MartinusForumDk

Notifications
Clear all

911

211 Indlæg
17 Brugere
0 Reactions
26.5 K Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej allesammen
Denne tråd omhandler hændelserne d.11/9 2001, og de begivenheder dette har affødt. Dette omfatter en iflg FN ulovlig millitær invasion af suveræne stater med over 1 million døde plus de lidelserne dette har påført deres millioner af venner, familie og bekendte. Inklusive en menneskehed i chock - en menneskehed der ikke tør udtale sig om hændelsesforløbet, en menneskehed der svigter vores fælles bevidsthed i form af makrokosmos men også vores mikrokosmos i form af negative tanker og adfærd over for andre.

Kosmos 2008 nr 10, side 292
Martinus fortæller:
"Indsnævrede mentale horisonter eller menneskenes indkapsling i suggerede forestillinger

Midt i denne forvirring, ulykke og lidelse, midt i dette helvede eller ragnarok må det kunne have interesse for de mest rolige og fattede at standse lidt op for om muligt at få et lille overblik over, hvad det er, der virkeligt sker. Men hvordan får man sådan et overblik?
-Ja, hvordan får man overblik over andre ting? – Får man ikke dette ved at stige op på højderne. I dalene eller de lavest liggende terræner kan man ikke overse fronterne, hverken de fysiske eller mentale. Men hvad er da dalene, og hvad er højderne i denne menneskenes dødedans, dette deres helvede eller ragnarok? – Dalene i denne menneskenes dødsparade er alle former for indsnævrede mentale horisonter, på samme måde som de fysiske dale er indsnævrede fysiske horisonter. I en dal kan man ikke overse højderne, men på højderne kan man overse dalene. De mentale dale eller indsnævrede horisonter er igen det samme som menneskenes indkapsling i suggererede forestillinger, der i deres virkelige natur kun er hypoteser eller formodninger."

Den officielle forklaring på 911 er en indkapsling i suggerede forestillinger og er også pure blevet afvist som baggrund for den ulovlige millitære invasion i alle medlemslande i koalissionen inkl Danmark. Martinus opfordrer os til at være sande i vores væsen overfor vores næste, hvilket indbefatter vores eget væsen og vores medvæsener.
Vi er medvæsener i en nation, der har gjort sig skyldig i forbrydelser mod menneskeheden - dette er et uomtvisteligt fakta!
Derfor er det uhyre svært at konfrontere og erkende, det er jeg helt med på.
Ikke at tage stilling til det, er at være uægte og usand overfor vores medvæsener. Både de mange uskyldige der er blevet lemlæstet og slået ihjel i selve krigen, de mange brandmænd, politifolk og frivillige hjælpere der mistede livet 911 og specielt overfor deres enker, der i dag sidder tilbage uden nogen som helst forklaring på, hvorfor deres kære blev sendt i døden. Vi svigter dem ved at være tavse.

Martin Luther King sagde engang:
" There comes a time when silence becomes betrayal "

Martinus inkarnerede netop her i landet for at fortælle os, at nu er det tid til at stoppe med at være forrædere og se virkeligheden i øjnene - dette indebærer at man yder en indsats og bruger tid på at sætte sig ind i omstændighederne, inden man ytrer sig.
Denne tråd er ikke nogen leg men omhandler forbrydelser mod menneskeheden, hvorigennem vi på makrokosmos plan i form af nationen, kun er med til at indsamle negativ karma mod vores næste.

Martinus har vist mig, at det vil jeg på ingen måde være med til. Jeg vil være med til at opbygge et næstekærligt samfund, hvor vi lever i sameksistens, således at den guddommelige kilde kan flyde gennem ALLE individer.

Der findes ikke noget enten eller mht 911 og den globale magtstruktur, der ligger bag. Man kan ikke være "lidt gravid".

WTC faldt ikke sammen pga to små flyvemaskiner, der kyssede dem lidt på kinden - de er blevet bygget til at kunne modstå det! Iflg arkitekterne endda gange 2 for at være på den sikre side.
Bygningerne blev sprunget i luften og pulveriseret ellers ville de ikke kunne kollpase helt lodret ned i deres eget fundament i næsten frit fald. Hvis man gør sig den ulejlighed i sit ansvar overfor hele menneskeheden og Moder Jord at se på billederne en gang til, så er det helt åbenlyst. Derfor er der millioner af mennesker verden over, der støtter de efterladne i deres krav på en ordentlig videnskabelig gennemgang af forløbet - for det har der ikke været tale om.

Prøv at lytte til Professor Graeme MacQueen, det tager kun 10 minutter.
http://www.youtube.com/watch?v=IwQa5eokieY

Jeg håber, jeg kan inspirere Jer til at træde op på højderne og se ud over det store perspektiv. Bekæmp de suggerede forestillinger og det kan kun gøres gennem praksis.

"Den fulde forståelse af livets højeste analyser og dermed oplevelsen af den højeste sandhed kan umuligt tilegnes ved blot og bar læsning af analyserne. Den kommer udelukkende kun ved at leve dem."
Livets Bog 4, stk. 1062

Vi skal leve vores analyser og vise vores medvæsener, at det kan lade sig gøre. Hele menneskeheden er fanget i reminencen af Mørkets Kulmination, der styrer vores tankevæsen via manipulation, løgne og helt åbenlyst bedargeri.

Vil vi virkelig stadig være vidne til det?

Jeg vil ikke og vil følge Martinus i hans urokkelige offentlige fremfærd i mod lige vilkår for ALLE væsener både mikrokosmos og makrokosmos!

Even if you are on the right path you will still get run over if you just sit there...

