Hej Søs,

Her ved stjernefelt 3 er det jo, at den naturvidenskabelige ateist må sige: Hvor ved du det fra? Hvad er "normale funktioner" og hvad er "deres slutfacit"?

Her er det så, at den, der studerer Martinus' kosmologi, kan begynde at komme med flere analyser om evigheden, reinkarnation, skæbne osv.

Men der vil skeptikeren sige: "Det er ren spekulation. Du opfinder selv en gud bag det hele, fordi du har behov for en gud. Men tingene ser ud til at fungere ganske udmærket uden en gud. Naturvidenskaben har jo netop opnået imponerende resultater UDEN en gud."

Ateisten vil typisk være superoptimistisk på naturvidenskabens vejne, og mene at denne med tiden vil give svar på alle tænkelige problemer.

Ateisten vil også kunne komme med det argument, at når der er to muligheder: (enten findes gud, eller også findes gud ikke), så er det som regel den enkleste, der er den rigtige.

Og her vil ateisten mene, at det er verden uden gud, der er den mest enkle.

Det vil åndsforskeren så ikke give ateisten ret i, fordi åndsforskeren ser nogle logiske brister i ateistens syn.  Fx. at noget ikke kan blive til af ingenting.

Men her vil ateisten sandsynligvis bare mene, at det er åndsforskeren der er indskrænket i sin tankegang. Det er jo igen ikke noget, der kan bevises. Ateisten vil henvise til, at det, der ikke kan naturvidenskabeligt bevises, det kan kun blive en tros-sag.

De logiske argumenter, der ligger hinsides det der kan måles og vejes, som fx. at der ikke kan kommet noget ud af ingenting, vil ateisten afvise som filosofisk spekulation, som ikke kan dokumenteres.

Og ateisten får sin antagelse bestyrket af de mange andre ateistiske forskere i den videnskabelige verden. Det er meget ubekvemt at have et ikke-ateistisk synspunkt i den verden, bl.a. fordi man så er en minoritet.

Det kræver altså bl.a., at man stort set på forhånd er enig med Martinus, før man kan se at logikken i analyserne er rigtig.

venlig hilsen
Jan

JA, godt set - og fra mit krøllede hjørne også ret morsomt!

Ja, med en del af analyserne har du ret. Men jeg er spændt på om nogen, af de ud i kosmologien velbevandrede kloge hoveder, kan komme nærmere en analyse som ud fra et videnskabeligt perspektiv gør analysen verficerbar eller falsificerbar, altså den kan bekræftes eller i den mindste, at den ikke kan påvises som forkert. Og begge dele ville være lige interessant, mener jeg. Omend det nok i højere grad er falsificerings-analyse-perspektivet vi skal analysere ud fra, frem for det der kan verificeres. Altså, jeg tror vi kommer længst med at analysere ud fra hvad der ikke kan modbevises - men lad os nu se, hvad de kloge kommer frem til 

Knusøs

Hej Søs!

Jeg skriver lidt "skandinavisk"...

Sansyneligvis er der så, at Martinus analyser ikke kan falsifieres, analyserne ingår i en helhed som i sig selv er komplet, som støtter sig selv "internt" i lighed med andre idesystemer.
De kan, tænker jeg, således med vores ordinære mentale intstrumenter (de kognitive funktionerne) ikke teoretisk falsificeres (el. verificeres.)

Vi (menneskedheden) må så vent lidt... intuitionens gradvise udvikling i vores bevidshed er i arbejde: og så bliver vi gradvis i fas med virkelighedens essence-vibrationer, det vil sige: sanningen.

kærlig hilsen
fra forrige Øst-provinsen Skåne
gm

Jeg tror desværre du har ret. Og jeg kender ikke selv tilstrækkeligt til analyserne til at turde gøre et forsøg  :-X Men der var nogen der udtrykte mod på at forsøge, så jeg har her bare "kridtet" banen op. Og nu venter jeg spændt på ... videnskabsmændene m/k

KnuSøs

Hej Søs,

Super at starte tråden.

