Haaza 
Jeg kom til at tænke på, hvor i den kosmiske spiral, mon sole er i?
Vores jord, er vel længere fremme (eller er den), end de andre planeter i vores nærhed. Men hvad med solen?
Hej Claus
Solen ligger 2 spiraler over oss.
Vi er i spiral D, jordkloden i spiral E og solen i spiral F.
http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-14/
Vor fysiske jord er således en langt mere fremskreden klode i sin spiral, end solsystemet er i sin. Den eneste overlegne forskel, der er imellem disse to himmellegemer, er denne, at solsystemet tilhører en overliggende spiral. Men nævnte system er altså et "yngre" væsen i denne spiral, end jordkloden er i sin spiral. LB2 420
Jordkloden som væsen er på vej til at få kosmisk bevidsthed, precis som vi mennesker står innfor. Jordkloden er på vej til å forlate â€dyreriget†og står derfor også på terskelen til â€det riktige menneskerike†men da i bevidsthetsmessig forstand.
Solen har ikke kommet så langt i sin spiral. Solen beherskes av ild. Det vil si i hovedsak tyngdeenergi med litt følelsesenergi.
Solene udgør altså ildlegemer eller koncentrerede tyngdeenergimasser sammenpresset til en vis spænding af følelsesenergi.
Men selv om tyngdeenergien er i overvægt, gør følelsesenergien sig jo stærkt gældende, og solområderne bliver selve kulminationen af eksplosioner. Her er kombinationen af lyn og torden. Her er lyden altdominerende. Solene udgør et larmens eldorado. Her er intet baseret på ro eller stilhed. Her er ikke noget, der hedder søvn eller hvile. Solene er verdensaltets smeltedigler. Her kulminerer støjen fra selve verdenernes skabelse. LB2 352
Det er et fantastisk øredøvende scenario som Martinus maler opp her.
Ifølge menneskelige beregninger er jorden og solen nesten like gamle (4.5 mrd år og 4.6 mrd år). Forskellen i tidsregning mellom oss mennesker og jordvæsenet er at 1000 menneskeår er det samme som noen jordsekunder. Vi kan sikkert tenke oss en lignende tidsforskell til solspiralen, som gør att solen plutselig blir ganske mye yngre end jorden, kosmisk sett.
Jorden befinner seg i slutten av dyreriget, akkurat som vi mennesker.
Hvor befinner solen seg? Det er jeg litt usikker på. Legger vi til grund at solen er dominert av tyngdeenergi, ispedd en liten dæsj følelsesenergi, befinner solen seg i begyndelsen av dyreriget.
Samtidig sier LB2 414 at Alt, hvad vi kender som ild og varme, er således identisk med reaktionen af "salighedsvæsenernes" længsel eller begær efter fysisk tilværelse, der igennem deres underbevidsthed er omdannet til automatfunktion.
Dette kunde tyde på at solen som jo er en ildkule, ligger enda lenger tilbage i sin spiral. Er det nogen som har klarhet her?
Kærlig hilsen
Oscar
Hei
Det at vi skal bli klodevesener opplever jeg så merkelig at jeg ikke klarer å tro på det. Hva er solen når den er i planteriket? Og hva er forskjellen når den er kommet i dyreriket? Jostein
Hei Jostein
Jeg har det på samme måte! Dette har vært et punkt som har vært vanskeligst for meg å skjønne i Martinus Kosmologien. Skal jeg bli en planet liksom? Hva er vitsen med det? Jeg forblir heller et deilig menneske i fredens rike. Men det blir vi jo lei av etter noen titusen år...
Jeg forestiller meg det slik å bli en planet. Jeg har fortsatt min bevisthet som jeg har nå, det er meg, liksom. Som planet har jeg da skapt meg en liten klode i materie som er mitt skaperverk. Jeg ser det som et byggverk, som er litt ved siden av "meg" som person. "Jeg" er der, "min klode" er der, sammen er vi en planet. Slik kan jeg forestille meg det. Sikkert ikke helt riktig, men tankemessig fungerer det for meg
Kærlig hilsen
Oscar
Hej.
Vi mennesker har det jo med at tænke i det vi fysisk kan se - vi kan umiddelbart kun se det fysiske af for eksempel en plante, men Martinus beskriver for os, at det vi kan se af en plante faktisk kun er dens natbevidsthed. Det er derfor svært for os at forestille os, hvordan en plante oplever livet i dens dagsbevidsthed.
