Hej Claus

Hvilket skønt spørgsmål!

Jeg tænker at nu har vi gennemgået måske tusinder af fysiske liv for at blive klar til at stille dette spørgsmål og vi kan nu bruge de næste mange, mange liv på at øve os, så vi engang kan besvare det.

Skønt

Med kærlighed

Lars

Hej Claus 35

” For livets mening livet selv sørger, lige indtil man selv spørger”, har den store åndsforsker Piet Hein beskrevet for os.

Du er begyndt at spørge, og derfor ser jeg det helt naturligt, at du skriver på MF.
Når du skriver ”livet”, er det for videre debat nødvendigt at få klarlagt, hvad du mener med det?
Er det Livets Bog? Er det dine egne livsoplevelser? Er du påvirket udefra?

Martinus beskriver, at alt det, vi oplever i vores nuværende inkarnation, er affødt af adfærd, vi selv tidligere har begået for, at vi kan lære af det og udvikle os mod Kristusbevidsthed.
Martinus siger også, at vi ikke bare blindt skal stole på det budskab, han er sat til at videregive til menneskeheden, men at vi selv skal teste analyserne på de livsoplevelser, vi har i denne inkarnation – tage hvad vi kan bruge og lade resten ligge.
Hvordan definerer man en løgn, når man selv er ansvarlig for mødet med den?

Nu skriver du specifikt om healing. Martinus har beskrevet flere faser af vores eksistens her på jorden: fast, flydende, gas og stråleformigt.
De første tre kender vi ganske godt med vores fysiske sanser. Den stråleformige kender vi også fra både infra- og ultraviolettebilleder, mobiltelefoner, tv via satelit osv, men det materialistiske naturvidenskabelige menneske har svært ved at acceptere det som en del af den menneskelige adfærd her på kloden. Fordi vi i vores del af verden er vokset op med en medicinsk videnskab, der bygger på forskning af døde kroppe. Hele det stråleformige legeme og energiperspektivet er blevet ignoreret, og det tjener medicinbranchen selvfølgeligt godt på, men det er en helt anden diskussion.

Mht om livet altid taler sandt – ja det gør det….men kun udfra dit eget perspektiv. Iflg de kosmiske analyser har du selv sagt ja til at inkarnere her på jorden og lære af de erfaringer, der er selvvalgt skabt til at hjælpe dig på vej. Det, du møder, er Guddommen, der taler til dig.

Healing er nu om stunder en helt accepteret del af menneskets færden og du kan søge verifikation ved at søge på bioelectric medicin og vibrational food.
Martinus beskriver sygdomme med to stadier: årsag- og virkningssatdiet. Jeg kan ikke give reference, fordi det ikke er publiceret på nettet endnu, men jeg var på Klint i sommers og hørte det i et foredrag.
Den vestlige medicin er mest på virkningsstadiet. Årsagsstadiet finder vi i vores egen alkærlighed overfor vor næste, og her er vores egen organisme det første, vi bør håndtere.
Martinus beskriver, at vore tanker berører alt, vi tilkommer – først og fremmest vores eget legeme. Så negative tanker manifesterer sig i vor organisme…er det noget, du genkender?
Så mht din healing så kan den healing, du modtager ikke manifestere sig i din organisme mm, du selv er med på det. Og det kan enhver selvfølgeligt komme at sige, men min pointe er, at du selv kan manifestere din organismes healing, hvis du formår at skabe kontakt til den. Og den evne får du, uanset om du vil det lige nu eller ej
Mht din tinnitus er jeg interesseret i at høre om, hvordan du selv mener, den er opstået?
Og om det er det, der har affødt tanken: Taler livet altid sandt?

Ja det gør det iflg Martinus, udfordringen er at åndsforske hvorfor, vi i denne inkarnation har disse oplevelser?

De bedste hilsner fra Plys

Når jeg prøver at forstå livets tale, så er det jo noget af en gætteleg. Men jeg synes da også, at det virker logisk, at også på dette område (læren om livets tale), er noget som kræver træning og finpudsning af talentkernerne.

Mange af jer andre fra dette site, er meget mere inde i kosmologien og her derfor måske også, fået implementeret nogen finere energistrømme og dermed også en bedre forståelse af de kosmiske analyser, end sådan en newbee som mig

Men kunsten - et langt stykke hen ad vejen - må vel også bestå i "væren i nuet". Uden for mange analyserende /dømmene tanker.

Vil i ikke sige, at nøglen til at forstå livets tale, er grundlæggende, at være i stand til "at være, uden at dømme"? Stilheden i væren til..

Hej Claus35.

For lidt og for meget fordærver alt.

Vi er ved at lære forskel på "godt" og "ondt". Hvis man skal komme til klarhed over, hvad der er godt og ondt, så er man for mig at se nødt til at fælde en dom over egne handlinger. Det kan man ikke gøre uden at analysere, jeg vil i hvert fald gerne finde ud af, hvordan jeg skabet behag for mig selv. Og så må man analysere på årsag og virkning. Hvis man omvendt hele tiden går og analyserer, så mister man fokus på livet nu og her, og det skal der jo også være plads til. På den anden side, så kan vi som mennesker ikke bare leve i nuet - det hører for mig at se dyrestadiet til. Dyrene bekymrer sig kun om øjeblikket, og tænker i ringe grad på i morgen.