Jeg tillod mig at ændre symbolet til en lille version pga. copyright.

Den lille version er meget lille, men jeg ved der er nogle lidt større versioner af de små på vej. Indtil da vil jeg foreslå at man tjekker den store version på martinus.dk .

kh
Lasse

Hej Lasse.
Jeg er ofte af nære venner blevet kaldt katalysatorisk, lad os nu se om jeg i denne sag kan forsætte med at have denne fornemme titel.
Jeg har for to minutter siden sendt mail til info(at)martinus.dk med følgende ordlyd:

*********************'
Kære jer

I forbindelse med aktivitet på Martinusforum.dk har jeg/vi brug for (uden at klikke frem og tilbage) at kunne se på symbolerne i stort format når vi analyserer ud fra dem.

Senest har jeg startet denne tråd: https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=28&topic=1889.0

Jeg havde fra http://www.martinus-on-tour.info hentet det symbol vi havde brug for, for at kunne kigge på mens vi argumenterede og analyserede.

Men Lasse (administrator) mente ikke, at vi måtte bruge symbolet i stort format og har derfor indsat et lille og tilføjet link.

Hvis det skal være sådan, så skal det være sådan.

MEN her http://www.martinus.dk/layout_pages/index.php?lang=dk skriver I følgende: ”For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at symbolerne er omfattet af copyrighten for Martinus' værker og derfor ikke uden særlig tilladelse må kopieres eller gengives på nettet.”

DERFOR tillader jeg mig nu at ansøge om særlig tilladelse til at vi på Martinusforum.dk i tilfælde som beskrevet ovenfor må anvende symbolerne i stor format.

Hvis nej, så må vi jo desværre forsætte med metoden (indsætte lille symbol, for derefter at skulle klikke frem og tilbage når vi vil se detaljer) hvilket JEG i den grad synes er bøvlet og heller ikke seriøs åndsvidenskabelig forskerånd. Men jeg vil selvfølgelig acceptere jeres beslutning, hvad I end måtte komme frem til.

Venlige hilsner
Søs

********************

Jeg venter spændt på svar!
KnuSøs

P.s. Jeg har for god ordens skyld ligeledes sendt en ansøgning til info(at)det-tredie-testamente.info og også bedt om deres tilladelse til at citere fra deres flotte hjemmeside.

Stjernefelt 1: Det er svært at benægte, at vi eksisterer. Dette er facit nr.1 i løsningen af livsmysteriet. Vi udgør et “noget” og ikke et “intet”, vi er til. Det samme gælder for verdensaltet. At benægte dette ville være at benægte vores egen eksistens og oplevelse af verden omkring os. Hvis “intet” var en realitet var der naturligvis ikke brug for en forklaring af livsmysteriet.
****************
Dette kan ikke benegtes. Vi eksisterer. Dette er det eneste facit der ikke logisk kan udsettes for kritik.
*************
Stjernefelt 2: Når vi iagttager vores organisme og verdensaltet, afslører dette “noget” en uendelig række af årsager og virkninger, her symboliseret ved kæden.
*************

Hvorfra ved vi at rækken af årsager og virkninger er uendlig, hvis vi ikke kan overskue den i dets totalitet? Er det et aksiom?
***************
Stjernefelt 3: Kæderne af årsag og virkning afslører logik og planmæssighed. Det ses ligeledes, at vores organisme, øjne, hænder, blodet, muskulaturen, skelettet og væksten fra fosterstadiet til moden tilstand, ja, alle normale funktioner når frem til at opfylde et nyttigt formål eller en plan i deres slutfacit.
*************
Hvorfra ved vi at alle kæder af årsag og virkning afslører logik og planmæssighed, hvis vi ikke kan overskue dem alle? Hvorfra ved vi at alle kæder opfylder et nyttigt formål hvis vi ikke kan overskue dem alle?

