J

J

Hej Ejby,

Selv om man er i den åndelige verden, er der stadigvæk noget, der hedder rækkefølge, kronologi. Årsag går forud for virkning. Hvert spiralkredsløb har 6 riger. Og hver gang man kommer ind i et nyt rige, tager man et nyt organismeprincipip i brug: sidst var vi organer, nu er vi "mennesker", næste gang bliver vi kloder, derefter sole osv. osv.

Selv om vi er i den Guddommelige verden, kan vi ikke springe ubegrænset i tid, men er underkastet en kronologisk orden i spiralkredsløbet. Vi kan ikke pludselig hoppe X antal riger frem og inkarnere der, uanset om vi befinder os i den guddommelige verden eller et andet rige. Vi kan ikke springe nogen trin eller riger over. Vi kan logisk heller ikke tage noget i brug, før det er skabt. Men hvis fremtiden allerede eksisterer nu, hvortil så behovet for at designe nye organismetyper i den guddommelige verden? Disse organismetyper måtte  jo så allerede eksistere nu, og det burde så ikke være nødvendigt at bruge tid på, at skabe dem, når man bare kunne hoppe frem til der, hvor de var skabt. Men hvis man kunne det, ville de jo betyde at disse organismer kom ud af ingenting, og ikke gennem idé-skabelse og planlægning.

En anden måde vi kan se kronologien eller tiden i den guddommelige verden, er det faktum at
vi heller ikke kan  undgå at blive mæt af den guddommelige verden. Hvorfor er det, vi bliver mæt? Det er fordi, vi har været i den verden så lang tid, at der ikke mere er noget nyt at opleve og vi også er ved at blive trætte, fordi skabelses-aktivet før eller senere fører til træthed. At den tid, der er i den guddommelige verden opleves meget anderledes end i den fysiske, ændrer ikke på, at der alligevel er et tidsforløb, at der er en kronologisk række af nuer, der medfører at man før eller senere bliver træt og mættet af den guddommelige verden, og tiden derfor er moden til at komme videre til salighedsriget. Tiden og kronologien er i alle riger. Hvis ikke ville alting jo gå i stå.

Og ligesom man i den fysiske verden fx. er nødt til at brygge en kop te, før man kan drikke den, ja så er man også nødt til i den åndelige verden, først at designe kommende nye fysiske organismer, før man kan tage dem i brug i de efterfølgende fysiske riger. Hvis kronologien eller tiden ikke altid fandtes, var der ingen orden eller logik. Alt var kaos. Men noget virkeligt kaos kan ikke eksistere i livet. Kaos er således en tænkt modsætning til livet.

Hvorimod alle de kosmiske analyser og principper er virkelige realiteter i livet, selvom de altså udgør en illusion i forhold til livets grundlag: "Det evige noget, som er". De er virkelige realiteter i livet. Kaos eller tilfældighed er ikke realiteter hverken i eller "udenfor" livet.

venlig hilsen
Jan

hej

at tidsberebet er en illusion, kan man da godt forsøge at fremhæve - næsten som man var gud
selv  - det er vi ikke "kun i hans skabelse" det kan blive en opfattelse af sig selv som gud og
her af findes kun  uvidenhed !

hvis man ønsker at komme ud af denne opfattelse må man nurturligvis acceptere sig selv og
sin næste og elske gud over alt - det er jo netop det mart-in-us forsøger at fortælle; eller som
jesu bekendelser acceptere din hylde.

Vi som guds spejl kan og acceptere at det tager jorden ca. 360 dage at rejse rundt om solen og
at månen ligger som balance i forhold til jordens akselforskydning - ville noget være tilfældigt ville
alting være af lave -

Endag vil vi selv være en måne - en klode - en sol - hvad gavn; er det være en sol og hade sin
måne - Solen skinner fordi den elsker alt .. på hver deres hylder en væremåde som er alkærlig
lige "møj" om du spiser meget sukker eller ej - hurra for solen i guds eget billed.

mvh
lars

Hej Jan.

Jeg er ude i den dybere/tungere del af Analyserne. Hvor spekulationer omkring X0, den
årsagsløse årsag og det evige iboende ur-begær indgår, men hvor jeg stadig mangler ord
til, at beskrive, hvad jeg tænker.....Jeg kan anbefale "Det kosmiske Gudsbegreb" af Per
Bruus-Jensen.

Se hvad han skriver i dette citat ang. Årsag/virkning

"Det interessante ved dette "billede" af Gud som virkelighed, er ikke mindst den rolle, skabeevnen faktisk tjener som selve substansen i den stoflige virkelighed, der frembringes således at denne mht. sin stoflighed, ikke blot er en frugt af skabeevnen, men også 100% identisk med denne, så at sige
består af den.

