Hej Oscar.

Tak for et fint indlæg med gode Martinus citater.

Det har ikke kun betydning for vores sundhed, hvilken fysisk ernæring vi indtager...
men i lige så høj grad, hvilken åndelig "føde" eller ernæring vi "fodre" vores bevidsthed med.

Der findes ikke kun fysisk "junkfood", men også åndelig "junkfood", tænker jeg.

Kh. Ejby

Hej Ejby

Åndelig junkfood - godt udtrykk! Det er uden åndelige vitaminer... eller verre, rett og slett helsefarlig...

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar

Fint emne og fint indlæg. Tak for det!

Jeg tror det kan være vigtigt, også at fremhæve Martinus' beskrivelse af god kunst som værende længselsfuld, for det tror jeg dækker over rimelig mange ting. Mange mennesker i mine omgivelser har tit betragtet musikken jeg lytter til som deprimerende. Men for mig er det blot længselsfuldt. Jeg kan lytte til alt fra klassisk musik, Johnny Cash og mange alternative bands osv. Når f.eks. lo-fi kunstneren Smog med næsten normal-stemme og atmosfærisk musik i begyndelsen af Morning Paper synger:

The morning paper is on it's way
And it's all bad news on every page
So I roll right over and go to sleep
The evening sun will be so sweet

Det er jo let nok, at kalde det deprimnt og træt. Men er der i det ikke også en længsel? Der er en begyndelse til, at ville lytte til noget andet. Noget der er forankret indeni og som man skal lytte til efter andetsteds end den "normale" verden.

Der er megen kunst derude med åndelige/spirituelle kvaliteter. Men det er jo tit tilfældet, at det er de mere uafhængige kunstnere, der ikke går efter berømmelse og penge, som udtrykker disse ting. De er sværere at finde frem til da de ikke bor til leje på den senste Top 40-liste eller lignende.
Der er så magne afskygninger af smuk kunst eller kunst med åndelige kvaliteter. Selvfølgelig er der også en masse kunst der overhovedet ikke er kunst, men blot et redskab for et individs forfængelighed. Men under den overflade er der en uendelig verden af stor kunst.

  Hej Oscar.

  Citat:

  For ethvert individ eller for enhver sandhedssøger gælder det altså om, i hans daglige færden og oplevelse af livet, at finde de væsener, de manifestationsformer, den lekture, den beskæftigelse eller det lidet eller meget, der for ham må være identisk med en absolut livgivende eller stimulerende basis for hans udvikling fra uvidenhed til viden, fra mørke til lys, fra sorgens og skyggernes mørke riger til kærlighedens lysende zoner foran den evige Guddom.

Lekture som er livgivende, stimulerende for vår udvikling av viden. Ikke tvil som at Livets Bog er i denne kategori! Men resten? Jo, dersom det bringer lys i mørket. Dersom det fjerner sorg og skygge. Dersom det bringer kærlighedens lys. Det er letkendelige egenskaber til den rette lekture og beskæftigelsen.

  Citat slut.

  Fint oplæg du giver, og som Martinus refereres for, og du selv bemærker i dette citat, så er det det enkelte menneskes vurdering af hvad der er "livgivende" der bør ligge til grund for dets søgen, på de forskellige områder.

  Og på det område er vi jo alle forskellige, jeg oplever det selv som livgivende og vigtigt for mig selv, at søge viden om ALT også om konspirationer og "skjulte" agendaer,  selvom disse ting omhandler noget jeg ikke har direkte indflydelse på i handlingsmæssig retning, for det hele handler jo om hvordan miin egen indre tankeverden opleves, om mit tankeklima opleves behageligt eller ubehageligt for mig selv, og lige jeg oplever ubehag ved ikke at kende til sandhederne så vidt det er muligt, på ALLE områder.

  Og da hjælper det jo ikke lige mig at andre råder mig til ikke at spilde tid med at undersøge sådanne ting, for det giver mig jo blot et dårligt tankeklima, idet det at forsøge at finde viden om hvad der er sandt blandt "det hele", er det lige jeg oplever som livgivende og ikke som ødelæggende for mit tankeklima, viden/forståelse i alle forbindelser fjerner jo "det onde" i ens bevidsthed.

  Det er da også for mange livgivende at kende til opbygning i makrokosmos, eller at få viden om hvordan der nok "ser ud" i de øvre riger, men det er jo heller ikke noget der indeholder muligheder for direkte handling, så man kan påvirke dette makrokosmos, men blot noget der skaber "orden" i ens eget tankeklima" og en forståelse af verdensaltet, via selve den viden man tilegner sig.

  Så grundlæggende oplever jeg det som lidt "forkert" at betegne noget materiale som generelt "livgivende" mens "resten" skulle være "junkfood", for det hele er jo livgivende i individuel henseende, da ens begær jo er det der styrer ens søgen og vore begær er jo forskellige og opfyldes af forskellige "materialer", så intet materiale kan vel derfor betegnes som "bedre" end andet.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Avatar

Ja, jeg er enig med deg at det er veldig individuelt. Det er ikke noe mening i at sette generelle stempel på hver bog eller film, om det er livgivende eller junk. Dette er individuelt. Akkurat som i livet forøvrig. Det er dessuden mange graderinger mellom disse ytterpunktene.

Det er enkelt at teste sig selv etter en film eller en bog eller hvad man nå leser. Er et inspirerende, ansporende til handling, gir det varmebølger, gir det en ressonans inn i meg?

Eller er det som med junkfood, at jeg føler meg stappet, oppblåst, handlingslammet, tung – mentalt eller åndelig sett?

Det er denne selvgranskende holdning som citatene fra Martinus inspirerer til.

Kjærlig hilsen
Oscar

  Hej Oscar.

  Helt enig og vil da lige tilføje et aspekt som jeg oplever af og til kan være afgørende for ens søgen , nemlig netop ens oplevelse af hvad der er "smerte" eller negativt, kontra lys og inspirende, når man møder et givent materiale eller udsagn.

  For her er vi vist også meget forskellige.

  Når jeg ser en video, som f.eks de 2 musikvideoer jeg har lagt link til, i poesilinien af Michael Jackson, så græder jeg næsten hver gang, på grund af de følelser der opstår i mit hjerte, jeg kan endda i løbet af dagen opleve direkte smerte/skæren i hjertet og tårer i øjnene, blot ved at komme til at huske eller nynne sådanne ting, i mit indre.

  Men den slags smerte oplever jeg slet ikke som "ubehagelig" tværtimod, hvor andre måske ville sige at det for dem er en negativ oplevelse at blive mindet om disse forhold på vor jord, via oplevelsen af egne følelser/indre smerter, og derfor tager afstand fra overhovedet at se sådanne "ting", da det kan opleves som om man ødelægger sin egen livskvalitet derved.

  Så ens individuelle evne til at rumme smerten og tolke på den, som værende enten negativ eller positiv, skal nok også tages med i betragtning, når man vurderer et givent materiales påvirkning på ens tankeklima.

  Martinus taler jo også om i andre forbindelser, at den der har grædt mest har lært mest, så tårer eller gråd er jo nok ikke i alle forbindelser noget der bør kobles til "ikke livgivende" kontekster.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej alle

Det der er lyset for den ene er mørket for den anden. For Gud er alt lys.

Nogle finder lys i at kende eller forstå mørket andre i at fokusere på lyset. Nogle finder lyset i at være mørket andre er lyset. Nogle er lyset og har interesse for mørket andre er lyset og har ikke interesse for mørket. Nogle er mørket og har interesse for mørket andre er mørket og har interesse for lyset.

Alt er netop som det kun kan være.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar

Jeg er helt enig med deg, ditt tilføyede aspekt skal tas med. Tårer er viktige. At slike følelser kommer, kan være et tegn på utviklende humanitet. Jeg fikk også tårer i øynene når jeg så den ene av videoene som du la ud - sterke bilder til sterk musikk.

Martinus forklarer så smukt i LB2 455 hvordan denne processen fungerer. Stykket heter medlidenhed. Det er jo disse følelser som kommer frem. "Medlidenhedens tilblivelse og natur baseret på fortidige erindringer."

Hele stykket er verdt at lese, og det kan gjøres her: http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=455

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar!

Jeg mener at kunne huske, at Martinus engang fortalte, at han fik tårer i øjnene, når han så en ambulance kører forbi med blinkende lys, fordi han blev rørt over den menneskekærlighed, der dybest set lå bag denne udrykning.

Kærlig hilsen

Christina B. 

  Hej Oscar.

  Tak for linket, vil bestemt læse det lidt senere, og er glad for at du oplever tårer i stil med hvad jeg selv mener de KAN være et udtryk for.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Oscar.

Har nu læst Martinusses egne ord omkring medlidenheden udvikling, og kan sagtens forstå hans beskrivelser.

Kan nævne at det undrer mig en smule at jeg i mine unge dage slet ikke havde de samme følelser som jeg har nu, jeg var kriminel, og hvis jeg græd dengang var det i vrede eller fordi jeg var såret. ???

  Men dengang havde jeg jo da også¨de samme erfaringsdannelser fra tidligere liv, som skulle kunne vække genkendelse i mig, allerede da.

  Men det kan nok hænge sammen med repeteringen af tidligere inkarnationer, at jeg ikke dengang følte som i dag, og det er da herligt at opleve at der kan ske en så stor forandring med en, i løbet af et enkelt liv, som den jeg selv oplever at der er sket for mig.

  Det giver jo håb, i forbindelse med hvert et menneske jeg møder, som jeg ikke selv mener er langt nok i "udvikling" ,(jo, at bedømme andre er jeg nok ikke helt færdig med ) for da kan de jo også på kort tid ændres, blot de får en tilsvarende accept og støtte som den jeg selv har oplevet at få.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

For mig er en af hovedpointerne i stk. 16 at mange forskellige ting kan være livgivende og at det er vigtigt at man finder det sted i livet som er livgivende for en (stk. 17). Det sted behøver ikke at være kosmologien. Livets bog vil være livgivende for nogle, men ikke alle. Deres lys er andre steder og det er der absolut ikke noget galt med. Der er ingen som bliver mindre værd fordi de ikke ser et lys i kosmologien. Eller omvendt. Det er hele essensen i kosmologien. Det er det jeg synes er så befriende ved kosmologien, nemlig at alle er helt som de skal være også selv om de ikke læser livets bog eller hvad man nu kan forestille sig at der skal til at være god nok for at komme i den lyse afdeling af livet.

Det er ikke det samme som at man skal stille sig op og synes at alt er fantastisk. Man har sit eget ståsted eller perspektiv i livet. Noget man vil være med til og andet man ikke vil. I følge Martinus har gud sågar en vilje om at vi skal i en bestemt retning afhængig af hvor vi er i vores udvikling. Derfor bliver det heller ikke ligegyldigt hvad vi gør. Der er på den måde noget "rigtigt" og "forkert". Det er bare lokalt i evigheden (om man vil ).