***********
Stjernefelt 4: Denne planmæssige skabelse afslører, at der er bevidsthed tilstede. Der er ”noget”, der vælger og styrer skabelsesprocesserne. Hvor der er bevidsthedskræfter tilstede er der også liv.
*************

Hvorfra ved vi att de kosmsiske årsag - virkning-kæder alle er planmæssige, hvis vi ikke kan overskue dem alle? Hvorfra ved vi at der inge undentag findes? Er dette grundet i rationalitet eller empiri? Er det en logisk modsigelse at antage at der nogenstede i uendligheden må findes det mindste uplanmæssighed?

****************
Stjernefelt 5: Planmæssigheden afslørede bevidsthed, bevidstheden afslørede liv, og livet afslørede et oplevende jeg, der tilkendegiver sin eksistens vha. sin bevidsthed og organisme. Tanker og idéskabelse er egenskaber ved levende væsener. Verdensaltet er ligeså levende som os selv.
*************

Se min kommentar till stjernefelt 4!

************************
Stjernefelt 6: Når vi skelner mellem os selv og omgivelsernes årsags og virkningskæder bruger vi ordet “jeg” (den hvide trekant) og “det” (farvelagene). Denne skelnen mellem “jeg” og “det” er det første møde med skaberen eller vores højeste selv.
*************

Vem skelner hvad fra hvad og på hvilken måde? Hvis vi ikke skelner mellem os selve og omgivelsernes årsags- og virkningskæder men ser os som en del av disse, er dette et tegn på ulogisk tenkning? Er det et aksiom og den eneste mulighed at ikke identificere sig som en del af disse kæder? Hvis jeg identificerer mig med min fysiske legme eller min bevisdthed, min mentalitet, er det jo nogen av disse faktorer jeg kalder "jeg", men fra DTT ved vi at dette ikke er "det højeste selv". Martinus forudsetter det som skal bevises.

***

Stjernefelt 7: Det andet og virkelige møde med vores højeste selv sker når vi finder selvet eller Jeget “udenfor” stoffets uendelige årsags og virkningskæder. Organismer er virkninger af forudgående årsager, mens Jeget eksisterer før og efter organismerne.
Selvet er den evige årsagsløse årsag bag det skabte.
En evig oplever af de planmæssige årsager og virkninger; Skaberen.

************
Hvorfra ved jeg at det jag kalder "mit jeg" ikke emanerer fra høj kompleksitetsniveau på de fysiske organismer, som en selvordnende, styrende faktor som emanerer ur et tillstrækkeligt kompliceret fysisk-materiel struktur?

********
Stjernefelt 8: Livet udgør et evigt treenigt princip. Stoffet eller materien, afslørede tænkning, tænkning afslørede en skabeevne, der igen afslørede en skaber. Disse tre principper: skaberen, skabeevnen og det skabte (bevidsthed og materie) kan ikke adskilles uden at alle tre forsvinder. Derfor er alle tre aspekter evige realiteter – de er ikke blevet til ud af intet. Det gælder både for os selv og for verdensaltet.
*************

Evigt er det som findes altid. Altid er detsamme som al tid. Dvs. evigt er det som findes – al tid det findes. Hvis alt er cirkulært må vel evigheden også være det. Evigheden ender hvor den begynder, her og nu. Hvad beviser at evigheden er udstrækt i uendlig linear tid. Evigheden er mere af livskvalitet her og nu end uendlig linear tid. Eller er det en ulogisk fortolkning af begrebet evighed? Og hvis alle størrelser rummer uendeligheden må vel alle tidsstørrelser også gøre det… Altså kan evigheden være tidsmæssigt kvantitativt begrenset men ikke for det kvalitativt.

