Hej.

Jeg kan på ingen måde sige at leve efter livslovene, hvis man med det mener, at den kosmiske bevidsthed er lige om hjørnet. Jeg har heller ikke radikalt ændret mit liv. Men mit kendskab til Martinus gør, at jeg er opmærksom på, hvordan jeg lever mit liv, og jeg har det fint med at vide, at den måde jeg lever mit liv på i sidste instans er mit eget ansvar - bliver jeg ramt at en ulykke er det noget jeg selv har været årsag til, og ikke noget som tilfældigvis bare sker. Det er da herligt at vide - jeg mener det er den højeste form for retfærdighed som tænkes kan.

Jeg har masser af laster, som jeg ikke kommer af med i dette liv, og det har jeg det fint med. Ligesom man ikke på en uge kan forandre en utrænet sofadrivert til en veltrænet marathonløber, sådan har jeg det med min egen udvikling. Men samtidig har mit kendskab til Martinus gjort, at jeg er kommet op af sofaen, og er begyndt at træne, og når man kan mærke små fremskridt hele tiden, så er det jo også med til at man fortsætter med denne træning.

  Hej LB7.

Svært at svare på, mener jeg, for livslovene kan vi jo ikke undgå at leve "under", blot er det bevidstheden om disse, der kan opstå, og da vil man nok i de fleste tilfælde pr "automatik" ændre adfærd, når man erkender disse "love".

Og det er nok også individuelt, som det er omkring mange andre "religioner", hvordan man opfatter disse "livslove", og hvilke man så på den baggrund vægter højest, eller ser størst mulighed for udvikling i at fokusere på.

  Personligt mener jeg kun der er en eneste livslov vi kan leve efter, nemlig karmaloven, da de andre "love" ikke kan påvirkes af vores frie vilje, men er fastlagte på forskellige måder, vi blot kan være bevidste om.

  Karmaloven er vel essensen i de 10 bud eller de 2 bud, disse af Jesus blev sammenfattet i, at ære sin "gud", hvilket jo vil sige alt i livet, og at behandle sin næste som sig selv, og det kan man så forsøge efter bedste evne at gøre, i takt med at man bliver bevidst omkring hvor man kunne "forbedre" sig.

  Bevidstheden om reinkarnation, karma og de forskellige energiers virkemåder, vil være befordrende for ens udvikling og også i stor grad nok styre ens handlinger og opfattelser omkring den "fremtid" man, på´baggrund af sine personlige erkendelser, forventer vil udvikle sig, så man "tilrettelægger" sikkert sine egne aktiviteter på basis af kendskab til forskellige åndelige love eller tilstande, men at "leve" efter anden lov, end karmaloven, mener jeg er svært.

  At fokusere og at være opmærksom på forskellige åndelige forhold, kan man dog have stor gavn af, f.eks at optræne bevidsthed omkring sit indre "jeg" (x1) og forsøge at være bevidst om de forskelle der er mellem dette "jegs" ønsker og så det man ender med at gøre, (paulus, det jeg vil gør jeg ikke, men det jeg ikke vil det gør jeg), men sådanne erkendelser tror jeg man helt automatisk kommer til at "leve" efter, i takt med at man opnår forståelsen/bevidstheden omkring disse ting.

  Det primære, mener jeg, for lige det afsnit af "udvikling" vi mennesker befinder os i nu, må være næstekærligheden, altså at leve efter at behandle andre ordentligt, for det er her man med sin frie vilje kan gøre mest i forhold til egen udvikling.

  Som kristen har jeg jo den opfattelse, via Mathæus kap 24, at det for os i nuet er langt mere "udviklende" at gøre noget for andre, end for os selv ( det er jo i sidste ende os selv vi udvikler ved at gøre noget for andre), Jesus siger jo i Kap 24, at skellet mellem at være et får og en buk, går alene på hvilke ting man gjorde/ikke gjorde mod/for sin næste, og Han taler ikke spor om, hvad man har gjort for sig selv, i den forbindelse.

  Så at fokusere på egen udvikling, på den måde at dette kun drejer sig om at samle viden til eget brug for personlig udvikling, det tror jeg ikke er den rette vej, i nuet, medmindre den viden man samler, medfører at man bliver bedre til at behandle/forstå andre, som sig selv. .

