Hej Jan

Jeg er helt enig i det du skriver her.

Og jeg synes også det passer godt med forummets nuværende regler.

Der hvor jeg synes vi ind imellem går galt er at vi begynder at tale om den der skrev et eller andet og hvorfor han/hun mon skrev dette, om det passer ind, om det hører til forummet, hvad den der skrev det selv har misforstået og hvorfor og en række andre ting.

Hvis vi blot holder os til emnet, så tror jeg det meste af resten vil komme af sig selv. Det kunne måske hjælpe hvis vi alle gjorde lidt mere ud af at oprette emner. Både flere emner, f.eks ved at oprette et nyt emne i stedet for at ændre "retning" under et eksisterende emne. Og også ved at gøre det lidt klarere hvad vi ønsker med en ny tråd, så det er nemmere for andre at respektere emnet.

Er dette ikke netop nogle af de forskelle der er i forhold til studiegrupper? I studiegrupper er der én der tager téten og sætter emnet med forberedelse osv og det tillades normalt heller ikke at gå for lang væk fra emnet eller blive personlige.

Og ligesom i studiegrupperne kunne man sige at hvis man ikke interesserer sig for emnet så kan man bare lade være med at deltage. Det er frit for den enkelte. Det følger så videre at hvis man ikke kan lide de emner der er, så må man selv oprette de emner man ønsker. Det er således ikke tilladt at kritisere de andres emner/tråde.

På denne måde er det således op til os alle sammen at bringe de kosmiske analyser ind i trådene/emnerne. Vi kan alle kun gøre det så godt vi kan og ud fra vores nuværende forståelse af de kosmiske analyser og det må vel netop være det der er formålet med forummet, så vi kan lære af dette og hinanden. Og hvis man ikke har interessen for et givent emne eller ikke har noget at sige, så lader man bare være og lader de andre skrive videre med det input de har lyst til at bidrage med.

Med kærlighed

Lars

Hej Jan,

Jeg skal lige være helt med. Foreslår du at vi forsøger os med nogle videogrupper her på forummet eller filosoferer du over om det kan lade sig gøre?

Jeg er meget enig i de betragtninger. Specielt at kosmologien på en eller anden måde skal være det man forsøger at forstå eller udgangspunktet for ens betragtninger (ok. jeg tillod at skævvride dine ord lidt. Håber det er ok:)).

Ang. en videogruppe tror jeg kun der er en vej at finde ud af om det kan lade sig gøre: Prøv det

kh
Lasse

Hej Lasse,

Nej, det var slet ikke det jeg mente.

Jeg har slet ikke tænkt på, at det kunne forstås sådan. Men det kan jeg godt se nu, at det kunne lyde som det var det, jeg mente.

Nej, jeg mente alene, at det koncept med, at man har et emne, som man relaterer til kosmologien, det fungerer godt i videogrupperne. Og det var det, jeg mente, også skulle ske på forummet.

Jeg synes ikke du skævvrider. Jeg tænker sådan, at man kan vælge et hvilket som helst emne, man gerne vil debattere. Altså frit emne-valg. Men måden man arbejder med emnet på, er ikke (helt) frit. Her må man forsøge at relatere det til analyserne. Altså hvordan kan dette emne forstås i forhold til analyserne?

Ligesom man gør det i videogrupperne. Det var det, jeg mente.

Hvis der er et emne, som ikke er relateret til analyserne, så må man forsøge at gøre det. Ellers har man arbejdet med emnet på en irrelevant måde i forhold til forummets formål.

kh
Jan

Hei Jan
Det lyder fornuftig. Mange ganger er den som har postet et emne , blitt bedt om å relatere dette til de kosmiske analyser. Men den byrden bør tillegges dem som kjenner kosmologien.
Den som postet emnet bør på sin side være åpen for at emnet dreies i kosmologisk retning.
Vh Jostein

Hej Jostein

Det er jeg enig i.

Med kærlighed

Lars

 Hej Venner.

 Ideerne omkring emnebaserede grupper er jo udmærket, men efter selv at have været på Klint og oplevet sådanne grupper, mener jeg nu ikke det er hvad der ville føre til en større indsigt, det ville være basis for nye tilkommeres indførelse i grundtrækkene indenfor kosmologien, men de fleste andre, som i forvejen kender disse "grundregler" ville nok ikke få andet end gentagelser ud af det.

 På baggrund af mine tilknytninger til mange forskellige kristne menigheder, er min oplevelse den, at samme principper for indlæring er gældende også indenfor kosmologien, og det er deri "problemet" ligger.

 Selve materialet er "Guruen" og samtidigt begrænsningen.

 Hvis man optager et givent emne, f.eks havde vi på Klint nogle videoer som oplæg til debatterne, en om operasanger der blev verdenskendt via en sangkonkurance i England, en om en videnskabsmand der sad i en rullestol og forskede i sorte huller, en om en indisk politikers reformatoriske tanker o.s.v. og essencen var at disse blev debatteret efterfølgende som personerne de var, men det de stod for rent teknisk, var der ingen interesse for, altså de sorte huller, eller politikken, eller operasangen var slet ikke essentiel, kun personligheden var, og denne personligheds "opførsel" set i kosmologierns lys.

 Disse personligheder kunne man så debattere omkring, og "veje" deres næstekærlighedsevne o.s.v., men hvad skulle det kunne give af personlig udvikling.

 Grundllæggende blev de derfor ( i mine øjne) kun brugt som "eksempler" til at underbygge Martinuses opfattelser med, og det er da godt med underbyggelser, hvis ellers der er noget at være i tvivl om, men på mig virkede det ret lig andre menigheders måder at finde på ting at fremlægge, som alene er brugbare til at "klappe på ryggen med" , i enighed om at vi forstår "det" og kan se "det", altså en form for selvsuggestion, som ikke fører til mere lærdom, men blot til bekræftigelse overfor hinanden, om at man har fundet "de vise sten" og et "fællesskab" der er enige om at det har man.

 Man kan bekræftige de samme ting på utallige måder, men hvad videre udvikling er der i det, Martinus egne analyser og logiske tanker har jo underbyggelse nok i sig selv.

 Martinuses materriale er for mit vedkommende "kun" grundstenene for en åndsvidenskab, på linie med Einsteins relativitetsteorier, eller pythagoros lov o.s.v., Martinus har givet os rammerne for hele verdensaltet, men ikke udspecificeret detaljerne, dem vidste han da udmærket at vi selv via videnskaben og egen udvikling af kosmisk bevidsthed nok skuklle finde og uddybe hen af vejen.

 Nu er vi så langt i egen udvikling, at det at debattere Martinuses grundtræk for udviklingen, svarer til (i mine øjne) stadigvæk at debattere Einsteins relationsteori, og at forsøge at finde bekræftigelser på denne.