Wow Jacob. Tak for dit indlæg. Jeg tror lige, at jeg skal læse igennem et par gange.

Men som jeg forstår det, så handler det kort og godt om, IKKE at gøre modstand? Men overgangen mellem modstand, og trangen til at forstå/finde en løsning, er vel hårfin.

... Jeg lader lige billedet stå et øjeblik 😮

Hej Claus

Jacob er inde på det helt rigtige.

Men ord er svære fordi de ikke kan beskrive dette.

Healing er at acceptere det der er. Det er der til vi ikke har brug for det længere.

Ethvert ønske er modstand - modstand mod det der er.

Vi prøver, men prøve er også modstand. Vi kan først undlade at gøre modstand når modstanden ikke længere eksisterer.

At forstå og specielt prøve at forstå er også modstand. Først når vi forstår - uden ønsker, tanker, ord, idéer og alt det - kan vi opleve det der faktisk er.

Med kærlighed

Lars

Hej.

Ethvert ønske er samtidig et resultat af urbegæret - en stræben efter behag frem for ubehag. Jeg tror ikke man kan stille urbegæret i bero. I så fald var verden død og ikke levende. Men det er måske heller ikke det I mener?

Hvis jeg stikker hånden ind i noget ild, så er det vel meningen, at jeg skal lære, at det skal jeg ikke gøre. Netop mit ønske om, at den smerte vil jeg gerne være foruden gør, at jeg lader være med at stikke hånden ind i ilden en anden gang. Hvis jeg ingen ønsker havde om en anden tilstand, så kunne jeg jo lige så godt blive ved med at stikke hånden ind i ilden.

Hmm, min hjerne kokser 😮 Men Svend, du er da inde på noget. Urbegæret. Gennem netop dette fænomen, kommer der ønsker og begær (sjovt nok)

Claus 35 wrote:

Hmm, min hjerne kokser 😮 Men Svend, du er da inde på noget. Urbegæret. Gennem netop dette fænomen, kommer der ønsker og begær (sjovt nok)

Og her fra kommer først ønsket om ingen modstand som udvikler sig til ingen modstand som er det samme som "alt er såre godt".

Med kærlighed

Lars

Hej med jer

Jeg synes også, at det ofte er lige lovlig letkøbt at fremstille ro og accept som vejen til et lykkeligt liv. Ikke desto mindre er det jo sandt. Det er bare betydelig lettere sagt end gjort. For livet i vores del af spiralkredsløbet byder stort set ikke på andet end modstand, og det er (som du også skriver, Svend) denne modstand, der skal lære os at leve - i fred med livet.

Så længe vi ikke har forstået, hvilke virkninger vores handlinger skaber, er det svært for os at skabe en lykkelig tilværelse gennem en lys skæbne. Også selvom Eckhart Tolle, Byron Katie og mange andre fortæller os, at vi bare skal elske det, som er, og opleve stilheden i os selv. Det er nemlig kun i begrænset omfang et viljespørgsmål for os; det er primært stadig et udviklingsspørgsmål.

Vi kan selvfølgelig øve os. Og øvelse er godt, hvis det altså ikke overdrives, så man får lukket op for nogle bevidsthedskræfter, som man endnu ikke behersker. I så fald træder "tærskelens vogtere" til og bringer én tilbage til ens rette udviklingstrin.

Det kan være voldsomt at blive "irettesat" af "tærskelens vogtere" - som når Martinus fx advarer mod visse forcerende meditationsformer. Det kan også være blidere, i form af de "tilbagefald", man kan opleve, når man fx ikke har held med at holde op med at spise for meget chokolade eller tale ligeså venligt til sine kolleger, som man egentlig havde bestemt sig for.

De samme mekanismer gør sig gældende i forbindelse med healing (eller "helbredelse", som det jo hedder på dansk) - både den lægefaglige og den mere alternative af slagsen. Det er fint at sige, at man skal acceptere sin smerte, men hvis du selv prøver det næste gang, du har tandpine, så vil du garanteret opleve, at det er så som så med accepten. Tanden fortæller dig jo, at der er en ubalance, som ofte ikke kun kræver din opmærksomhed, men også din tandlæges. I samråd med din tandlæge kan du løse problemet for dig selv og dit mikrokosmos, og hvis du føler behov for at tage en kodimagnyl til at tage toppen af smerten, så kan du evt. tage lægeindustrien til hjælp.

Når det gælder en tandpine er det oplagt at søge tandlæge, men hvis der er tale om noget mindre almindeligt, kan man let komme i tvivl om, hvor den rigtige hjælp findes. Et god måde at søge den bedste hjælp er gennem bønnen. Om den så leder dig til en speciallæge, en shaman eller porcelænsmaling er ligegyldigt, hvis bare det virker. Man skal dog være opmærksom på, at smerten i sig selv jo har en vigtig funktion, så måske er det slet ikke det mest hensigtsmæssige at blive fri for den her og nu.

