Hej til jer alle! Jeg er ny her. Godt at se at der er godt gang i aktiviteterne herinde.
Jeg har kendt til Martinus siden 1997, hvor en bekendt laante mig bogen "Martinus - Som Vi Husker Ham". Siden da har jeg laest en hel del Martinus, og selv er jeg slet ikke i tvivl om, at der virkelig er tale om sandheden i hans vaerker.
Det jeg ville ind paa her, var forholdet mellem det at laese Martinus i det private. Det at foele at man pludselig ser ting saa meget klarere end foer. Og saa overgangen til "virkelighedens" verden, altsaa der, hvor man konstant bliver udsat for ens egne begraensninger. Hvor jeg dog kan foele mig tilknyttet disse analyser, for derefter at tage paa arbejde og fuldt ud glemme alt om det hele igen. Ja, det er maaske ikke sandt, at det hele er glemt, men allligevel.
Men saadan skal det vel vaere, naar det kommer til stykket. Jeg synes at en af de vigtigste ting for mig, naar man har laest Martinus, er at kunne laegge boegerne ned igen. Paa en eller anden maade vil jeg gerne paa en og samme tid glemme og huske analyserne. Hvis det kommer frem skal det vaere naturligt og helst ikke via en eller anden forceret huskning af det hele. Jeg kan overhovedet ikke efterleve de ting, der staar skrevet om, men lidt after lidt, meget langsomt, bliver ting vaevet ind i ens liv og vaesen.
Hvad med resten af jer Martinus-dyrkere? Hvordan er det for jer, at laere om disse svimlende realiteter?
Ah, jeg bog i USA og har ikke dansk tastatur. Jeg beklager de manglende danske bogstaver.
Hej Mads og velkommen til forum.
Det er en stor kunst at implementere kosmologien i sit hverdagsliv.Men som al anden stor kunst starter det i det små ,for så at vokse sig større.Men det tager jo sin tid.Men bare det at begynde at ændre sin adfærd imod større forståelse og kærlighed,skaber ifølge Martinus talentkerner for det samme.Jeg vil ikke sige at jeg glemmer kosmologien i hverdagen,men man kan ikke hele tiden i en travl hverdag rumme den i sin bevidsthed.Og så læner man sig op af sin vanebevidsthed.Vanebevidstheden i form af dyriske talenter.
PS. når du så læser de danske æøå på din PC ,står der så ¤#6% &! 
.
Jeg har kendt til Martinus siden 1997, hvor en bekendt laante mig bogen "Martinus - Som Vi Husker Ham". Siden da har jeg laest en hel del Martinus, og selv er jeg slet ikke i tvivl om, at der virkelig er tale om sandheden i hans vaerker.
Det jeg ville ind paa her, var forholdet mellem det at laese Martinus i det private. Det at foele at man pludselig ser ting saa meget klarere end foer. Og saa overgangen til "virkelighedens" verden, altsaa der, hvor man konstant bliver udsat for ens egne begraensninger. Hvor jeg dog kan foele mig tilknyttet disse analyser, for derefter at tage paa arbejde og fuldt ud glemme alt om det hele igen. Ja, det er maaske ikke sandt, at det hele er glemt, men allligevel.
Men saadan skal det vel vaere, naar det kommer til stykket. Jeg synes at en af de vigtigste ting for mig, naar man har laest Martinus, er at kunne laegge boegerne ned igen. Paa en eller anden maade vil jeg gerne paa en og samme tid glemme og huske analyserne. Hvis det kommer frem skal det vaere naturligt og helst ikke via en eller anden forceret huskning af det hele. Jeg kan overhovedet ikke efterleve de ting, der staar skrevet om, men lidt after lidt, meget langsomt, bliver ting vaevet ind i ens liv og vaesen.
Hvad med resten af jer Martinus-dyrkere? Hvordan er det for jer, at laere om disse svimlende realiteter?
Ah, jeg bog i USA og har ikke dansk tastatur. Jeg beklager de manglende danske bogstaver.
Hej Mads og ligeledes velkommen på forummet!
Som Cai rigtignok skriver, er det svaereste at integrere kosmologien i det virkelige liv paa grund af dyrisk vanebevidsthed. De dyriske talentkerner er jo stadigvaek meget staerke og de menneskelige tilsvarende svage. Det er derfor, at Martinus ikke anbefaler, at man traekker sig tilbage fra verden ved for ekspempel at gaa i kloster eller lignende, fordi det jo er meget nemt at vaere god, naar man er alene. Det er foerst ude i samfundet, hvor jungleloven hersker, at man oplever, hvor langt der er til at faa kosmisk bevidsthed. Men det, efterhaanden at forstaa mere og mere og vide, at enhver staar på toppen af sin egen udvikling, og derfor ikke kan vaere anderledes, end vedkommende er, har hjulpet mig til at udvikle taalmodighed baade med mig selv og andre.
Men det er en meget lang proces foerst at proeve at forstaa analyserne og derefter bruge dem i praksis. Jeg synes, at det er meget, meget positivt, at du gerne vil bruge din kosmologiske viden i dagligdagen, for jeg har oplevet flere, der rent intellektuelt kunne jonglere rundt med analyserne, ja kunne dem forfra og bagfra, men desvaerre ikke bruge dem i praksis.
Allerede Paulus skriver i Det nye testamente, "at det gode, jeg vil, goer jeg ikke, og det onde, jeg ikke vil, det goer jeg!" Problemstillingen er altsaa ikke ny, men noget, vi alle skal igennem på vejen mod den store foedsel.
Saa bare tag det roligt - med tiden vokser de menneskelige talentkerner og de dyriske degenererer. Foerst naar du er kaerlig, taalmodig og tilgivende selv i kampens hede, er du taet på den kosmiske bevidsthed, men der er for naesten alle meget langt igen! Slap af og nyd turen - du har hele evigheden til det!
Kaerlig hilsen
Christina B. 
Hæ hæ, som jeg har vearet inde paa flere gange, saa er jeg baade koedspiser og oeldrikker. Saa jeg har ogsaa langt igen MEN. Jeg er paa vej frem, og er helt 100% paa det rene med, at jeg en dag, vil blive vegetar og ikke drikke alkohol overhovedet.
Paa de lidt over 2 aar, som jeg nu har kendt til Martinus, er der dog sket ufatteligt meget for mig. Og jeg er som du, ikke interesseret i at forcere.
Alene bare det, at man som kosmolog, får denne dejlige tolorance og forstaaelse over for livet og dets behag og ubehagligheder. Det er virkelig noget, som har flyttet telefonstolper i mit liv 
Jeg elsker dette evige verdensbillede!
Skriv et svar