Kære Ejby,
Du har fat i noget der, ja, Vi er i færd med at genkende og genopdage, (vågne)
men i 'en ny variant',
der er mindst et sted hvor Martinus grundigt redegør for lige netop det Du skriver,
men hvor, husker Jeg ikke,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Ejby

Jeg synes ikke, det lyder rigtigt at sige, at vi er ved at huske på ny. Næste store udviklingsspring for os jordmennesker bliver jo at vores følelseslegeme overtager rollen som bærer af vores bevidsthed. Samtidig bliver vores hukommelseslegeme latent, og det må vel betyde, at vi faktisk ikke husker særlig godt, men i højere grad oplever i nuet. Men da vores intuitionsevne også fødes, får vi evnen til at se idéerne i alting og dermed forstå eller vide.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Peter.

Du har ret i, at vi med intuitionsevnen kan begynde at få adgang til
det Martinus kalder vidensoceanet, men er det ikke også en slags fælles
"hukommelses bank" vi der for adgang til?

Hvis du kigger på symbolet for grundenergiernes kombination, så kan vi se, at
intuitionen er på max i det Guddommelige rige og hukommelses energien er på
sit højdepunkt i sagelighedsriget. Så er det ikke snarere her vi har den største/
højeste viden og er tættest på Guddommen?...og ikke i følelseslegmet ???

Kigger vi på "slipse-symbolet", så viser en af disse "slipse-former" den kosmiske
bevidsthed. Men kuluminerer den  ikke i det vi kalder "super kosmisk bevidsthed"
i det Guddommelige rige?

Den "kosmiske bevidsthed" vi via intuitionsevnen får, når vi bliver "rigtige mennesker"
må vel være "begyndende" og først være i sin færdige og fuldkomne form, når intuitionsenergien
er på max, tænker jeg.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

Jeg mener også, at vi alle førhen har haft fuldkommen indsigt, og viden, men at vi nu er på et stadie, hvor denne viden vækkes til live igen i os langsomt, i takt med at vi kan"rumme" den.

Dog vil jeg tilføje, at jeg også opfatter Martinusses udtalelser, som gående ud på, at vi i salighedsriget, langsomt går fra viden til uvidenhed igen, da vi jo opholder os i næsten udelukkende lys der, og med tiden mister evnen til at skelne dette lys fra mørket, (grundet mørkets fravær i dette rige).

  Derfor mener jeg ikke at man kan tale om at vores hukommelseslegeme og evne er en konstant ting, indenfor de enkelte "riger", men at hukommelseslegemet kan være både på "toppen" af sin ydeevne, samt være på "bunden" i samme rige, (salighedsriget), da det jo netop er den "manglende" hukommelse omkring mørket, der er årsagen til at vi begærer oplevelser i en helt ny spiral, når energierne i vort hukommelseslegeme, efter lang tids ophold i salighedsriget, er ebbet ud, og vi derfor ikke længere kan fastholde den viden vi har haft omkring hvad forskel der er på lyset og mørket.

  Men grundlæggende ved vi sikkert alle alt, og har altid vidst alt der er at vide, det er blot "adgangen" til denne viden, der varierer, alt efter hvor vi er og hvor længe vi har været, i de enkelte "riger".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg er enig i det du skriver.

Fra midten af saglighedsriget er både intuitionen og hukommelsen igen på
retur.

Kærlig hilsen Ejby

J

Hej Jacob.

Jeg er sådan set enige med jer alle 3.

Jeg ved ikke helt om jeg kan beskrive, hvor jeg vil hen og måske
er hukommelse et forkert ord, at bruge....jeg ved det ikke?

Det timelige er en tænkt modsætning til det evige....det er lige som,
at pille en brik ud af pudslespillet for at kigge nærmere på den. Men
hele billedet er altid til stede. Tiden er også en illusion. Fortid og fremtid
eksisterer i dybeste forstand ikke. Der findes kun et evigt "NU". Fremtiden
er også NU.

På symbol nr. 6. (ville ønske jeg kunne vedhæfte det her)

Hvis vi kigger på X2 (skabeevnen), så er der her en styrende faktor,
moderenergien...som er kontrollerende for kombinationen af de 6
grundenergier. I denne moderenergi er alle muligheder tilstede samtidig.
Det er først i X3, at forskelle i kombination af energierne forekommer.
Det er først her, vi kan pille en brik ud, zoome ind på delen (lokalperspektivet).
Men moderenergien er altid tilstede i, hver enkelt af os. Alt der er muligt at vide,
er altid tilstede.

Når vi snakker om et evigt udvidende "noget"...tænker vi så ikke automatisk i afstand?
Afstand findes kun i lokalperspektivet ligesom tiden.

Hvis vi tænker på et hologram, så findes helheden i delen.

Er det ikke nærmere et evig udvidende og sammentrækkende "noget"?
Som et hjerteslag. Som et åndedrag.

Et uendeligt billede, hvor vi skiftevis zoomer ind på forskellige dele/brikker  og ud til overblikket igen
i det samme "NU".

Vi kender allerede hele billedet incl alle brikkerne.
Grunden til, at vi ikke ved, at vi ved. ....er at vi ved hjælp af moderenergien har skuet ned for hukommelses energien (og intuitionenergien)

Hvorfor har vi gjort det? For at skabe illusionen om uvidenhed. For uden oplevelsen af illusionen
om uvidenhed, ville vi ikke kunne vide, at vi ved. (kontrastprincippet)

Det jeg mener er, indeholder vi på den måde ikke alviden altid og er det derfor ikke snarere et spørgsmål
om, at vi ikke husker pga hukommelses energien ligger latent, når vi taler om uvidenhed?

