Hej alle!

Dette digt skrev jeg om aftenen en dejlig sommerdag midt i 1970`erne. Jeg arbejdede da på et helsehjem i Sverige og Sigrid var en dansk pige, som også arbejdede der. Jeg var i køkkenet og hun i gartneriet.
En dag var jeg nede i gartneriet og snakkede med hende om mange forskellige ting, jeg tror mest åndelige. Og om aftenen skrev jeg altså dette digt. Desværre fik jeg aldrig vist det til hende. Jeg tror hun ville kunne lide det. I alt fald, her er det.

Når jeg skriver Han om Gud er det mere af konventionelle grunde. Jeg kunne lige så godt skrive Han/Hun eller Fader/Moder.

Til Sigrid!

Se dig om!

Se, hvordan alt stråler og skinner
i sin fuldendelses skønhed!

Se, sommerfuglen, som suger nektar hos blomsten,
begge givende og tagende
det hos den anden de attrår mest, livet!

Se, vinden, som sagte vugger træernes blade
og nynner en skøn melodi dertil!

Se, myrerne mellem træernes stammer
søgende livets næring!

Se, menneskene på din vej,
som kommer med Guds budskaber til dig!

Se, solen, månen og stjernerne
som lyser på alle og for alle!

Se, blomsterne på engen, som giver sig hen
til livet i ekstatisk harmoni.

Se, katten liggende i solen, helt givende sig hen
til dens varme stråler.

Se, alt er så smukt og skønt.
Se, og oplev og vær alt omkring dig.
Se, det er jo Gud du ser.
Og når du giver dig hen
til det, du ser omkring dig,
fører du en dyb og inderlig
samtale med Gud.
Og hele dit liv bliver som
en kosmisk samtale mellem jer,
hvorved I begge udvikles til noget
større og skønnere og smukkere,
thi i hele universet findes bare
Han og du!

Og ønsker du at fæst på papiret
i former og farver det du ser:
sommerfuglen,
vinden,
myrerne,
menneskene,
solen, månen og stjernerne,
blomsterne,
katten,
gå da ind i deres væsen,
oplev livet som de gør,
tænk på samme måde,
vær som de.

Først da kan du virkelig gengive
på lærredet, på papir og i ler
det, du ville skildre.
Og se, et vidunderligt skønt kunstværk
åbenbarer sig mellem dine hænder.
Og til fuldkommenhed har du formået
at opleve og at gengive Gud,
som Han ville at du skulle
gengive Ham.

Og Han giver dig et smil
så fuld af liv og kærlighed.
Og du bader dig i dette smil,
føler livet strømme gennem hver
åre af din krop og sjæl.
Du føler dig så fuld af liv og kærlighed
til alt og alle.
Og Han fører dig bort
til sit eget rige,
og du ser og oplever alt med
Hans øjne og bevidsthed.

Og det er, som skulle du
forsvinde fra denne verden,
af en ekstase som helt
opfylder din sjæl og krop.
Men nej, Han fører dig
mod større og større tinder,
for Han vil, du skal blive som Han!

Efter en stund føres du
tilbage til jorden,
så fuld af glæde og taknemmelighed,
ydmyghed og kærlighed.
Og du føler dig i endnu højere grad
i stand til at gengive Ham
i former og farver.

Og se, dit liv er blevet som
et smukt og fuldkomment kunstværk,
for ingen afstand findes mellem
Gud og du!
Gud er dig nær, som Han
altid har været.
Og du er Ham nær, som Han
så meget har længtes efter!

Hvad synes I om digtet?