Stjernefelt 9: Verdensaltet og vi selv opfylder nøjagtigt samme kriterier, der gælder for et levende væsen. Naturens skabelsesprocesser er ikke mindre logiske og planmæssige end vores. Alle processer vidner om bevidsthed, og dermed en skabeevne og en skaber. Trekanter (det evige liv) indeni trekanter symboliserer, at verdensaltet er opbygget efter princippet: liv inden i liv. Alle levende væsener er i “Guds billede” dvs. har samme evige eksistens og struktur som Gud selv. Det ”mindre” væsen er afhængig af at få livsrum og natur i det ”store” væsen. Det ”store” væsen er afhængig af væsenerne i det små for at kunne opbygge organismer.  Alle indgår i et fuldkomment samarbejde i vedligeholdelsen af Guds evige og uendelige organisme.
*************
Jeg har vis overblik over mit eget skabende og oplevende, men har jeg overblik over alt der sker kosmos at jeg seriøst kan mene at jag overblikker de hele kosmos så pas att jeg kan påstå at det råder total planmæssighed i det store som i det lille? Hvorfra ved jeg så det? Fra empiri eller fra logisk tænkning? Er det helt ulogisk og forestille sig at det kunne råde uplanmæssighed et eller andet sted i mikro-, mellem- eller makrokosmos?

Stjernefelt 10: Livets oplevelse markeres til evig tid vha. kontraster. Sansning forudsætter kontraster. De fundamentale kontraster er mørke og lys – ondt og godt. Den ene kontrast kan ikke eksistere uden den anden, og derfor bevæger livets oplevelse sig planmæssigt mellem disse modsætninger i form af en uendelig kæde af kredsløb, kosmiske dage og nætter, beskrevet som spiralkredsløb, således fornyes livsoplevelsen.

*************

Hvis livets opelevelse er betinget av kontraster må det dog ikke findes en kontrast til planmæssigheden for at den skulle vare mulig at opleve? Om alt er planmæssigt, på vilken måde kan vi då opleve planmæssigheden om den inge kontraster kan ha?
************************

Stjernefelt 11: Al skabelse udgår fra den årsagsløse årsag, jeget – alle bevægelsers inderste årsag – og virkningerne vender derfor usvigeligt tilbage til dette ophav. Jeget i sig selv, er umanifesteret og derfor ubegrænset og allestedsnærværende. Skæbneloven, vi høster som vi sår, bringer i sit slutfacit alle levende væseners væremåde til at blive til glæde og velsignelse for alt levende.
*************

Hvis der findes uendelige årsag- virken-kæder, hvorfor må der da findes en årsagsløs årsag? Uendelige kæder er jo detsamme som kæder uden begynnelse og uden ende, og då kan der findes nogen første årsag. Findes der en første årsagsløs årsag er kæderne ikke uendelige. Og om al skabelse medfører at vi høster det vi sår, så er vel kæderne ikke uendelige men mere cirkulere? Hvem kan se slutfacit af de kæder vi oplever idag, hvis de er uendelige? Er det ulogisk at antage at de ikke i sit slutfacit bringer til at blive til glæde og velsigensle for alt levende? Hvorfra ved vi det? Fra empiri eller logisk tænkning? Men om kæderne er uendelige ender de jo aldrig og då står der inget slutfacit at finde for disse kæder.

Stjernefelt 12: “Alt er således såre godt”. Vi overlever alle mørke såvel som lyse erfaringer og drager fordel af dem, de er alle lige nødvendige i vores evige vedligeholdelse af livets oplevelse. Alle livets detaljer bliver i deres slutfacit til absolut nytte, glæde og velsignelse for alt og alle. Den eneste vej til denne viden og selvoplevelse af Guddommen er “at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv” og dermed blive ét med verdensaltets grundtone: kærligheden.
*
Men om livets detaljer består af eller er deler af uendeliga årsag-virkenkæder, hvornår når vi slutfacit af disse? Er det muligt? Er slutfacit av uendelige kæder ikke kun muligt om de når et slut?

Imponerende. Respekt!

Jeg tør slet ikke gå igang med en gennemgang som din. Men jeg nyder at læse det. Glæder mig til at andre "går i krig" med din analyse og forsøger at svare.

