Hej Lars.

Hehe - sjov ide! Jeg får lyst til at føre den længere ud. Er Gud ikke i virkeligheden Antikrist? Tænk sig at skabe en verden, der er så langt ude som det i øjeblikket forlyder. Tænk sig at skabe en verden, hvor man kan fortabes - tænk sig at skabe en verden hvor et væsen som Martinus kan fødes. Et væsen som Martinus, der i den grad kan være farlig for sine uskyldige læsere, og få dem til at tro, at de ikke kan fortabes, når disse læsere i stedet burde være bange for Gud. Gud er virkelig en snu antikrist, når han kan få menneskene til at tro, at de ikke skal være bange for ham. Så kan han nemlig ordentlig straffe dem ved dommens dag.

Jo, han er en rigtig antikrist ham Gud.

Kære Lars,

Det kan ikke benægtes, at der gemmer sig en humorist i Dig,
og Vi ved jo at det er sundt med lidt hjerteligt latter,

Kærlig hilsen
Holger

Den kristna Gudsbilden målar upp Gud som en avgud, en pervers diktator, den längst levende afgud, en uppförstorad jordmänniska: sådan hund, sådan herre! Gudsbilden är inte detsamma som den levande guden. Bilderna av Gud varierar från person till person men den levande Gudomen är en.

Med kosmisk hilsen fra Algotezza i Lund, Sverige

Kære Algo,

Jeg ville nok have formuleret, 'Den såkaldte kristna Gudsbilden',

Kærlig hilsen
Holger

Gud må stå for meget og skal vi sammenligne situationen med et lidt mere nærliggende forhold så vil jeg være ansvarlig for min hunds loppes parasits paresits parasits parasits tanker og forholden sig til livet og de handlinger den foretager  jeg vil håbe min samvittighed holder ???

Kh.Pondus

For nu at samle disse "antikrist" teorier sammen og forholde os til dem i deres rette lys er det logik i mine øjne, at ligesom kristusbevidstheden er på vej ind i menneskets bevidsthed vil denne bevidstheds dualitet/modsætning blive tydeliggjort og ligesom kristus væsen vil blive tydeligere i menneskets handlinger vil også dennes dualitet blive tydeligere.

Der er ikke noget underligt i dette, vi kan blot se ud i vores have (hvis vi har en, ellers lån en andens :o) en gråvejrsdag er alt gråt i gråt og skyggerne er meget begrænsede men efterhånden som solen kommer frem vil skyggerne også blive tydeligere og det bliver vanskeligt og smertefuldt at se selve solen.

Sådan er det også med vore forskellige bevidsthedsplaner, når lyset trænger ind bliver skyggerne tydeligere og det kan være smertefuldt at se mod "solen", endda så smertefuldt at alene synet af lyset kan frembringe et savn så stort, at vi ikke kan andet end bryde ud i gråd.

Det er lige så sikkert at en "Antikrist" vil vise sig som en modsætning til "kristus" det vil enhver der har blot en smule kendskab til de bevidsthedsplaner vi ofte kalder "dyrets planer" eller "helvedets forgård" vide. Der finder et stort og meget hårdt "redningsarbejde" sted konstant i disse verdener og enhver snak om, at Martinus eller Jesus skulle være "Antikrist" er blot udtryk for en total ukendskab til de faktiske forhold i de verdener vi er omgivet af og den lovmæssighed vi som mennesker og åndelige væsner er underlagt.

Måske det kunne underbygge vor forståelse for kristus og "antikrist" at se deres manifestation i os selv, hvad er lys og hvad er det modsatte?

Kh.Pondus

Hej Pondus

Enig

mvh
lars

Ja, det er sgu ikke den intellektualiserte kristendoms gudsbild...

Med kosmisk hilsen fra Algotezza