 Starter man derfor et emne , om nanoteknik, eller sorte huller, eller kvantefysik, eller lysets bevægelser i tid og rum, så vil der ingen lærdom fremkomme, hvis man så blot skulle forsøge at relatere disse emner til Einsteins relationsteorier, eller phytagoros love og formler, disse ting er blot grundlæggende, og er forlængst "overhalet" af videre udvikling, de var gode som  basis for en "igangsættelse"  af videre forskning, men fastholder man at man kun vil debatere ting der kan sættes i direkte sammenhæng, med sådanne fysiske grundlove, så holder man jo blot sin egen udvikling tilbage.

 For mig er åndsvidenskaben ikke noget "fast" og "afgrænset", videnskab er noget der skaber viden, og ikke noget der blot fokuserer på den viden man har fundet, og fastlåser sig i denne.

 Derfor kan en åndsvidenskab ikke udvikle sig, hvis den ikke vil udvide sine områder og optage nye ideer og udspecificeringer af detaljer, men kun vil rumme sine egne og helt tydeligt afgrænsede, fundne sandheder.

 Da bliver den blot til et "koncept", som da ganske rigtigt indeholder sandheder, men som ikke udvides med nye sandheder, og derfor ikke kan betegnes som en videnskab, for der sker ingen udvikling af materialet.

 Der bliver ikke skabt ny viden, da man jo mener at alt man behøver at vide er includeret i det givne materiale, man skal blot forstå det "hele" på den rigtige måde, så har man al den viden man har brug for.

 Samtidigt bliver det så også til en "hemsko" for optagelse af ny viden, fordi man ikke ønsker tanker eller ideer eller synspunkter indlemmet, som ikke i FORVEJEN kan bekræftiges af materialet selv.

 Tænk hvis det samme skete indenfor den "normale" videnskab, hvor langt mon den så var kommet i sin udvikling ?

 Så personligt tror jeg ikke selve det vi betegner som "åndsvidenskaben" kommer nogen vegne, før de der forvalter denne, indser at det er via optagelsen af nye områder, man udvikler sig, og ikke ved at fastholde at alt skal kunne foregå indenfor de grænser og det materiale man har fundet sandheden i.

 Hvis ikke man vil undersøge og debattere ting som, healing, auralæsning, chrakraopbygninmger, IRL kontakter med forsynet, fotonudvekslinger mellem mennesker, materialisationer, intuitive selvoplevelser, frekvens og dimensioner o.s.v. så får man nok slet ikke åndsvidenskaben opbygget , for alle disse ting er netop blot udspecificeringerne af de selvsamme "energier" som Martinus har fortalt grundlæggende om eksistensen af.

 Vi skal selv samle trådene, og fylde hullerne ud, og det gøres jo ikke, hvis kravet er at hullerne kun kan fyldes ud med Martinuses eget materiale.

 Spørger man derfor måske i et nyt emne om frekvenser eller dimensioner, så vil man jo blot få det svar, at Martinus ikke nævner noget konkret på dette område, og da det derfor ikke kan sættes i direkte sammenhæng med Martinus, så er det ikke af interesse at tale om.

 Hvad udvikling skulle der komme ud af en sådan holdning, ja, undskyld jeg virker sikkert lidt stødende på nogle, men helt ærligt kan jeg ikke selv se det mindste positive i en sådan "lukkethed".

 Det er for mig lidt ligesom at svare, til en spørger omkring sorte huller eller "kvarker" at det har Einstein ikke sagt noget om, så derfor har det ingen interesse.

 Mange af os har gennem livet læst hundredevis af bøger, så hvor lang tid skal man da bruge på at læse Livets 7 bøger og de tilhørende "småbøger" før man forstår hovedessencen i disse, og hvor lang tid  vil man bruge på kun at ville forholde sig til disse, som værende åndsvidenskabeligt interessante.

 Skulle man læse disse "begrænsede værker" liv efter liv gentagne gange, for at kunne opnå kosmisk indsigt, eller kommer denne helt af sig selv, hvis blot man læser hele livets egen tale.

 Det er for mig det store spørgsmål, vil man udvide materialet, eller ej, vil man finde nye veje, eller blot altid gå tilbage til den vej man er sikker på man har fundet ?

 Vil man forstå og debattere at f.eks healing er begyndelsen på udviklingen af evnerne til med tiden at kunne materialisere direkte, via tankepåvirkninger, og at auralæsning er begyndelsen på at kunne se med "det tredie øje" o.s.v., eller vil man slet ikke rumme disse aspekter, fordi de ikke er nævnt af Martinus selv.

 Det lyder fint nok at man kunne lade andre spørge, og derefter at det spå skulle være op til de der kender til kosmologien at svare, og at koble tingene til denne "kosmologi", men er der nogen der kan det, når Martinus netop ikke har givet disse svar, på en udspecificeret og konkret måde.

 Ville mange svar så ikke blot stadigvæk blive, "Det har vist ingen sammenhæng med kosmologien", eller "det har Martinus så vidt vi ved ikke talt noget om", o.s.v.

Og er det at "skabe viden" eller er det at hæmme udviklingen af ny viden, det er jo hvad kosmologien og dens grundlæggere selv må tage stilling til, respekten for Martinuses "forarbejde" ligger for mig at se i, at fortsætte hans arbejde,at udvide det og bygge videre på de grundsten han har lagt ud for os, ikke i at kun ville dele det arbejde han selv udførte med andre, hvor næstekærlig denne motivation så end er.

  At være i besiddelse af en "facitliste" til et givet udviklingstrin ( som 9 klasse), giver jo ingen indsigt hverken i områder som der ikke er spurgt ind til, i 9 klasse opgaven , fordi manglende spørgsmål jo så heller ikke medfører et konkret svar i "facitlisten", ej heller viden om de spørgsmål der hører til i 10 klasses materialet.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Interessant at høre din erfaring med videoforedragene på Klint. Det er nyttig at høre for en som meg som ikke har vært der

Min opfatning er at alt vi trenger at vide er includeret i Martinus skrifter. Men det er ikke det samme som at vi ikke trenger at vide noget udover det Martinus har skrevet. Så der er vi helt på bølgelengde. Til Martinus materiale kan vi legge våre erfaringer og undersøgelser, som kommer fra vårt lokale ståsted. Derfor kan dette være til berigelse av andre som har et annet lokalt ståsted og som måske får en aldri så liten aha-opplevelse når erfaringen og undersøgelsen presenteres.

Jeg har fået mange mange aha-opplevelser af hvad som skrives her på forum!

Her ser jeg slik på dette. Vi kan godt komme med tanker og ideer som er ny viden, men de skal være i overensstemmelse med kosmologien. Hvis jeg skriver at jorden er skapt på 6 dager og henviser til nye forskningsrapporter fra creonistene, da er dette sikker ny viden for noen men det er ikke i overensstemmelse med kosmologien så det er ikke så interessant at debattere her. Hverken for skribenten eller for leseren. Det sier seg selv.

Hvis man f.eks. sier: jeg er helt enig i alt Martinus skriver men livmysteriets grundfacit nr 3 om logik og planmessighed er fejl - alt er kaos. Ja, da har man jo i samme erkjennelse sagt at alle analyserne er fejl. Man kan ikke ta Martinus til 80%, eller 90%, eller 99% hvad analyserne angår. Det er alt eller ingenting. Det står selvfølgelig enhver helt fritt til at benegte nogre av analyserne men da stiller man seg helt udenfor Martinus verdensbillede. Da har man et andet verdensbillede. Og det er i orden.

Så vi kan godt kommer med nye tanker og viden, men de skal stemme med analyserne. På et Martinus Forum.

Jeg personlig leser Martinus helt anderledes end andre bøger. Normalt leser jeg meget fort, har øvd i hurtiglæsning så jeg kan læse specielt fagbøger på kort tid. Men i Martinus bøger leser jeg ekstremt langsomt. Jeg vil forstå hver setning, bla tilbage, se sammenhenger, undersøge.

Jeg tror ikke noen her er kun ud efter hovedessencen. Hele kosmologien er jo forklart allerede i Livets Bog 1 så da holder det at læse den. Jeg tror vi alle er sultne efter at vide hele sannheden. Alle detaljene og alle facetter. Jeg er det. Jeg er kjempesulten!
Det tror jeg gjelder deg også og det gjelder nok os alle sammen.

På en måde ja, men det er ikke svært at relatere nye ting til kosmologien. Ta internet for eksempel. Martinus har jo ikke skrevet en tøddel om det. Men det er ikke vanskelig at relatere internet til kosmologien. Med internet som teknologi oppheves tid og rom og det er således en fysisk avspejling av hvordan kommunikation fungerer i den åndelige verden. Bare som eksempel. Og man kan sikkert få mye nyttig tankegods ud af at samtale om dette fenomen på et Martinus Forum. Men hvis min store interesse er at samtale om internet i ”bits og bytes” og ”servere og routere” så er det jo bedre jeg finner et internet-forum hvor denne interessen kan tilfredsstilles. Men, på et slikt andet forum får jeg ikke noe gehør for å relatere internet til den åndelige verden... vi ønsker sikkert begge deler (som Peter Plys / Ole Brumm) men det er i praksis ofte vanskelig.

Når vi først er inne på det: det må være en grund til at man vil samtale om ”perifere” emner på et Martinus Forum. Det er sikkert mye mer viden at hente på et Ufo forum, et healing forum eller hvilket perifert emne man nå har interesse for. Her inne på forum er det såpass lite og intimt at vi blir godt kjent med hverandre, og jeg forstår godt at man vil samtale om sine brendende interesser med sine venner. Men jeg tror man har fejl forventninger hvis man tror at responsen faglig sett blir stor på slike perifere emner.

Jeg er selv f.eks. optatt av Reiki healing men det samtaler jeg helst om på et Reiki forum. I den grad det er interessant å sette Reiki i relation til kosmologien kan det ha interesse at samtale om det på Martinus Forum. Men da er det ikke Reiki man samtaler om, men hvordan det kan forklares og udvikles gennom forståelsen av kosmologien. Det er i hvert fald slik jeg ser på det.

Kærlig hilsen
Oscar

Hej Avatar.

Der er for mig to ting i det. Hvis man tager Einstein som eksempel. Hvis man vil tilnærme sig hans teorier, så er det først punkt, at finde ud af, hvad siger og mener manden egentlig? Dette kan man opleve ved at studere hans værker og de film der måske findes om ham mv. Derefter kan man så diskutere det man selv har fået ud af det med andre. En mener måske, at Einstein mener, at jorden er trekantet, en anden har fået ud af sine studier, at Einstein mener, at jorden er firkantet. Dette kan give grundlag for en form for debat, hvor man undersøger, om det en anden elev har fået ud af det, er det samme som jeg selv har fået ud af det. Det bruger vi også en del af debatten her på Martinusforum på - at finde ud af, hvad siger Martinus egentlig? Her kan for eksempel nævnes tråden, hvor vi diskuterer, om Martinus egentlig anbefaler noget når det kommer til stykket? Omkring hvad Martinus siger og mener, har vi haft mange sjove og livlige debatter. Disse debatter er selvfølgelig nødt til at tage udgangspunkt i Martinus' værker, og ikke hvad Hitler eller Marx mener. Der findes andre fora til at finde ud af, hvad disse to personer egentlig stod for. For en del debattører og deltagere på Klint, eller i dette forum, er dette måske hovedformålet - at blive klogere på, hvad Martinus står for, og får andre det samme ud af ham, som jeg selv gør?

Derefter er det næste punkt så, hvad siger "Livets egen skole" om det Einstein mener. Viser livets egen skole, at jorden er rund, så vil det nok få de der har fået det ud af Einstein, at han siger, at jorden er trekantet, eller den er firkantet, til hurtigt at miste interessen for Einstein. Dette uanset, om de måske har "misforstået" Einstein, misforstået Einstein i gåseøjne, for vi har jo alle ret til at forstå ham som vi selv vil - andre har måske fået det ud af Einstein, at han faktisk siger, at jorden er rund. Derfor vil disse studerende, der får det ud af ham, at han siger, at jorden er rund, holde fast i Einstein. Men det essentielle er, hvad hver enkelt studerende selv får ud af Einsteins værk, sammenholdt med det den enkelte studerende selv får ud af virkeligheden. Er der uoverensstemmelse, vil den studerende miste interessen for Einstein. På samme måde med Martinus. Når man har arbejdet med, hvad manden siger og står for, så skal hans værk jo stå prøven i virkelighedens skole. Og de elever, der ikke kan få hans udtalelser til at passe med deres egen virkelighedsopfattelse, vil hurtigt miste interessen. I disse debatter er det selvfølgelig helt essentielt, at man inddrager netop "virkeligheden". Og der har vi jo forskellige former for virkelighedsopfattelser. Det er klart, at hvis du ved selvoplevelse har oplevet, at der findes 12 dimensioner, så vil du selvfølgelig gerne diskutere dette, og personligt er jeg da meget villig til at diskutere sådanne ting. Men for at jeg skal have interesse for det, er det jo noget jeg skal kunne relatere til min egen virkelighedsopfattelse, ellers mister jeg hurtigt interessen - det mener jeg så i øvrigt ikke behøver at have nogen sammenhæng med, om Martinus har nævnt det eller ej. Dog mener jeg, at det skal have en lille smule sammenhæng med forummets overordnede tema i øvrigt. Hvis du starter et emne op om superligaen i fodbold, så har det måske nogens interesse, men hvis ikke man på en eller anden måde kan relatere det til Martinus, så hører det nok hjemme et andet sted.