Årsag og konsekvens er med andre ord ved roden èt og det samme og kommer derved til syne som et komplementært eller to-enigt princip - som årsag og virkning i èn og samme "skikkelse". Eller sagt anderledes: Skabeevne og det skabte er i Martinus fremstilling dybest set to forskellige sider af den samme mønt." (citat slut)

Kan p.t. ikke komme det nærmere i ord...der skal flere overvejelser til.

Kærlig hilsen Ejby

så jan; er du årsag eller virkning ? - eller har martinus måske ret i at vi er udenfor gud ! og derfor sammensatte  af årsag og virkning eller er du måske gud ? og hermed alene årsag til tiden som
ej ikke findes - ingen orienteringsevne - ingenting ! hvad er det der sker for dig !

lars

Hej Lars.

Jeg mener ikke Martinus skriver noget om, at vi er udenfor Gud.
Kan du henvise mig til, hvor han skriver det?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Nej vi kan jo ikke være udenfor gud, men vi kan være i den primære eller sekundære del
martinus forklarer jo hele vejen igennem hvad der er tilhørende den primære del og hvad
der er den sekundere del - så må vi vel acceptere den del man er tilhørende - det er jo bare at
læse og vende det i sig selv og erkende det -lige meget hvor bedrøvende ens udviklingstrin
end er tilhørende.

Men ofte er det jo som om det er mere interessant at tale om andres manglende udvikling det
er så det trin vi på nuværende er tilhørende sorry.

lars

forlængelse

måske kan det også forklares med at gud er en årsagsløs årsag startet
på intet tidspunkt, men vi har altid været i guddommens tanker og her er
vi så gennem mikroskoper  se hvad vi har været og hvad vi vil blive - men det
har altid været planlagt og er evigt - vi er evige i tid og rum
                                  - godt nok til mig -

Men jeg er mæt af mørket vil ikke mere og martinus peger på lyset og jeg
prøver at følge det. men kun pga sult og glædes da hvor der er lys fremfor
at pege på mørket som jeg er så mæt af lad dog mørket være for dem som har
glæde derved. 

Hej Lars,
Jeg tror ikke helt, jeg forstår dit indlæg. Men jeg vil da godt prøve at formulere et svar:

Jeg er ikke rigtig klar over, hvad du mener. Hvis du med spørgsmålet mener, hvad et levende væsen er, så er svaret jo at, det er en årsagsløs årsag. Og denne årsagsløse årsag forårsager alle virkninger, som er det, vi kalder livet.

Nej, men tak for tilliden. Jeg forstår ikke, hvorfor du stiller dette spørgsmål?

Det sidste her, kan jeg ikke svare på, for jeg aner simpelthen ikke, hvad du mener med det.

venlig hilsen
Jan

Hej Lars.

Jeg er som Jan også  lidt forvirret over, det du skriver.

Jeg får en fornemmelse af, at du siger noget med, at jeg ikke kender
min plads og tror mig højere udviklet end jeg er...hæver mig over andre
og at jeg fokuserer på mørket frem for lyset. ???
Men jeg er usikker på, om jeg har forstået dig ret?

Kærlig hilsen Ejby

hej jan

beklager kan ikke forklare det bedre ! ikke for at være fræk eller noget, det
er bare det bedste jeg kan levere iøjeblikket - har da ellers iøvrigt respekt
omkring din indsigt, har da fulgt dig omkring et års tid nu...

bare være venner, godt nok for mig - verden får snart brug for bøgerne og
jeg kan dem - men kan ikke fuldføre - men tror jeg kan se og forstå og bane
vejen for de rigtige - nærmest en følelse af johannes døberen må have båret
på. for de er på vej kristusvæsnerne og de må have plads og opbakning -
hvad ellers.

lars

Hej Ejby

Hvorfor tror du det ? hvorfor skulle jeg tro det om dig - forstår dig ikke
men jeg tror virkelig der er en tid hvor vi må gribe lys - fortrænge mørke,
der er virkelig mange gode initiativer at ride med på, martinus gik i foran
i alverdens græsrods bevægelser; jak bankvæsen, rødekors tilmed ønskede
han jo at man testementerede til disse humanistiske bevægelser.

Hej Lars.

Ok Jeg læste dine indlæg som reflektion/svar på, hvad der blev skrevet i
denne tråd.

Jeg forsøger også, at ride med på den lyse bølge via Martinus...og han forsøger
jo netop, at give os mulighed for, at "se" overblikket (se med Guds øjne) på et
teoretisk plan.

Det handler ikke for mig om, at hæve mig op over andre...men at forsøge teoretisk,
at få kendskab til overblikket og på den måde hæve mig op over begrænsningen i
det lokalperspektiv jeg befinder mig i.

Kærlig hilsen Ejby

Kærlig hilsen Ejby

hej Ejby

Ja vi finder os i lokale miljøer om vi vil eller ej(by) - også den opsang vi fik forleden godtnok
den ikke blev fjernet - var det ikke godt at komme af med den vrede hvordan gik det med micro
var der tømmermænd ?

lars

???

