Hej Svend.

Hvis "jeg-fornemmelsen" er noget skabt, hvem har så skabt den?

Kan noget skabt eksisterer uden en skaber?

Hvad siger "livets direkte tale" dig, når du kigger dig omkring i dit liv og din hverdag?

"Der findes ingen tænker, kun tanker" (Krisnamurti)

Oplever du, at du har en vis kontrol over dine tanker? Mens du tænker, kan du så bevidst flytte fokus
og tænke på noget andet?.....Hvem gør det?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby.

Jeg er på vej i seng, og vil gå videre i morgen, men jeg vil lige skynde mig at spørge dig, om vi er enige om, at X1 hos Martinus er lig med "jeg-fornemmelsen" og intet andet?

Krishnamurti: "der findes ingen tænker men kun tanker"...

Kanske menar han att tänkaren kun är en tanke?

Tanken kommer före den som tænker:

Krishnamurti: "And a man who will understand the end of sorrow must understand this, must find, must go beyond this duality between the thinker and the thought, the experiencer and the experienced. That is, when there is a division between the observer and the observed, there is time, and therefore there is no ending of sorrow. Then, what is one to do? You understand the question? I see, within myself, the observer is always watching, judging, censoring, accepting, rejecting, disciplining, controlling, shaping. That observer, that thinker, is the result of thought, obviously. Thought is first; not the observer, not the thinker. If there was no thinking at all, there would be no observer, no thinker; then there would only be complete, total attention."

The Book of Life (!), Jiddu Krishnamurti: Observer and Observed

Oversatt till TT-sprog: gudasonen är en tanke i Gudomen? 

Hej Svend

Interessant sammenligning mellem X1 og jeg-fornemmelsen.

Min mening er at det er to helt forskellige ting. Jeg-fornemmelsen vil jeg kalde egoet, hvilket netop et det der holder os væk fra at opleve at alt er ét, pga "duality" som Krishnamurti siger. Ego'et er tænkeren, som er skabt af tanken. Uden tanken, ingen tænker, intet ego - og dermed oplevelsen af at vi alle er ét.

Krishnamurti siger ikke noget om X1 og siger ikke at X1 ikke findes.

Med kærlighed

Lars

Kære Svend, Ejby, MG, og X X X...

Jeg havde 'allerede' som 5-årig fået øje på Jeg'et,
det kom mig i høj grad tilgode da Jeg i mit 30'ste år (1984) spontant havde et kosmisk glimt, da så Jeg, at Jeg'et er det evige uforanderlige faste usynlige punkt/noget, at Jeg er evig, udødelig, og en hel del mere,
en bi-tanke var også, Aha' det er det man kalder Gud, for Jeg kunne se at det er det samme Jeg, der er bag alting, Alle andre, og en videre udledning af denne bi-tanke var, De bliver virkelig overrasket når de selv ser det, her tænkte Jeg særligt på religiøse troende mennesker. (Jeg var nærmest ateist)
Det var 1-2 år senere at Jeg kom til, først kendskab, og senere læste alt hvad der var tilgængeligt af M's materiale, 1½ år's samlet læsning,
i perioden inden mit glimt, havde Jeg set at der ikke er noget der er tilfældigt, samt at Ur-begæret er livets drivkraft, (bag alle begær, dyr, planter)
så selvom Jeg genkendte meget af indholdet, var der dog også noget/meget der var helt nyt,
nemlig særligt grundenergierne og deres indbyrdes sammenhæng, intelligensen havde Jeg dog tidl. gennemskuet, det blev først klart for mig ved læsning af DTT,
men selvom det var/er et overvældende indblik i livet, og Jeg ydmygt kastede mig ud i studierne, så kunne Jeg på visse områder kontrollere det Jeg læste,
og hvis Martinus ikke havde skrevet om den viden som Jeg selv urokkeligt havde erhvervet, så er Jeg overbevist om at Jeg nok ret hurtigt havde lagt bøgerne fra mig,
Jeg var nemlig ikke til bøger, og havde inden da kun læst en håndfuld,
Jeg var dog 'fanget' af sproget fra første færd. Jeg vidste at her var virkeligt noget der var værd at læse.

jeg-fornemmelsen er kun mulig grundet Følelses-energiens iblanding i bevidstheden/intuitionen.

Det er jo når denne urokklige viden bliver til vanebevidsthed, i samklang med andre,
at Jeg-perspektivet bliver til Vi-perspektiv.

Kærlig hilsen
Holger

Hei Svend,

Slik som Martinus fremstiller (med mindre jeg har misforstått)det så er X1, X2 og X3 gjensidig avhengige av hverandre, du kan ikke fjerne en av disse tingene fra hverandre. Det er kun i analysene at man dissekerer disse tre tingene, men i virkeligheten er de uatskillelig. Så Krishnamurti har nok rett at uten tanker ingen jeg, men han glemmer at uten jeget ingen tanker. De er aspekter av det samme.

Jeg har stor glede av youtube, det er mye rart der men mye bra også. Søk på krishnamurti og David Bohm og du finner sansynligvis en 1 times conversation mellom de to. Der diskuterer de nettopp disse tingen, jeget og tankene, hva kom først. Bohm argumenterer for at jeget kom først og Krishnamurti argumenterer for tankene.

Martinus sier jo selv at jeget og tankene og den fysiske verden er alt samme sak. Alt er former for tomhet.

Kære Wrell,

Ja, 'Det Evige noget's' analyse er en tre-enig analyse,
det skabte er 'genialt kamoufleret tomrum',

'I sin kosmiske analyse er Ordet det princip, gennem hvilket al bevidsthed skabes',

I begyndelsen var Ordet,

al begyndelse har med skabelse at gøre, og da skaberen, X1, Jeg'et er evig uforanderlig, er X1  ikke skabelse eller skabe-evne, men til enhver tid bag skabelsen/skabe-evnen,
derfor kom tænkeren ikke først, men 'var der allerede',
og X1, X2, X3, er tre sider af, et evigt funktions-princip,
det levende væsens (noget som er's) evige grundanalyse.

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Svend.

  Personligt ser jeg tingene lidt på samme måde som Holger , Guds x1 er ikke en "personlighed" men "noget som er", eller "ordet"/"tanken", fremfor en personlighed der "tænker tanken".

  Dette "ord" eller denne "tanke" tiltrækker "hvilematerie" (moderenergi) som kan "skabe" det "tanken" består af.(loven om tiltrækning)

  Det er en meget "kompliceret" tanke denne vor "Gud" består af, så derfor bliver det skabte jo også meget "kompliceret" og uendeligt "uoverskueligt", men først når selve moderenergien (hvilematerien) tiltrækkes og manifesterer de forskellige "kombinationer" af de øvrige 6 grundenergier, udskilles der "bevidstheder" der har en egen oplevelse som værende et "jeg", med egen særskilt "personlighed", idet "personligheden" er resultatet af den sammensætning af grundenergier den enkelte "bevidsthed" har.

  Vort (alle levende væseners) fælles "jeg" eller x1 er altså (som jeg oplever det) moderenergien selv, som vi alle har vore "rødder" i, mens vi aldrig som "jeger" vil kunne komme i forbindelse med "Guds" x1, det store samlede "alt" som ikke har en "jeg" oplevelse, da en "jeg" oplevelse kun kan være til stede i "forhold" til noget andet, og da der jo ikke er "noget andet" udenfor Guds "tanke" så mener jeg ikke at Gud selv oplever sig som et "jeg", men blot oplever at "være", ("jeg" er), uden "defination" i forhold til "noget andet".

  Så Krisnamurti har nok mest ret, der findes ikke en tænker, men kun tanker, for vi er jo alle  "Guds" "tanker", manifesteret via moderenergien, i Guds egen "fantasi", og vi oplever jo kun at vi kan "tænke" som selvstændige individer, fordi vi er "adskilte" fra "Gud" og via moderenergien har fået vor egen "personlige" mængde af denne moderenergi, samt vor egen "personlige" kombination af de andre grundenergier, stillet til rådighed, og først når vi har det, kan vi opleve os selv som selvstændige "jeger"/"personligheder".

  Denne "jegoplevelse" kan vi så, som jeg oplever det, få gjort "større", efterhånden som vi "samler" en finere og finere sammensætning af "grundenergierne" i vort eget "selv", men mens "mængden" af moderenergi stiger, så vi med tiden kan opretholde vor jegoplevelse i større og større legemer, indeholdende flere og flere "mindre" jeger, så ændres der ikke spor ved at vi altid oplever os selv som den "samme" personlighed.

  Så længe vi er i denne menneskekrop, er vore tanker jo hovedsageligt begrænsede af at vi kun kan "konkludere" ca 24 gange pr sekund, og dette medfører at vi er i stand til at "følge med" på hvad vi selv "tænker", og "konkluderer" og at vi kan "styre" vore egen hjernes tanker i bestemte retninger.

  Når vi "dør" eller når vi oplever på det åndelige plan, så tænker vi med mange millioner af "konklusioner" i sekundet, og derfor forsvinder vor tidsfornemmelse helt, og vi kan slet ikke "opleve" at vi tænker eller konkluderer (selvom vi gør det, men blot så hurtigt at vi ikke selv "sanser" det), så alt kommer til os som kosmisk "viden" eller som "slutfacitter", alle "mellemregninger" foretager vor "intuition" for os, så hurtigt, at vi slet ikke "sanser" de udføres.

  Vi "forstår" bare eller "ved" bare, og det er jo nok den oplevelse man kalder for følelsen af "alvidenhed", selvom denne oplevelse nok også har sine "begrænsninger" for hvad vi tillades at få lov til at "vide", af "tærskelens vogtere".
  Som vi heller ikke i nuet sanser, at alt vi oplever er "stillbilleder" vi med tankens hastighed materialiserer og dematerialiserer , så vi har en "liniær" oplevelse af tid og rum.

              Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej alle.

  I tilknytning til ovenstående personlige opfattelse fandt jeg lige dette citat fra Livets Bog, som måske kan sætte tingene jeg forsøger at udtrykke, i en bedre "kontekst" med Martinusses egne ord.

  Citat: Disse reaktioner kan dog ikke af makrojeget opfattes som en intelligensmæssig udredning af det enkelte mikrovæsens oplevelse, men derimod som denne oplevelses sammensmeltning med tusinder, ja, millioner af andre medvæseners oplevelser.
Livets Bog 5, stk. 1698.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

X1 for mig er min egen tilstedeværelse i alt jeg skaber og oplever, det noget der gennemsyrer hele min hele tilværelse uden at kunde peges ud som den eller den detalje.