Og grunden til det alligevel aldrig føles som rutine, er den uendeligehed af forskellige brikker vi samtidigt zoomer ind på, men som føles som skiftevis, fordi vi skruer ned for hukommelsen for de andre brikker.

Ved ikke om, noget af det jeg skriver giver mening for jer....det er svære ting, at sætte ord på.

Kærlig hilsen Ejby

Hej alle.

Martinus havde den fulde kosmiske bevidsthed på trods af, at hans hukommelseslegeme var latent. Folk der var tæt på Martinus fortalte, at han nogle gange fortalte en historie han tidligere havde fortalt, fordi han havde glemt, at han allerede havde fortalt denne historie. Men det besynderlige var, at han i disse tilfælde fortalte historien på nøjagtig samme måde. For ham kunne en fjer ikke blive til fem høns, og historien blev ikke pyntet på, fordi den blev fortalt flere gange.

Hej Svend.

Jeg er enig i, at Martinus havde så fuld en kosmisk bevidsthed, som det er
muligt have i en jordmenneske krop. Hans intelligens og følelse var i harmoni,
og derfor kunne han begynde, at benytte sin intuitionsevne bevidst til, at "se"
svarene på de spørgsmål han stillede ind på.

For at han overhovedet kunne inkarnerer i en jordmenneskekrop (dagsbevidsthed i
tyngdelegmet), måtte hans hukommelse være på det latente stadie...grundet
lovmæssigheden i grundenergiernes kombination.

Men der er jo en grund til, at Martinus taler om den "super kosmiske bevidsthed" i
det Guddommelige rige.

Et væsen med fuld viden/hukommelse i den Guddommelige verden, har sit tyngdelegme
på latent og inkarnere ikke i en jordmenneskekrop. Det vil altid være væsner fra anden
halvdel af "det rigtige menneskerige", som fungerer som verdensgenløsere for os...og det
skyldes de ligger tættest på os i spiralkredsløbet, tænker jeg.

Kærlig hilsen Ejby

J

Symbol nr. 6:

Hej Ejby.

Jeg vil mene, det mere er erfaringsdannelse end det er hukommelse, der er nøgleordet mht. viden. Erfaringerne lagres i hukommelseslegemet, så i den forstand har viden også noget med hukommelse at gøre. Og intuitionen har også noget med hukommelse at gøre, fordi den "ser" principperne i de erfaringer vi har gjort i vores evige fortid. Jeg mener, det er i bind 2, Martinus skriver om dette forhold mellem hukommelse og intuition.

Vi er på vej mod at blive til  kosmisk bevidste mennesker. Det bliver vi, når vi evner at tilgive alt, og elske vores næste som os selv i alle situationer. Denne evne får vi, når vi har gjort tilstrækkelige erfaringer - primært lidelseserfaringer, der udvikler medlidenhedsevnen. I det rigtige menneskerige er det følelsesenergien, der er kulminerende. Og medlidenhedsevnen er en føleevne, der afgør, hvad vi kan nænne at gøre. Har vi haft forfærdelige lidelser i tidligere liv, kan vi ofte ikke huske disse, men det, at vi kan føle med andre, og leve os ind i deres lidelser, skyldes vores lidelseserfaringer fra vores fortid primært i tidligere liv, som jo ganske vidst er "registreret" i vores hukommelseslegeme, men som vi ikke nødvendigvis har dagsbevidst kontakt med.
Men man kan jo godt sige, at medlidenhedsevnen er en slags følehukommelse. Men igen uden tilstrækkeligt med erfaringer - ingen medlidenhedsevne. Det rigtige menneskerige er kærlighedsriget. Her kulminerer alkærligheden, hvilket vil sige brugen af følelse i sin mest ophøjede, højintellektuelle form.

Vi får i det rigtige menneskerige adgang til intuitionen, men denne adgang forudsætter næstekærlighed, som forudsætter de nødvendige erfaringer. Så det er ikke så meget et spørgsmål om at huske, i hvert fald ikke i gængs forstand. Især fordi hukommelsesenergien er latent i hele det rigtige menneskerige. Det er et spørgsmål om (med-)følelse og intelligens, som udvikles gennem erfaringsdannelsen.

Vi kan også bruge en computer-analogi: Vi har allerede en computer med et gammelt operativsystem. Men det er blevet utidsvarende, og nu har vi brug for at få et nyt installeret.

Det svarer til, at vi har udlevet mulighederne i det gamle spiralkredsløb, som var dannet af de gamle talentkerner (det gamle "operativsystem"). Og vi skal derfor have installeret nye talentkerner (et nyt "operativsystem"), der kan give os nye muligheder i et helt nyt spiralkredsløb eller univers.

Operativsystemeter er derfor det grundlag, der er i stand til at skabe det pågældende spiralkredsløb eller univers. Operativsystemet er altså talentkernerne for det nye spiralkredsløb eller univers. Vi behøver ikke en ny "computer" til det nye system, fordi vi allerede har en, nemlig det levende væsen, som både er evig og med uendelig kapacitet. Kort sagt: vi har den ideélle "computer". Så vi skal altså "bare" have installeret det nye system (de nye talentkerner). Måden, det installeres på er gennem et "installationsprogram", dvs: erfaringsdannelse på det fysiske plan. Når vi har gjort tilstrækkeligt med erfaringer på det fysiske plan ("installationsprogrammet"), er hele systemet installeret, og vi kan nu tage det nyinstallerede system i brug med helt nye muligheder - samme kosmiske bevidsthed som sidst, men i et helt nyt univers! Sådan opleves det i hvert fald, selvom det jo altså "bare" er et nyt system på den samme "gamle" computer, som vi altid har haft.

venlig hilsen
Jan

Hej Jan.

Tak :-* for symbolet.

Kærlig hilsen Ejby

J