Kh Ejby

Hej Ejby,

Jeg har fundet et stykke, hvor jeg synes, Martinus bekræfter, hvad jeg har forsøgt at beskrive.

Det er i LB4, stk. 1067, stykoverskrift: "Fortid" og "fremtid" kan kun eksistere i "nuet" som "tænkte" eller "åndelige" forekomster.

Link til hele stykket er her:
http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/show.php?bog=54&stk=1067&nr=13&pw=b6c1f

I sidste del af stykket står:

venlig hilsen
Jan

Hej Jan.

Jeg er sådan set enig med dig.

På vores nuværende trin i udviklingen, kan vi kun være bevidst i et NU af gangen,
da vi er underlagt tid og rum.

Men læs her (Livets bog stk 385), hvad Martinus skriver om den Guddommelige verden:
I denne intellektuelle solverden vil den jordiske gæst opleve livet i betagende fylde. Nævnte væsen er her i livets kerne. Det er på Guds trone. Det opdager hurtigt, at det er ét med tidens og rummets herre. På dets tankes mindste bud former materien sig. Former og skikkelser materialiserer og dematerialiserer sig efter dets ønske. Materien lystrer jeget. Og verdenerne og væsenerne kommer levende til syne for Guds trones fod. Den betagede gudesøn oplever nære og fjerne tider, steder og rum i samme "nu" og på samme "sted". For Forsynets søn eksisterer ikke noget "i går" eller "i morgen". Alt lyser og funkler med en evig dags klarhed. Kun et endeløst "nu" kan betegne livet for materiens herre. Tusinder af miles oceaner, sletter, skove og bjerge, hundreder af verdener med menneskeheder, dyrearter, mineral- og planteriger, trope- og polaregne, hundreder af andre verdener med ild- og flammeterræner, med kogende mineraler og en atmosfære af metaldampe, skabelsesprocesser, kloders tilblivelser og kloders undergang, væseners formdannelser, kulturers fremkomst, kulmination og ophør, ja, hele livets kredsløb i makrokosmos og mikrokosmos gennemfares af gudesønnen, uden at denne bevæger sig så meget som en eneste millimeter i rummet eller tilbagelægger en eneste brøkdel af et sekund i tiden. I sandhed, for den evige Guddom, og hvem der er ét med ham, er "én dag som tusinde år og tusinde år som én dag". (citat slut)

Hvordan opfatter du, hvad Martinus skriver her?

Kærlig hilsen Ejby

Ejby wrote:

Jeg er sådan set enig med dig.

På vores nuværende trin i udviklingen, kan vi kun være bevidst i et NU af gangen,
da vi er underlagt tid og rum.

Jeg kan ikke se andet end at Martinus i stykke. 1067, som jeg henviste til, taler om nuet generelt og ikke kun om i den fysiske verden. I øvrigt synes jeg, at Martinus lige fra starten i bind 4, bruger en del afsnit på at skrive om, hvornår noget er illusion, og hvornår det er virkeligt, ligesom han kommer meget ind på dette med evigheden og nuet/tiden.

Det opfatter jeg sådan, at i den guddommelige verden, har man den mest frigjorte oplevelse af tiden, man føler sig ikke bundet af tiden, fordi ens tankeverden her er den ydre verden, som man har fuld kontrol over. Det man tænker sker. Alting opleves som et evigt nu, eller en evig dag, da der ikke er nogen fysiske kredsløb (solopgang og solnedgange osv. til at markere tiden).
Da ens hukommelseslegeme er på trinet før kulmination, må den fungere fantastisk godt. Og man har derfor adgang til en masse erindringer, som man jo må kunne genopleve. Disse erindringer må selvfølgelig være meget livagtige, da tankeverdenen jo her er den ydre verden.  Ligesom man af intuitiv vej må kunne få adgang til hvordan livet fungerer i mikrokosmos og makrokosmos, og da man kan kommunikere med væsener fra alle spiraler, kan man jo også udveksle tanker og erfaringer, så man får en nærmest tro kopi af hvordan disse andre væseners liv har været.

Hvordan opfatter du det?

kærlig hilsen
Jan

Hej Jan.

Jeg opfatter det sådan:

Jeg har fået opfattelsen af, at tankeverden er lige så "virkelig" som den fysiske
verden, men blot af "åndelig" karakter.....og at det derfor handler om, hvilke legme der
er den bærende for bevidstheden.

Når vores fysiske krop sover, så oplever vi stadig på det åndelige plan. Her flyttes
bevidstheden til følelseslegmet og vi oplever "realistisk" på det åndelige plan, men husker
det ikke fordi hukomelseslegmet er på vågeblus.

Hvad tænker du om, at mennesker med psykiske evner kan få "syn" om fremtiden enten
i trance eller i drømme tilstand...og det så siden viser sig at komme til ske?

Kærlig hilsen Ejby