De bedste hilsner fra Plys


 
Lagt op : 30/05/2009 12:03
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Plys wrote:
Martin Luther King sagde engang:
" There comes a time when silence becomes betrayal "

Hej Plys

Forklarede Martin Luther King også hvorfor? Hvordan forstår du det i en større kosmologisk sammenhæng?

vh. Petersh


 
Lagt op : 30/05/2009 12:24
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Peter - gode spørgsmål!

Mht Martin Luther King så mener jeg, det er bedst at lade ham selv svare, så jeg vil opfordre dig og andre til at læse nogle af hans mange taler.

Essensen af "There comes a time when silence becomes betrayal" har vi på dansk en analog til, der siger "den, der tier, samtykker".
Hvis man tilbageholder relevant viden og engagement, er man usand og uægte overfor sine medvæsener.

Martinus 4. Ideelle livsholdning
"Vær absolut sand og ærlig i alle livets forhold."  

I Danmark har menneskene i lang tid overladt deres respektive ansvar overfor deres både mikro- og makrokosmos til landets regering i den tillid til, at denne nok skulle repræsentere den sande natur af befolkningens fælles bevidsthed.
Det kan der skrives meget om, men det hører en anden tråd til. I mit perspektiv er det ganske tydeligt, at dette så sandeligt er kommet til beskuelse de sidste 10-15 år.

Sådan har det været stort set over hele kloden inkl USA. I 60´erne fremkommer tre i mine øjne helt tydelige lysets impulser, der forsøger at samle menneskene henimod et mere næstekærligt samfund. Det er Kennedy brødrene og Martin Luther King....og sikkert mange flere.
De forsøger alle at bremse Mørkets Kulminations fremfærd ved at advare offentligt om det uhensigtsmæssige ved at tillade "Secret societies" og "the millitary-industrial complex" styre nationens kurs - altså makrokomos. Altså at lade det falske forretningsprincip og ikke alkærligheden bestemme nationens udtryk overfor deres medvæsener.
Det var ilde hørt, og de blev da også alle tre likvideret.

Vi står i præcis samme situation i dag mht 911, for det er præcis de samme grupperinger, der kontrollerer USA i dag og verden i det hele taget altså makrokosmos den fælles menneskelige bevidsthed. Bortset fra at nu er der millioner af individer, der står frem og modsiger deres regering og er ikke sådan at lade sig kontrollere. Der foregår stadigvæk livideringer i form af latterliggørelse af budskaber uden at have undersøgt omstændighederne selv og også i form af regulært drab.
Men antallet er så stort, at man ikke kan likvidere dem alle, plus at informationsspredningen via nettet er for stor en mundfuld for mørket at bremse.
Så nationernes mikrokosmos altså de enkelte indbyggere er i dag meget mere engageret og meget mere bevidste om det, de sender ud....for det kommer jo som bekendt tifold igen.
Det begynder at gå op for folk, at der er noget ruskragende galt med det samfund, vi via vores tavse samtykke bakker op om. Folk oplever i større og større stil samvittighedskvaler i mikrokosmos om deres usande og uægte adfærd overfor deres medvæsener. Ganske som Martinus har beskrevet, det ville komme til at foregå.
Hvert enkelt individ må selv opsøge den relevante viden om den globale magtstruktur, og den udviklingsretning den fælles menneskelige bevidsthed indtager i øjeblikket.....og det er i mine øjne ikke noget at være stolt af.

Man bør af respekt for alle medvæsener være sand i sit udtryk og tydeligt melde ud mht 911, og de konsekvenser dette har affødt. Ellers samtykker man og bakker op om Mørkets Kulmination, hvilket jo præcis også er deres intention.

Og det gør nationernes mikrokosmos på hver deres måde iht udviklingstrin - og fred være med det.

Martinus har beskrevet, at nationernes bevidsthed bygger på dennes mikrokosmos bevidsthed altå de enkelte menneskers bevidsthed. Når flere og flere af disse enkelte mennesker når til den bedvidsthed, at nuværende scenarie ikke kan fortsætte og det er tid til en mere næstekærlig kurs, ja så vil dette tankevæsen spredes til flere og flere, og nationens bevidsthed vil i sidste ende bygge derpå.
Så vi har den nation, vi selv via de demokratiske processer, selv har stemt på. Men hændelserne er stadigvæk de enkelte mennesker i nationens mikrokosmos ansvar.....og det ser jeg, flere og flere begynder at forstå.
Tak for analyserne Martinus!

Her i 911 tråden vil jeg så spørge dig direkte Peter:
Mener du, at hændelserne d.11.sep.2001 er tilstrækkelige til indlede en iflg FN ulovlig invasion af andre nationers medvæsener og påføre dem disse lidelser og dermed frarøve dem deres frie valg?
Mener du, at der er blevet videnskabeligt redegjort for, hvordan 3 stålskyskrabbere indenfor 8 timer kan blive synligt pulveriseret og kollapse, som de gjorde?
Når der ikke i verdenshistorien findes eksempler på en eneste anden stålskyskrabber, der er kollapset pga brand? Og nu 3 på samme dag? Og kun 2 flyvere?
WTC tårnene har tideligere været i brand i meget større stil, men der kollapsede de sørme ikke.
Prøv at betragte et gaskomfur, hvor en meget varmere flamme end en kontorbrand som i WTC, brænder direkte mod bunden af en gryde. Det går da meget godt, gør det ikke?

Så lad os holde fokus på 911 for denne tråd skal eksistere i mange år, fordi den omhandler et helt altafgørende emne ifg Martinus - mørkets verdensgenløsning som en yderst profund impuls til den fælles menneskelige bevidsthed, vores makrokosmos.

"Den fulde forståelse af livets højeste analyser og dermed oplevelsen af den højeste sandhed kan umuligt tilegnes ved blot og bar læsning af analyserne. Den kommer udelukkende kun ved at leve dem."
Livets Bog 4, stk. 1062

Burn brightly without burning out....

