Kære Holger
og som storm P. ville ha' sagt; Så er det jo ingen kunst, -
Jeg mener, det Storm P præcis sagde var:
"Kunst, det er det man ikke kan. Hvis man kan det, er det ingen kunst".
Og så tænker jeg, at det måske er forklaringen på, hvorfor der er så meget dårlig kunst.

venlig hilsen
Jan
Er de absolute facit absolute kun for dem der finder dem absolute?
På hvilken måde kan vi undvie den totale relativisme? Eller relativismen den ultimate sandhed?
Der er ikke noget, der er logisk bindende for alle. Det kan der ikke være, for før noget kan være logisk bindende, så må man have evnen til at forstå logikken.
Men fordi, man mangler evnen til at forstå noget, betyder det jo ikke, at det så ikke eksisterer.
Absolutte facitter eksisterer selvfølgelig, og logikken ligeså, og jeg skrev ikke om eksistens eller ikke af disse, men hvis man finder logikken i f.x. absolutte facitter bindende eller ikke. Dette drejer sig mere om ens egne evner at forstå, som du også mener, end om hvad der eksisterer eller ikke i disse facitter, thi man ser hvad man har evner at se. I sig kan vi kun om disse facitter sige at de er "noget, som er", ikke at de er bindende eller ikke bindende. Hvis de er logisk bindende for dem der kan forstå dem, så må det vel være perspektivbetinget at fortolke dem på denne bindende måde. Eller mener du at de er bindende "i sig", også hvis nogen ikke skulle fornemme dem? Hvad vi fornemmer er jo en reaktion mellem de egne energier og omverdens. Eller mener du at nogle reaktioner er de rette ("logikken er bindende") og andre er fejlagtige ("der findes ingen bindende logik")?
Ja, alt har et budskab, bøger, musik, Guds tal i naturen, men hvad vi får ud af det vi erfar, budskab eller ikke budskab, er betinget af tidligere erfaringer. Det findes derfor ingen budskab som er det eneste rette budskab, uden det budskab vi finder er betinget af betrakterens perspektiv og udviklingsniveau. Men udefra DTT ved vi at den som finder et budskab ikke kun i bøger uden i alt hvad man oplever i sin tilværelse, er højere udviklet end den der kun kan finde et budskab i menneskelige produkter og ikke i Guds og naturens tal. Men ingen fortolkning eller oplevelse er i sig forkert thi alt må relateres til enhvers evner at skabe og opleve, d.v.s. til enhvers samlede erfaringer. Ingen oplevelse er forkert men det findes erfaringer på højere og lavere niveau.
Ja, og det findes sandsynligvis et telepatisk internet også!
For enhver eksisterer det man har evne at opleve. I sig eksisterer jo alt!
Alt er relativt i det at alt, alle manifestationer og oplevelser, må forståes gennem at relateres til enhvers erfaringsniveau. "At alt er relativt" er et metapåstand der gælder om påstande om vores oplevelser af og manifestationer i den fysiske verden men skal ikke fortolkes som selvrefererende, thi då rykker det væk grunden for sig selv og bliver selvmodsigende.
Relativt fortolker jeg som at alle manifestationer og oplevelser må relateres til den hvis manifestationer og oplevelser det gælder, dens erfaringsniveau. Det relative er relativt i forhold til den absolutte grund der muliggør relativiteten.
Det findes sandheder i symbolsk form (sande påstande, modeller af tilværelsen) der svarer til enhvers udviklingsniveau men ikke sandheder for alle uanset udviklingstrin. Men så findes også den levende sandhed der udgøres av det evige liv selv.
Er de absolute facit absolute kun for dem der finder dem absolute?
På hvilken måde kan vi undvie den totale relativisme? Eller relativismen den ultimate sandhed?
Der er ikke noget, der er logisk bindende for alle. Det kan der ikke være, for før noget kan være logisk bindende, så må man have evnen til at forstå logikken.
Men fordi, man mangler evnen til at forstå noget, betyder det jo ikke, at det så ikke eksisterer.
Absolutte facitter eksisterer selvfølgelig, og logikken ligeså, og jeg skrev ikke om eksistens eller ikke af disse, men hvis man finder logikken i f.x. absolutte facitter bindende eller ikke. Dette drejer sig mere om ens egne evner at forstå, som du også mener, end om hvad der eksisterer eller ikke i disse facitter, thi man ser hvad man har evner at se. I sig kan vi kun om disse facitter sige at de er "noget, som er", ikke at de er bindende eller ikke bindende. Hvis de er logisk bindende for dem der kan forstå dem, så må det vel være perspektivbetinget at fortolke dem på denne bindende måde. Eller mener du at de er bindende "i sig", også hvis nogen ikke skulle fornemme dem? Hvad vi fornemmer er jo en reaktion mellem de egne energier og omverdens. Eller mener du at nogle reaktioner er de rette ("logikken er bindende") og andre er fejlagtige ("der findes ingen bindende logik")?
Hvis du med "logisk bindende" mener, evnen til at forstå, at de evige love eksisterer og fungerer, som de gør, så de jo først logisk bindende, når man besidder tilstrækkelig erfaring til at kunne forstå, at det forholder sig sådan.
