Hej Svend.

Jamen vi er skam helt enige, livets tale vil afsløre sandheden for os alle.

Livets tale includerer blot for mig, også det vi siger til hinanden.

          Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar!

Jeg har jo også selv læst hele DTT flere gange, uden at have fået det hele
på plads endnu.
Så det er for mig meget forlangt, at fordi man har læst hele DTT, så har
man også forstået det hele ned til mindste detalje.

Og ja, du har ret i, at det er med baggrund i den opgave jeg skal skrive om
Darwin og intelligent design, hvor jeg gerne vil inddrage Martinus, at jeg er
inde på disse tanker igen som tråden handler om.

Jeg hørte i den forbindelse Ole Therkelsen`s online foredrag "Martinus, Darwin og
intelligent Design igen" og heraf opstod spørgsmålet omkring sammenhængen mellem
sjælens egen gradvise udvikling og udtænkning af nye organismetyper i visdomsriget.

Jeg forstod nu godt Svend`s analogi med blanding af sort i hvidt.....som skulle beskrive grundenergierne`s blandingsforhold....iforhold til den langsomme gradvise udvikling.

K.H. Ejby

  Hej Ejby.

Jo, jeg forstod skam oggså godt Svend, omkring denne langsomme udvikling, men mente bare ikke det var det du spurgte om, eller at dette kunne bruges som svar, på de spring/manglende led der jo stadigvæk ikke er synlige noget sted, f.eks mellem planter og dyr, eller mineraler og planter.

  Skulle sådanne et agrument være brugbart, ville det jo forudsætte at der var en del mineraler der var på vej til at blive halvt dyriske (grålige i farveblandingen) og en del planter der viste at de var på vej til at blive til kendte dyrearter, og også være en del aber tilstede, somk var "halvvejs" mennesker på deres nuværende udviklingsstadie.

  Derfor min bemærkning og et spørgsmål i øst og en besvarelse kommende fra vest, men er ikke nogen kritik af selve det, at ting indenfor eksempelvist en bestemt art, kan udvikle sig på den måde Svend antyder, det underbygger Darwin jo netop, og vi kan jo selv i virkeligheden se både hvide og sorte menneskelegemer, (og flere andre gråtoner derimellem), så indenfor de enkelte arter er jeg helt enig med Svend omkring at en sådan langsom "farveudvikling" er sand, det forklarer blot stadigvæk ikke skiftene mellem arterne.

  Dette mener jeg så at intelligent design, fra visdomsrigets side, til gengæld gør.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar!

Nej, jeg mener ikke, at man behøver at se alle disse mellemled mellem
mineraler og planter på jordkloden....ej heller alle mellemledene mellem arterne.

Nu forefindes der jo også en del af mellemledene på jorden i dag.
Det er fordi du opererer med, at samtlige trin skal forefindes på
jorden. Men der er jo et helt univers af planeter
som disse trin kan spredes ud over.

Jeg forstår det sådan:
Sammensætningen af mineraler, dyr, planter...div arter der findes på jordkloden i nuet....afhænger af jordklode væsenets eget udviklingstrin, da det er disse
arter der tiltrækkes hertil.
De mellemled der tilsyneladende mangler......forefindes på andre planeter i
universet på kloder hvis udviklingstrin svarer til en anden sammensætning af
mineraler, dyr og planter.

Så hvis en sjæl kommer til et udviklingstrin, der ikke svarer til den sammensætning
af organismer der er på jorden, så inkarnerer den vel bare på en planet der har
denne form for organisme.

Det jeg ikke helt forstår er:
Hvordan kommer de organismer som man udtænker i visdomsriget  ind på det
fysiske plan?

Martinus skriver at visdomsriget er guddommens opfinderværksted. Hjertet er et fantastisk pumpesystem og leveren er en et formidabelt filtreringsanlæg som er bygget ind i organisk materie......men hvordan kommer disse "opfindelser" ind på
det fysiske plan?

Jeg er enig i, at der ingen spring er i udviklingen og at sjælene selv skal træne
og øve sig og skabe talentkerner, før de kan komme til næste trin i udviklingen,
og, at dette er en langsom og naturlig process.

