Vi lærer i LB2 603 at alle levende væsen er likestilte i verdensaltet. Er vi egentlig like? Er det en tilsyneladende motsetning mellom denne likestilling i verdensaltet og det faktum at alle væsen står på forskjellig udviklingstrin?
Vi kan starte med at se hvordan denne likestilling er definert.
Alle levende væsener er totalt ligestillede. Der er ingen væsener, der kosmisk set er "større" eller "mindre" end andre, ligesåvel som der ikke kan eksistere "merbegunstigede" eller "mindrebegunstigede" væsener i verdensaltet.
LB2 603: Alle væsener i verdensaltet er wrote:
Vi har set, at alle levende væsener er totalt ligestillede. Vi har ganske vist set, at der er væsener over os og væsener under os, men udligningen finder jo sted i kraft af den omstændighed, at vi er det samme for underliggende væsener, som overliggende væsener er for os. Og da der ingen grænser er for væsenernes fremtræden opad i makrokosmos, ligesom der heller ikke findes nogen grænser for væsenernes eksistens nedad i mikrokosmos, vil alle levende væsener være absolut ligestillet. De udgør hver især et selvstændigt levende "mellemkosmisk" væsen, har sin egen individuelle bevidsthed samtidigt med, at det også er udgørende et "makrokosmisk" og et "mikrokosmisk" væsen. Da dette er en fundamental eller urokkelig analyse, der passer på et hvilket som helst levende væsen i tilværelsen, bliver væsenernes fundamentale ligestilling i universet hermed en kendsgerning. Der er ingen væsener, der kosmisk set er "større" eller "mindre" end andre, ligesåvel som der ikke kan eksistere "merbegunstigede" eller "mindrebegunstigede" væsener i verdensaltet.
Likevel nevner Martinus at vi står på forskjellig udviklingstrinn.
Han skriver om dette mange steder, bl.a. i dette avsnitt om materialisme og humanitet.
LB2 605: wrote:
At disse væsener virkelig er længere fremskredne i udvikling end de andre væsener bliver til kendsgerning...
LB2 605: wrote:
Da humanitet viser sig at fremtræde i faser eller i en skala af stigende trin fra ret primitive begyndelsesstadier til meget omfattende eller strålende stadier, hvor samme egenskab eller evne er blevet til genialitet, og alle stadier i denne skala er det samme som jordmenneskenes såkaldte "karaktertrin", bliver "humanisternes" identitet som "højere udviklet" end "materialisternes" dermed urokkeligt stadfæstet.
Likeså skriver Martinus om dette når han beskriver lysskalaen.
LB2 501: Jordmenneskenes wrote:
Da jordmenneskene befinder sig på højst forskellige trin i "lysskalaen"
Det er interessant hvordan Martinus forklarer dette. Vår relative position på lysskalaen gir en komplett forskellig opplevelse av â€virkelighedenâ€. Samme fenomen kan oppfattes som lys av nogre, og som mørk av andre. Vi ser dette ofte i det små når vi ser på et fenomen. Det kan opfattes vidt forskellig av forskellige personer. Derfor har vi så forskellige meninger om ting.
LB2 501: Jordmenneskenes wrote:
Da jordmenneskene befinder sig på højst forskellige trin i "lysskalaen", har de også højst forskellige over- og underliggende trin. De trin, der er overliggende for nogle, kan således være underliggende for andre. Som følge heraf må også det "stof", der af nogle fornemmes som "lys", fornemmes som "mørke" af visse andre og omvendt.
Når vi står på forskjellige trinn, gir dette også forskjellig skæbne.
LB2 501: Det levende væsen bygger selv sin skæbne wrote:
Idet væsenerne således står på forskellige udsigtspunkter og derfor har forskellig udsigt, og denne udsigt er det samme som deres oplevelse af livet, bliver denne oplevelse højst forskellig. Men da samme oplevelse er fuldstændigt bestemmende for væsenets hele fremtræden og begær, og dette igen bliver bestemmende for dets indvirkning på omgivelserne, på medvæsenerne, på stoffet eller materien, og denne indvirkning igen skaber tilbagevirkende reaktion til sit ophav, og denne reaktion er det samme som dets "skæbne", bygger væsenet således selv sin "skæbne". Denne er kun et nuværende resultat af dets fortidige indvirkning på omgivelser, medvæsener og stof.
Så man kan spørge seg: hvorfor står ikke alle væsen på samme trin? Da hadde vi ikke trengt å være uenig. Vi skulle se alt på eksakt samme måde. Men dette er ikke mulig, da det skulle umuliggøre all opplevelse av liv.
LB2 497: Verdensaltet er et ocean af wrote:
Verdensaltet er et lysocean. I dette lysocean har hvert enkelt jeg plads. Og da nævnte ocean udgør grader af lys, vil hvert enkelt jegs plads ligesom forekomme på en stigende skala af lys. Denne plads vil således udgøre et slags centrum eller midtpunkt på skalaen, ud fra hvilket jeget, i kraft af perspektivprincippet, oplever livets detaljering. Al jegets oplevelse og bedømmelse af, såvel dets frembringelse eller skabelse, som dets sansning, udtrykker kun et særligt bestemt forhold mellem jegets energiers trin og den oplevede tings plads eller trin på skalaen.
Hvis alle Jeger hadde vært på eksakt samme utsiktspunkt, hadde det ikke vært noe annet å iaktta. Ingen makrovæsen over min organisme, ingen microvæsen i min organisme. Det er det samme som total tomhed og fravær av liv. Det er jo midt imod hvad vi kan se som fakta i verdensaltet. Det sydder av liv og livet er mer varierende end vi kan forestille os. At hvert Jeg står på forskellig trin er således en nødvendighed.
Alle væsen står på forskjellige trin, og likevel er de likeverdige. Det er et paradoks. Det er en tilsyneladende motsetning.
Det er viktig at ha denne indstillingen med seg som åndsforskere når vi beveger os i verden og treffer andre mennesker som vi ser står på vidt forskjellige trin i udviklingen. Noen kan være fullblodige humanister, andre kan være brutale materialister. Men vi er alle likestilt.
Kærlig hilsen
Oscar
Lagt op : 31/08/2009 11:57