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

LB7 wrote:

Men vil du fortælle om din vandring? Hvad har det betydet for dit liv?

Hej LB7

Tre af de mest håndgribelige konsekvenser, som mit møde med "Livets Bog" har fået, er, at jeg ikke længere spiser kød, drikker alkohol eller ryger cigaretter. Cigaretterne havde jeg sikkert droppet uden Martinus' forklaringer til hjælp, men kød og alkohol havde jeg måske stadig indtaget for ikke at være for sær i andres øjne.

Herudover har lært, at "det betaler sig at gøre det gode", som Martinus siger. Og det øver jeg mig så på. Men jeg må erkende, at der stadig er mange fejltagelser at gøre og meget at forstå, før jeg har lært at leve i pagt med kærlighedloven. Jo, mere jeg studerer mig selv, mit liv og livet omkring mig, des mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg egentlig forstår og formår at elske min næste som mig selv.

Men også det er heldigvis helt i pagt med livslovene!

Venlig hilsen

Petersh

Karmaloven lever vi jo alle under - hvis vi er bevisdte derom eller ikke. DTT har gjort mig bevisdt om mit kosmiske gudesønsansvar - men jeg er helt vist ler ikke ensommen i kosmos.  Min skikkelse udvikles i dialog eller samarbejde  med Guddommen eller Forsynnet selv, dvs. min omgivelse, min næste. Vi gi'r og vi får. Karman begynder i tanken!

Min skikkelse er betinget af min mættelse og min sult, og disse ligger til grund for min frie vilje og hvad jeg sår och høster  ifølge karman. Min samvittighed kan jeg kun med fremgang følge hvis ikke min  dybere sult er i konflikt med min samvittighed. Hvis jeg sultner efter det min samvittighed ikke kan tolerere, då blir min samvitteghed dårligt. Hvad hjælper det at jeg lest DTT og fortolker at det  fremholder ting jeg ikke gøre må hvis jeg sultner disse ting alligevel?

DTT har gjort min livsvandring mer bevisdt - og det er godt nok!  Jeg er idag vegetarian og pacifist. Min ufoldkommenhed drejer sig meget om min mentalitet, ikke så meget ydre handling.  Mit temperament har aldrig været særlig hidsigt. Mit ufuldkomne mentalitet mærkes f.eks. i mine sorte tanker om andre  i hjemmelighed og mit åndelige højmod. Så jeg bryder selvfølgelig emod næstekærlighedsloven – men den er jo alligevel gyldig i min tilværelse, ligesom karmaloven! Vi er alle i konflikt med denne lov, kosmos grundtone, vi her i den sekundære zon! Det er Guddommens metode at fornye sin egen og vores mentalitet! Og denne mulighed er jo såre god - ellers ville Gud ha tabt interesset for sig selv og for sit skabende og oplevende for længst!

Hej LB 7!
För mig innebar Martinus verk en dörr till förståelse för livslagarna, som jag upp till dess ej förnimt.
(Detta var i början av 1970-talet.)
På senare tid har jag kunnat uppleva, hur Martinus beskrivningar fint har kompletterats på det "lokala", praktiska planet av utsagor, texter, fraser, insikter av bland andra Byron Katie, Neal Donald Walsch, Gary Zukav, Louise Hay och även de något tidigare verksamma Charles Haanel, Wallace Wattles och Napoleon Hill.

Det har betytt en kontinuerlig fördjupning av livsupplevelsen, en genomgripande förvandlingsprocess och en förnimmelse av ständig närhet till Gud.

Så: jag tackar alla dessa föregångar, pionjärer, "mästare", sakkunniga, "gudasända", "avatarer", "invigda" eller vad vi nu vill kalla dessa; och vad gäller betydelse i stort, så att säga, vad gäller förklaringen av Livet som Helhet, av Gud som Livet och Livet som Gud och förståelsen av vår egen identitet som delaktiga i Guds identitet, är det förvisso Martinus verk som betytt mest för mig.

Tack, käre Martinus!
Och återigen: tack Gud!

Venlig hilsen
gm