Analogi:
Der er nogen der fx. har opfundet den første bil.......men det behøver jo ikke betyde , at vi så alle skal opfinde og konstruerer vores egen bil, før vi kan kører i den.
Vi andre kan nøjes med, at købe en bil som nogen før os har opfundet og konstrueret.....men vi skal ALLE træne og øve os, hvis vi skal lære at køre bilen.
Det kan andre ikke "lærer" for os.

Som bilen forestiller jeg mig, at forskellige materiesammensætninger(organismer) er udtænkt i visdomsriget af højtstående åndelige væsner med kosmisk bevidsthed....som vi selv må træne og øve os i at beherske.

Man kan også sige, at vi er eleverne.(sjæle)....men for at vi kan lærer......skal der være en skole, en/nogle lærere og en undervisningsplan.

Eleverne skal ikke bygge skolen(fysisk univers) og lægge undervisningsplanen(organismerne) selv.....det er opgaver der hører visdomsriget til.....men vi skal selv lærer, at beherske organismerne og opbygge talentkerner og bestå eksamner inden for mineralrige, planterige, dyrerige, det rigtige menneskerige.....til vi selv engang består den sidste eksamen i det fysiske univers........når vi engang selv kommer så langt som til visdomsriget, er det os der bliver lærene.

Er der andre der ser det sådan?

K.H. Ejby

Hej Ejby

Jeg prøver lige at samle mine tanker...  

I foregående spiralkredsløb lærte vi at udvikle og beherske den organisme, vi kan kalder et "organ". Da vi kom til dette "organkredsløbs" visdoms- og idésfære, begyndte vi - i tæt samarbejde med andre guddommelige væsner fra vores daværende mellemkosmos, mikrokosmos og makrokosmos - at videreudvikle og reorganisere de talenter og evner, vi indtil da havde opøvet, med det formål at skabe et nyt udfoldelses- og oplevelsesredskab som ville bibringe os en helt ny livsoplevelse i det organismeprincip, vi nu benytter os af.  

Længslen efter nye livsoplevelser og energiudladningen fra salighedsriget "antændte" den  - i første gang 100 procent automatiserede eller forprogrammerede - proces, der efter æoner er blevet blevet til de organismer (kroppe), som vi bruger til at skabe og sanse med lige nu.

Vores nuværende kroppe vil blive yderligere udviklet, inden vi igen bliver rent åndelige væsner, der efterhånden vil nære ønske om at skabe nye oplevelses- og skabelsesredskaber til næste spiralkredsløb, hvor vi skal benytte os af den organismetype, vi kender som kloder. Og så videre, og så videre...

Lyder det helt ulogisk?

De venligste hilsner

Petersh

Hej Ejby.

Du omtaler en "eksamen" fra hvert plan. Jeg tror nu ikke, der findes nogen "eksamen"  ud over det daglige liv. Det er rigtigt, at Martinus beskriver "dyreriget" som et samlet rige, men via udviklingsstigen forklarer han, at der findes uendeligt mange former for udvikling inden for dette dyreriget. I virkeligheden er der jo ikke disse adskilte grænser mellem hvert rige, og derfor heller ikke noget decideret og altoverskyggende "spring" fra det er at være "plante" til det at være "dyr".

Jeg har fundet en del steder frem, hvor Martinus beskriver de fysiske legemers udvikling. Du kender dem måske i forvejen, og det er måske ikke til nogen særlig hjælp for dig, men man kan jo aldrig vide:

Stk
710 og frem
722 og frem
730 og frem
1219 og frem. Her beskriver Martinus processen fra plante til dyr.
1771 og frem
2196 og frem. Her beskriver Martinus processen fra dyr til jordmenneske.
2244 og frem.
2254 og frem. Her beskrives også processen fra dyr til menneske.

Hej Ejby.

  Du er netop ved kernen af  "problemet", for som du er inde på, så kan vort åndelegeme godt skifte planet eller opholdssted, mellem de forskelige inkarnationer, alt efter hvor det tiltrækkes bedst, men det kan vore fysiske legemer ikke.

  Og dette fysiske legeme, som er udtænkt i visdomsriget, kan heller ikke fødes af et andet fysiskt legeme, der ikke er af samme art.

  Så det skal altså komme udefra, eller "plantes" her på kloden, i første omgang, før det kan formeres sig selv og danne bosteder for flere åndelegemer efterfølgende.