Jeg blot lige her lave en lille sproglig krølle vedr. din anvendelse af fremmedord.
Fremmedord er i mit perspektiv ok, også dem der ikke anvendes så ofte, men det ville klæde forståeligheden om de mere ualmindelige fremmedord bliver oversat.
Så det vil jeg lige gøre:

Aksiom:
Selvindlysende grundsætning. En påstand som man uden at bevise lægger til grund for noget.
Emanere:
Flyde ud / udstrømme / udstøde / udstede

Det er sgu godt tænkt!

Derudover så er den ovenstående indsatte tekst til stjernefelterne hentet fra martinus-on-tour.info. Og jeg ved ikke om der er i deres skriftlighed er fuld overensstemmelse med originalteksten, eller om der måske findes større eller mindre unøjagtigheder. Men klart at der er barbert en masse fra.

Forøvrigt findes hele den originale symbol-analyse på svensk:
http://www.livetsbog.com/sok.asp?kap=11&type=S&word=Symbol%2011

Og fra Martinus.dk er her den MEGET korte version:

De tolv grundfaciter:
Stjernefelt nr. 1. Noget som er.
Stjernefelt nr. 2. Årsag og virkning.
Stjernefelt nr. 3. Alle skabelsesprocesser er i slutfacit til glæde og velsignelse for alle levende væsener.
Stjernefelt nr. 4. Der er bevidsthed bag alle naturens eller verdensaltets skabelsesprocesser.
Stjernefelt nr. 5. Det levende væsen.
Stjernefelt nr. 6. Jeg og det.
Stjernefelt nr. 7. Jeget eller noget. Den årsagsløse årsag.
Stjernefelt nr. 8. Det treenige princip.
Stjernefelt nr. 9. Væsener inde i væsener. Hovedprincippet i Guddommens legeme.
Stjernefelt nr.10. Det kosmiske spiralkredsløb.
Stjernefelt nr.11. Karma eller skæbneloven.
Stjernefelt nr.12. Mennesket bliver et med Gud og bliver en lysende og varmende sol for medvæsenerne.

Kilde: http://www.martinus.dk/layout_pages/main.php?light=&urltitle=Symbol+32+-+

KnuSøs

I absolut forstand er alting planmæssigt, dette kan opleves indirekte fordi denne planmæssighed sikrer, at man i al evighed kan oplve skiftevis planløshed og planmæssighed.

Men da oplevelsen af planløsheden viser sig kun at være tilsyneladende, da denne oplevelse netop tjener det formål, at kunne opleve planmæssigheden eller lykken, ja, så er alting i absolut forstand netop planmæssigt eller såre godt.

Det er ikke muligt at opleve den absolutte planmæssighed direkte, fordi denne realitet eksisterer hinsides oplevelsesevnen, men det er muligt at opleve resultatet af den og konstatere at den eksisterer, på samme måde som fx. X1, der heller ikke kan opleves, men alligevel - indirekte - konstateres.

venlig hilsen
Jan

Betinget af hvor i kredsløbet vi befinder os fremstår livet som planløst eller planmæssigt. Ved en hvis tidspunkt mener vi at det fremstår som det ene og vid en anden som det andre. Hvordan kan vi vede hvilket facit som er "det rette absolutte kosmiske facit" och hvilket som kun er det relative facit? Er det derfor at uendligheden er 30% planløs og 70 % planmæssig så at planmæssigheden overvejer? Hvis det er 50-50 er det ene facit lige godt som det andre!

Ellers: om helheden kan vi kun sige at den er, ikke noget om planmæssighed og planløshed...

Thi planmæssighedens formål kan jo også vare at kunne opleve planløsheden... og ikke kun det omvendte...

Takk - og takk for dina sproglige erklaringer!

Jeg finder selv spørsmålsvejen mere inspirerende end svarsvejen! Det er den sokratiske metode!

Hej Algotezza,

Det levende væsen urplan er hele tiden at opleve det, der giver mest muligt velvære.