Martinus fortæller så vidt jeg husker et sted, at livet i organismespiralen er mere koncentreret om den fysiske tilværelsesform, end for eksempel livet i klodespiralen. Det vil altså sige, at en klodes livsoplevelse er meget anderledes i for eksempel dyreriget, end en organismes oplevelse er i dyreriget. På trods af, at kloden altså befinder sig i dyreriget, så er dens livsoplevelse markant anderledes end en organismes livsoplevelse er. Og går vi videre til solen, så kan jeg sagtens forestille mig, at dens livsoplevelse er endnu mindre fysisk end klodens er. Der hvor vi selv sanser og manifesterer os bedst, sanser og manifesterer jorden og solen sig altså langt svagere, blandt andet derfor kan vi slet ikke fatte disse væseners livsoplevelse - måske kan vi forstå det, når vi får kosmisk bevidsthed. Dette er noget af det helt fantastiske ved Martinus' verdensbillede: Livsfornyelsen fornyes hele tiden, for vi involveres hele tiden i nye aspekter af tilværelsen. Derfor kan vi hele tiden sanse og manifestere på nye måder.
Til Oscar:
Så er alt jo som det skal være!
Hei
Er våre nåværende legemer enestående (fra atomer og til galakser). Jeg ser ikke fram til å bli kulerund. . .vh Jostein
Spændende
Hej Oscar.
Jeg husker noget med, at det første stadie er ildstadiet.
Jeg tænker, at solen er på vej ud af saglighedsriget og når
den engang er brændt ud overgår den til mineralriget.
Jordkloden startede også med, at være en glødende masse.
Himmellegmer med vand og vegetabilsk vækst. = Planteriget
Himmellegmer med dyr inkarneret = dyreriget.
Himmellegmer med dyremennesker (som jorden) = på vej ud af dyreriget og forestående kosmisk bevidsthed.
Det er sådan jeg forestiller mig, at man kan vurderer et himmellegmes udviklingstrin.
Kh. Ejby
Tak Ejby det var meget klargørende!
Åndsvitenskab er så enkel når den blir forklart på en logisk måde, og den blir logisk når den blir forklart på en enkel måde
Som du gør her.
Kærlig hilsen
Oscar
Husk at skelne mellem Solen og solsystemet. Solen er solsystemets seksualcenter og regnes ikke blandt de 7 organismeprincipper på symbol 14. Af sidstnævnte grund kan man ikke kalde solen et selvstændigt levende væsen.
Vh Esben
Hej Esben.
Jeg forstår ikke helt, hvordan du kommer frem til den konklusion,
at solen ikke er et selvstændigt levende væsen. ???
Kh. Ejby
Jeg regner med at Esben mener at solen kun er et organ i solsystemet.
Men likefult er solkloden som organ et levende væsen. LB1 270+352.
Det er lett å blande sammen solen som klode og solsystemet, det gør jeg stadigvek
Kærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar.
Selv om solen kun er et organ i solsystemet,
så er den vel stadig et selvstændigt levende væsen?
Kh. Ejby
Hej
Da solen er ophav til vores liv her på Jorden(uden sol ,ingen liv),vil jeg postulere at Solen hører til i den samme sfære som os.Vi mærker Solen og afledede fænomener(klima), hver dag her på Jorden.
Men solen er 2 spiralkredsløb længere fremme i udvikling end mennesket.Det er vores makrovæsens ,makrovæsen.. 
Til Esben: Hvad er forskellen på en sol og så et solsystem.. ???Er det ikke det samme..
Jeg mener at solen er et levende væsen,med sine mikrovæsener i kredsløb(planeterne).
Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring – såsom planeter, måner, asteroider (småplaneter) og kometer.
http://da.wikipedia.org/wiki/Solsystem
Dermed blir solen en klode i samme spiral som jordkloden, medens solsystemet ligger i spiralen ovenfor.
Det stemmer også med hvad Martinus sier om vår sol, at jordkloden er et væsen som er længre i sin utvikling end solen. Solkloden er helt i starten av kretsløbet, medens jordkloden har kommet godt over halvveis i "dyreriget" akkurat som vi mennesker (men i hver vår spiral).
Hej Oscar.
Det stemmer meget godt det du skriver, solen må være en spiral over os, og i denne spiral er den lavere udviklet end jordkloden. Jeg sidder så og tænker på, at vi mennesker kan erkende jorden, som er en spiral over os, vi lever jo på den hver dag. Vi kan også erkende solen. Men hvad så med solsystemet - findes der en fysisk genpart af solsystemet, som vi kan erkende, det gør der vel egentlig ikke? Det er jo netop ikke solen som planet?
Jorden er længere fremme i sin spiral end mennesket er i sin, og tilsvarende er mennesket længere fremme i sin spiral, end vore organer er i deres. Deraf følger, at vi hver især kan udvikle os. Men det samme må gøre sig gældende for solsystemet - dette må være længere fremme i sin spiral end jordkloden er i sin, ellers kunne jordkloden ikke udvikle sig. Følger det så heraf, at solsystemet er så højt udviklet, at det ikke er muligt at erkende i den fysiske verden? Solsystemet må vel næsten allerede have udviklet kosmisk bevidsthed, og lever måske ikke længere i den fysiske verden?
Hej Svend og Oscar
Solen eller solsystemet er 2 spiralkredsløb over menneskenes spiral.
http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-14/
Symbolet repræsenterer syv kosmiske spiralkredsløb.