  Dette gælder ikke kun for menneskelegemerne, men også for planter og dyr, således at "Visdomsriget" skabte hver dyr efter sin art, og hver plante efter sin art.

  Den mangfoldighed vi så ser omkring os, af planter og dyr, er efterhånden udviklet som Darwin påviser, ved at hver art, danner forskellige racer, som adskiller sig lidt fra hinanden, ligesom at der jo findes både gule, røde og sorte tulipaner, men de er dog alle samme art, og der finder ulve, hunde, sjakaler, dingoer m.m. som også udspringer af samme art.

  Men disse arters primære udspring, mener jeg kun kan stamme via en direkte "plantning" gennem besøg fra visdomsriget, eller impulser til sådanne besøg, af andre højerestående væsener, der i forvejen eksisterer på samme materieplan som vi selv gør.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Du mener, at for eksempel arten "bjørn" er plantet på jorden, arten "flue" er plantet, arten "kænguru" er plantet i Australien, arten "pingvin" er planten på Antarktis osv? Dvs. hver gang en ny art er opstået på jorden, så skal en ufo overbringe den fra en anden planet?

Hvis en art så uddør på jorden - f.eks dinosaurusen - så kan man måske tænke sig, at den er blevet hentet af en ufo og fløjet til en anden planet?

Hver dag uddør der jo mange dyrearter rundt omkring på kloden - bliver disse hentet på jorden, for at blive plantet andre steder - ellers vil dyrearterne vel helt uddø til sidst?

Kære Ejby,

Ja, Hvordan får Vi 'frakken' på, ?
Vi har altid haft den på, 'Evighedslegemet,',
de midlertidige 'frakker', bliver syet 'udenpå',
Vi har seks 'mindre' frakker 'udenpå',
som Vi hele tiden slider og fornyer,
det er så på design-skolen (visdomsriget) at de nye og kommemde collektioner bliver designet,

Vi ER inde, (bag legemerne)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Peters!

Nej det lyder da ikke så ringe endda!

Jeg tænker at vi kun kan skabe eller være lærere indenfor de områder vi HAR taget
eksamen........derfor opfinder/skaber vi nye typer mineral-, plante-, dyre- og "menneske" organismer.....når vi kommer så langt som til visdomsriget.

Mens de nye klodeorganismer vi skal benytte til nye oplevelser i næste spirialkredsløb....forberedes eller forprogrammeres af færdigudviklede klodevæsner
i visdomsriget.

Måske er der en automatiseret forprogrammeret del der "antændes" og gør os istand til, at koble til et "Big Bang" i universet og knytte os til en ny klode. Det er da en mulighed.

Har jeg forstået dig rigtigt?....at du mener, at de nye organismetyper der udtænkes i
visdomsriget overføres til eller manifisteres i den fysiske verden via automatiseret forprogrammering?

K.H. Ejby

Hej Ejby.

Det er vist ikke helt tosset, det peters er inde på! Jeg kan henvise dig til Per Bruus Jensens værk "X", der er det hele detaljeret beskrevet i 3. bind kapitel 23.

Jeg kan så lige tilføje, at PBJ her beskriver, hvordan vi, når vi når til visdomsriget, er med til at udforme nye planer for det organismeprincip vi lige har forladt. Da vi i næste organismeprincip skal være kloder, vil vi i visdomsriget være med til at udtænke planer for de kommende organismer der skal leve på vores klodevæsen.

Hej Svend!

Jamen det PBJ beskriver, lyder jo lidt som det jeg selv forsøgte at sætte ord
på i mit sidste indlæg til dig

K.H. Ejby

  Hej Svend.

  Nej, det behøver ikke være helt så "problematiskt".

I tidernes morgen, plantedes, (efter at vand og jord var skilt fra hinanden) under et periodiskt besøg, alle plantearterne, men dengang var der måske samlet set, (et skud) kun titusind, som blev smidt som frø, de passende klimatiske steder.

  Da disse havde fået grofæste og havde delt sig i forskellige "racer" , så var der basis for at plante dyrene, disse skulle jo først have noget at leve af, så planterne måtte etableres først.