Mørket/ubehaget/"meningsløsheden" fylder mindst, fordi ethvert væsen hele tiden frastødes af det ubehagelige - og tiltrækkes af det behagelige.

Det tilsyneladende planløse ("mørket") kan også virke behageligt i en kortere periode. Men "mørket" er i sin natur selvmorderisk, fordi det, at være forfølger og opnå nydelse på bekostning af andre, er at skære den gren over, man selv sidder på. Det er at undergrave sin egen kommende lykke og velværefølelse.

Derfor fylder mørket mindst. For når det går op for en, at det at plage andre i virkeligeheden er at plage sig selv, så ønsker man at holde op, netop fordi det levende væsen ønsker velvære.

Hvis der var lige så meget lidelse som der var velvære, ville det heller ikke give mening at sige, at universet grundtone er kærlighed. Var der lige meget af begge dele, så måtte universet grundtone være neutral, hvilket ville betyde, at  så ville det levende væsen være ligeglad med om det lider eller ikke lider, men det er det jo netop ikke.

Det er rigtigt, at helhelden - det levende væsen - i sin egennatur, ikke har anden analyse end at det er, men dette "noget, som er" er også noget levende. Og som levende væsen betragtet kan man sige en hel masse om dette evige noget. Og det er det, Martinus bl.a. gør i analyserne.

venlig hilsen
Jan

Så må det betragtes som et aksiom at vi alle som levende væsener  efterstræber velvære, og deraf følger alt andet: vi siger ja til at leve evigt då det er mer behagligt end at leve en kort tid og sidden blive till intet, vi siger ja til kærligheden idet kun den kan garantere et evigt tilværelse, modsatsen hade for længst opløst kosmos,  vi siger ja til en kærlighedsfuld Gud thi modsatsen ville gøre evigheden till en plage og det efterstræber vi ikke! 

Men det faktum at vi efterstræber det ene eller det andre, f.eks. langsiktig velvære og evigt liv, evigt skabende og oplevende,  beviser vel ikke at så er faldet, at det kan opnås, at de er evige fakta? Men det ene gi'er det andre... Er det vores ønsketænkning og forhåbninger som giver kosmos og Gud deres egenskaber?

At leve evigt er ikke underlagt viljen. Man kan ikke vælge livet fra, da livet er evigt. Man kan ikke blive til intet.  Man er nødt til at sige ja til kærligheden, da det er det, man dybest set er. Det er ens inderste identitet, og det er den eneste vej ud af ragnarok eller kulminerende livslede. Men så længe man ikke selv er nået hen til at kulminere i ragnarokket, er man ikke rigtig klar over kærlighedens altoverskyggende betydning. Så har man nok i sig selv.

Hvornår er noget bevist? Det er det jo, hvis man kan indse at tingene forholder sig sådan.

Det er ikke alle, der kan se logikken i analyserne. Det kræver en kombination af logisk sans og en begyndende human evne af en vis standard.

Det er heller ikke alle, der kan se logikken i, at det ikke er godt at være brutal mod sine omgivelser. Det er jo netop derfor, man kan være brutal, fordi man mangler forudsætninger til at forstå konsekvenserne af det, man gør. Man ved ikke, hvad man gør.

Det er heller ikke alle, der forstår matematik eller har evner for det. Har man ikke disse evner kan man jo heller ikke se logikken. Og kan man ikke se logikken, kan man heller ikke forstå matematikken.

På samme måde med de kosmiske analyser, forstår man ikke logikken og kærligheden i disse, så kan de ikke overbevise en om noget som helst.

Men det betyder jo ikke, at der ikke er andre, der godt kan forstå analyserne, ligesom der også er nogen, der kan forstå matematik, selv om der er andre, der ikke forstår det.

venlig hilsen
Jan

Facit et: Det er svært at benægte, at vi eksisterer, altså skaber och oplever noget her og nu. Det er alt vi er garanterede: livet her og nu. Hvis vi lever evigt blir det evige liv altid manifestred i form af livet her og nu, absolut fortolked (ikke realtivt som f.ek.s 2008-02-14 kl. 16:10).

Aksiom et: Noget kan ikke bli til intet.

Precisering af aksiom et: Et eksisterende, d.v.s. skabende og oplevende noget, kan umuligt bli et dødt og ikke-skabende og ikke-oplevende noget, ikke heller et dødt eller absolut ubevisdt, ikke-skabende og ikke-oplevende noget.

Aksiom to: Intet kan ikke bli til noget.

Precisering af aksiom to: Et ikke-skabende og ikke-oplevende dødt eller absolut ubevisdt noget, ikke heller et ikke-skabende og ikke-oplevende, dødt eller absolut ubevisdt intet, kan umuligt bli et skabende og oplevende noget.

Konklusion fra facit et og preciseringerne  af aksiomerne et og: Vi som eksisterer, dvs. skaber og oplever noget her og nu, har altid gjort dette po en eller anden måde og vi vil gøre det for altid.

Aksiom tre: Udformningen av detta evige liv mer i detalje vil, i analogi med innevarende liv her og nu, vare betinget av vore egne ønskninger, evner, handlinger, muligheder og vore relationer og dialoger på alle niveauer med vore omgivelser.

Aksiom fire:   Kun kærligheden kan garantere at de evige liv vi på en måde er "dømt" til, ikke blir et evigt helvete! Derfor er den kosmos' og evighedens grundton!

Dette er godt nok for mig, ja, det er såre godt!

Så gives der heller ikke noget vi kan kalde et logisk bindende eller universelt bevis eller facit, uden alt er betinget av perspektivet. Og Guddommens perspektive indefatter alle perspektiver.

Er de absolute facit absolute kun for dem der finder dem absolute?

På hvilken måde kan vi undvie den totale relativisme? Eller relativismen den ultimate sandhed?

Ok. Lad os se hvad de siger.

God ide

kh
Lasse

Der er ikke noget, der er logisk bindende for alle. Det kan der ikke være, for før noget kan være logisk bindende, så må man have evnen til at forstå logikken.

Men fordi, man mangler evnen til at forstå noget, betyder det jo ikke, at det så ikke eksisterer.

Hvis man ikke kan læse og måske ikke tror på, at der kan stå et budskab i en bog, så betyder det jo heller ikke, at budskabet ikke eksisterer. Det er bare kun tilgængeligt for de, der kan læse.

Ligesom fx. internettet også kun er tilgængeligt for de, der har det nødvendige udstyr til at få adgang til internettet.

Fordi man ikke kan komme på internettet og måske ovenikøbet ikke tror på, det eksisterer, så ændrer det jo ikke på, at internettet rent faktisk eksisterer og andre, der har tilgang til det, kan gøre brug af det.

Alt kan ikke være relativt. Påstanden "alt er relativt" modsiger sig selv. For hvis alt er relativt, så er påstanden "alt er relativt" også relativ, hvilket må betyde, at alt ikke er relativt.

Man kan også spørge, hvad menes med: alt er relativt. Relativt,  i forhold til hvad? Begrebet relativitet giver kun mening hvis det står i forhold til noget som ikke er relativt. På samme måde som enhvert andent forhold kun kan eksisterere, hvis der er en kontrast på hvilket forholdet kan dannes. Begrebet mørke giver kun mening, hvis der findes lys, osv.

Hvis alt er relativt er der ikke nogen sandheder, ingen meninger, ingen hensigter. Men det er jo det modsatte af, hvad livet viser. Der, hvor sundhed eksisterer, er der masser af mening. Medens der, hvor det totale fravær af mening er, der hersker sindsygen.

venlig hilsen
Jan

Kære Jan, og Alle analytikere,

Det er dejlig musik i mine ører, ja, selvfølgelig er 'de' analyserbare, hvis man kan kunsten at analysere dem,
og som storm P. ville ha' sagt; Så er det jo ingen kunst, -

i korthed,

Kærlig hilsen
Holger