Hej Alle.
Jeg funderer lidt over hvorfor mon vi mennesker er i stand til at græde, til forskel fra de fleste andre "dyr" ?
Ikke kun græde af smerte, men af så mange andre ting også.
Vi kan græde af sorg, af vrede, af taknemmelighed, af glæde, af medfølelse, af fællesskabsfølelse, af jalousi, af bitterhed, og selvfølgeligt også med bevidst hensigt, (krokodilletårer). 
Alle disse ting hænger fortrinstvis sammen med vor føleevne, bortset fra krokodilletårerne, som nok er udløst mest af intellektet.
Men hvorfor har vi denne evne?
Hvad tjener den til, rent åndeligt set?
Jeg ved jo fra Martinus at vi er på vej til at blive 2 polede, og derfor er det også dejligt at se , at kvinderne mere og mere bruger deres maskuline sider, tænker intelektuelt og påtager sig maskulinitet i form af selv at ville bruge boremaskinen eller andre ting der førhen var mandens domæne, og dette kan man så kalde tegn på , at kvinderne er på vej til at blive 2 polede.
Vi mænd er også på rette vej, det er nu acceptabelt af vi græder åbentlyst, og ikke længere undertrykker denne trang eller gemmer den væk, og det understøtter jo igen Martinus i hans analyser omkring 2 polethedens udvikling, da det at græde førhen har været set på, som et femenint udtryk, rigtige mænd græder da ikke :o.
Selv syntes jeg det i de fleste forbindelser er dejligt at kunne græde, og jeg oplever det langt overvejende som noget positivt, jeg glæder mig over at kunne græde når jeg når til nye erkendelser, eller af medfølelse, eller af glæde og taknemmelighed, for det viser mig jo, at jeg har udviklet min egen føleevne til et vist stadie, men det er vel ikke alene af den grund vi græder, altså for selv at blive bevidste om hvor vi er rent følelsesmæssigt?
Der ligger mange gange også en "forløsning" i det at kunne græde, så jeg funderer over om der måske i forbindelse med vore tårer sker en "udrensning" af vort sind og legeme, på et rent fysiskt plan ?
Noget som vi som mennesker har behov for, for at rense vort legeme, men som ikke er nødvendigt for dyrene ?
Har nogle af jer tanker eller ideer omkring dette, eller kommentarer, så kan disse måske give mig lidt bedre forståelse for lige dette aspekt af vor sammensætning. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Jeg ikke om Martinus har talt om dette "græde fænomen", men lige som med en orgasme, kunne jeg forestille mig, at det har noget at gøre med de energier der frigøres. For at det så i vores system, påvirker vores nervesystem, for at tjene helt bestemte "opgaver" Hvad de opgaver så kunne være, er så en hel anden ting..
Een ting er sikkert (tror jeg ) er, at det med at græde, har sine helt bestemte formål.
Hej Avatar
Det er et virkeligt godt spørgsmål du stiller. Jeg har også tit tænkt på at det at græde er et fantastisk fænomen, og jeg er også kommet frem til at det må have noget med udviklingen af vores følelseslegeme at gøre. Og mon ikke det er en tilstand, hvor følelseslegemet på en eller anden måde er i overvægt i forhold til intellektet og derfor en slags ubalancetilstand ? Og, ja , det er herligt at drenge og mænd også må have lov til at græde uden skulle føle skam eller lignende. Når jeg hører klassisk musik, hovedsageligt Chopin, så må jeg indrømme, at jeg kan få kuldegysninger (rislen ned af ryggen) og tårer i øjenen. Og det er ikke noget jeg kan styre, det kommer helt af sig selv Ligeledes er der en bestemt scene i filmen Schindlers liste, hvor jeg er helt færdig bagefter.
Herligt med denne poludvikling vi går igennem, og jeg glædes også over, når jeg ser kvinder dyrke den maskuline side i dem selv, fordi det minder mig om, at vores udvikling går mod dobbeltpolethed
kh.
Kenneth
Jeg var ved at tude, da Tom K vandt sin seneste Le Mens sejer 😮
Hej Claus og Kenneth.
Ja, man kan godt undre sig over dette fænomen, og en tanke jeg havde i den forbindelse, var også om det at græde skulle tjene til at opbygge næstekærligheden hos andre med, via medfølelsen.
Men når vi nu i al vor ensomhed, kan sidde og græde foran TV skærmen, eller når vi lytter til musik, så kan dette nok ikke alene være årsagen.
Derfor mine tanker omkring, om der måske var en udrensende effekt via tåreproduktionen også, da man jo mange gange føler forløsning eller lettelse, efter at have grædt ud, men direkte henvisninger til dette har jeg blot endnu ikke mødt hos Martinus.
Og underligt er det vel også at man kan have samme kropsreaktion både af glæde og af sorg.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Heldigvis, kan man mærke forskel på glædestårer og tårer der gør ondt. Begge dele, må være kulminationen på hver af disse føleser.
Hej Claus.
Jeg tror du er inde på noget rigtigt, når du sammenligner det at græde, med en følelsesmæssig "kulmination" som orgasmen er seksuelt set.
Martinus betegner den seksuelle orgasme, som et glimt af Gud, men denne orgasme erm jo reelt set kulminationen af en smertepåvirkning, af de mest følsomme steder vi har på vort legeme, (de erogene zoner).
Derfor kunne det også tænkes at vore tårer opstår når vi nærmer os Gud, enten i store smerter, hvor vort åndelegeme skriger til Gud om hjælp, eller når vi får glimt af Guds kærlighed via følelsesmæssige oplevelser, større end vi kan sætte ord på.
Så det er nok den bedst forklarende udlægning jeg hidtil er stødt på, den du kommer med omkring at det er en kulmination af følelser eller smerter, af forskellige slags, der giver en slags nærhedsoplevelse af vor egen Guddom, som en orgasme gør.
Måske er det også derfor, at man føler sig så "lettet" efterfølgende.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Venner.
En lidt gammel tråd, men da jeg i dag fik inspiration til at skrive nogle ord om tårer, så kunne de måske også passende stå her.
Tårernes perler.
Kan du mærke forløsningens tårer
når du genser en savnet ven,
kan du mærke du lærer om afsavn
om at mangle en del af sig selv.
Kan du mærke afmagtens tårer
kan du mærke at de gør dig vred
kan du mærke du lærer om magten
så du ej mer gør andre fortræd
Kan du mærke de lykkelige tårer
kan du mærke at de gør dig rig
kan du mærke du lærer om livslyst
når du glædes ved børnenes skrig.
Har du mærket medlidenhedens tårer
har du følt de ku springe dit bryst
har du mærket at de vasked sjælen,
noget mørkt blev igen vasket bort.
Åh, jeg elsker jer i mine tårer
for den visdom i giver til mig
for den evne i har til at bære
til mit skib det må lægge til "kaj".
Arne 2009.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Skriv et svar