  Disse dyrearter blev så etableret under et nyt besøg, og startede måske ud med at være (igen et skud i tågen) også omkring titusind, men har så også siden udviklet sig i mange raceretninger, så der nu er mange flere typer.

  Selve kimen til sådanne dyr, findes jo stadigvæk i visdomsriget, og kan derfor sagtens udvælges enkeltvist derfra, hvis man mener de egner sig til at leve på andre planeter også, så der behøver ikke at skulle hentes nogle herfra.(med ufoer )

  Efter at denne basis af planter og dyr var på plads, kunne man så plante de første mennesketyper, da disse nu havde mulighed for at overleve via planter og dyr, som "madvarer" samt havde dyr de kunne bruge som "redskaber" , husdyr eller træk/transportdyr.

  Det er rigtigt at dyrene efterhånden uddør, men at dinosaurusserne er uddøde, betyder ikke at kimen til dem, så ikke længere findes, den har man stadigvæk i visdomsriget, ligesom at man jo kan sige at ikke alle dinoracer er uddøde, da firben, krokodiller, alligatorer, ja, måske endda kænguruer, godt kan være racer af disse, der har overlevet den globale katastrofe, der udslettede dinoerne, over kort tid.

  Vi må også have i tankerne, at selvom Martinus taler om "Det rigtige menneskerige" så er denne betegnelse kun set fra jordens udgangspunkt, da det rigtige menneskerige slet ikke findes. 😮

  Betegnelsen "menneske" er kun gældende for os i vort nuværende fysiske legeme, men når vi måske i sidste eller næste liv, er/var i gang med at udvikle os på en helt anden planet, så hedder vi jo ikke nødvendigvist også mennesker der.

  Så "det rigtige menneskerige" er altså blot synonym for et rige, som indeholder fuldt udviklede 2 polede væsener.
  Alle de mange andre væsentyper på det materieplan vi er på nu, skal jo også være der,på "gennemrejse" når de er fuldt udviklede, også jeg tror mange af dem ville finde det underligt, at de der skulle betegnes som "rigtige mennesker" da de har været alt muligt andet undervejs i deres udviklingsforløb.

  Alle legemestyper, også dyr og planter, er kun "redskaber" for de samme åndelige væsener i forskellige stader af deres udvikling, så at nogle typer af disse uddør, betyder blot at man så fra visdomsrigets side, stiller nogle nye eller tilsvarende til rådighed, ånderne er jo de samme, som blot flytter rundt mellem disse "læreredskaber".

                Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Ejby

Vi befinder os jo stadig kun i første halvdel af indeværende spiralkredsløb, og vores intelligens (for slet ikke at snakke om vores intuition) er vi først nu så småt ved at få glæde af. Det betyder også, at vi - selvom vi tager vores fantasi til hjælp - kun svagt kan fornemme hvilken storslået åndelig skabekapacitet, vi vil få i sidste halvdel af dette kredsløb. Vi bliver i stand til at jonglere med tanker og idéer, der er så fuldendte og fantastiske, at vi ikke kan forestille os det endnu. Og det gør det jo lidt svært for os at beskrive og forstå mekanismerne, der til den tid skal lede os videre til næste spiralkredsløb og dér skal vores nye organismer.

Men når jeg taler og "automatisering" og "forprogrammering", så mener jeg, at vi vha. de evner (talentkerner) som vi har "opmagasineret" i vores evighedslegeme (som Holger også er inde på) og salighedsenergien i kombination med instinktenergien (der sørger for automatikken) samt tyngdeenergien indtræder i den fysiske verden igen.

Mht. til skabelsen af vores organismetype i visdomsriget er det vigtigt at huske på at det sker i et nært samarbejde med vores "allierede" i mikro- og makrokosmos - for de vil jo i efterfølgende spiralkredsløb udgøre hhv. "organer" og "verden" for os og er dermed ligeså afhængige af os, som vi er af dem.

Venlige hilsner fra

Petersh

Hej Ejby.

Ja, det er jo en fantastisk tanke, at vi i vort kommende visdomsrige, kan korrespondere med utallige væsener, der ligesom os selv, har gennemløbet et "organismeprincip". Vi kan alle lave fælles analyser af alle andre væseners livsforløb, og tænke videre, analysere og planlægge, og så derved være med til at lægge planer for vor kommende klodetilstands mikrovæsener. Der er ingen begrænsning i visdomsriget, vi kan alle kommunikere frit på tankens bud, ingen fysiske hindringer er til stede. På samme måde vil de nuværende klodevæsener lægge planer i deres visdomsrige, for vores kommende klodetilværelse.

