Hej Glenn.

Det er altid mindst ondt at dræbe den mindst udviklede livsform. Planterne er så at sige forudbestemt til at blive dræbt, flere steder i dyreriget er drab en livsbetingelse, og for mange dyrearter er det en fordel for deres floks beståen (gruppebevidstheden), at de svage dyr bliver spist af rovdyr. Med hensyn til jordmennesket så er drab ikke længere en nødvendig ting.

Med hensyn til, hvad der er levende, så er det meget enkelt. Man kan ikke forestille sig noget som helst, som ikke er udtryk for et levende væsen. Vor krop er udtryk for et levende væsen, vores organer, en sten, Mount Everest, en kop kaffe osv. Uanset hvad man forestiller sig, så er det udtryk for et levende væsen, der lever i et makrovæsen, og det levende væsen er selv et makrovæsen for andre levende væsener. Selv det mindste atom er udtryk for uendeligt mange forskellige former for levende væsener.

Hej Glen

Som Svend nævner er alt udtrykt som en del af et større væsen og det gælder ikke mindst os.

Noget er nemmere, at forholde sig til end andet som for eksempel en kat der ikke har en egen sjæl men er udtrykt gennem sit gruppevæsen (Arts-deva), for eksempel flammen på en tændstik som bliver manifesteret gennem en ganske lille ild-deva og et stort bjerg der i sit væsen er overskygget (omkranset) af en stor Bjergdeva/mineraldeva og skove på bjerget der er beskyttet af devaer for den specifikke art af fauna`er.

I denne epoke på jorden er der flere arter som for eksempel heste, hunde og katte hvor enkelte individer er ved at trække sig ud af gruppesjælen og derved begynder at udbygge deres egen sjælsflamme og i første omgang vil opbygge et begyndende ego før et egentligt skridt ind i en ny spiral-epoke.

Med hensyn til drab kan man vel sige, at jo større bevidsthed jo mere slår karma igennem.
Principelt må man vel sige at drab er drab, men da vi jo også skal leve og for eksempel udleve gammel karma er der blandt andet, en stor drabskarma fra dyrene til menneskene der skal udlignes og ikke blot fra livet på jorden men også tidligere, så.....

Kh.Pondus

Hei Svend
Jeg ble ikke klokere, fordi det er vår bevissthet som kaller mount everest for en enhet, eller en kopp kaffe. Altså hva er en enhet i mineralrike uavhengig av hva vår bevissthet lager/kaller  en enhet ut av. La oss ta et konkret vesen som tidligere i forrige spiral gjennomgikk all menneskelig erfaring. Er det vesenet en kopp kaffe nå? Eller er det et atom , eller er det spredt ut i all materie og hvis så må det være spredt ut i hele universet. Avgrensningen er spørsmålet, ikke om alt er levende.
Glenn
Fikk ikke lest Pondus sitt innlegg før jeg skrev dette, men jeg ble ikke helt klok av hans innlegg heller. Devaer er vel ikke mineralriket det er ånder, eller?  

Hej Glenn.

Et væsen, der i tidligere spiralrige var "menneske" er klode i denne spiral.

Livet er større end vores bevidsthed. Alt hvad du overhovedet kan forestille dig + uendeligt meget mere er udtryk for et levende væsen. Mount Everest er et levende væsen, ikke fordi du kan afgrænse det, men fordi alt er liv.

Et vesen må vel ha en helt nøyaktig avgrensning?(ellerså svømmer vesener over i hverandre.)hvis everest er et levende vesen, så må Gud vite hvor den nøyaktige grensen går? hvert vesen skal jo ha sitt helt egne karma.
Glenn 

Hej Glenn.

Det er klart, på det fysiske plan har hvert enkelt levende væsen sin egen definerede grænse. Men den fysiske verden er jo kun bunden energi, og energi er bevægelse, så det er spørgsmålet, hvor fast denne grænse er når det kommer til stykket. At du oplever noget i den fysiske verden som "fast" skyldes kun perspektivprincippet.