De bedste hilsner fra Plys


 
Lagt op : 30/05/2009 13:59
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Plys wrote:
Martinus beskriver, at nationerne/regeringerne er de sidste instanser til at skifte bevidsthed, fordi de bygger på befolkningens bevidsthed. Vi har de regeringer, vi på nuværende tidspunkt er rede til - vi har jo selv valgt dem.

Det er op til hver enkelt selv at indhente viden og data og efterprøve det - det er hele essensen med de kosmiske analyser.

Hej Plys

Tak for et lærerigt indlæg. Dejligt at du er så god til at sætte tingene i relation til Martinus.

Martinus beskriver jo ondskaben (det ubehagelige gode) og for mig er det vigtigt at være opmærksom på denne ondskab. Det er blandt andet noget af det jeg sætter pris på ved Martinus frem for mange andre at de mere åndelige retninger, som nærmest ser sig blindt på alt det gode uden at forholde sig til det dræbende princip som vi er på vej væk fra, men hvor vi fortsat har lang vej igen.

Magt er det dræbende princip, mens frihed er næstekærligheden og fællesprincippet. Dette er noget som mange mennesker slet ikke forstår endnu. De tror at vi skal give mere magt til "fællesskabet", så denne magtfaktor kan sørge for at der ikke sker så mange onde ting, men dette er jo i enhver henseende en frihedsberøvelse for den enkelte som bliver "fortalt" hvordan de skal være og leve, hvilket står i skarp modsætning til kosmologien, hvor vi alle netop er som vi er og ikke kan være anderledes her og nu. Vi skal jo netop tilgive alle for at vi er som vi er - ikke tvinge nogen til at være på en for dem unaturlig måde.

I vores medier (som jo i høj grad er ledet af det dræbende princip, profit og magt) får vi at vide at denne magt bliver brugt i det "godes" tjeneste og den kun vil blive brugt i yderste nødstilfælde f.eks til at stoppe nogle forfærdelige muslimske mordere der kun vil os det værste (dvs "de andre", et fjendebillede som ikke er reelt). Men det er jo bare ikke sandt. Mediernes interesse er jo ikke at give folk sandheden. Medierne eksisterer for at tjene penge til deres ejere og vil lige som alle andre "corporations" gå langt forbi det vi almindelige mennesker ser som moralsk korrekt for at opnå penge og magt. Det giver jo sig selv at vi som udgangspunkt må tage alt hvad der kommer derfra som en repræsentation af det dyriske princip.

Mange forstår ikke at det samme gælder for alle organisationer. Organisationer er jo på en måde det modsatte af frihed. Det er en ensretning og dermed tages en del af individualiteten fra den enkelte. Det er jo ikke tilfældigt at alle store verdensgenløsere og tænkere netop har undgået at organisere deres kærlige budskaber (Martinus inklusiv). Fordi kærlighed er kun ægte når den er fri og individuel.

Som udgangspunkt må den mest rimelige antagelse om enhver organisation være at den er styret af det dyriske princip. Der er måske enkelte undtagelser, men næsten alle organisationer er styret af magt, da man kun kommer til tops hvis man er en magtperson. Det gælder vores politiske partier, vores regeringer og stater, alle firmaer og banker og også alle velgørende organisationer. Findes der en eneste af disse hvor der ikke foregår en magtkamp i toppen? Ved vi reelt noget som helst om hvad der foregår i toppen af disse organisationer? Vi tror vi ved en masse, men det er jo kun "viden" vi har fået fra de selv samme organisationer. Reelt ved vi ingenting om dette, og det vi tror vi ved, ved vi kun fordi de synes vi skal vide det. Når vi så samtidig gennem kosmologien kan analysere os frem til at dem der er eksperter i at tiltrække sig magt nødvendigvis må være drevet af det dyriske princip, så følger det at dem der sidder på toppen af disse organisationer ikke arbejder for fællesinteressen og næstekærligheden.

Det er således ikke så svært at se at det er meget sandsynligt at vores ledere ville kunne finde på - eller lige frem ville synes det var en god handling - at udføre 911. Kosmologien understøtter dette, hvis man stiller sig højt på tinderne og ser ned over landskabet uden frygt og uden forudindtagenhed. Det er videnskabelig logik og det understøttes af historien som viser at alle magtbaserede samfund gennem tiderne har arbejdet for det dyriske princip uanset hvad det lykkedes dem at bilde befolkningerne ind i en periode.

Når man tager dette første skridt op mod udsigtspunktet, så kan man begynde at se på beviserne på en objektiv, videnskabelig måde og først der er man modtagelig for disse beviser. Mange har gjort dette omkring 911 og beviserne er klare og entydige. Denne drabshandling mod menneskeheden blev ikke udført at 19 muslimer.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 30/05/2009 14:19
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Selv tak for et lærerigt indlæg Lars!

Jeg er helt enig i din brug af de kosmiske analyser.
Jeg vil gerne opfordre alle til at læse artiklen Et internationalt verdensrige under skabelse i Kosmos 2008 nr 10 side 291, fordi Martinus her ganske præcist beskriver essensen af denne tråd. Det er et uddrag af et foredrag afholdt på Instituttet 11. og 12. okt 1948 kun få måneder inden dåben af Verdenserklæringen for Menneskerettigheder.