Når man indser denne fantastiske sammenhæng kan jeg i hvert fald ikke lade være med at gribes af, hvor fantastisk livet er - det er analyser af denne karakter der giver mig et klokkeklart bevis for, hvilken fantastisk indsigt Martinus havde. Ingen nok så fantasirig forfatter kunne have opfundet denne helt fantastiske sammenhæng.

Hej Svend!

Ja, det er et helt fantastisk sammenhængende verdensbillede som ikke
er set tidligere i menneskehedens historie.

Jeg ved godt at vi er nede i detaljerne nu.

Jeg synes selv jeg har fået styr på mange af "teorierne" i Martinus værk...
men på dette område har jeg lidt svært ved, at sætte det på plads
i hovedet.

Jo, jeg kan godt se logikken i, at vi på en måde har forprogrammeret et
spiralkredsløb i nogle åndelige talentkerner.....men disse talentkerne skal jo kobles til deres fysiske modstykke som er DNA.

Martinus beskriver, at det er loven for tiltrækning og frastødning der gør, at vi ikke
inkarnerer i fx. en ko....at heste ikke føder grise osv....dvs grunden til, at de forskellige arter ikke kan formerer sig med hinanden.
Det må jo betyde det samme som, at grise-sjælens talentkerner ikke kan kobles til et hestefosters DNA pga for store forskelle mellem disse.

Hvordan ser det ud med slutmålet for feks hesten og grisen, når de når så langt
som til det rigtige menneskerige?

K.H. Ejby

Hej Ejby.

Jeg er helt enig - det er detaljen vi er nede at rykke i - igen kan jeg kun give min personlige opfattelse af tingene.

Nu skriver du "slutmålet med hesten og grisen"? Livet har ikke noget slutmål, det udvikler sig hele tiden. En gris er et godt stykke henne i dyreriget, og jeg er af den opfattelse, at den - når den når frem til det absolut sidste stadium af dyreriget, som de flest jordmennesker tilhører, så har den ikke nødvendigvis det fysiske udseende, som vi som mennesker har nu. Hvorvidt vores "jordgrise" kommer til at opleve deres sidste fase af dyreriget på jorden er nok tvivlsomt.

Jeg kan forestille mig, at de nuværende kloder, i deres forrige visdomsrige, alle har udtænkt forskellige udviklingsscenarier for deres kommende klodtilværelse. Et jordmennesker er derfor unikt, hvad angår vores fysiske fremtoning. På andre planeter ser disse "planetmennesker" derfor ud på utallige andre måder. Livet er jo som bekendt unikt, ikke to væsener er ens. Derfor vil vores grise til sin tid inkarnere som "klodemenneske" på den klode, hvis fysiske betingelser for denne klodes "klodemennesker" til den tid er i nogenlunde overensstemmelse med grisenes fysiske udfoldelsesmuligheder.

Men måske er det ikke sådan noget du efterspørger?

Hej Svend!

Jo, noget i den stil. Og er enig i livets mangfoldighed!
Det er nok fantasien der begrænser

Måske man kunne kalde det for det rigtige "grisemenneskerige"?

Tak for dine syn på tingene.
Synes jeg er kommet lidt nærmere en forståelse af, dette område af
kosmologien.....selv om det ikke er helt på plads i hovedet endnu.

K.H. Ejby

Hej Ejby!

Ja, det svimler også somme tider for mig. Jeg synes tit, at jeg har ved at læse Martinus og diverse sekundalitteratur når dertil, at jeg føler, at jeg har forstået det hele - livets alleryderste hemmelighed, og alligevel er selve oplevelsen af livets storhed derefter så stærk, at jeg alligevel umuligt kan fatte det, med mine begrænsede evner. Man skuer ligesom ind i evigheden med sanser, der er præget af tid og rum - ikke nogen let opgave. 😮

Martinus siger jo også noget i retning af, at uanset hvor meget det lyder som om han overdriver, når han fortæller om livets ufattelige storhed, så kan det ikke overdrives.