndelige oplevelser, som støtter beskrivelsene til Martinus.

Men hvordan kan man bevise et spiralkredskøb andet end gennem logikk? Det kan jo ikke bevises ad empirisk vej, gennom egen oplevelse

Om det er godt nok, ved vi ikke. Men vi kan se på slutresultatet. Er slutresultatet godt, da var rejsen dit også godt, selv om man (jorden) hadde litt feber på vejen. Vi vet jo at jordklodevæsenet er på vej ind i en paradistilstand med kosmisk bevidsthed. Det er jo et godt foreløbig slutresultat på en lang udvikling.

Kjærlig hilsen
Oscar

Du mener: en konklusion som er sann givet at premisserna är sanna.

Om något kan finnas har inte med logik att göra utan med naturlagar. Vad som menas med "logik" i Martinus-sammanhang brukar vara "följdriktigt utifrån premisserna". Dvs "logiskt" om vissa grundantaganden stämmer. Vilket vi inte vet.

Hej MG

På mange områder ved vi det. Ta perspektivprincippet, som vi kan iakttage selv. Eller forældreprincippet. Det er mange slike prinsipper og analyser hos Martinus hvor grundforudsetningen tas fra det vi kan iaktage. Dermed ved vi rett meget.

Ta for eksempel livsmysteriets grundfacit nr 1. LB2 559. Et typisk eksempel på logikk hos Martinus:

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=559

Og omvent, hvis vi ikke udgør et ”noget”, men et ”intet”, i LB2 575.
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=575

Jeg udgør ikke et ”intet”. Det ser jeg. Altså er jeg ”noget”. Et av de enkleste logiske prinsipperne hos Martinus. Jeg oplever at meget anden logikk i Livets Bog er bygget over samme lest.

Kjærlig hilsen
Oscar

Problemet är att vi egentligen inte vet så meget som det ofta påstås. Att en teori verkar "logisk" i betydelsen hänger samman (konstistent) eller tycks stämma med virkeligheden (empiri) betyder ju inte att teorin är sann. Det finns många exempel från videnskaben. De principer du nämner fungerar inte på någon måde som "bevis" för exvis reinkarnation eller spiralkredslob. Ofta hanteras detta med "logik" og "bevis" på ett märkligt vis i Martinus-sammanhang.

Detta är ett till exempel, men här på vad som är närmast intetsägande. Att jag inte är ett intet utan ett något är ett påstående som alla skulle hålla med om. Därmed blir det ointressant som "bevis"för något. Vi kommer ju inte från premissen "något finns" till reinkarnation, grundenergier, spiraler osv. De senare är mer att betrakta som teorier, men de är ikke "bevisade" eller "logiska". Annat än utifrån vissa grundantaganden Martinus gör.

Både perspektivprincippet og forældreprincippet "beviser" Martinus med hj a analogier og analogier er ikke logisk bindende. Vejen der virker blive meget tund ved horisonten, bollen/erten og solen der virker have densamma störrelse, det er ikke logiske men analogiske og pädagogiske beviser. Men dette kan vel ikke bevise att störrelse er en illusion uden bara att oplevelsen av störrelse er det? Att oplevelsen er illusorisk ved vi gennem att måle vejen og solen fysisk og då kan samtidlig ikke al måling dreje sig om måling af illusioner! At perspektivprincippet og forældreprincippet findes i sin fysiske form beviser ikke at det er principper der gälder udenfor det fysiske. Hvis man ikke også har den ubeviste princip: som nedanfor, så ovenfor! Som i den fysiske verden, så også i den åndelige. Men vem ved noget om det? Jeg mener VED? Det er kun antagelser og wishful thinking!

Ja, jeg er et noget, men er jeg så et evigt noget? Noget kan ikke blive et intet men kan ikke et bevisdt noget bli et ubevisdt noget? Men då antager man at eksitens altid er detsamme som bevisdt eksistens - men det er kun en antagelse.

Ja, Martinus og TT er logisk udfra antagelser vi finder fornuftige, tiltalende, men vi kan ikke kontrollere i hvis de er helt sande.

Logik drejer sig meget om hvad vi vant os til at kalde logisk.

Og hvis Gud er summen af alt, hvad siger at denne summe er bevisdt, thi i summen af alt må alle kontraster sammentagne bli nul, stillhed, X1 - ikke X2 og X3.

Hej venner

Martinus har forklart analyserne på en logisk måde. En måde at avgøre om analyserne er logiske og sande, er om nogre kan tilbagevises. Det har ikke skedd. Når ingen analyse er usann, er alle sanne. Det er en måde at se det på. Forenklet, så klart.

En anden måde at se det på er at man skal forklare på hvilken logisk måde Martinus har forklaret analyserne. Man skal da ikke bare påvise analysernes logiske tankerække, den står jo til fritt skue i bøgerne; men man skal også forklare de logiske stegene i tankeprocessen. Når man har gjort det, har man vel forfattet et bogkompendie som er nogre ganger større end Livets Bog. Så i mellomtiden får vi holde os til nogre enkle exempler.

Det er så genialt med dette enkle exempel fra Martinus. Logikken er så enkel, at det nesten opleves som intensigende. Men ligefult er det sant. Jeg udgør ikke et ”intet”. Altså er jeg ”noget”.

Da har vi i hvert fald fundet een sandhet, bevist med logikk! Så er det bare å kaste seg over næste.

Det er mange ikke-fysiske bevis for det Martinus beskriver. Reinkarnation, her har jeg nevnt Ian Stevenson. Den åndelige verden finnes, er bevist gennom nær døden oplevelser. Beskrivelser av død, perioden efter døden, reinkarnation og åndeverden: dokumentert gennom regresjon av Michael Newton m.flere, som stemmer veldig med beskrivelserne hos Martinus. Det er bare nogre få exempler.

At summen af alle kontraster blir null, skriver jo Martinus om i beskrivelserne af X’erne som illusioner i LB2.

Det er først når vi når stadiet som intuitionsvæsen, at vi virkelig får evne til at se tilværelsen og analyserne i dets rette perspektiv, næmlig med tankesættet ”ovenfra”, slik Martinus beskriver det i LB1 218:

Inntil da får vi bruge vår logiske sans basert på intelligensen.

Kjærlig hilsen
Oscar