Tillad mig i Martinus ånd at vende mit udsagn lidt på hovedet, men her i artiklen er Martinus ganske enig i de forhold, du beskriver så godt ... he he, og tak for det:-)

Kosmos 2008 nr 10 side 292

4. Krigscellerne inden for de religiøse og politiske partier
En sådan hypotese eller formodning kan ved suggestiv påvirkning fra viljestærke personer blive opfattet som absolut virkelighed. Sådanne suggererede tilhængere af formodninger tror indtil fanatisme, at deres ide rummer den absolutte sandhed og derfor må være det eneste saliggørende. Dette bevirker igen en tilsvarende fanatisk intolerance imod de væsener, der ikke kan lade sig suggerere til at opfatte den nævnte formodning eller hypotese som virkelighed. Og så er ideens tilhænger blevet til en krigscelle i stedet for en fredscelle blandt menneskehedens millioner. Vi ser, at denne misere i en altovervældende grad gør sig gældende lige så godt indenfor de religiøse som de politiske bevægelser. Når en sådan sekt eller et politisk parti hovedsageligt består af sådanne krigsceller, må det nødvendigvis resultere i en samfundstilstand som den, menneskeheden sukker og stønner under.

5. At være frigjort af alle menneskelige suggestioner og påvirkninger
Ethvert menneske, der virkeligt vil gøre sig håb om at se den virkelige mening hinsides alt det jordmenneskelige mørke og kaos, som gør sig gældende, må først og fremmest søge ud af dalen og op på højderne, så han eller hun kan se ud over de indskrænkninger og horrisontale spærringer, som dalen afstedkommer.
Forskeren må først og fremmest gøre sig fri af sin sekts eller sit partis suggestive påvirkning og de her påståede sandheder og dogmer og stille sig fri og åben for enhver nøgtern forskning.
Kun i kraft af en sådan frigjorthed vil han kunne gøre sig håb om at komme til at se bag forhænget, hvor den virkelige guddommelige plan ligger åbenlys tilgængelig. At befinde sig på mentale højder vil altså sige det somme som, at man er frigjort af alle menneskelige suggestioner og påvirkninger, således at der ikke mere er horisontale spærringer.
Man kan nu se ud over alle menneskelige påfund, vildfarelser og overtro.

Yderligere vil jeg tilføje, at du rammer hovedet på sømmet, fordi de dyriske sjæle i den globale magtstruktur synes jo ifg deres perspektiv, at det dræbende princip er helt kanon, for det tjener jo deres verdensopfattelse. Dermed synes de jo ikke selv de er onde, bare rigtig dyrisk drevede sårede flygtninge mellem to riger.....selvom det nok ikke er sådan, de betragter sig selv:-)

For den fælles menneskelige bevidsthed er det helt afgjort af det ubehagelige gode - et ubehageligt gode i den form at det viser alle andre det diametralt modsatte af universets love.
For som Martinus siger, så kan man ikke genkende lyset, før man har oplevet mørket - hvilket jo er hele ideen med, at vi er inkarneret her på jorden i denne tid.
Så et stort tak til Mørkets Kulmination for al den indsigt og visdom, deres praksis beriger os med!

Meeen nu er det slut, vi er ved at være mætte og har efterhånden fattet budskabet.

Så hermed en åben invitation til alle der vil med på vejen mod højere moralsk indsigt.

Som den forrygende åndsforsker Piet Hein har udtrykt det:
" Den, der svinger uvant hammer, egen finger ofte rammer"

De bedste hilsner fra Plys


 
Lagt op : 30/05/2009 15:00
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 
Lars1 wrote:
Når man tager dette første skridt op mod udsigtspunktet, så kan man begynde at se på beviserne på en objektiv, videnskabelig måde og først der er man modtagelig for disse beviser. Mange har gjort dette omkring 911 og beviserne er klare og entydige. Denne drabshandling mod menneskeheden blev ikke udført at 19 muslimer.

Hej Lars

Der er mange som vil hævde det modsatte,  så konklusionen er ikke så klar, som du gør det til....Ooog jo, jeg har læst argumenterne bag jeres teori om hvorfor det ikke kan lade sig gøre at kun 19 personer stod bag.

Men det er interessant hvad vi mennesker forestiller os, og hvor forskellige vi er i vores opfattelser :) Måske er der lige så mange opfattelser som der er levende væsner. Et argument der i hvertfald kan udledes af kosmologien

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 30/05/2009 15:13
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej Kenneth

Jeg er nysgerrig over hvorfor du egentlig deltager i denne tråd. Du har ikke sat noget i relation til Martinus og du har ikke fremkommet med et argument for eller mod de to konspirationsterorier der bliver diskuteret.

Jeg forstår det også sådan at du ikke har brugt tid på at sætte dig ind i nogen af de to teorier.

Jeg er sikker på at du har et ønske om at bidrage, jeg forstår bare ikke hvad dit bidrag er? Det ville glæde mig at høre dit svar så jeg kan forstå dine indlæg bedre.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 30/05/2009 15:21
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 

Hej Lars

Det kan du læse i mine indlæg ;)

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 30/05/2009 15:23
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Plys wrote:
Meeen nu er det slut, vi er ved at være mætte og har efterhånden fattet budskabet.

Hej Plys

Vi kan sikkert sagtens blive enige om at fred er det fedeste herinde, men når det kommer til handling i stort som i småt, er holdningen ikke lige så tydelig (ved jeg fra mig selv).

Ikke en gang i den vestlige verden, hvor vi fremhæver os selv som fredens vogtere, kan vi endnu sige os fri for den dyriske mentalitet, der for tiden kulminerer som djævlebevidsthed. Det viser vores krigshandlinger, kødspisning og såmænd også de konspirationer, som vi måske ligger under for. I de arabiske lande og i Afrika er den dyriske mentalitet endda endnu mere udtalt.

Så selvom vi har idealerne i orden på Martinus Forum, har vi og de øvrige individer, som udgør menneskeheden, et pænt stykke vej igen. Men der er heldigvis ingen grund til at lade sig gribe af angst eller sortsyn af den grund. For vi befinder os så tæt ved mæthedpunktet i vores udvikling fra det, Martinus kalder "det dræbende princip", frem mod den altfavnende næstekærlighed som fødes ud af det mørke, som vi er ved at væmmes ved.

