Hej med jer

Jeg faldt lige over et stykke fra Livets bog 4, hvor Martinus skriver, at vi i fremtiden alle vil få del i den luksus, som de velhavende i dag nyder.

Med det mener Martinus sikkert ikke, at vi alle skal have 4 BMW'er, 3 fladskærmsfjernsyn og svømmepool, men nok bare det, at vi ikke kommer til at mangle noget fremover. Er der noget vi har brug for, vil vi få adgang til det, hvis vi har optjent arbejdstimer nok. Tænk, det er ikke en synd at have "Luksusting", hvis bare man har gjort sig fortjent til det !!

Kh.
Kenneth

Livets bog 4, stk 1323.

1323. Alle livets virkelige goder og behageligheder, som "overklassens" individer alene dominerer med, er blevet kaldt "luksus". Men i virkeligheden er disse foreteelser ikke "luksus" og kan aldrig blive det for den, der flittigt arbejder i samfundets eller sin næstes tjeneste, og vil for det virkeligt arbejdende individ, i absolut forstand, umuligt kunne være "luksus", men er derimod en naturlig foreteelse, som det, såvel som alle samfundets øvrige arbejdende væsener har ret til, men som foreløbig er frarøvet dem igennem det "falske forretningsprincip", efter hvilket deres arbejdsfortjeneste formindskes ved camoufleret "røveri". Hvad er da "luksus"? – Under begrebet "luksus" skjuler sig de ting, de bekvemmeligheder, som ikke er så strengt nødvendige for det daglige liv, at de udgør en livsbetingelse. Men da det ikke er livets mening, at menneskene ikke må nyde fordelene af de bekvemmeligheder eller fuldkommenheder, de selv er i stand til at skabe, kan det således heller ikke være livets mening, at det er "syndigt" at benytte sig af "luksus". Benyttelsen af "luksus" kan absolut kun være lovstridigt der, hvor den fordres og benyttes af "lediggængere", der ikke selv udfører noget som helst nyttigt arbejde, men udelukkende kun snylter på livet, kun lever for at nyde "behagelige tidsfordriv". For væsener, der udelukkende snylter på samfundet, bliver selv de livsvigtige fornødenheder næsten at betragte som "luksus". De udgør jo store behageligheder og bekvemmeligheder, som det autoriserede "falske forretningsprincips" love fritager dem for at have besvær med at tilegne sig. Nej, det der i dag for en "arbejder" eller den store almenhed betragtes som "luksus", vil engang, når tidens fylde er inde, blive daglige, almene selvfølgelige og naturlige bekvemmeligheder. Ja, benytter vi ikke allerede i dag i stor udstrækning ting og genstande som selvfølgelige, der for vore bedsteforældre nærmest var uopnåelig "luksus"? – "Luksus" er således ikke noget, der er "syndigt", men blot toppen af de goder, som efterhånden udvikler sig i samfundet. I første omgang bliver disse goder kun tilgængelige for de væsener, der i samfundsøkonomien udgør den stærkeste part eller financielt set udgør den mest "bevæbnede" magt, hvilket altså vil sige: det "falske forretningsprincips" matadorer.