Jo mere jeg fordyber mig i Martinus verdensbillede og kosmologi (DTT),
jo mere går det op for mig, hvordan alting går op i en vidunderlig smuk
helhed. Har man først "set", hvor smukt tingene hænger sammen, så er
det umuligt at vende om. Grunden er lagt og der er ingen vej tilbage...
kun fremad. En åndelig sult er vækket og den kan ikke ignoreres.
Hvor der førhen var en følelse af meningsløshed er der nu mening.
Jeg bliver mere og mere bevidst om livets direkte tale. Med Martinus kosmologi
i baghovedet, får man nærmest mulighed for at se ind bag de ting der foregår rundt omkring
en.
Selv om jeg ofte bliver fanget ind af lokal perspektivet og den svære tid
vi lever i, så lykkedes det alligevel til sidst at løsrive mig og træde et skridt tilbage
og forsøge, at tage et mere overordnet perspektiv på tingene....og det bringer altid
ro og klarhed.
Ens livssyn er ændret for altid og kosmologien bliver en livsstil.
Hvordan oplever i, at kosmologien har påvirket jeres liv og livsstil?
Kh. Ejby
Hej Ejby
Ja, det er farligt, det stads... 
Mit møde med kosmologien har faktisk vendt mit liv på hovedet. Det føles, som om jeg har fundet hjem, efter at være faret vild i lang tid.
Kosmologien har hjulpet mig til at forstå, at jeg ikke behøver spille med på modeluner og gøre karriere. Jeg kan i stedet være mig selv og øve mig i at gøre det gode, som kan være så svært. Kosmologien giver mig ovenikøbet en ret god forklaring på, hvorfor det betaler sig at gøre det gode, og hvordan man kan blive bedre til at vælge det mindste af to onder, som man uvilkårligt bliver stillet over for i vores ufuldkomne verden.
Jeg elsker simpelthen at blive klogere på mig selv og livet, så jeg begår færre fejl og gør mindre skade på mig selv og mine omgivelser. Men det tager selvfølgelig tid - og kosmiske vitaminer i form af Martinus' analyser... Pyha... 
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar