Halløj denhou!

Med hensyn til begrebet tilfældigheder findes der inden for klassisk og kvantefysik så mange " tilfældigheder " at man nærmest bliver svimmel , og på opfordring vil jeg da gerne anskueliggøre nogle af dem

Lad os få nogle eksempler frem! (Du skal selvfølgelig ikke stresse, bare når du har tid og lyst).

Hej lucifer.

jeg er ikke enig men det behøver man så heller ikke at være

Nej, der er plads til det hele.

men den logik jeg føler jeg er indrette med siger mig at hvis ikke der er en hvis
form for tilfældighed/fri vilje ville jeg være en robot , og jeg synes ikke lige det er det jeg oplever. men ok det kan jo godt være der er noget matrix over det hele.

Jeg er enig for så vidt angår fri vilje. Men jeg vil ikke sætte lighedstegn mellem fri vilje og tilfældighed. Uden fri vilje af nogen art, ville vi være som robotter. Men vi behøver ikke tilfældigheder for at være levende, jeg vil snarere sige: tvært imod. Hvis vi sætter lighedstegn mellem fri vilje og tilfældighed, betyder det så ikke, at vores frie vilje er tilfældig og dermed egentlig viljeløs?

>Hej Lucifer , du har ret ,man behøver ikke at være enig !
Du får nu en lille opgave at løse nemlig , nævn en hændelse som absolut ingen forudgående årsag har haft og som ingen virkning efterlader .

hvorfor skulle jeg det kan ikke se nogen sammehæng

>Du mener også at det som du siger er taget ud af en større sammenhæng og derved kan fortolkes ,

nej det var ikke det jeg skrev .
jeg skrev at det citat af martinus var taget ud af en støre sammehæng.

> mig bekendt kan Martinus ikke fortolkes , hans analyser er så klare på stort set alle områder at de ikke er åbne for fortolkning , han mener faktisk det han skriver / siger , og iøvrigt kan alle enkelt dele i Martinus analyser siges at være taget ud af helheden , det gør det heller ikke mere åbent for fortolkning .

så det vil sige at den forståelse du har af analyserne det er den alle andre har.

nej det skulle bare forstås sådan at vi er alle forskellige og med forskellig baggrund og præsentere det nok ikke lige ens.

>Og med hensyn til den frie vilje , den har vi vist trukket langhalm på tidligere så den vil jeg ikke komme ind opå her .

vi er det dig og så måske 4-5 andre og så skulle det være på plads .

> Med hensyn til begrebet tilfældigheder findes der inden for klassisk og kvantefysik så mange " tilfældigheder " at man nærmest bliver svimmel , og på opfordring vil jeg da gerne anskueliggøre nogle af dem ,

jeg vil sige lige som svend ikke stresse.

> man kan også udtrykke det på en anden måde , hvis alt skulle bero på tilfældigheder ville det svare til at du vandt hver uge i lotto resten af livet , dette er endda mere sandsynligt .

nu har jeg godt nok slettet mit oprindelig indlæg(og sådan bliver det nok også ved med at være)men der vil jeg faktisk mene det modsatte er "tilfældet"

> KH Denhou

kh lu

svend
ej der skulle jeg nok havdet skrevet tilfældighed og fri vilje alvorlig fejl fra min side beklager.

men jeg mener nu stadig at bladet lige så godt kunne have landet 1 cm mere til højre , hvis ikke har vi en 100% styring og så er vi tilbage til robotten

Halløj Svend !
Jeg skal da prøve efter bedste evne at vise hvad jeg mener.
Vi ved at universets måde at fungere på er bestemt af forskellige grundlæggende konstanter såsom atompartiklernes masse, elektronens ladning og styrken i tyngdefeltet , og indtil for nylig har videnskaben ment at hvis en af disse konstanter havde været en smule anderledes , måtte det ændre universets måde at virke på , men universet som sådan ville stadig eksistere.
Nu erkender man ( videnskabsfolkene ) at det måske ikke forholder sig sådan , fordi det viser sig at hvis betingelserne for den oprindelige skabelsesproces havde været bare en lille smule anderledes end de faktisk var , ville universet ikke have eksisteret ret længe , livet ville ihvertfald ikke have haft tid til at udvikle sig .
Ydermere antages det også at der i tiden efter " The Big Bang " blev skabt et lidt større antal partikler end antipartikler; ca en for hver milliard .
Når partikler og antipartikler møder hinanden tilintetgøres de begge , men på grund af uligeheden i antal fra begyndelsen af blev der en lille smule stof tilbage , det vi i dag kalder synligt stof og havde det ikke været for den lille ubalance havde der ikke opstået stjerner , galaxer o.s.v .
Summen af de tiloversblevne stofpartikler der anløber 10 i 80 altså et ettal efterfulgt af firs nuller er også kritisk . Hvis summen havde været lidt større , ville tyngdekraften have været stærkere end ekspansionsenergien og det unge univers ville være kolapset i sig selv og havde formentlig efterladt et gigantisk sort hul.
Omvendt hvis summen havde været mindre ville tyngdekraften have varet svagere og universet ville have ekspanderet så hurtigt at galaxerne aldrig havde fået tid til at dannes ,( så her kunne det også sagtens have været gået galt . )
En anden afgørende faktor for stoffets eksistens er massen af en neutron , sammen med protonen danner den atomkernen .
Hvis neutronens masse var blot 0,2 procent mindre end den faktisk er , ville protoner hurtigt været " henfaldet " til neutroner og således ville der aldrig kunnet være dannet atomer.
Brintatomer var de første der blev dannet og før de kunne blive omdannet til næste grundstof Helium skulle der endnu en "tilfældighed" til for hvis de kræfter i kernen der holder atomerne sammen ( på trods af deres elektromagnetiske frastødning ) var blot nogle få procent svagere , ville deuterium , et stadie brint passerer i fussionen til helium , have været meget ustabilt , universet ville stort set kun have bestået af brint .
Omvendt hvis kernekræfterne havde været blot nogle få procent stærkere ville al brint i universet have været omsat til helium i løbet af få sekunder.
Næste " tilfældighed " er at inden hekium kunne omdannes til grundstoffer som kulstof,ilt,og kvælstof skulle ladningen af en proton være helt rigtig .
Hvis den havde været bare en anelse større , ville kernerne i disse tungere atomer ikke have været stabil , de ville hurtigt være forfaldet og universet ville kun bestå af brint og helium.
De tungere grundstoffer kommer af supernovaer ( eksplosioner ) , men for at en stjerne overhovedet kan nå dette stadium beror på en række andre fine justeringer.
Hvis tyngdekraften var en lille smule stærkere,eller elektronen en smule lettere ville de fleste stjerner ikke kunne udvikle sig videre fra det stadium hvor de brænder helium , og ville som følge af det aldrig kunne have nået supervova stadiet , og heller ingen tungere grundstoffer .
Dette er blot nogle " tilføldigheder " jeg lige kunne komme op med , men man kunne fortsætte med tilfældighederne i forbindelse med livets opståen omkring cellernes udvikling fra encellet deling til kønnede celler og hele den historie som også er spækket med " tilfældigheder " .
Det skal jeg så lade være med lige nu ihvertfald , har skrivekrampe !!!!
KH Denhou.
.

denhou

ja der er ikke så meget jeg vil kommentere på det er sådan set enig umiddelbart

vh lu

Ja denhou, meget interessante eksempler du kommer med.

Der kunne nævnes masser af eksempler. For eksempel skal iltindholdet i atmosfæren ikke stige ret meget, før ildebrande vil ødelægge det hele. Og nogle få procent lavere, så vil det være svært at få ild i noget som helst. Og hvor ville mennesket være, uden vores kontrol af ilden?

Alle disse "tilfældigheder" tilkendegiver for mig, at livet ikke er noget tilfældigt, men det hele er udviklet - og udvikler sig stadig - i symbiose. Vilje følges af tanker, der følges af materie. En ændring i makrovæsenets tanke ændrer ganske langsomt materiens sammensætning hos makrovæsenet. Mikrovæsener inkarner løbende hos makrovæsenet, disse mikrovæsener er nogenlunde i overensstemmelse med denne tankesammensætning hos makrovæsenet, og mikrovæsenerne tilpasser sig de ændrede materielle betingelser for liv. Hele inkarnationsproceduren følger af tiltrækning og frastødning.

Vores makrovæsen har en meget stærk vilje, som vi i længden ikke kan modstå, hvis det ellers er det vi ønsker. Men hvis vi vil følge en anden vej, kan vi alligevel bevidst ændre os så meget, at vi, via reinkarnation, kan komme til et makrovæsen, som alligevel er i samme tankesfære som vi selv. Og tilsvarende med vores mikrovæsener, osv. hele vejen igennem verdensaltet. Hvis jeg som makrovæsen altid har drukket masser af alkohol, vil det betyde massedød hos mine mikrovæsener, den dag jeg holder op med at drikke alkohol. Men de mikrovæsner, der har behov for alkoholen, kan inkarnere hos andre makrovæsener. Mikrovæsenernes livsforløb er mange gange hurtigere end makrovæsenet, og dette muliggør, at alle væsener både kan opleve lovmæssighed (makrovæsenernes vilje), men også en grad af fri vilje, som altså bliver til naturkræfter og lovmæssighed hos mikrovæsenerne. Det hele er så kolossalt, at der plads til alle tanker, alle viljer og begær på en gang.

Hvad kom først - hønen eller ægget? Ja, jeg vil mene, at de er udviklet sideløbende i gensidig symbiose som følge af ændring i vilje og tanke.

Hej Svend ,
Historien med ilten er spændende , biologerne antager at at de første bakterier ( på jorden ) nedbrød sukkermolekyler til mindre molekyler som kuldioxid og vand , de tog dermed den energi som havde bundet molekylerne sammen til eget brug.
Efter ca en milliard år var forekomsten af sukkermolekylerne samt visse andre syrer svundet ind . Det resulterede i at nogle bakterier for at undgå begrænsningerne udviklede en ny måde at skaffe føde på , nemlig fotosyntese .
Ved hjælp af af sollysets energi omdannede de kuldioxid ,vand og mineraler til organiske forbindelser der var rige på energi , og eftersom disse mere simple molekyler forekom i langt større mængde end de sukkerstoffer der var nødvendige for gæringen , kunne de nye celler overleve inden for en større variation af miljøet.
Processen havde dog ulemper , den frembragte ilt som spildprodukt , og for de eksisterende celler var det en forurening af de store .Efter nogle hundrede millioner år var der opsamlet så meget ilt i atmosfæren at det truede livet på jorden .
Det gav anledning for naturen til at udnytte iltens ødelæggende egenskaber og bruge den energi der blev frigjort når ilten reducerede større molekyler til mindre dele .
Denne nye proces ( respiration ) var langt mere effektiv end både gæring og fotosyntese og udvidede derved de ressourcer der stod til livets rådighed .
Cellerne kunne nu udvinde energi fra de mere sammensatte molekyler som gæringen og fotosyntesen byggede op . Livet kunne nu ernære sig af andre levende systemers frembringelser , hvilket førte til en ny gren på evolutionen nemlig; dyreriget.
Ovenstående viser at selv når det ser håbløst ud for livet viser det sig ( bare ) at være en overgang til endnu mere komplekse livsformer , altså at det er en plan med skidtet .
De omnibus dubitandum , men der er nu en plan .
KH Denhou

Hej denhou.

Ovenstående viser at selv når det ser håbløst ud for livet viser det sig ( bare ) at være en overgang til endnu mere komplekse livsformer , altså at det er en plan med skidtet .

Det er meget logisk, når man tænker over det. Inden vi kan få noget nyt og bedre, må vi have ryddet op efter det gamle, og det vil ofte være en smertefuld proces, for vi er jo så vant til det gamle.

Peter Lund Madsen funderer i et af sine foredrag over, hvad den sidste Neandertalmand mon har tænkt, da han sad alene for sig selv og så, at hans tid var ude - han (eller måske hun, hvem ved?) havde tabt til nutidsmennesket. Smertefyldt for ham, javist, men et fremskridt for livet.

Spændende med iltens historie. Måske er det en typisk forløber for noget nyt, at en eksisterende proces producerer "affald" som ikke umiddelbart kan bruges til noget. Dette affald hober sig op i større og større mængder - indtil noget nyt pludselig viser sig på banen, som kan bruge dette "affald" til noget hidtil uhørt.

Hej igen.

Jeg har også filosoferet lidt over noget omkring ilten og dyreriget. Det jeg skriver nu kan udmærket være det rene volapyk og opspind fra min side.

