Hej Avater

Ja, da ingen af os har fuld kosmisk bevidsthed, må vi ty til de beskrivelser der forelægger. Vi skal selvfølgelig ikke ureflekteret tage det for gode vare, men hvis vi er interesseret, kan vi lytte til beskrivelserne for at undersøge med os selv om de virker pålidlige. Og Martinus er sikkert ikke den eneste som i gennem tiderne siger at han har haft kosmisk bevidsthed.

Men her er blandt andet hvad han skriver i LB1, stk 259

Det kunne da være herligt, om nogen kunne finde tekster der beskriver andres "kosmiske oplevelser". Der findes eftersigende en hel del i litteraturen.

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth.

Jo, det Martinus siger i dit citat fra ham kan jeg da godt tilslutte mig, men netop det med at det er gennem udviklingen af "sanseorganerne" man får adgang til den kosmiske indsigt, gør det for mig indlysende, at denne kosmiske bevidsthed ikke kan være noget man har "permanenet" eller ikke har, men at den må være noget der er afhængigt af hvilken muligheder for at "sanse" man er begrænset af, således at man, når man dør og man derfor ikke længere begrænses af lige dette legemes sanseorganer, sagtens kan opleve en langt større kosmisk bevidsthed, end vi kan opleve her og nu, uden at man har udviklet /fortjent denne kosmiske bevidsthed, via egen opnåelse af "mere balance" mellem den intellektuelle og den følelsesmæssige pol.

  For mig er der mere tale om, at adgangen til den kosmiske bevidsthed vi i forvejen har, bliver begrænset når vi inkarnerer, så vi kun kan få tilladelse (via tærskelens vogtere) til at rumme de større indsigter under inkarnationerne, i takt med at vi kan "forvalte" disse indsigter, igennem det LEGEME vi bor i, under et givet inkarnationsforløb.

  Vi er her altså ikke for at udvikle kosmisk bevidsthed, (den har vi allerede) men for at udvikle evnen til at kunne beholde/forvalte den kosmiske bevidsthed, mens vi er i en fysisk form/tilstand.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Spændende vinkel, det med at vi oprindeligt har en kosmisk bevidst som begrænses igennem vores inkarnation i den fysiske verden. Dog ved jeg ikke helt om det er rigtigt, men det er muligt...

Jeg ved dog, at vi alle har en bestemt grundenergikombination, som ikke ændres bare fordi vi dør. Vi jordiske mennesker har eksempelvis en latent intuitionsenergi til rådighed, men når vi dør kommer vi igennem alle riger, indtil vi igen kommer "ned" på jorden igen. Når vi passerer intuitionsverdnen kan det da godt være, at vi oplever noget der minder om kosmisk bevidsthed.

Se også symbolet over grundenergiernes kombination

som forklares i Det evige verdensbillede 1

kh.
Kenneth

Emnet 'Kosmisk Bevidshed', er af gode grunde flere steder tidl. behandlet her i MF.
Det er mere end 100 år siden Richard Maurice Burke skrev sin bog, 'Cosmic Conciousness', hvor han behandler 36 historiske personer/tilfælde af 'kosmisk bevidsthed' (kosmiske glimt). I 'Den Intuitive Tanke' 4-binds-værk af John Engelbrecht, er behandlet omkring et par hundrede mere eller mindre kendte personligheder, tænkere vismænd m.v. og Deres lære, (bind 2. har undertitlen, Fra Lao Tse til Martinus)
(det er interessant at Walter russell, ikke er iblandt).
I følge M. er der kun to indtil nu, på Jorden, der har haft permanent kosmisk bevidsthed, samt at mange fx jesu disiple, folængst har opnået 'den store fødsel', og det gælder også for en del af de historiske personer som John Engelbrecht behandler.
(De har så i mellemtiden inkarneret andre steder/kloder)
derudover er der mange kendte og ukendte der har haft kosmiske glimt.
Kosmiske glimt, er et studie for sig, et meget interessant og omfattende emne, måske er det tid/marked/interesse for en opdateret bog om dette særlige emne.
Men under alle omstændigheder, er det noget der er grundigt behandlet, en del forskellige steder i M.s samlede litteratur.