Netop fordi vores kærlighedsudvikling er et resultat af den modstand, vi skaber for os selv ved at udløse drab og grådighed, bliver vi også nødt til at erkende, at vi ikke kan undvære disse mørkets redskaber. Hverken som menneskehed eller som individer. For mange - specielt mennesker uden kendskab til kosmologien - er det selvfølgelig noget af en kamel at skulle sluge.

Vi bliver nødt til at acceptere, at der stadig vil være en del individer her på kloden, der har lidelseserfaringer og lidelsesudløsninger til gode. Det kan fx komme til udtryk gennem naturkatastrofer, epidemier, finanskrak, regeringsovergreb og virkelige såvel som konspiratoriske terrorangreb. Det er ikke kun fattige i ulande, der skal have lov at begå fejltagelser og gøre erfaringer. Det gælder sørme også politikere og finansfyrster, organisationer og offentlige instanser.

Men uanset hvad, vil de kun være midlertidige detaljer på vejen mod det kærlighedsbillede, som guddommen er ved at tegne i vores bevidsthed og i vores makrovæsens bevidsthed. Så lad os dog give gud fred til at gøre sit arbejde færdigt, inden vi begynder at anmelde det - i mellemtiden kan vi jo øve os på vores egne kærlighedskunstneriske færdigheder...;)

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 30/05/2009 15:43
 jc
(@jc)
Indlæg: 860
Medlem
 

J

 

 


 
Lagt op : 30/05/2009 15:54
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Plys wrote:
Yderligere vil jeg tilføje, at du rammer hovedet på sømmet, fordi de dyriske sjæle i den globale magtstruktur synes jo ifg deres perspektiv, at det dræbende princip er helt kanon, for det tjener jo deres verdensopfattelse. Dermed synes de jo ikke selv de er onde, bare rigtig dyrisk drevede sårede flygtninge mellem to riger.....selvom det nok ikke er sådan, de betragter sig selv:-)

Hej Plys

Her er du jo inde på noget rigtig interessant i kosmologien, nemlig det at alle væsener på alle udviklingstrin netop ser deres handling som den mest rigtige. En løve ligger jo ikke vågen om natten og har dårlig samvittighed over at have taget et kid fra dens mor og en dansk viking var jo stolt over sine togter med plyndring, voldtægt og drap ligesom Hitler mente det tjente menneskeheden af frigøre den fra en masse jøder.

Vi kender jo selv dette fra dette forum. Jeg er helt sikker på at vi alle er overbevist om at netop det vi gør må være det mest rigtige (stort set, selvom vi jo også er selvkritiske og ønsker at forbedre os). Hvis vi virkelig syntes at noget andet var mere rigtigt ville vi jo gøre det anderledes.

Min pointe er at der naturligvis er mennesker der er meget lidt udviklet og som jeg tidligere har skrevet vil disse sidde i magtfulde positioner.

Men hvordan tænker et magtmenneske der er meget lidt udviklet. Det tætteste vi kan komme er nok vikingen eller Hitler, hvilket for mange er næsten umuligt at forestille sig, men det er jo logisk og følger af hele udviklingsspiralen i kosmologien.

Et sådan menneske vil betragte alle mennesker der ikke er på samme niveau (i egen forståelse) ikke blot som ubetydelige, men som noget der bør udslettes, noget som ikke fortjener at leve. Tænk på hvordan Hitler kunne udrydde alle disse jøder. De fleste kan ikke lide at gå ind i denne tanke fordi den virker så ubehagelig, når man har en normal moral. Et andet eksempel er mennesker der arbejder med rotteforsøg, hvor disse mennesker jo sover fint om natten efter de har indpodet kræft e.l. i en lille sød rotte. Vi ser ikke i dag mennesker sige eller gøre sådanne ting ved andre mennesker, men det betyder jo ikke at det ikke eksisterer. Eller rettere vi tror fint på at nogle onde muslimer kunne finde på det men det ligger helt udenfor den kasse vi lever i overhovedet at forestille os at der er tilsvarende mennesker i vores del af verden.

For mig virker det fuldstændig logisk at de mørkeste mennesker findes i den vestlige verden, hvor pengesystemet fungerer på en måde som tilstadighed udsulter store dele af jordklodens befolkninger, godt understøttet af stater, regeringer, medier og internationale organisationer. Det er i vesten magten findes i dag, så hvorfor skulle det ikke også være herfra det dræbende princip praktiseres?

Og beviser er der nok af, hvis man åbner øjnene på klem. Men det er ikke rart det man ser, så det virker nemmere at se den anden vej og koncentrere sig om det seneste mord i nyhederne eller alt det man skal nå for at blive klar til i morgen.

Dette at lukke øjnene er jo en fantastisk kærlig selvforsvarsfunktion, som sikrer at man ikke får mere ind end man kan tåle. Der er nu mange mennesker der er blevet klar til at åbne deres øjne og sandheden kommer nu frem med hastige skridt. Det vil nok blive lidt af et chok for mange, men her ved vi jo at Guddommen altid er til for at hjælpe os på vores vej mod alkærligheden, så vi kan trygt se frem mod dette og glæde os til at blive ført frem mod lyset.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 30/05/2009 15:58
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Plys wrote:
Her i 911 tråden vil jeg så spørge dig direkte Peter:
Mener du, at hændelserne d.11.sep.2001 er tilstrækkelige til indlede en iflg FN ulovlig invasion af andre nationers medvæsener og påføre dem disse lidelser og dermed frarøve dem deres frie valg?
Mener du, at der er blevet videnskabeligt redegjort for, hvordan 3 stålskyskrabbere indenfor 8 timer kan blive synligt pulveriseret og kollapse, som de gjorde?
Når der ikke i verdenshistorien findes eksempler på en eneste anden stålskyskrabber, der er kollapset pga brand? Og nu 3 på samme dag? Og kun 2 flyvere?
WTC tårnene har tideligere været i brand i meget større stil, men der kollapsede de sørme ikke.
Prøv at betragte et gaskomfur, hvor en meget varmere flamme end en kontorbrand som i WTC, brænder direkte mod bunden af en gryde. Det går da meget godt, gør det ikke?