Som du skriver, var ilten en forudsætning for dyrerigets fremkomst, og ilten er også en forudsætning for en meget voldsom og effektiv form for omdannelse af energi i form af ild, forbrænding og fordøjelse. Hvis vi skal blande Martinus ind i det, så er dyreriget det sted i spiralen, hvor tyngdeenergien er stærkest, og med iltens fremkomst på jorden kom både muligheden for dyreriget og forbrænding. Og hvad kan være et bedre udtryk for tyngdeenergi end ild? Tyngdeenergien (ilden) var så stærk, at dyrerigets væsener, indtil for nylig, ikke har kunnet kontrollere den. Først med det moderne menneskes opståen, har vi fået kontrol over ilden. Vi kan både slukke ildebrande i naturen, men også dæmpe vores eget temperament i det indre. De primitive dyr kan hverken kontrollere ilden eller deres eget temperament. Og med kontrollen over ilden og vores temperament, er vi ikke længere dyr i renkultur. Og Martinus fortæller da også, at i sidste epoke af dyreriget vil følelsesenergien begynde at få mere magt over tyngdeenergien.

Jamen Svend , det er sandelig ikke volapyk men rigtig godt set , for der er en analogi mellem iltens enorme udbredning alle de forudsætninger for dyrs eksistens med blandt andet mere komplekse fordøjelsessystemer .
Og Martinus skal naturligvis indblandes i dette , jeg bruger kun videnskaben til som tidligere nævnt at understøtte M`s analyser eller sætte dem i et perspektiv,
og så er jeg da glad for at du bidrager med netop at følge op på en "videnskablig" forklaring med Martinus`s analyse af samme emne.
Hvad jeg til gengæld ikke forstår er at på trods af at vi vel efterhånden må have anskueliggjort hvad "tilfældigheder" er , altså kausalitet , er der stadig en eller nogle der mener at tilfældigheder er noget der sker uden årsag og heller ikke har en virkning , eller er der noget jeg har misforstået .
KH Denhou.

>Hvad jeg til gengæld ikke forstår er at på trods af at vi vel efterhånden må have anskueliggjort hvad "tilfældigheder" er , altså kausalitet , er der stadig en eller nogle der mener at tilfældigheder er noget der sker uden årsag og heller ikke har en virkning , eller er der noget jeg har misforstået .

det så din opfattelse af tingene.

det er lidt ironisk at man starter en tråd der bekræfter martinus analyser om tilfældigheders manglende eksistens og putter flere bevisser oveni,
og så ender med at forsvare at der er en vis form tilfældigheder og at ordet eksistere og stadig bruges ude i det danske land.

suk

I daglig tale bruges ordene "vilkårligt" og "tilfældigt" nogenlunde synonymt.

Men set i lyset af anayserne må man skelne. Tilfældighed vil sige, at noget kan komme af ingenting. Det er ikke logisk, at noget skal komme af ingenting. For så skulle ingenting have evne til at frembringe noget, og hvis det kan det, kan det jo ikke være ingenting. Eller sagt med andre ord, hvis noget skulle komme ud af ingenting, så skulle noget og ingenting være det samme. Men det er jo logisk absurd.

Alt, der sker, har en årsag, og den dybeste årsag er jeget, X1, som er den årsagsløse årsag. Jeget i det levende væsen bestemmer med sin vilje, hvilke årsager, det vil udløse, og derfor kan man sige at tingene udløses vilkårligt i betydningen hvad jeget vil, men ikke tilfældigt, da det jo ikke er uden årsag, når den årsagsløse årsag har villet det og derfor forårsaget det.

Derfor har vi en fri vilje, der er baseret ikke på tilfældighed men derimod på evige strukturer og principper, der danner rammerne for en evig fri vilje, der så igen er underlagt kredsløbet, der betinger at viljen skiftevis opleves som fri og ufri. Men dybest set er det, det levende væsen selv der med sin fri vilje, vælger at gøre sin vilje midlertidig ufri. At viljen jævnligt må være ufri er en uundgåelighed, men det sker på et tidspunkt, hvor det levende væsen selv ønsker, at det skal være sådan.

Så der findes fri vilje, og der findes en forestilling om tilfældighed, men der findes ikke nogen virkelig tilfældighed, hvilket vil sige, der kan ikke ske noget, der ikke har en en årsag. Eller sagt med andre ord, der kan ikke kommme noget af ingenting.

Hej Jan , det kunne ikke være sagt meget bedre .
KH Denhou.