Det er en stor misforståelse at tro at, man automatisk, når man dør, bliver bevidst i sin egen udødelighed og får kosmisk bevidsthed,
fx i en skyttegrav/slagmark, ligger soldater og skyder på modparten, når de så bliver sat ud af spillet, er de stadig optaget af at skyde, og den 'fælles ånd' der så stærkt præger denne forfærdelige sammenkomst, 'Vi er da ikke døde', og fortsætter kampen.
Det var jo derfor M. stillede ind på Koreakrigen, og forsøgte at trænge igennem denne optagethed af krigen, 'tag det nu roligt kære venner, I har fået orlov nu', eller noget i den stil, kan man forestille sig at M. har beroliget Dem med, der har været nemmest at komme i kontakt med.

Der er en meget bred vifte af allehånde beskrivelser og oplevelser af enhver art,
det kan derfor stærkt anbefales at man sætter sig grundigt ind i Martinus lære, om dette særlige område, inden man for alvor kaster sig ud i studiet, sådan at man har en klar forståelse af den mangfoldighed af mere eller mindre mystiske oplevelser, og således ikke forveksler det ene med det andet.

Kærlig hilsen
Holger

Hej Avatar

Martinus har et tydelig svar på dette. Han skriver i DIK:89: "Det er disse evner (kosmiske sanseorganer), der, igjennem menneskets kommende utviklede allkærlighet og den heraf avfødte intuition eller kosmiske sansesætt, skal give mennesket kosmisk bevidsthet."

Vi har altså ikke mer kosmisk bevidshet enn vi har utviklede kosmiske sanseorganer. Det oppnås gjennom en utvikling i allkærlighet.

Vi har ikke automatisk kosmisk bevissthet når vi er på det åndelige plan. Men: vi har en annen bevidsthet enn når vi er i dagsvåken tilstand enn når vi er på det åndelige plan, det er klart.

Jeg ser at Martinus skriver en hel del om bevidstheten i LB1:223-224. Godt at det er varslet regn i dag!

  Hej Oscar og Holger.

  Holger: Det siges jo af Martinus at vi mellem inkarnationerne opholder os i vort eget "paradis", hvor vi oplever alt i "guldkopier" ( formentligt i Det guddommelige rige ), men hvordan skulle vi kunne have sådanne oplevelser der, hvis ikke vi i diskarneret tilstand havde langt større kontakt til den "kosmiske bevidsthed" via vore "sanseorganer" end vi har under den fysiske inkarnations begrænsninger ?

  Det at vi (nogle af os) hænger fast i "skærsilden" lige efter døden, medfører sikkert nok at "begrænsningen" stadigvæk er til stede, men når vi er "helt ovre" på den anden side, så er vor sanseevne og forståelsesevne (tror jeg) langt mere "kosmisk" end vi kan forestille os.

  Oscar: For mit vedkommende er den "kosmiske bevidsthed" ikke nogen "fast størrelse" som man har eller ikke har, den er startende som "glimt" og senere udvikles den til at være en "permanent evne", men den skal "aktiveres" i de forskellige forbindelser man ønsker at bruge den i, så den er ikke "slået til" hele tiden, mens vi er inkarnerede, vi skal fokusere på noget eksakt, før vi kan få indsigt lige omkring dette "eksakte" vi ønsker at vide noget omkring.

  Der er også masser af eksempler på at børn har oplevelser af kosmiske "glimt" men de "vokser" fra disse evner, eller de bliver måske nærmere presset til at "ignorere" den kosmiske kontakt de har, af omgivelserne, så disse evner dør ud eller degenererer igen under inkarnationen.

  Dette antyder også, at vi faktisk har en langt større kosmisk udvikling, end man kan "se" umiddelbart, men at en sådan indsigt kan "hæmmes" og begrænses igen, hvis ens omgivelser ønsker det, og hvis man endnu ikke selv har forstået hvad man oplever og derfor kan fastholde sine egne oplevelser som værende konkrete og virkelige.