Men lovene virker jo uanset om man kender til dem eller ej. Derfor må man høste konsekvenserne af ikke at overholde lovene, selv om man ikke kender dem. På samme måde som, hvis man putter salt i sin kaffe, fordi man tror saltet er sukker, så bliver kaffen alligevel salt og ikke sød.
Hvis man ikke kender de evige love, må man nødvendigvis komme til at overtræde dem. Men ved at overtræde dem, kommer man til at opleve konsekvenserne af dem, og derved kommer man før eller senere til at lære dem at kende, så man kan forholde sig bevidst til dem og dermed komme til at overholde dem.
venlig hilsen
Jan
Jeg har fået svar fra Søren Jensen (info'mailen var videresendt til ham og han har så svaret, og vi må meget gerne anvende citater fra de hjemmesider som Fonden Det Tredie Testamente har med at gøre:
http://www.martinus-on-tour.info/index.php
http://www.thirdtestament.com/
http://www.thirdtestament.com/web/phorum/index.php
Jeg tillader mig her at gengive noget af svaret:
Overskrift: "Bare kør på ..."
& Mailtekst: "...det er jo heller ikke alle der har de samme muligheder (og tid) til at undersøge disse detaljer, det er ikke så mange der orker læse flere tusinde sider for at få overblik. Vores fælles hjemmeside og brochurer er netop tænkt som en gave, en hjælp så folk hurtigt kan skaffe sig overblik over værket og dets vigtigste analyser."
Og personligt vil jeg tilføje, at svaret i høj grad afspejler min holdning til god forskerånd. Og jeg er ikke er sekund i tvivl om, at hvis folk først er blevet sultne, så skal de nok gå i gang med originaludgivelserne, når de er klar til det. Men, det er selvfølgelig en anden tråds opgave at diskutere det. 
KnuSøs
Er de absolute facit absolute kun for dem der finder dem absolute?
På hvilken måde kan vi undvie den totale relativisme? Eller relativismen den ultimate sandhed?
Der er ikke noget, der er logisk bindende for alle. Det kan der ikke være, for før noget kan være logisk bindende, så må man have evnen til at forstå logikken.
Men fordi, man mangler evnen til at forstå noget, betyder det jo ikke, at det så ikke eksisterer.
Absolutte facitter eksisterer selvfølgelig, og logikken ligeså, og jeg skrev ikke om eksistens eller ikke af disse, men hvis man finder logikken i f.x. absolutte facitter bindende eller ikke. Dette drejer sig mere om ens egne evner at forstå, som du også mener, end om hvad der eksisterer eller ikke i disse facitter, thi man ser hvad man har evner at se. I sig kan vi kun om disse facitter sige at de er "noget, som er", ikke at de er bindende eller ikke bindende. Hvis de er logisk bindende for dem der kan forstå dem, så må det vel være perspektivbetinget at fortolke dem på denne bindende måde. Eller mener du at de er bindende "i sig", også hvis nogen ikke skulle fornemme dem? Hvad vi fornemmer er jo en reaktion mellem de egne energier og omverdens. Eller mener du at nogle reaktioner er de rette ("logikken er bindende") og andre er fejlagtige ("der findes ingen bindende logik")?
Hvis du med "logisk bindende" mener, evnen til at forstå, at de evige love eksisterer og fungerer, som de gør, så de jo først logisk bindende, når man besidder tilstrækkelig erfaring til at kunne forstå, at det forholder sig sådan.
Men lovene virker jo uanset om man kender til dem eller ej. Derfor må man høste konsekvenserne af ikke at overholde lovene, selv om man ikke kender dem. På samme måde som, hvis man putter salt i sin kaffe, fordi man tror saltet er sukker, så bliver kaffen alligevel salt og ikke sød.
Hvis man ikke kender de evige love, må man nødvendigvis komme til at overtræde dem. Men ved at overtræde dem, kommer man til at opleve konsekvenserne af dem, og derved kommer man før eller senere til at lære dem at kende, så man kan forholde sig bevidst til dem og dermed komme til at overholde dem.
venlig hilsen
Jan
Ifølge Martinus er jo alle evige principper og alle love vi har fundet f.x. naturlovene, karmaloven og kausalitetsloven, variationer på logikken, og logik er detsamme som kærlighed. Den symbolske logik vi mennesker har "opfundet" er en jordmenneskelig refleksion af den kosmiske grundlæggende logik eller kærligheden.
Men ifølge logik som en jordmenneskelig tankeopfindelse, er det kun i relationer mellem påstande det er tal om logik. Det gives ingen verdenslogik eller skikkelselogik. Og kausalitet er ikke detsamme som logik, ifølge den materialistiske videnskab. Så erklærer man jo ikke heller hvad der sker i verden med hjælp af formålserklæringer.
Jeg tror imedlertid vi kan opnå de optimale indsigter om verden og dets gang hvis vi kombinerer en kausalitetssyn med en formålssyn på kosmos og hvis vi tager til os Martinus' definition af logik som kosmos' alt bærende og gennemstrålende grundton.