Hej Plys

Du spørger, om hændelserne 11. september 2001 var tilstrækkelige til at indlede en ulovlig invasion.
Hertil kan jeg kun svare: Ja, tilsyneladende - for det var jo det, der skete.

Ville jeg have gjort det, hvis jeg havde magten? Næppe. Men nu sidder jeg desværre/heldigvis ikke med samtlige stemmer i dette spæde demokrati, så det må betragtes som et hypotetisk spørgsmål, og den slags giver sig ofte udslag i tankedril, fordi de ikke udgør et realistisk problem og ofte mangler en masse faktorer.

Om det var den ene eller den anden flok lømler, der brugte det ene eller det andet sprængstof, har jeg ingen jordisk chance for at svare på, og jeg synes, at svarene har samme interesse for min åndelige udvikling, som afsnit af tv-serien CSI eller X-Files. Spændende, jo, helt sikkert!

Men helt ærligt - hvad har disse tekniske detaljer med kærlighed at gøre?

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 30/05/2009 16:09
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Peter
Du skriver:
"Du spørger, om hændelserne 11. september 2001 var tilstrækkelige til at indlede en ulovlig invasion.
Hertil kan jeg kun svare: Ja, tilsyneladende - for det var jo det, der skete."

Jo sådan kan man selvfølgeligt også vælge at forstå spørgsmålet, det er dog ikke det, der er essensen af spørgsmålet.
Jeg kunne mere direkte have spurgt:
Er du tilhænger eller modstander af, at vores makrokosmos er involveret i en angrebs krig mod uskyldige medvæsener på falsk baggrund?
Det følte jeg dog lidt for anmasende, og du behøver heller ikke svare, for selvfølgeligt er du imod, ellers tror jeg ikke, du ville færdes herinde.

Mht de tekniske detaljer så er med for at understøtte pointen og inspirere dem, der er lige på vippen til selv at efterforske omstændighederne.

Nu bruger du selv ordet sprængstof, hvilket vel betyder, at du anerkender, at den officielle forklaring er et bedrageri?

At rigge så store bygninger til med sprængstof er ikke lige noget, man gør på en time og heller ikke i ly af nattens mulm og mørke. Derfor har de ansvarlige haft adgang til bygningen med tilladelse fra bygningens overordnede.
At få verdens største luftvåben til pludseligt at blive så gennemhullet, kan kun lade sig gøre, hvis det bliver beordret indenfra.
Dermed skifter scenariet fra terrorhandling til planlagt massemord.

Det er der helt sikkert rigtig mange af de efterladte, der gerne vil have anerkendelse for.

Mht kærlighed så er mine indlæg ment som inspiration til at tage stilling. Og ens holdning er vigtigt tydeligt at melde ud for at hjælpe:

- De 19 personer der står tiltalt for et giganstisk massemord, de ikke har begået. Flere er stadig i live. Prøv lige at forestille dig hvordan, de må have det? De skal natuligvis løsnes fra dette frygteligt negative tankevæsen.

- Alle enkerne fra brandmændene, politifolk, de frivillige hjælpere i det hele taget alle, der omkom 911.
Flere har beskrevet, at de lever i et psyksisk helvede fordi de ikke har fået anerkendelse for deres tab. Deres kære blev myrdet, de døde ikke i en ulykke. At få anerkendelse for sine smerter og lidelser er enormt vigtigt for den menneskelige psyke og udvikling. Det bør man naturligvis hjælpe dem med.

- Dertil kommer alle krigens ofre og efterladne. Deres liv er blevet kørt i sænk på baggrund af en løgn.

- Alle borgerne i de lande der deltager, så de kan slippe ud af deres meddelagtighed.

I det hele taget skal vi gøre op med det dræbende princip og sige tak for nu.

På makrokosmos plan er vores medansvar overfor den fælles bevidsthed at søge retfærdighed og få rettet op på ugerninger. Hvis ikke ugerningerne bliver konfronteret, kan vi jo ikke lære noget af det. Deri har vi en forpligtelse overfor klodevæsenet, fordi den fælles menneskelige bevidsthed jo er mikrokosmos i klodevæsenets livsoplevelse.

Staten Danmark er medskyldig i denne forbrydelse mod menneskeheden, og i nationens mikrokosmos findes os små mennesker, og dermed er både du og jeg medskyldige i massemord.

Den, der tier, samtykker. Så hvis ikke man tydeligt melder fra, gør man sig medskyldig.
Denne proces står i vores Borgerpligter, der kan koges ned til, at du skal behandle andre, som du gerne selv vil behandles. Og det gør vi ikke i øjeblikket, vi er usande og uægte i vores adfærd via vores makrokosmos.
Det hele her har således særdeles meget med næstekærlighed at gøre - overfor os selv, for vor nation - overfor alle medvæsener her på kloden osv.

Med Martinus ord: vil vi være krigsceller eller fredsceller i vores makrokosmos nationen Danmark?
Skal vi præsentere Staten Danmark som krigscelle eller fredscelle i makrokomos på nationsplan?

Jeg mener helt klart, at vi skal være fredsceller, præcis som Martinus råder os til. Og som han siger, skal det efterleves i praksis. Og her kan man starte med at tage stilling og udvise passende respekt for de lidelser en omstændighed omfatter - også selvom det ikke sker lige foran øjnene på os.