Lad os tage auralæsning som eksempel. Martinus nævner det flere steder, og for mig er det helt logisk, at sådan noget findes. Men jeg kan ikke selv se Aura, og hvis jeg skal finde interesse i et sådant emne, skal det på anden måde kunne relateres til min virkelighedsopfattelse. Kontakter med forsynet er heller ikke videre interessant for mig, det vigtigste er for mig, hvad kommer der ud af dette? At Martinus påstår, at han har noget så fint som kosmisk bevidsthed, kan jeg heller ikke bruge til noget. Det vigtige er for mig, hvilken viden det er han formidler - svarer den til noget jeg kan genkende? At nogen underbygger en påstand som for eksempel, at jorden går under i morgen, så er det ikke afgørende for mig, om denne påstand underbygges af, at det har forsynet fortalt den der kommer med påstanden. Det afgørende er, om jeg selv finder dette sandsynligt.

    Hej venner.

  Når jeg forsøger at påpege lige disse ting, (med fare for at blive lidt ilde set ), så er det jo på grund af personlige oplevelser af virkeligheden, herunder tidligere tilknytninger til menigheder af forskellig slags.

Noget af det første jeg mødte (med medfølgende undren) i kosmologien og herinde, var den opfattelse at Martinuses livets bøger skulle blive fundamentet for en ny måde at tænke på i fremtiden, og basis for en åndsvidenskab der skulle springe ud fra Klint og Kaukasus, via Martinuses materialer.

  Men efterhånden som jeg opleve denne "lukkethed" omkring at finde fællesnævnere, som for mig selv var ganske tydelige, så fik jeg samme oplevelse af kosmologien som jeg havde haft af de forskellige menigheder, og det hang sammen med måden at "udbrede" tingene på, og da undrede jeg mig endnu mere over forventningerne om at Martinus skulle være den nye "verdensgenløser".

  En af mine oplevelser der gik igen i disse andre kristne menigheder, var den at hvis jeg fremlagde en opfattelse af "materialet" som ikke stemte overens med "menighedens" så blev jeg "revset". ???

Ren jantelov, hvordan kunne jeg da bilde mig ind at jeg vidste bedre en dem, hvordan biblen skulle forståes eller fortolkes ?
Som f.eks JV erne sagde, "Nu har vi haft bibelkyndige i gang med at oversætte og tolke de (så vidt muligt) originale skrifter i over hundrede år, og så tror du du ved bedre. :-[

  Samme fra Mormonernes side, "Josef Smidts bog er jo profetens egne ord, så dem kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved", og denne bog gav så sin egen tolkning af biblen, som var den "korrekte".(hvis man ville være Mormon)

  Materialet var guruen, og tog man ikke dette til sig, på samme måde som de der "administrerede" "materialet", så måtte man finde sig en anden menighed.

  Jeg havde nu hørt at Martinus og hans materiale var noget man blot tog til sig personligt, og kun det man kunne "rumme", mens resten kunne man lade ligge, så det var da fint da jeg så også fandt en masse sandheder hos Martinus, som stemte overens med mine egne oplevelser, jeg selv har slet ingen problemer med at finde "rum" til det jeg oplever, i Martinuses materialer, selvom langtfra alt er nævnt i detaljer.

  Og da forventningerne jo var at Martinus skulle være "fader" for åndsvidenskaben, så var det jo ganske naturligt for mig, at begynde at tale om de fællesnævnere jeg så, i form af forsynet, som englene og ufoerne, de kosmiske glimt og udviklingen af denne kosmisk bevidsthed, så jeg straks hørende til chrakraerne, og kundalinien, og mange andre ting så jeg hurtigt, hvad associerede til, i forbindelse med andre paranormale og spirituelle og religiøse troessystemer.

  Det er alt sammen det samme i mine øjne, og det skal samles for at danne det fulde billede,og Martinus kunne blive en perfekt grundsten og ramme for dette. .

  Så jeg blev noget skuffet over at opleve at man alligevel i Martinus sammenhænge, lavede grænser, samt at man ikke ville "udvikle" materialet, men kun igen fortolke det.

  Det stemte for mig ikke helt overens med at man forudså et verdensuniversitet i Martinuses materiale, for det er i mine øjne kun grundlaget for åndsvidenskaben, ikke indholdet af den.

  Mange ser åbenbart Martinuses materiale som Første klasses, og toppen, mens jeg ser det som 1 klasse, i en skole, starttrinnet, hvor 2 og 3 og 4 klassetrin endnu ikke er oprettet, selvom langt det meste af materialet til disse klassetrin foreligger allerede, andre steder end hos Martinus.

  Martinus har givet os "tallene" og lært os at regne med dem, og lært os de små tabeller, men på højere klassetrin skal vi jo så lære at regne matematik og udspecifecere detaljerne i brugen af tallene, og det er materiale vi selv må samle sammen, der omhandler disse ting.

  At koble F.eks Martinuses 7 legemer til vore 7 chrakraer er jo ikke særligt svært, tyngdelegemet ligger jo nederst, og ellers er det bare "deropaf", antennerne på disse legemer er selve chrakrapunkterne, og kosmisk bevidsthed eller glimt af sådan, indtræffer når de 3 nederst chrakraer er i balance med de 3 øverste i hjertechrakraet, (følelsesenergi) 3 nederst i balance med inteligens (de 3 øverste ).

  Det er den slags sammenføjninger man burde forske i at komme til erkendelse af, så fortiden kan samles med nutiden, men man ønsker jo ikke at Martinuses materiale bliver "besmittet" med andet, det skal holdes rent og det er da fint nok, hvis det så blot var som materiale i første klasse, som grundlaget for forståelsen af alt andet senerekommende, i mere detaljeret form.

  At forvente at der fra hele verden ville rejse mennesker til Klint for at få et grundlæggende kursus svarende til 1 klasse, er nok lidt naivt, men tager kosmologien favnen fuld og udvikler sig , som jeg bestemt mener var Martinuses vision at den skulle, så kan der måske skabes et sådant åndsvidenskabeligt universitet i fremtiden, hvor mange ville søge viden og alviden vil samles .

  At forske i Martinuses materiale, som det gøres nu i organisatoriske sammenhænge, fører nok ikke til andet end det JV erne eller Mormonerne fik ud af at studere i den samme bibel i et århundrede, nemlig en enssidig  og "begrænset" udlægning af materialet.

  Martinus er da godt nok "Back to basic", så man genfinder sit "overblik", men man skal da videre fra "Basic", igen og det kræver mere end kun Martinus, han er blot startimpulsen og grundrammen, mener jeg.

  Oscar: Omkring kundalini, du kan være sikker på at du får en kundalinirejsning inden du får kosmisk bevidsthed, for det er hvad kosmisk bevidsthed er, en kundalinirejsning.