Det mellemste, markeret med D, symboliserer det kredsløb, vi selv befinder os i, og som udgør vort mellemkosmos.
Spiralkredsløbene A-C udgør vores mikrokosmos. C-spiralen symboliserer vores organvæsener. B-spiralen vores cellevæsener og A-spiralen de mikroliv, der betegnes som stof eller materie.
Spiralkredsløbene E-G udgør vores makrokosmos. E-spiralen er hjemsted for kloder og planeter, F-spiralen rummer solsystemet og G-spiralen mælkevejsystemet.
Spiralkredsløbet fortsætter i det uendelige både i makro- og i mikrokosmos.
Håber det skaber lidt klarhed. 
Claus35:
Da jeg ikke helt forstår hvad du mener med sfære vil jeg prøve at indkredse det.Sfære betyder rum eller tilstand.
Solen er 2 spiralkredsløb over os.På billedet nævnt som F-spiralen.
Solen er ved at gå gennem salighedriget som en brændende masse,og er ikke i nærheden af dyreriget/det rigtige menneskerige som vi og jordkloden er(lettere forskudt).
Solen er et solsystem (ikke forstået som en samling sole),fordi planeterne/kloderne indeholdes i solsystemet.Ligesom vi mennesker ikke kan kaldes et menneske uden at vi har vores mikrovæsener(organerne) med i udtrykket.Altet er levende væsner indeni levende væsener.
En samling af sole kalder vi jo for en galakse.Mælkevejen er "vores" galakse..
Hej Cai.
Martinus skriver netop, at F-spiralen rummer Solsystemet. Det er lidt uklart for mig, om man virkelig kan sætte lighedstegn mellem solen og solsystemet. Solen er jo, sammen med de 8 planeter + evt. Pluto, det man normalt kalder solsystemet. Jeg har søgt på "solsystem" i de elektroniske værker, men har ikke kunnet finde nogen klar definition.
Hej Svend
F-spiralen rummer alle solsystemer,også vores.
En sol er netop den lysende kerne,med alle sine "elektroner",planeterne ,som jo er mere eller mindre afkølede (ellers ville de ikke kunne rumme biologisk liv) i forhold til solen.Alle planeterne er "født" af solen.. 😮 .Jorden har jo engang ved skabelsen været en glødende kugle,der nu er afkølet.
Mens de samlet (solen +alle planeterne) udgør et solsystem.Sådan forstår jeg det.
Det første, der bliver til ved en organismes skabelse, er således en opsummering af mentale kræfter, der kan forplante sig videre igennem fysiske kræfter. Og det er jo lige akkurat det samme, der sker ude i verdensrummet, når et nyt himmellegeme skal skabes. Et himmellegeme er jo i sin kosmiske analyse en organisme, er et fysisk manifestationsredskab for et jeg på samme måde, som vor egen fysiske organisme er et redskab for vort eget jegs manifestation på det fysiske plan. Og ligesom vor egen organismes skabelse ikke kan tage sin begyndelse uden igennem en seksuel akt, altså en overordentlig udløsning af dertil egnet tankeenergi, der igennem sin praktiske udfoldelse, dels bevirker sædens overførelse fra hankønsorganerne til hunkønsorganerne, og dels beliver sædkimene, så den nødvendige "spiring" eller udvikling kan tage sin begyndelse, således er også enhver klodes tilblivelse betinget af en forudgående overordentlig seksuel tankemanifestation af væsener fra makrokosmos.
Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne "makrokosmiske seksuelle akt", udgøres af alt, hvad der eksisterer som "stjernetåger". Disse udgør således i virkeligheden udløst "makrokosmisk sæd". I denne "sæd" bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres nebuloseagtige tilstand, fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som "solsystemer". Disse udvikler sig igen videre og afslører sig også efterhånden som bestående af koncentrerede punkter, hvis lys er i stærk aftagende, ja, for nogles vedkommende endog helt udslukket. Disse mørke eller udslukkede punkter udgør det, vi kalder "planeter". En sådan "planet" udgør jorden.
Det er nok det Esben mener, med at solen er det seksuelle center i solsystemet,hvor så planeterne må være det intellektuelle center.
Hejsa,
Jeg kan ikke se hvordan man kan sætte lighedstegn mellem solen og solsystemet. Det er det samme som med et atom. Der kan man heller ikke sætte lighedstegn mellem atomkernen og hele atomet. Atomkernen og solen er begge en del af en større helheder i form af atomet og solsystemet. Solen er jo netop en stjerne og ikke et solsystem.
Om solen er et "klodevæsen" i samme spiral som jorden er jeg mere i tvivl om, men det er klart et klodevæsen den kommer tættest på i forhold til at være et solsystem eller et menneske. Om der er noget imellem kloder og solsystemer ved jeg ikke
kh
Lasse
Skriv et svar