Som jeg forstå det, er en pakke kaffe en selvstændig livsenhed, hvis du tager en skefuld kaffe fra denne pakke, vil denne skefuld straks udgøre en selvstændig livsenhed - liv inkarnerer alle steder, hvor det overhovedet er muligt. Der findes ingen grænse for liv, alt hvad der kan tænkes er levende - hvad ellers? Kunne man forestille sig noget som er "dødt"? Hvis en pose kaffe er død, hvordan kan jeg så optage den i min egen organisme?

Kære Glenn,

Vi 'optræder' jo hver især som afgrænsede væsener, og afspejler/rummer de forskellige riger i Vor organisme,
på samme måde som vore knogler, tænder, hud og hår udgør Vort mineralrige,
så udgør bjergene Jordens skelet, (< rettet)
(her må Vi huske at saglighedsriget der præsenterer hukommelsesenergien,,, her lever væsenerne i deres egen indre verden, og mineralmaterien er fortættet overskud af ekstaseenergi,)
og sådan er de forskellige riger præsenteret i Vort mikro- mellem- og makro-kosmos,
Vore muskler præsenterer 'Intinkt-energi', (analog til planteriget)  mave-området præsenterer 'Tyngde-energi' (analog til Dyreriget)  
hjerte/lunge-området præsenterer 'Følelses-energi' (analog til det rigtige menneskerige) hjerne/nerve-området præsenterer Intelligenenergien, (visdomsriget) og kønsorganområdet præsenterer Intuitionsenergien, (den guddommelige verden),

et lille overblik,

Kærlig hilsen
Holger

Kaffen kommer fra planteriket og tas derfor opp.  Er en teskje cyanid levende?
I antroposofien er det fysiske dødt i seg selv, men blir belivet av det eteriske i alt levende. Jeg tror også han har sagt at et eneste "jeg" er mer verdifull enn all død fysisk materie i hele universet.
Glenn 

Kære Glenn,

Det er jo helt i overensstemmelse med M.Kosm. der grundlæggende opererer med Livs-siden og Stof-siden, (der jo er bevægelse)
'Det eneste der findes, er Noget, der Dirrigerer noget Bevægelse',

Holger

Hej Glenn.

Martinus beskriver også X1, X2 og X3. Men at sige, at et "jeg" er mere værd end al materie, det mener jeg ikke man kan. Jeg mener ikke man kan adskille tingene. Et "jeg" er intet værd uden materie. Materie kan ikke forekomme uden "jeg" og "jeg" kan ikke forekomme uden materie. I beskrivelsen af faktorerne kan det være nemmere at adskille dem, men de kan ikke eksistere uden hverandre. "X1" er ikke vigtigere end "X3".

Tilføjelse: Nu ser jeg så, at du skriver "fysisk" materie. Den materie jeg henviser til er både åndelig og fysisk materie. Den fysiske materie er den groveste form for materie, men alle former for materier henhører til "X3". Den fysiske materie kan måske siges at være livløs i sig selv, hvis man ser den isoleret, men den kan ikke eksistere uden at være i forbindelse med et levende væsen.

Hej Glenn.

Og en teskefuld Cyanid er også levende - ellers kunne den jo ikke reagere med andre former for materie. Al materie er underkastet forvandling, og forvandling kan kun skyldes livsytringer fra levende væsenere. Den såkaldte "død" kan ikke afstedkomme forandring. Eftersom al livsytring og sansning kun kan være et produkt af bevægelse, må alt der kan sanses være levende.

Et vesen som en fysisk og åndelig materiel stofansamling har relative grenser. I materielle stofansamlinger findes ingen karma, kun neutrale emnesreaktioner. Men disse reaktioner er dirigerede og oplevede af et jeg og i den immaterielle livsoplevelse hos dette jeg fortolkes visse oplevelser som mørk karma og andet som lys karma. Kun den immaterielle livsoplevelse er individuel og tydlig afgrensed, ikke de materielle stofansamlinger. Det er kun det enkelte jeg (livsenhed) der i realiteten kan fortolke emnesreaktionerne den selv er med til at styre og derigennem  opleve som mørk eller lys karma i sin livsoplevelse. Udefra sedt kan vi indirekt førstå det ved hj af sproget men sleds ikke kun ved ren iakttagelse idet lys og mørk karmahøst er perspektivbetingede og som oplevelser individuelle og immaterielle.