  En naturlig og langsom udvikling af kundalinien (rejsning af slangen), den er den bedste vej, det er den Martinus taler om, harmoniens vej, hvor man langsomt tilvendes til at kunne tåle en stærkere og stærkere "strøm" langs ryggen, som til sidst når hjertechrakaet, og "tænder" dette, hvis ellers inteligense fra den anden side, er i balance.

Hvis man mediterer kraftigt, eller indtager stoffer som LSD o.lign, så slippes kundalinislagen løs uden at man er "trænet" eller udviklet nok til at kunne "bære" energien, og da er det ubehageligt for en, men oplevelserne under sådanne "Trip", er da ægte nok, man forstår dem bare ikke, på grund af manglende udvikling.
Og da kan man komme til at skade sig selv psykisk, men uanset om en oplevelse af rejning af kundalinen er forårsaget af en engel, som med sin styrke påvirker ens legeme, eller af stoffer som med deres styrke påvirker ens legeme, eller med meditationer, så er selve det man oplever virkeligt, på det frekvensområde det eksisterer på.

  Når vi snakker om polvendinger, så er det min fornemmelse, at en polvending på vor klode, vil kunne ændre på alle menneskers "level" af kundalini, så vi stiger en del op i energier alle sammen på en gang,  , derfor min tidligere sammenligning om, at hvis mayaerne og andre fik ret, så kunne nogle måske komme til at opleve denne polvending,( hvis den altså kommer) som om de havde fået et LSD trip, som de ikke kunne komme "ned" af igen.

  Forhåbentligt stiger kundalinien på grund af en sådan hændelse, ikke mere end de fleste kan bære, men skulle nogen ikke kunne holde til denne forøgelse, så er det jo kun ubehageligt for dem at være her, og de får så blot et bedre sted at være.

  Og dette er så også blot mine egne formodninger og fornemmelser, ingen ved jo noget konkret, .

  Det kunne jo også tænkes at en sådan hændelse ville forandre kosmologien og dens videre "spiren" på en drastisk måde, så måske ser tingene anderledes ud, også på det område, om et årti.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Så vidt jeg ved står det enhver frit for at udgive egne bøger, hvor man drager sammenligninger mellem Martinus og andre benævnelser. Hvis du mener, at chakraerne kan sammenlignes med Martinus' grundenergier, for derigennem at føre til en højere lære, så står det dig frit for at bruge denne fortolkning, og drive din egen undervisning, eller hvad du nu vil bruge det til. Men hvis Martrinus' materiale ikke for dig har den store værdi, så er det vel begrænset hvad du kan bruge en sammenkædning med andet materiale til. Men inden du kaster dig over alt for meget fortolkning, var det nok en god ide lige at klappe hesten til år 2015, så kan du jo nå at se, om ikke verden ser nogenlunde ud til den tid, som den gør i dag. I så fald ser vi nok også lidt anderledes på alt det materiale, som tilsyneladende peger på 2012 som noget epokegørende. Jeg tror ærlig talt ikke på, at der sker noget særligt de næste 10 år.

Hej Avatar,

Det, jeg har hørt, er at hovedsædet for Martinus Center på et tidspunkt vil blive Kaukasus og lige nu er det Klint.

Lige nu er Martinus Center, Klint et feriested, hvor man kan blive introduceret for analyserne. Men med tiden har Martinus set, at det vil udvikle sig til et åndsvidenskabeligt universitet.

Avatar wrote:

 Men efterhånden som jeg opleve denne "lukkethed" omkring at finde fællesnævnere, som for mig selv var ganske tydelige, så fik jeg samme oplevelse af kosmologien som jeg havde haft af de forskellige menigheder, og det hang sammen med måden at "udbrede" tingene på, og da undrede jeg mig endnu mere over forventningerne om at Martinus skulle være den nye "verdensgenløser".

Martinus interesserede er jo meget forskellige mennesker. Og der er sandsynligvis ikke to, der har helt den samme holdning til, hvordan analyserne skal forstås. Der er heller ikke nogen (uden kosmisk bevidsthed), der kan tage patent på, hvad der er den rigtige udlægning, for det kræver jo kosmisk bevidsthed, før man kan være sikker på, man har ret. Martinus har sagt, det gør ikke så meget, at vi er uenige om analyserne, det vigtigste er, at vi er venner.

Når vi først får kosmisk bevidsthed, så falder uenigheden om analyserne væk, så ser alle det samme. Men indtil da vil der være uenighed. Og så længe der er det, vil vores eneste fælles holdepunkt være analyserne i den form, de er manifesteret fra Martinus' side.

Det er da trist, hvis du har oplevet "lukkethed", men Martinus-intereresserede er jo ufærdige væsener ligesom alle andre, så hvis du forventer noget andet, viser det jo også, at du  har haft forventninger, der ikke var realistiske. Dette ikke sagt som en bebrejdelse, men blot som en konstatering. Hvis man vil undgå at blive skuffet, må man lære ikke at forvente sig folk og verden anderledes end de/den er.

Men hvordan folk er, siger jo ikke som sådan noget om kvaliteten af Martinus' værk. Det siger mere noget om, hvor meget og hvor lidt folk er i stand til at praktisere af Martinus' værk.

Ja, men det er jo bare et eksempel på, at du har en holdning til analyserne, der afviger fra andre interesseredes holdning.

Du vil gerne "udvikle" materialet. Det tror jeg, der er mange andre, der også gerne vil. Men man er bare uenige om, hvordan denne udvikling skal foregå. Det kan du så opleve, som at nogle vil bremse dig i at udvikle åndsvidenskaben. Men andre kan jo opleve, at det er dig, der vil sabotere og dermed også bremse åndsvidenskaben, fordi de ikke deler din opfattelse.

Så kan man i uheldigste fald stå og pege fingre af hinanden med mere eller mindre skjulte bebrejdelser og latterliggørelse til følge. Det er selvfølgelig det, vi helst skal bort fra. Men der er absolut ingen garanti for, at vi alle behersker den disciplin. Nærmere tværtimod. Det er sikkert noget, vi alle sammen kan blive bedre til at beherske - Altså igen: at lære at være venner - til trods for uenigheder.

Men hvad kræves for at udvikle en åndsvidenskab ud over Martinus' materiale? Det er vel ikke tilstrækkeligt, at du eller en anden synes at kunne se den og den sammenhæng.  Det er jo netop det, vi ser blandt interesserede, at man synes at kunne se mange forskellige sammenhænge, men der er ikke nødvendigvis enighed om disse sammenhænge. Og er de så rigtige, ægte kosmiske analyser, som kan verificeres af den hellige ånd, eller er det bare mere eller mindre forkerte forestillinger? Ja, det er jo svært at svare på, det kræver vel netop adgang til "den hellige ånd" eller kosmisk bevidsthed. Og det betyder vel også, at så længe der ikke er født nye interesserede med kosmisk bevidsthed, så er det uhyre vanskeligt at "udvikle" mere på åndsvidenskaben. Vi kan højst famle os lidt frem - og det er jo så også det, vi forsøger - men det er jo ikke det samme som, at al vores famlen automatisk kan ophøjes til åndsvidenskab.

Hvordan kan du vide det? Hvis det er dit synspunkt, kan du så også dokumentere eller sandsynliggøre i logisk konsistente analyser - ligesom Martinus gjorde - at du har ret. Hvis du kan det, så vil sagen nok være en anden.

Men som jeg sagde før, det er nok nærmest umuligt for nogen af os at gøre det, fordi vi netop ikke har kosmisk bevidsthed - men i heldigste fald måske oplevet kosmiske glimt. Jeg har også indtryk af, at folk, der har fået kosmisk glimt, typisk ikke buser ud til højre og venstre med det. Måske føler de mere en trang til at hjælpe i praktisk væremåde, end en trang til at udstille deres kosmiske viden. Jeg ved ikke om det er sådan, men jeg tænker, at det kunne måske hænge sådan sammen.  

Jeg mener ikke, det er så umiddelbart indlysende, som du siger. Der er flere, der faktisk har forsøgt med den sammenkædning, men som er kommet til, at det var de alligevel ikke sikre på, man kunne.

Hvem er det, der ønsker det? Der er, som jeg nævnte, mange holdninger til, hvad man ønsker. Martinus har besluttet at under Martinus Institut, der skal der kun undervises i analyserne. Det er med den begrundelse, at folk skal vide, at de kan komme et sted, hvor det kun er analyserne, så man ved, at det er dem, man er blevet undervist i - og ikke alt muligt andet.

Men ingen er jo forpligtet til at arbejde i instituttets regi, hvis man føler det som en hæmsko, men det er som sagt udtryk for Martinus' eget ønske.

Martinus har jo også sagt, at det gælder om at leve analyserne. Det må jo igen betyde, at de ikke skal eksistere som en ø uden forbindelse til omverdenen, men tværtimod skal integreres i alle ting i livet.

Men de to ting modsiger jo ikke nødvendigvis hinanden. I skolen kan der også stå "Geografi" på skemaet og bagefter "dansk", og derefter måske "tværfagligt", i det sidste bruger man så både geografi og dansk, men i de to andre, holder man det adskilt. Der kan være gode grunde til at gøre begge dele.

Avatar wrote:

 At forvente at der fra hele verden ville rejse mennesker til Klint for at få et grundlæggende kursus svarende til 1 klasse, er nok lidt naivt, men tager kosmologien favnen fuld og udvikler sig , som jeg bestemt mener var Martinuses vision at den skulle, så kan der måske skabes et sådant åndsvidenskabeligt universitet i fremtiden, hvor mange ville søge viden og alviden vil samles .

Som jeg allerede har sagt, så ja, det vil udvikle sig, men hvem skal afgøre hvordan? Det er det, der er udfordringen. Vi er for mig at se, indtil videre henvist til refleksion og samtale om emnerne.

Jeg har personligt studeret Martinus i næsten 20 år, og jeg synes stadig, jeg kan finde inspiration i at læse hans værker. Sådan har jeg hørt mange andre, der har det også. Det kan da godt være, at det er fordi, vi tilhører en gruppe af personer, der ikke er særligt godt begavede. Men det kan jo også skyldes, at der i Martinus' værk findes dybder, som nogen muligvis først opdager efter adskillige års studier.

Den store forskel på Martinus og så meget andet er jo, at der ikke er noget at melde sig ind i. Der er analyserne og dem kan man studere, og danne sin egen mening på baggrund af. Virkeligheden er altings prøve, som Grundtvig sagde. Analyserne opfordrer til at man ikke bebrejder nogen, men udviser tolerance overfor alt og alle. Den tolerance synes jeg er svær at få øje på andre steder. Buddhisterne har meget det samme. Til gengæld får man ikke ligeså gennemførte, logiske, kærlige forklaringer hos buddhisterne

kærlig hilsen
Jan

Hej Avatar

Det du skriver om Kundalini er jeg helt enig i. Jeg håber at slippe opleve noen store kundalini udbrudd før min store fødsel, for det er da den skal slå ud.

For meg er Martinus hele fundamentet. Det er guruen, det er ledestjernen, det er veiviseren i praktisk talt alt fra dagligliv til samfund, job og helse, og tanker. For meg.

Han har klart det ingen før har gjort: nemlig at presentere et komplett og fult ud logisk verdensbillede. Det finnes mange bruddstykker-verdensbilleder der ude, men ingen (etter min mening) som er komplett og logisk.

Et av gundpilarene i det Martinus skriver er at udviklingen i vår tid går mod større kærlighedsevne, og balanse mellom intelligens og følelse.
Det er denne udvikling i humanitet som står centralt hos Martinus. Går man humanitetens vej (som vi alle gør i en eller anden form) så udvikles kundalinien gradvis og på en sund måde. En polvending er således, etter mitt syn, kun interessant dersom den kan bidra til denne kærlighedsevnen. Uden kærlighedsevne og humanitet får man en fejl type økning i kundalini-energien. Så etter mitt syn er det kun interessant at samtale om polvending hvis man kan relatere den til humanitetsudvikling. Da har man tatt det som er grundpilaren hos Martinus (intuitionsenergien udvikles gennom humanitet og kærlighedsevne) og relatert det til et praktisk emne som i seg er udenfor kosmologien (polvending). Det er slik disse emnene bør fremstilles, etter min mening. Da er slik de får mening og blir interessante.

Dersom man ikke relaterer emnene til Martinus kosmologi, vil man bare få spørgsmål som kan opleves som ubehagelige eller ”masete”. Men jeg kan ikke andet, end at spørre hvordan emner relaterer seg til kosmologien. Det blir ”second nature”, og det er en naturlig egenskab som jeg merker udvikles mer og mer. Det kommer uanset om jeg leser Tolle eller Avatar eller meg selv. Du har den siste tiden vært dyktig til at relatere emnene til kosmologien Avatar.

Kærlig hilsen
Oscar

.

Hej Venner.

Jo, forskellige oplevelser af hvad kosmologien er, har vi nok, og det er deri jeg selv føler disse småkonflikter opstår, hvilket jo nok er ganske naturligt.

 For man vil jo , som Jan S nævner netop forsøge at sikre at det er Martinus der undervises i, og ikke alt muligt andet, men for mig personligt er det netop det at man vil "undervise" der er hele "problemet" fordi en undervisning jo kræver at man udvælger nogle der fastlægger på hvilken måde og med hvilken tolkning tingene fremlægges.

 Som Jostein nævnte, man kunne lade folk spørge om hvad som helst og så lade det være op til "kosmologerne" at svare i henhold til kosmologien, men hvem er "kosmologerne" og hvem af dem har den helt rigtige fortolkning, der er jo mange "uenigheder" selv blandt de der har studeret Martinus i årevis.

 Så undervisning er et helt forkert begreb at bruge omkring Martinuses lære, for denne lære er kun et spørgsmål om egen personlig udlægning af hvad man selv læser, og burde intet have at gøre med andres tolkning, ellers en afgrænsning af materialet, fastsat af andre, man kan udveksle oplevelser og tolkninger, men bliver der tale om undervisning eller "tilrettelagte" fremlægninger, så er man allerede på "vildspor", mener jeg.

  Og når jeg fremlægger mine opfattelser, og f.eks nævner at jeg selv ser Martinus som et grundlag for videre forskning, mere end som toppen af kransekagen, så er det jo slet ikke fordi jeg ikke ser værdi i Martinuses materiale, tværtimod, men det kan alligevel af enkelte forståes som om jeg ikke kan bruge Martinus til ret meget, alene på grund af "gradsforskellen" i det "level" man placerer Martinus på, og dette viser hvor let det er at skabe "grænserne", er materialet ikke værdisat som "andre" gør det, så "begrænses" man og sættes ud på sidelinien, på forskellig måde.

 Jeg kunne da bare begynde at skrive materiale omkring lige mine personlige koblinger mellem Martinus og andre former for symbolske fremlægninger, men da ville jeg jo også blot fremhæve mine egne tolkninger, og ophøje mig selv til at være underviser, og hvad skulle det gavne.
 Det var alene i forbindelse med at det er ventet at organisationen bag Klint og Martinus, skulle vokse og tage hånd om udbredelsen af materialet, at jeg mente at en betingelse for at dette kunne ske, var at man åbnede op for mere rummelighed og indsamling af viden der ligger udenfor Martinuses materiale, så et større vidensgrundlag kunne opbygges og fremlægges, ikke som undervisning i ordets normale betydning, men som oplysning, den enkelte kan tage til sig eller lade ligge.

 Jeg oplever lidt at man vender tingene modsat det Martinus gerne ville, så man selektivt forsøger at bruge andre, som i videoforedragene, til at underbygge det Martinus siger med,(Martinus som jo fremlægger tingene med egne analytiske underbyggelser, som overhovedet ikke kræver underbyggelse fra anden side) i stedet for at bruge Martinus som udgangspunkt for at kunne rumme alle andre former for fremlægninger.

 Men nok om det fra min side, jeg har en fornemmelse oven på min nattesøvn denne nat, om at disse ting overhovedet ikke er væsentlige i nuet, fordi vi om kort tid får en del nye aspekter at tage stilling til, som nok kan ændre det der skal ændres i den henseende, så venner det er hvad vi skal koncentrere os om fortsat at forblive, med alle på denne klode.

 Oxcar: omkring "polvending", så har du helt ret i at hvis en sådan er årsag til en øgning af kundalinien, så kunne man anse dette for at være en "ufortjent" udvikling, men det er jo ikke "vores" udvikling der her er tale om, men moder jords, og hun fortjener denne udvikling og er klar.

 Har vi via egen udvikling opnået styrke til at kunne rumme en øget kundalini, så er der intet forkert i at vi så også får lov til at forblive som celler på den "nye klode", men har vi ikke endnu en sådan styrke i os, opnået via egen udvikling af næstekærlighed, så vil det være ubehageligt for os at forblive her, og da skifter vi "skole". og disse ting er dem der er fremlagt symbolsk, som adskillelsen af får og bukke, i bibelsk kontekst.
 Hvem, er egnet og hvem er ikke egnet, til en påduttet kundalinirejsning, som ikke kan undgåes, på grund af moder jords naturlige udvikling.

 Altså som jeg oplever det, og om det er sådan tingene hænger sammen, vil vi meget snart få at vide, og så er den debat sikkert også overflødig.

Tilføjer lige at jeg har hørt Martinus citeret for at have reageret på følgende måde:

Under opbyggelsen af (jeg mener det var) Klint, klagede nogle af medhjælperne over at en af de frivillige ikke havde den "rette" opfattelse af tingene, og bad Martinus bortvise personen. men Martinus svarede blot: " Er han her da ikke, så må der jo også være en hensigt med dette, så hvorfor skulle han afvises af mig".
Sikkert ikke ordret citeret, men betydningen er vel tydelig nok, Martinus kunne rumme alle, også de der direkte talte imod ham, og det burde vi andre så tage til os, og efterligne, mener jeg da.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej alle

Vi skal alle være venner, det er det vigtigste.

Hvordan (for)bliver man venner?

Ikke ved at fortælle andre hvordan de skal være eller hvad de skal tro. Men det gælder jo også os der ikke kan lade være med at fortælle andre hvordan de skal være eller hvad de skal tro. Ingen af os kan være højere udviklet end vi nu er.

Det er naturligt at meget forskellige folk tiltrækkes af DTT og Martinus. Naturligvis vil nogle af disse være troende og have glæde af at tro på personen eller teksten. Ligesom mange troende har haft og stadig har glæde af bibelen og Jesus.

Naturligvis vil andre finde glæde ved det logiske. Andre igen ved det materialistiske, andre ved det åndelige, andre ved den inspiration, råd og vejledning man kan finde osv. osv.

Som det gælder for bibelen vil der også her være personer der mener at have forstået materialet, andre der ydmygt erkender at de kun har forstået lidt eller intet. Nogle vil have glæde af at fortælle andre om materialet andre mest af at lytte, nogle har glæde af diskussioner og dialog, nogle vil se det som sandheden og andre som inspiration til at søge sandheden i andre kilder, i andre oplevelser eller i sig selv. Nogle vil bevidst eller ubevidst føle sig bedre end andre ved at kende til de kosmiske analyser og andre vil blive mere ydmyge. Nogle vil tilbede personen og teksterne andre vil se dem som et ekstra element i forhold til andet materiale og andre vil ikke kunne bruge dem til noget som helst.

De kosmiske analyser fortæller os at alt er indeholdt og at alle er velkomne. Alle kan finde sig selv i de kosmiske analyser og alle kan få præcis det ud af det som de har mest glæde af. Faktisk fortæller de os vel at ingen kan undgå at få lige præcis det ud af det som de selv har mest glæde af og at det samme gælder for alt andet i vores liv.

De kosmiske analyser accepterer og elsker alt og alle - både dem der accepterer og elsker alt og alle og ligeledes dem der ikke gør. Tilgiv dem for de vide ikke hvad de gøre og tilgiv mig selv for jeg vide ikke hvad jeg gøre.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar,

De videogrupper, jeg har været med i på Klint, har jeg ikke oplevet, at man forsøgte at underbygge Martinus' analyser ud fra forskellige emner. Det synes jeg personligt heller ikke, der er noget behov for. Det er jo netop analysernes styrke, at de kan stå alene, fordi de er så stærke og konsistente i deres logik, som de er.

Derfor mener jeg også, det bliver svært at blive uenig i det, Martinus har skrevet. Der, hvor vanskelighederne begynder, er, når man har en konkret problemstilling, hvordan kan man se på den i lyset af Martinus' analyser? Det, synes jeg, videogrupperne har været gode til.

Man får ligesom løftet emnet op i en kosmisk sammenhæng, hvor man kigger på, hvordan forholder man sig fredeligt/næstekærligt til denne sag? Det er ikke altid lige enkelt, at blive enige om det, men så meget desto mere grund til at samtale og reflektere over det, og dermed dele sine tanker med hinanden.

Det er, som jeg ser det, det vi kan gøre. Men det kan også være guld værd. Udfordringen er, at undgå krig, altså at finde ud af, hvordan man udveksler synspunkter og holdninger uden brug af det dræbende princip. Det er jo det, der er fremtiden!

Avatar, når du skriver, at du mener, at man ikke skal undervise men dele oplysninger, så er jeg ikke helt klar over, om jeg forstår præcis, hvad du mener? Hvis nu nazisterne, Jehovas vidner, scientologi osv. osv. kommer med deres ideologier, mener du så bare man skal sige: ja, der skal være plads til det hele, kom bare med det! Det ene kan være lige så godt som det andet!? Uden at prøve at undersøge om det er i harmoni med analyserne, og hvordan man forholder sig kærligt til det?

Hvis det er det, du mener, kan jeg ikke være meget mere uenig. Jeg tænker også, vi må se på, hvor vi står nu. Verden i dag kender generelt intet til analyserne. Men på et tidspunkt vil der komme en stigende efterspørgsel. Og så vil der for mig at se komme et kæmpe arbejde i at formidle analyserne, som de ser ud fra Martinus' side. Det kan du godt kalde "trin 1", men man må tage trin 1, før man kan tage "trin 2".

Men det at gå fra trin1 til trin2, eller fra at læse analyserne og til at fortolke dem, det gør vi jo hver gang, vi ytrer et synspunkt om, hvordan analyserne skal forstå. Men vi kan bare ikke vide med sikkerhed, om vi fortolker dem rigtigt. Derfor er det nødvendigt at samtale om tingene.

Men som jeg sagde før, så gør det jo ikke enhver tolkning til åndsvidenskab. Det er bare nødvendige øvelser til at komme derhen.

kh
Jan

  Hej Jan S.

Nu kan jeg jo ikke sige så meget om selve Klint og videogrupperne der, jeg har jo kun været der en uge, så noget særligt overblik har jeg ikke.

Men det er nu heller ikke det at man relaterer et givent emne til Martinus, og finder ud af hvad Martinus siger om den ting, der er noget problem i, det er da fint nok, men det burde bare ikke være det eneste man gjorde, hvis man skulle opbygge en åndsvidenskab, for Martinus kan jo ikke ""udvides", men kun undersøges, og han har jo ikke sagt alt om alting.

  Og nej, jeg mener skam da heller ikke at JV erne eller andre skulle have deres opfattelser fremlagt som de er, i Martinus sammenhænge det er slet ikke i den retning jeg tænker.

  Vi taler om 2 slags intuition, en "primitiv" form, som ikke kunne underbygges intellektuelt, men som man førhen blot måtte tro på, uden forklaring og så¨den nye form, som man kan intellektualisere, og analysere.

  Mit håb var at man begyndte at se på denne primitive form for "tro" som ligeværdig på mange områder med de ting Martinus siger, for i mine øjne er den eneste forskel på mange områder, at man førhen ikke har kunnet forklare tingene, analytisk.

  Selve indholdet af "energierne og kræfterne" er jo reelle nok, man kunne blot ikke forklare i hvilken sammenhæng de "eksisterede", på en analytisk måde.

  Når Martinus forklarer biblen og skriftstederne deri, så gør han det med logik som basis, og på samme måde kan man med logik forklare mange andre ting fra tidligere og nuværende materialer, bla.a kunne man via indsigt i chrakraerne sagtens med tiden skabe intellektuelle forklaringer som sammenførte disse med Martinusses energilegemer o.s.v., eller tage materialer fra forskellige healingstyper, og sammen med beviserne videnskaben har målt omkring fotonbevægelserne mellem mennesker, eller auraudstrålinger, sammensætte nye analytiske og intellektuelle forklaringer, af videnskabelig karakter, som fint kunne passes ind med Martinusses samlede overblik over de forskellige åndelige energier.

  Der skal egen forskning til, men holder man sig kun til Martinusses "skelet" så udbygges der ikke noget, og andre undenfor Klint eller "Martinusorganisationen" vil så sikkert overtage den videre opbygning af en reel åndsvidenskab, og da har Martinus jo kun selve "skelettet" at byde på, og ikke nogen desideret åndsvidenskab, der kunne berettige at et helt universitet skulle kunne holdes i gang på det grundlag. (som jeg opfatter det)

  Når ufoerne viser sig som relle virkeligheder og der på den baggrund skal opbygges en "kontekst" at forstå og forklare disse i, så står Martinus jo helt udenfor, hvis ikke man forsøger at acceptere at disse er en del af hvad Martinus kalder forsynet, og de højere udviklede brødre.o.s.v.

  Men lad os nu se om ikke der kommer en forandring på området med tiden, eller tror jeg da det bliver ret så ensformigt, at være kosmolog de næste 3000 års tid.

  Vi kan jo sagtens samtale om tingene i årtusinder, men det at samtale om de samme grundlæggende ting, fører jo ikke til mere materiale, eller udvikling af det nuværende materiale, kun til studier som med tiden måske ville føre til det samme som der er sket med biblen, en masse forskellige menigheder, med hver deres forståelse af materialet, og en kamp mellem disse om at have den rette udlægning.

  Muligvis kunne man nå frem til intellektuelt bedre forståelser, men da kun om de ting Martinus har udtalt noget om, og jo ikke om alt det Martinus slet ikke har nævnt eller udspecificeret, og igen hvem har den helt rette tolkning, Liam ?, Per Bruus?, Ole Therkelsen, mig eller dig o.s.v.

  Man kunne jo måske også forestille sig, at en øget kundalini, eller det at mange flere mennesker vil få mange flere kosmiske glimt i fremtiden, ville medføre at detaljerne , som Martinus ikke havde tid til at nævne eller undersøge, ville fremkomme , men det vil jo kræve at man netop er rummelig nok til at lukke disse personer og deres viden ind i "varmen" og ikke blot holder alt andet adskilt fra Martinus og hans materiale, fordi man mener at man allerede har alt man har behov for, (man har da lov at håbe) .

  Kærlige Hilsner fra Avatar.