Hej Lars1.

  Hvem er "vi" ?

  Kærlige hilsner fra Avatar.

  Hej Lars1.

 Jeg skal da gerne give udtryk for hvilket forum lige jeg selv kunne ønske, og jeg har en fornemmelse af at det nok vil vække "ubehag" hos enkelte, det undskylder jeg på forhånd, for det er ikke hensigten, fra min side.

 Min personlige oplevelse, er den, at Martinus, på grund af sin analytiske og logiske og intellektuelle måde at fremlægge tingene for os på, fortrinsvist tiltrækker mennesker der er venstrehjernetænkende. 😮

 Dette må ikke opfattes som værende negativt, for det er jo blot den situation vi i vesten er i, fordi vi har lagt mest vægt på den "materielle" del i den nye verdensimpuls.

 Martinus skriver:

 Citat:
   Sådanne væsener, der i mere eller mindre grad er blevet forkæmpere for de materielle ideer fra den ny verdensimpuls uden at være kommen i berøring med de bag disse ideer dybereliggende religiøse eller kosmiske kræfter og derfor som antireligiøse bekæmper disse, er således i virkeligheden på en gang både forkæmpere og modstandere af verdensreformationen.
Livets Bog 1, stk. 137

 Dette forstår jeg således, at har man ikke personlige åndelige oplevelser, og har man forladt den "gamle" verdensimpuls (som mange herinde jo giver udtryk for at have); så kan man kun acceptere reinkarnation og Guddom, og des lige, hvis man får en logisk og analytisk forklaring, som ens venstrehjerne kan acceptere.

 Hvad der ikke kan forklares med analyser, videnskab og logik, (endnu), så som ufoer, aliens, intuitive profetier o.s.v. det fornægter man stadig at have noget at gøre med, da dette stadigvæk kun hører til "eventyrverdenen" for en.

 (Eller det henføres til den "gamle" verdensimpuls, på grund ag manglende "bevisførelse")

 På den måde bliver man både en forkæmper for den nye verdensimpuls, via sit kendskab til Martinuses værker og effekten af dette bekendtskab, men man bliver også let til en modarbejder af den "anden side" af verdensreformationen, hvori effekten betår i åbningen, vækkelsen, eller impulsen der manifesterer sig som konkrete oplevelser, i de mennesker som gør mere brug af den højre hjernehalvdel, (altså de begyndende "kosmiske glimt" og "paranormale" oplevelser).

 Man er jo blevet "antireligiøs", så snak om engle o.s.v., ligger udenfor ens tankeklima, hvor man jo kun vil lukke åndsvidenskabelige og logiske tanker ind.

  Man har måske slet ikke "fantasi" nok til at kunne forestille sig disse ting som værende virkeligheder.

 Jeg generelliserer på ingen måde, vi er alle unikke og har hvert sit erfaringsdannelsesgrundlag, så ingen bør føle mine ord som bebrejdelse på nogen måde.

 Blot syntes jeg dette skulle siges, for at man kan forstå hvilket forum jeg selv ønsker vi kunne have.

 Et forum hvor begge hjernehalvdele får lige megen plads, halvt analytisk, halvt "eventyrligt", så de aspekter en del af os i nuet oplever som "fantasier" eller "eventyr", fordi vi ingen selvoplevelse har af disse "oplevelser", også blev taget seriøst, og får deres rette plads set i Martinus sammenhæng.

 Selvfølgeligt er dette set udfra lige mit "udkigspunkt", og kan nok virke en smule "dømmende", hvilket jeg gerne undskylder igen, men det er svært for mig at komme frem med hvad jeg inderst inde mener, uden at sætte de ord på jeg selv kan beskrive bedst med.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Du har brugt meget tid på at finde links omkring det du finder er interessant. Men hvis du vil se eventyr, så prøv engang at se det link i en anden tråd som Kenneth har bragt omkring atomet. Du vil her, med en samlet indsats på under 3 timer, finde en beskrivelse af et helt fantastisk eventyr, et eventyr der er langt større end et om trolde og engle. Du kan her se, hvordan seriøse eksperimentielle fysikere, alene ved eksperimenter, faktisk kan bevise, at verden er et stort eventyr. Efter min mening, har den fysiske videnskab i dag bevist, at der findes andet end den fysiske verden. Det kræver også en meget stor fantasi for at kunne forstå disse ting, eller måske endda intuition.

  Hej Svend.

Indlæring er noget forskelligt fra person til person, R. Steiner har detaljer omkring dette, og da jeg oplever tingene selv, så har forståëlsen på intellektuelt plan og en forklaring via hvad andre har fundet ud af, slet ikke samme værdi for mig, som oplevelserne IRL har, af samme "fænomener", så derfor er der ikke meget nyt at hente for lige mig, i sådanne detaljer omkring atomet, de er allerede til stede i mig selv , og har været det i årtusinder.

  Al viden er i dig selv, du skal blot selv finde tilbage til dit virkelige jeg, og det er hvad kosmisk bevidsthed grundlæggende er, men denne opnåes ikke ved at indtage oplysningerne udefra, kun via selvoplevelse, den udvendige "Guru" fastholder blot ens opmærksomhed, så man ikke ser sin egen indre "Guru".

  Var det ikke Martinus selv der sagde, at mennesket slet ikke burde kigge efter sandhederne hverken i mikro eller i makro, for alle sandhederne var alle til stede i dem selv og på deres eget mellemkosmos.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Der er selvfølgelig helt frivilligt, men jeg syntes lige jeg ville nævne dette link, det bliver vist kun liggende en uge, så det første afsnit forsvinder i morgen. Martinus nævner jo, at åndsvidenskab og den materielle videnskab med tiden vil smelte sammen, og i disse programmer kan man spore masser af tegn på, at det går imod en forening. Man følger den materielle videnskabs syn på atomer fra den rent mekaniske forståelse man først havde, til den "eventyrlige" forståelse man har i dag. Men du har ret i, at for at kunne forstå dette, skal man have adang til en indre forståelse - al sansning er genkendelse, så det man ikke på en eller anden måde kan genkende fra sig selv, kan man ikke sanse eller forstå fuldt ud.

  Hej Svend.

Skal skam nok kigge så jeg får en ide om hvad der tales om.

  Måske det "trigger" nogle genkendelser i mig, men ellers ved jeg blot ikke hvad jeg skulle bruge denne viden om de atomare sammenhænge til, lige i nuet, men måske hvis jeg studerede eller arbejdede med sådanne ting, kunne det være gavnligt, derudover er det for mig blot "udvendig" videnskab, bevidsthedens oplevelse af selv at være, eller at svæve rundt om et atom eller en elektron, er noget helt andet.

  Men det er da absolut fornuftigere at bruge tid på sådanne oplysninger af videnskabelig karakter, end at fylde tiden ud med ren "underholdning".

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Hvis du vil spare tid, så nøjes med at se 3. afsnit, men de to andre afsnit er også meget spændende, så ser man den historiske udvikling inden for fysikken.

Jeg synes, det er meget sjovt at se, hvordan moderne fysikere, der som udgangspunkt har, at alt skal kunne måles og vejes, bliver slået af forbavselse, når de skaber det de forstår ved et helt rent og absolut fysisk "tomrum" eller "vakuum" - der er umiddelbart overhovedet intet fysisk til stede i dette tomrum, alle atomer har man omhyggeligt fjernet. Ved nærmere analyse viser det sig så, at dette tomrum alligevel syder af aktivitet - en aktivitet der selv for en absolut materielt orienteret fysiker ikke kan forklares med andet end, at denne aktivitet stammer fra noget ikke fysisk. Ud af dette "tomrum" strømmer det med fysiske partikler og lige så mange antipartikler, der kort tid efter "forsvinder" igen i en mægtig energiudladning. Jeg mener, at vi her ser samspillet mellem den fysiske verden, og de bagvedliggende åndelige realiteter. Vi ser her, hvordan den fysiske verden hele tiden skabes fra et andet plan. De åndelige realiteter kan selvfølgelig ikke måles af fysikerne, det kommer de heller aldrig til uden ved intuitionen, men de kan alligevel begynde at fornemme, at der er noget mere end den fysiske verden - spændende!  

 Hej Svend.

Nåede kun afsnit 1 i "går", men det var da meget interessant.

 Jeg kan sagtens give dig ret i at det videnskaben er på vej til, er at finde ud af de "bagvedliggende" årsager, og det er da for nogle sikkert lige så interessant, som det at opleve de bagvedliggende årsager er for mit vedkommende.

 Blot er det at opleve åndeverden "IRL", noget der giver en en noget anden opfattelse af hvad videnskaben er, end den gængse.

 Oplevelsen af virkeligheden bagved denne "illusion" vi befinder os i, gør for mig det, at jeg opfatter denne verden som en konstrueret "ting", nærmest som et computerspil, fyldt med millioner af "avatarer"  , altså skabte figurer, der kan inkarneres i, og som følger computerspillets indbyggede regler for udvikling af atributter, således at jeg udenfor computerspillet ser på denne verden som netop et "spil" der spilles for at vi kan opleve og udvikle os.

 Der står tusinder af computere i "åndeverdenen", som vi kan vælge imellem, hver med deres verden og regler for udvikling, og hver med deres "avatarer" som vi kan inkarnere i, så alle "verdener" (universer) er blot konstruerede "spil", og helt "illusoriske", hvilket vi jo ikke oplever dem som, mens vi er inkarnerede i en af disse "avatarer".

 Så videnskaben er for mig i nuet kun på spædbørnsstadiet, og bruger tiden på at undersøge lige dette ene computerspil,(univers)  "indefra", for at finde ud af hvordan det "hænger sammen".
 Man undersøger hukommelsesrammene, processorerne, energierne (strømmens vandring gennem printpladerne, o.s.v., men intet af dette fører til viden om den åndeverden der ligger udenfor selve "computerspillet".

 Og selv ser jeg ingen brugbarhed i at undersøge hvordan en illusion er skabt, den er jo blot en illusion, og ikke den virkelighed der ligger bagved, (hvis du forstår hvad jeg mener )

 Når den rigtige kosmiske bevidsthed opstår, så ser man at formålet med livets skole er opbyggelse og udvikling af næstekærlighed, langt mere end det er at bruge tiden på at pille grundlaget for denne udvikling fra hinanden, for at forstå det, atomer og viden om disse er i forvejen noget der ligger latent i os alle, da vi alle har været mineraler, såvel som celler, organer og planter og dyr o.s.v., alt "under" os i udvikling er der derfor ikke grund til at søge viden om "udenfor" os selv,da kosmisk bevidsthed helt af sig selv lukker op til vor egen indre hukommelse om disse ting, mens det der er over os i udvikling, kan anses for at have værdi at vide noget om, via viden kommende udefra, fordi disse oplysninger endnu ikke ligger i vor egen hukommelseslagre.

 Med mindre vi som Martinus og Jesus, er personligheder der er "dykket" ned i et computerspil, vi allerede har udviklet os forbi, og som vi derfor kun befinder os i som "genløsere" /"frivillige ledelys", for mindre udviklede brødre og søstre.

 Interessant er det da at man er ved at komme så langt i "matematisk" og "geometrisk" formelviden, at man har fået fornemmelse af at alt indeholder de samme grundkoder, og blot er illusioner, men det svarer jo så i mine øjne blot til, at man indefra i et computerspil, er ved at indse, at alt blot er opbygget af 0 er og 1 taller.(stof og antistof)

 Og i åndelige sammenhænge, har en sådan viden ikke megen effekt for udviklingen af selve næstekærligheden  

 Den kan højest bruges (udnyttes) til egne selvviske formål, i forsøg på at "beherske" og få magt over den illusion vi lever i.

 Men giver dig da helt ret i vejen er beredt også på videnskabeligt plan, for de større erkendelser, og det er da fint nok.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg er helt enig i det du skriver. Men efter min mening er en af de store forudsætninger for, at der for alvor skal ske noget mht. udviklingen på jorden, at "masserne" kommer med, og her spiller den fysiske videnskab en meget stor rolle. Masser af ateister befinder sig her, og de har kun respekt for det der kan måles og vejes. Så synes jeg, at det er lidt sjovt, at denne, rent materielle videnskab, er kommet på sporet af en højere verden. Den materielle videnskab, der har ført mange væk fra deres Gudstro, kan være med til give disse ateister bevis for, at den fysiske verden ikke er alt der findes, og dermed er øjnene jo åbne for, at den fysiske verden netop er et computerspil.

Hej Svend,

Det er jeg enig i.

Martinus har jo også udtalt, at videnskaben på et tidspunkt vil være i stand til at vise, at man skal elske sin næste som sig selv. Og så vil udviklingen gå stærkt.

Det tolker jeg sådan, at det må være den almindelige videnskab, han her sigter på (og ikke åndsvidenskaben). Åndsvidenskaben viser det jo allerede, men den er der ikke særlig mange, der kan tage til sig.

Men Martinus' udtalelse må jo betyde, at man rent faktisk kan opstille nogle "måle/veje"-eksperimenter, der kan dokumentere kærligheden.

Jeg synes også, det er interessant, at selv om videnskaben må formodes at være temmlig farvet eller styret af egoistiske/økonomiske interesser, så er den alligevel ikke mere formørket end, at der også er forskning, der faktisk kommer tættere og tættere på åndsvidenskaben.

hilsen
Jan

Hej Svend og Jan S.

Kan da kun give jer ret, videnskaben har sit formål og kan ikke "undværes" i udviklingsforløbene, så på den vis er det godt at se hvor langt denne er kommet til erkendelse.

  Min personlige interesse er dog (på videnskabens nuværende stadie) noget mindre for denne, end mine interesser for de åndelige sammenhænge er, men sådan er vi jo alle på hvert sit sted, og ingen tvivl om at mange "ateister" vil kunne få store nye erkendelser gennem videnskabens fund.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Lars,

Jeg er enig med dig i at det er uheldigt hvis mærkesager dukker op i alle mulige emner, hvor de strengt taget ikke hører hjemme eller har relevans. Der er efter min mening temmelig højt til loftet på martinusforum, men lige præcis den problemstilling du beskriver om mærkesager har vi haft problemer med fordi den før eller siden begynder at genere andre brugere på forummet. Vi giver meget lang snor i forhold til mange andre forummer på nettet, men før eller siden er vi nødt til at reagere, hvis folk ikke kan eller vil forstå et kraftigt vink med en vognstang.

kh
Lasse