Jeg har ikke samvittighed til at være indifferent overfor de lidelser, millioner af mennesker er blevet påført pga af Danmarks handlinger - mit makrokosmos.
Samvittighedskvaler er et negativt tankevæsen, jeg således risikerer at påføre mit mikrokosmos, og det vil jeg ikke gerne.

Og nej ingen af os sidder med magten til alene at ændre det hele. Martinus har derfor beskrevet, at det kommer til at starte i det små i hvert enkelt individ i nationens mikrokosmos altså os mennesker. Hvert enkelte menneske må bevæge sig mod højere bevidsthed og være tydelig sand og ægte i sine handlinger. Når der så er mange nok, så kommer ruller transformationen til glæde for klodevæsenet.
Sådan siger Martinus, at det altid har været, og sådan vil det også fortsætte med at være.
Det er essensen af Det Tredje Testamente.

Vi har på en katastrofeskala for længst overhalet Vietnamkrigen, og det kan vi i vores kærlighed til vores medvæsener ikke tillade os at stille os indifferente overfor. Vi kan overfor kldevæsenet som menneskehed ikke tillade os ikke at lære af vores ugerninger. Derfor må sandheden frem.

Vi er individer i dette makrosmos Staten Danmark, om du vil det eller ej, og der er kun os individer til at lave om på nationens adfærd.

Så min næstekærlighed er ligeså vel møntet på læserne herinde, men i ligeså stor grad på de millioner af medmennesker, der dagligt lever med uskyldig fordømmelse, nedladende og latterliggørende attituder og decideret krig - deres liv er vi også medskyldige i at ødelægge.

Og et niveau højere næstekærlighed møntet på kære Moder Jord.

I det hele taget er der rigtig meget kærlighedsarbejde at tage fat på lige fra os selv til højere bevidsthedsniveauer i makrokosmos.

Menneskeheden skal informeres for at uvidenheden gradvist kan blive reduceret, indtil det såkaldte onde" holder op med at eksistere.

Håber disse tanker kan være læsere til inspiration til at håndtere den uden sammenligning største forbrydelse mod menneskeheden i nyere tid.

De bedste hilsner fra Plys


 
Lagt op : 30/05/2009 17:39
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Plys wrote:
Du skriver:
"Du spørger, om hændelserne 11. september 2001 var tilstrækkelige til at indlede en ulovlig invasion.
Hertil kan jeg kun svare: Ja, tilsyneladende - for det var jo det, der skete."

Jo sådan kan man selvfølgeligt også vælge at forstå spørgsmålet, det er dog ikke det, der er essensen af spørgsmålet.

Nej, det er skam det eneste rigtige svar - jeg har tjekket facitlisten. ;)

Quote:
Er du tilhænger eller modstander af, at vores makrokosmos er involveret i en angrebs krig mod uskyldige medvæsener på falsk baggrund?

Tillad mig svare med Martinus' ord: "Jeg holder med freden".

Quote:
Mht de tekniske detaljer så er med for at understøtte pointen og inspirere dem, der er lige på vippen til selv at efterforske omstændighederne.

Men den slags detaljer og efterforskning har i sig selv intet med åndsvidenskab at gøre. Den slags hører snarere hjemme i et kriminalteknisk forum eller et politisk forum.

Quote:
Nu bruger du selv ordet sprængstof, hvilket vel betyder, at du anerkender, at den officielle forklaring er et bedrageri?

Sprængstof, fly, maskinpistoler, whatever... Det har jeg som nævnt i mit tidligere indlæg ingen jordisk chance for at have nogen fornuftig holdning til. Og jeg har heller ikke noget at bruge oplysningerne til - medmindre jeg vil skrive en spændende bog om emnet, men det har intet med åndsvidenskab at gøre.

Quote:
At rigge så store bygninger til med sprængstof er ikke lige noget, man gør på en time og heller ikke i ly af nattens mulm og mørke. Derfor har de ansvarlige haft adgang til bygningen med tilladelse fra bygningens overordnede.
At få verdens største luftvåben til pludseligt at blive så gennemhullet, kan kun lade sig gøre, hvis det bliver beordret indenfra.
Dermed skifter scenariet fra terrorhandling til planlagt massemord.

Mord er mord, og mordere er mordere, uanset om det er terrorister eller regeringshyrede eller en gal religiøs sekt, og uanset om de har fået lov eller ej, og uanset om det har gjort det på et kvarter eller planlagt det gennem flere år.

Quote:
Det er der helt sikkert rigtig mange af de efterladte, der gerne vil have anerkendelse for.

Og det forstår jeg da godt, at de vil, men set fra et åndsvidenskabeligt perspektiv, så bunder denne frustration jo bl.a. i manglende indsigt i karmaloven og reinkarnation. Der er sikkert også mange af de efterladte, der gerne vil have hævn over gerningsmændene, men skal de det?

Quote:
Mht kærlighed så er mine indlæg ment som inspiration til at tage stilling. Og ens holdning er vigtigt tydeligt at melde ud for at hjælpe:

- De 19 personer der står tiltalt for et giganstisk massemord, de ikke har begået. Flere er stadig i live. Prøv lige at forestille dig hvordan, de må have det? De skal natuligvis løsnes fra dette frygteligt negative tankevæsen.

Det har intet med kærlighed at gøre. Det er fascinationen af action og drama, vil jeg mene, som også Jacob er inde på. Det er selvfølgelig forfærdeligt for de uretmæssigt anklagede, men det er også synd for de rigtige mordere/terrorister/politiske bagmænd, som har en mindst ligeså forfærdelig skæbne i vente.