Selvfølgelig er der stor forskel på healere, men mange af dem, der skriver "alternativ behandler" på visitkortet, hører i virkeligheden hjemme på gøglerskolen i kraft af en fuldstændig følelsesdomineret jongleren med alskens begreber, der kun har minimal rod i virkeligheden, og som er en svag afglans af fortidige behandlingsformer skabt af en kontakt med selve livet i form af et veludviklet instinkt hos nu uddøde naturfolk.

Men moderne mennesker har ikke denne kontakt til livet igennem deres instinktevne. De har derimod mulighed for at benytte sig af følelse, intelligens (og hos nogle en gryende intuition). At benytte sig af disse evner er at læse livet. Det er klart, at vi i starten snubler over "bogstaverne" og "ordene" i livets "tale" til os, men efterhånden som vi lærer "sproget" at kende, forstår vi med alle disse tre bevidsthedenergier, at alt er, som det skal være - og derfor er der ingen grund til at yde modstand mod livet.

I den forbindelse er kosmologien jo et pragtfuldt hjælpemiddel. Ved hjælp af vores intelligens kan vi lade denne viden om livet forplante sig i vores væremåde. Intelligensen jo en forholdsvis stærk bevidsthedsenergi. Hvis vi fx forstår, at nogle af livets lovbestemte mekanismer skaber grådighed hos de levende væsner, inden de kan blive altelskende, er der pludselig ikke længere grund til at beskæftige sig med detaljer som, hvem der snyder hvem, og hvem der tjener stort på andres ulykke. Det er jo blot en fase, disse væsner skal igennem - så læn dig trygt tilbage og glæd dig på deres vegne.

På den måde bliver det muligt at acceptere livet uden at møde det med modstand - eller i hvert fald forsøge, fordi vi med Martinus' ord nu forstår, at "smerten er vejen til Gud, sandheden og livet." Også selvom vi endnu ikke oplever Gud som os selv, kender hele sandheden og behersker livet til fuldkommenhed...

Venlig hilsen
Petersh

Hej Petersh.

Jeg er vist i store træk enig med dig i dit indlæg.

Du nævner en tandlæge. Jeg har en del gange været ude for, at tandlægen siger, at jeg har et hul i en tand, selv om jeg endnu ikke har mærket noget til det. Jeg vælger så at få hullet lavet med det samme, selv om det kan være ubehageligt, og medføre smerte i dagene efter. Jeg tager dette valg fordi jeg ved, at hvis jeg ikke får hullet lavet, bliver smerten værre i morgen. Dette er et lille eksempel på, at vi som mennesker ikke lever alene i nuet, men også analyserer på årsag og virkning. Jeg ved fra tidligere erfaringer, at smerte er ubehageligt, jeg tager hellere en lille smerte nu, frem for en større om et år eller to år. Her sætter mine erfaringer for årsag og virkning trumf på, og tilsidesætter kroppens umiddelbare signaler om, at der intet er i vejen med tanden. Andre ville måske handle anderledes. Havde jeg kun ½ år tilbage at leve i, ville jeg også handle anderledes, så kunne det ikke betale sig at tage en omgående smerte. Men i denne sidste situation vælger jeg jo også "det mindst onde", ud fra en intelligensbaseret analyse af tidligere erfaringer.

Men at man accepterer en skæbne uden modstand, er for mig at se ikke det samme som at man ikke ønsker at ville ændre denne tilstand. Har man levet som blind i 10 år, og lært at acceptere dette, ville ingen vel undlade at forsøge en ny behandlingsmåde, der giver en god chance for at få synet igen. Der bor i os hele tiden et ønske om, at tingene kan være anderledes, uanset hvor meget vi siger at vi har accepteret tingenes tilstand. Latent vil der altid ligge et håb om, at det kan blive anderledes.

Som du er inde på Petersh, så sætter alvorlig fysisk smerte alle intentioner, gyldne leveregler og gode råd ud af kraft. Jeg har stor forståelse for mennesker med stor kronisk fysisk smerte, som vælger selvmordet - jeg kan sagtens forstå deres valg, selv om det måske med Martinus i baghovedet, ikke er hensigtsmæssigt. Man kan måske lære at sige "alt er såre godt", hvis man bliver blind, døv, mister et lem eller lignende, men alvorlige kroniske smerter tror jeg aldrig man bliver dus med.

Man har testet børn ved at give dem et valg: Du kan få et stykke slik med det samme, eller du kan vente 10 minutter, så får du to stykker slik. Børnene skal have en vis alder, før de overhovedet overvejer, om det er værd at vente de 10 minutter. Dette viser, at små børn indtil en vis alder lever totalt i nuet. Man kan heller ikke spørge en sulten kat, der får øje på en lækker fisk, om det ikke er bedre for den at vente 10 minutter, så får den to fisk - den reagerer bare nu og her, og vil gøre alt hvad den kan, for at få fat i den fisk.

Hei Svend
Det var et godt innlegg!
Vh Jostein