  Så jeg mener da at vi har en stor grad af kosmisk bevidsthed allerede inden vi fødes, og også mellem inkarnationerne, men at vi blot ikke kan komme i kontakt med denne "indsigt", så længe vi begrænses af et legeme i hvilket vi ikke endnu har skabt den fornøde "balance", mellem de åndelige sanseorganer (chrakraerne).

  Når meget udviklede "sjæle"! dykker ned i den fysisk tunge materie, for at virke som "ledelys" for os, så "glemmer" disse også hvem de er og hvor de kommer fra, indtil de har fuld kontrol over deres fysiske legemes "antenner" og igen kan huske hvem de er.
  Martinusses indvielse" er for mig at se ikke noget Martinus har opnået i dette liv, men blot en "lukken op" til den kosmiske bevidsthed Martinus i forvejen havde udviklet i sit åndelegeme, men det tog jo alligevel 30 år af Martinusses liv, før han kunne komme i kontakt med sin "fortid" igen, fordi det menneskelegeme han var "presset" ned i, havde sine "begrænsninger" omkring sansningerne via åndelegemets polorganer.

                Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej.

  Via Martinussymbol nr 21, kan man få overblik over den "kontakt" man som inkarneret kan have med de "øvre" verdener, og deri ses at det er muligt at komme i "egenkontakt" direkte med "ånder" der befinder sig (i mine kontekster) i "femte" dimension, så man kan springe over mellemledene (i fjerde dimension).

  Der er mange eksempler på at mennesker har haft kontakt til deres afdøde, og gennem dem fået åndelige "beskeder" med et meget større indsigtsmæssigt indhold, end disse familiemedlemmer kunne give, mens de selv var inkarnerede.
  Derudover fungerer nogle afdøde også som "skytsengle" for dem som er "tilbage" og hvordan skulle de kunne have sådanne "roller" hvis ikke de havde en langt større kosmisk forståelse som disinkarnerede, end de har som inkarnerede ?

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det er jeg enig i. Disinkarnerede væsener har en større kosmisk forståelse.

Denne tråd ansporer meg til å undersøke mere hva kosmisk bevidsthet og kosmiske glimt egentlig er og hvordan vi vokser frem til dette!

Kære Arne,

Du mener en hel masse, blander alt muligt sammen, og vrøvler,
et grundigt og fordomsfrit studie af 'Analyserne', kan bringe Dig overraskende meget klarhed.

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Holger.

  Ja, jeg kunne sikkert komme en smule nærmere en forståelse,  ved selv at udelukke alle andre "impulser" end Martinusses, men det gavner mig jo ikke meget i min nuværende inkarnation, at jeg afskriver hovedparten af min egen forståërlse, for at tage Martinusses til mig.

  Det lyder så let når du siger at man kan få klarhed ved selv at undersøge, men det ville være mere nyttigt at du delte din egen "klarhed" med mig, og andre, og forsøgte at forklare hvilken opfattelse du selv er kommet frem til, i disse spørgsmål, og det går da mere og mere op for mig, at "klarhed" er noiget man skal lede længe efter i Martinussews materiale, og i besvarelserne man får gennem forummet her, da de som har været igennem det "hele" samt igennem meget andet sideløbende (f.eks Per Bruss "x") stadigvæk slet ikke formår at give deres egen "forståelse" videre, ja som Petersh er inde på, jo ikke kan forklare noget han selv ikke forstår ordentligt, og som der er brugt 1000 sider på at forsøge at fremlægge, uden at nogen er særligt enige omkring fortolkningen/forståelsen af disse mange sider.

  Det slår mig også at det i mange henseender slet ikke er Martinus man henviser til, men Per Bruss eller Svend Åge Rossing, eller andre, der ikke personligt har "kosmisk bevidsthed" men som nogle jo mener forklarer "tingene" mere tydeligt end Martinus selv gjorde, og det burde der da nok fokuseres lidt på.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.