Quote:
- Alle enkerne fra brandmændene, politifolk, de frivillige hjælpere i det hele taget alle, der omkom 911.
Flere har beskrevet, at de lever i et psyksisk helvede fordi de ikke har fået anerkendelse for deres tab. Deres kære blev myrdet, de døde ikke i en ulykke. At få anerkendelse for sine smerter og lidelser er enormt vigtigt for den menneskelige psyke og udvikling. Det bør man naturligvis hjælpe dem med.

- Dertil kommer alle krigens ofre og efterladne. Deres liv er blevet kørt i sænk på baggrund af en løgn.

Er der nogen, der ikke anerkender deres smerter? Næppe. Men igen - set ud fra en viden om karma og reinkarnation, bygger denne smerte i virkeligheden på manglende forståelse, som de lidende derigennem efterhånden får indsigt i.

Quote:
I det hele taget skal vi gøre op med det dræbende princip og sige tak for nu.

Ja, tak!

Quote:
Staten Danmark er medskyldig i denne forbrydelse mod menneskeheden, og i nationens mikrokosmos findes os små mennesker, og dermed er både du og jeg medskyldige i massemord.

Det er ikke en korrekt antagelse, Plys. Jeg er kun én stemme i makrovæsnet Danmark. Tværtimod arbejder jeg med min fredsholdning og min stemmeseddel for freden og høster karma derefter!

Quote:
Den, der tier, samtykker. Så hvis ikke man tydeligt melder fra, gør man sig medskyldig.

Og tavshed er guld, og krage søger mage, og modsætninger mødes. Vrøvl og misbrug af ordsprog.

Quote:
Med Martinus ord: vil vi være krigsceller eller fredsceller i vores makrokosmos nationen Danmark?
Skal vi præsentere Staten Danmark som krigscelle eller fredscelle i makrokomos på nationsplan?

Jeg mener helt klart, at vi skal være fredsceller, præcis som Martinus råder os til. Og som han siger, skal det efterleves i praksis. Og her kan man starte med at tage stilling og udvise passende respekt for de lidelser en omstændighed omfatter - også selvom det ikke sker lige foran øjnene på os.

Her er jeg for så vidt enig med dig (og Martinus ;)), men jeg er ikke sikker på, at Martinus og jeg er heeeeelt enige med dig i den praktiske udførelse. Men det bliver vi heldigvis... ;D

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 30/05/2009 18:17
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Lars1 wrote:
Tænk på hvordan Hitler kunne udrydde alle disse jøder.

Hej Lars1

Lige en sidebemærkning: Ja, Hitler var en værre én, men vi skal lige huske på, at han ikke var alene om opgaven. Med sig havde han millioner af medsammensvorne, der sammen med ham lod sig "besætte" af den samme idé. En idé, som nazismen i Tyskland bestemt ikke havde eller har patent på. Disse medsammensvorne var mennesker, som havde behov for at udleve en lang række dyriske sider, der i kombination med deres veludviklede intelligens viste sig at være ren djævelskab.

Min pointe er, at denne mørkeudfoldelse, dette ragnarok, er et udviklingstrin alle levende væsner, nationer og folkestammer skal gennemleve eller allerede har fuldført i deres ved frem mod en forståelse af, at det vitterligt betaler sig at gøre det gode.

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 30/05/2009 18:27
 jc
(@jc)
Indlæg: 860
Medlem
 

J

 


 
Lagt op : 30/05/2009 18:55
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Jakob.

Du har nu en helt egen måde at argumentere på, og helt OK at du ikke er seriøs. :)

  Vil dog lige give dig en lignende opgave.

  Find 20-30 argumenter for at dine påstande om at Martinus har sandheden, er forkerte, så vil jeg (måske) begynde at "tro".

  Så begynder det jo (efter dit eget udsagn) at ligne videnskab og reel forskning. ;D

  Kærlige hilsner fra Avatar


 
Lagt op : 30/05/2009 19:12
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
Find 20-30 argumenter for at dine påstande om at Martinus har sandheden, er forkerte, så vil jeg (måske) begynde at "tro".

Hej Avatar

Du ved da godt, at den slags er et udviklingsspørgsmål, og at tro er noget, du kan gøre i kirken. ;) :)
(Jeg tror i øvrigt, at du har læst Jacobs indlæg lidt for hurtigt - prøv lige at læse det igen)...

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 30/05/2009 20:04
 jc
(@jc)
Indlæg: 860
Medlem
 

J


 
Lagt op : 30/05/2009 20:24
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Jakob.

Jo, en forskel kan man vel nok tale om, mellem åndelige og fysiske forhold, det medgiver jeg dig da. :)

Men eftersom jeg jo selv utallige gange har mødt argumentet at Martinus da (overfor de som udtrykker sig således) beviser sine opfattelser, gennem analytiske og logiske tankerækker, så ser jeg alligevel ikke den store forskel, der er mindst lige så megen logik og analyse i konspirationstilhængernes argumenter, som hos Martinus, så hvorfor ikke tage dette lige så seriøst ?

  Kan kun tale for mig selv, (men mener bestemt ikke at have hørt hvad du påstår fra hverken Lars1 eller Plys), der er netop ikke tale om, et ønske om hævn eller straf, kun tale om oplysning i forbindelse med at ændre på samfundsforholdene til det bedre.

  Hvad andre konspirationstilhængere så måtte "forvente" som reaktion på en eventuel "afsløring" kan jeg ikke stå inde for, det er vel heller ikke dig der står inde for Usa s brug af dødsstraf, blot fordi du måske finder den officielle version mere troværdig end konspirationsteorierne.

  Angående "tro",(Petersh) så har jeg den opfattelse at de fleste kosmologer udtrykker sig som om de tror de VED, selv VED jeg at jeg blot tror, kirke eller ej. ;D

  Kærlige hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 30/05/2009 20:38
Side 3 / 11

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: