Hejsa

Jeg tror vi må henholde os til hvad Martinus har sagt om de syv organismeprincipper som vist på symbolet ovenfor af Cai. Det er de grundlæggende modeller for liv som gentager sig i denne rækkefølge i det uendelige ned og op efter og som i parentes bemærket komplimenterer hinanden perfekt. Gentagelsen af de syv principper nævnes i X-værket af PBJ og kan ses på symbolet ”det ufærdige menneske” på forsiden af Kurts polforvandlingsbog med forklaring af PBJ og i bind to af Kurts biografi. Solen hører som nævnt ikke til et af disse grundprincipper - det gør solsystemet.

Solen er snarere en stofenhed ligesom min hånd er det, bestående af elementarpartikler som er livsenheder(A). Min hånd består ud over elementarpartikler også af celler som er livsenheder(. Men set for sig er Solen formodentlig ikke mere levende end min hånd er det, altså lige så lidt et selvstændigt levende væsen som min hånd, men dog en vigtig del af den samlede organisme(D) & (F) (se symbol)

I PBJ’s X-værk bind 3 står b.la. følgende interessante:

Kommentar til PBJ: Spørgsmålet er altså: Kan solen overhovedet henregnes som et variansprincip? Og hvis ja, et variansprincip repræsenterende en organisme for et levende væsen?

Nogle tanker omkring dette kunne lyde:

Skuer vi to spiralafsnit bagud i tiden til cellespiralen er det ikke svært at regne cellen som levende. Omvendt, ingen sole eller stjerner synes levende. Godt nok sprutter de lidt en gang i mellem men hvad er det at regne for cellens komplicerede liv og konstitution eller sammensætning. Sole består desuden af kun to grundstoffer de to simpleste, brint og helium. Det er i virkeligheden kraftværker der omdanner brint til helium (en langsomt virkende atombombe).

Jorden synes tydeligt nok levende selv set fra afstand. Et levende væsen består af levende væsener inden i levende væsener som på vist symbolet. Hvordan celler og organer skal kunne dannes i et milieu kun bestående af brint og helium aner jeg ikke, deslige organismer som den på en eller anden måde også skulle kunne rumme inden for sollegemet. Solen bevarer den mineralske tilstand gennem hele forløbet af sin cyklus (astronomien kender stjerner på alle stadier). Det eneste mikrokosmosmiske liv solen har er elementarpartikler af den simpleste type, den er dermed kun en samling elementarpartikler, en stofenhed bestående af brint og helium.

Vh Esben

Hej Esben

Det er jeg ikke enig med dig i. Hvis du læser videre i tredje bind af Per Bruus-Jensen "X", vil du læse følgende beskrivelse om organsmeprincipperne (specielt det, jeg har fremhævet med blåt):

Her vil jeg helt mene, at Per Bruus-Jensen slår fast, at sole og planeter tilhører samme organismeprincip, nemlig klodens princip.

Og så synes jeg, det bliver rigtig interessant! For det må jo betyde, at vi bliver sole, når vi i salighedsriget igen begynder at manifestere os på det fysiske plan. Eller hvad? ???

Venlig hilsen
Petersh

[quote author=lsr1 link=topic=2740.msg30522#msg30522 date=124841877

Jorden synes tydeligt nok levende selv set fra afstand. Et levende væsen består af levende væsener inden i levende væsener som på vist symbolet. Hvordan celler og organer skal kunne dannes i et milieu kun bestående af brint og helium aner jeg ikke, deslige organismer som den på en eller anden måde også skulle kunne rumme inden for sollegemet. Solen bevarer den mineralske tilstand gennem hele forløbet af sin cyklus (astronomien kender stjerner på alle stadier). Det eneste mikrokosmosmiske liv solen har er elementarpartikler af den simpleste type, den er dermed kun en samling elementarpartikler, en stofenhed bestående af brint og helium.

Vh Esben

Hej Esben.

Jo, men jordkloden har jo også engang været en glødende masse. ???

At sammenligne solen med min hånd, giver ikke rigtig mening for mig. Så ville jeg snare sammenligne solen med af de livsvigtige organer som hjerte eller lunger. Uden hjerte eller lunger, ville jeg ikke overleve. Ligeledes må solen være et livsvigtigt organ i solsystemet. Uden solen intet liv på jorden.

Kh. Ejby

Hej.

Der er mange interessante aspekter i dette. Som mennesker manifesterer vi os fysisk gennem vores fysiske menneskelegeme. Den planet vi lever på, jorden, er en spiral over os, og den manifesterer sig fysisk via den klode vi går på. Men hvad med solsystemet? Jeg er enig i, at solen som sådan er en klode, en spiral over mennesket, men hvordan manifesterer solsystemet sig så rent fysisk? Umiddelbart mener jeg, at enten har solsystemet ikke et decideret fysisk legeme (og det passer måske meget godt med, at Martinus er inde på, at der er forskel på, hvor meget de enkelte spiraler er involveret i den fysiske materie - organsmeprincippet skulle være det princip, der er mest involveret), eller også så er solsystemets fysiske legme simpelt hen det samlede fysiske omfang af solen + planeterne i vores solsystem.

Hej Petersh.

Det tror jeg er rigtigt. Vi følger jo nok en udvikling fra primitivitet til intellektualitet som kloder også. Måske kan man også forestille sig, at organerne i vores krop starter som for eksempel en primitiv mavesæk i et primitivt dyr, hvor alt bliver nedbrudt af syre - derefter udvikler organet sig gennem mange inkarnationer, og ender til sidst som en hjerne i et menneskelegeme, der er på vej til kosmisk bevidsthed. Organet har i dette forløb udviklet sig fra primitivitet til den højeste intellektualiet, der er mulig i det fysiske område af organspiralen - samtidig har organet prøvet alle muligheder i denne spiral.

Det er alltid enormt spennende at få en spørgsmålsstilling som er uventet. Hva er egentlig forskellen mellom solen og solsystemet? Hva sier Martinus om dette? Mye spennende graving i LB gir en del svar.

Jorden, planeter og solsystemet er levende væsen.
… bliver vort solsystem her synligt som udgørende et levende væsen. LB1 270
På samme måde bliver vi vidne til, at jordkloden igen hører til solsystemets organer og således også er at erkende som et levende væsen. LB1 270

Hvordan oppstår en sol og et solsystem.
Ildenergien er i overvekt, følelsesenergien (kulde) er fraværende. Tyngdeenergi strømmer til i en slik mengde at det oppstår ild. I universet skjer dette som lysende tåger som samler seg til områder eller himmellegemer. En stjerne er født.
Der, hvor ildenergien i særlig grad begynder at blive i overvægt i verdensaltet, og følelsesenergien derfor er i tilsvarende mindrevægt, opstår der umådelige varmeområder. Disse områder kan endnu ikke ses med de fysiske øjne. De er begyndelsen til soldannelse. Ved fortsat tilstrømning af tyngdeenergi til disse varmeområder bliver de jo af en tilsvarende tiltagende stærkere og stærkere natur. Og tilsidst er tyngdeenergien fremtrædende i en sådan mængde, at den bliver synlig for det fysiske syn som ild. Og vi ser da disse umådelige varmeområder som lysende tåger, der mere og mere bliver koncentreret til skarpt afgrænsede kugleformede lysende områder eller legemer. Disse lysende legemer kender vi under begrebet "himlens stjerner" og lærer allerede i skolen, at det er sole og solsystemer. LB2 352
Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne "makrokosmiske seksuelle akt", udgøres af alt, hvad der eksisterer som "stjernetåger". Disse udgør således i virkeligheden udløst "makrokosmisk sæd". I denne "sæd" bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres nebuloseagtige tilstand, fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som "solsystemer". LB1 419

Hvilke energier består solen av.
Tyngdeenergimasser med lite grann følelsesenergi, dvs ildmasser.
Solene udgør altså ildlegemer eller koncentrerede tyngdeenergimasser sammenpresset til en vis spænding af følelsesenergi. Men selv om tyngdeenergien er i overvægt, gør følelsesenergien sig jo stærkt gældende, og solområderne bliver selve kulminationen af eksplosioner. LB2 352
Det er litt interessant at Martinus i mange tilfeller ikke bruker begrepet ”solen” men kaller det konsekvent ”solområdet” i 352-353.

Solen er et væsen dominert av salighedsenergi.
Solskinn er makrokosmisk seksualenergi.
Vi er jo allerede blevet bekendt med, at solkræfterne var reaktionen af "salighedsvæsenernes" længselsenergiers møde med instinkt-, tyngde- og følelsesenergien, hvilket altså vil sige spiralens uintellektuelle energier. Sammenspillet af disse blev jo en forplantning af livets fysiske materier. Kort sagt, nævnte proces blev identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet "seksualisme". Alt solskin i verden er således "makrokosmisk seksualenergi". LB2 421

Hvordan en sol blir slukket.
Solen kjøles ned gjennom tiltagende følelsesenergi.
Men efterhånden som følelsen mere og mere får indpas i solområdet, bliver eksplosionerne tilsvarende aftagende i voldsomhed. De bliver mindre og sjældnere. Der sker den forvandling med solområdet, vi kalder "afkøling". Men "afkøling" er jo kun tiltagende kulde. Men denne afkøling foregår forholdsvis langsomt. Og der opstår derved en hel masse forskellige stadier i denne solområdets forvandling fra ild til kulde. Og efterhånden bliver alle solenergierne bundne. Og denne bundne solenergi er det vi kalder "fast materie". LB2 352

Jorden er en slukket solstjerne.
Fra stjernetåger til fortettede stjerner til etter hvert slukkes og blir en planet.
Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne "makrokosmiske seksuelle akt", udgøres af alt, hvad der eksisterer som "stjernetåger". Disse udgør således i virkeligheden udløst "makrokosmisk sæd". I denne "sæd" bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres nebuloseagtige tilstand, fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som "solsystemer". Disse udvikler sig igen videre og afslører sig også efterhånden som bestående af koncentrerede punkter, hvis lys er i stærk aftagende, ja, for nogles vedkommende endog helt udslukket. Disse mørke eller udslukkede punkter udgør det, vi kalder "planeter". En sådan "planet" udgør jorden. LB1 419

Jorden og solen er organer i melkevejen.
Da jordkloden såvel som solen udgør organer i en endnu større organisme (mælkevejsvæsenets)… LB2 421
Et enkelt sådant organ i nævnte væsens (mælkevejsvæsenets) legemskultur udgør vort solsystem. LB1 270

Jorden og solen er også organer i solsystemet.
På samme måde bliver vi vidne til, at jordkloden igen hører til solsystemets organer …. LB1 270
Jorden er et "organ" i vort solsystems organisme, ligesom vore lunger, vort hjerte og vor lever etc. er organer i vor egen organisme.  LB4 1281
Jorden er organ i solsystemet og i melkevejen. På samme måde som i våres kropp hvor f.eks. hypofysen er et organ i hjernen som er et organ i kroppen.

’Planet + måner’ utgør et system.
Da disse mørke kloder i mange tilfælde har knyttet til sig mindre "planeter", vi kalder "biplaneter", "drabanter" eller "måner", udgør de jo i sig selv også et system. LB2 419

Jorden befinner seg i spiralen over oss mennesker.
Vi er i spiral D, jordkloden i spiral E og solsystemet i spiral F.

Vor fysiske jord er således en langt mere fremskreden klode i sin spiral, end solsystemet er i sin. Den eneste overlegne forskel, der er imellem disse to himmellegemer, er denne, at solsystemet tilhører en overliggende spiral. Men nævnte system er altså et "yngre" væsen i denne spiral, end jordkloden er i sin spiral. LB2 420

Hvor befinner solen seg i sin spiral?
Medens det i sol- eller ildstadiet og de her efterfølgende mineral- eller "afkølingsstadier" kun har et "seksuelt" center, igennem hvilket hele dets fysiske fremtræden sker i form af automatfunktion, og i hvilken funktion det derfor må være ubevidst… LB2 433
Solen har ikke bevidsthed på det fysiske plan. Alt som sker i solen er baser på automatfunktioner.
En seksuel akt eller undfangelse er en udløsning af elektriske kræfter. Klodernes tilblivelse er også baseret på en seksuel akt i makrokosmos. LB 419 overskrift.
Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne "makrokosmiske seksuelle akt", udgøres af alt, hvad der eksisterer som "stjernetåger". Disse udgør således i virkeligheden udløst "makrokosmisk sæd". I denne "sæd" bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres nebuloseagtige tilstand, fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som "solsystemer". LB2 419
Det mest logiske er derfor å plassere solen helt i starten av kredsløbet, i undfangelsen, ved start av en ny omgang i spiralen. Dvs i salighedsriget.

Hva er solens funksjon i solsystemet?
Solenergien er solsystemets seksuelle senter.
…det glødende centrum, der leverer den indre dynamiske spænding overfor verdensaltets "følelsesenergi" eller kulde, der skal til for at en organisme eller et system af kræfter i det hele taget kan opretholdes. Dette er således systemets "seksuelle center". LB2 434
Dette sies om solsenteret i jordkloden men gjelder således for all solenergi.

Uden solenergi (seksualenergi) i denne ville vi jo umuligt kunne opleve fysisk tilværelse. LB2 422

Genom solenergien kan disinkarnerte væsener, som befinner seg i salighetsriget og som længter efter en fysisk tilværelse, komme tilbake til fysisk tilværelse.
Denne proces er således i absolut forstand en solskinsproces. Energierne er absolut de samme som dem, der udløser sig igennem det fysiske solskin, kun med den forskel, at i det fysiske solskin er de makrokosmiske, medens de i deres fremtræden i vort eget indre er mikrokosmiske LB2 422

Hvad er solsystemts fysiske legeme?
Ja det er fortsatt et mysterium. Solen består kun av 2 elementærpartikler:
* Brint (Hydrogen, vannstoff – symbol H), og
* Helium (He).
Dette utgør ca 99% av solen. Utover dette er det noen andre tunge sporstoffer.

Er solen et levende væsen?
Da jordkloden såvel som solen udgør organer i en endnu større organisme (mælkevejsvæsenets)…. LB2 421
Dersom solen er et organ, er det jo et levende væsen. Det spørs om Martinus ikke mener solsystemet her istedenfor solen.

Aage Hvolby skriver dog i Stofspiralen og mellemspiraler, kap 9.2:
Solen selv, der har en afgørende og livgivende betydning for jordkloden, har en mikrokosmisk opbygning, der er yderst speciel, idet den første, underliggende spiral i solen tilsyneladende ligger mange spiraler under solens. Solen er ikke homogen, men man ved, at en stor del af solen som følge af den høje temperatur (over 1 mio. oC) består af atomkerner (hovedsagelig af brint og helium) og elementarpartikler (frie elektroner, neutrinoer, fotoner). At elektronerne er frie betyder, at de ikke er knyttet til en bestemt atomkerne. Det synes klart, at der ikke kan være nogen form for organisk liv på solen. Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at solen selv skulle være opbygget af en slags organismer, organer og celler.
https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_content&task=view&id=39&Itemid=54

Hva er således forskellen mellom solen og solsystemet?
Her kan vi se på respektive enhets egenskaber:
Solen – organ  i solsystemet – seksuelt center – automatfunktion – uintellektuell
Solsystem – organ i melkevejen –  system for livsopplevelse i mellomkosmos (=mennesker) – intellektuell.

Det er sikkert mer at legge til i ovenstående, så værsågod

Oscar

Oscar wrote:

Jorden befinner seg i spiralen over oss mennesker.
Vi er i spiral D, jordkloden i spiral E og solen i spiral F.

Vor fysiske jord er således en langt mere fremskreden klode i sin spiral, end solsystemet er i sin. Den eneste overlegne forskel, der er imellem disse to himmellegemer, er denne, at solsystemet tilhører en overliggende spiral. Men nævnte system er altså et "yngre" væsen i denne spiral, end jordkloden er i sin spiral. LB2 420

Hej Oscar

Her skriver du, at solen befinder sig i F-spiralen. Det kan jeg ikke få til at stemme med det, Martinus selv skriver, og det, jeg har citeret fra Per Bruus-Jensens "X" i mit tidligere indlæg. Hvordan kommer du frem til det?

Venlig hilsen
Petersh

Hej peter og oscar

Symbol 14 siger ikke solen ,men solsystemet er i F-spiralen...

https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=26&topic=2740.msg30475#msg30475

Se det røde understreget....
ok ???

Hej.

Jeg mener, at Martinus flere steder blander "solen" og "solsystemet" sammen, her ligger der flere muligheder for fortolkninger. Men PBJ har jo også beskrevet, at det er op til fremtiden helt at klarlægge hvad der er organer for levende væsener. Et eksempel, hvor Martinus helt klart blander tingene sammen:

Solsystemet er jo ikke et himmellegeme, derimod er solen et himmellegeme.

Hej Svend

Jordkloden er i sidste del af dyreriget.
Solen er i et lavere rige ,nemlig salighedsriget---men men men, er et spiralkredsløb højere  end kloden..

Så jeg synes ikke han er uklar.

Eftersom solsystemet er at regne for et levende væsen, kan det vel godt kaldes et himmellegeme (som fx en galakse også kan). Ifølge Wikipedia:

Venlig hilsen
Petersh

Sorry det skulle stått solsystemet og ikke solen  😮
Har rettet det ovenfor.

Hej Cai

Det kan jeg ikke få til at stemme. Jordkloden er en afkølet solklode. Solkloden befinder sig i salighedsriget (på overgangen til mineralriget), og jordkloden tilhører dyreriget. De må tilhøre samme spiralkredsløb. Solsystemet (hvori solen og planeterne udgør organer) tilhører derimod det overliggende spiralkredsløb.

Venlig hilsen
Petersh

Hej Oscar

Jeg blev lige helt forvirret. Ellers et cool stykke researcharbejde, du i dit indlæg giver os del i - tak for det!

vh. Petersh

Tak for det. Det er morsomt å undersøke. Reisen er vel så morsom som målet

Noe mer om solen:

Solen er i samme spiral som jorden, eller i en mellomspiral. Men solen er definitivt ikke i vår jordmenneskespiral og heller ikke i solsystemspiralen. Solen blir jo en klode om 5 milliarder år når den slukkes og går inn i mineralriget.

Oscar

I forbindelse med vores fremtidige overgang til næste spiralkredsløb (som sole) er det i øvrigt interessant, når Martinus skriver følgende om det i alkærlighedsevne færdigudviklede væsen:

Vh. Petersh

Oscar wrote:

Tak for det. Det er morsomt å undersøke. Reisen er vel så morsom som målet

Noe mer om solen:

Solen er i samme spiral som jorden, eller i en mellomspiral. Men solen er definitivt ikke i vår jordmenneskespiral og heller ikke i solsystemspiralen. Solen blir jo en klode om 5 milliarder år når den slukkes og går inn i mineralriget.

Oscar

Så tror jeg mest på en mellemspiral (?)...Jeg kan ikke forstå at kloden er i samme spiral som solen.Solen har jo netop født planeten Jorden ,som i mange millioner år har været glødende planet, som langsomt afkøledes.
Mennesker føder mennesker---men sole føder kloder.Der er jo et skift i organismeprincippet.
Så et barn af solen ,kan ikke være længere fremme i udvikling end solen selv...!Solen må være længere fremme end Jorden(dens barn).

Jorden er i sidste del af dyreriget, 4 riger bagefter Solen, som er i salighedsriget/mineralriget i den nye spiral..

Denne rige debat forudsætter, at vi er enige om at en ny spiral begynder ved Salighedsriget/mineralriget.
For ikke at tale forbi hinanden.

Hej Cai

Planeter fødes ikke af solen. Planeter fødes af solsystemet (dog gennem det organ som solen udgør). Det er et forplantningprincip, der ganske vist umiddelbart afviger fra det, vi kender fra vores eget forplantningsliv, men resultatet er det samme: Nyt liv får mulighed for inkarnation.

Martinus beskriver dette at blive født af et organ i et overliggende spiralkredsløb et sted, men jeg kan desværre ikke finde det lige nu.

Venlig hilsen
Petersh

Er vi enige om at solen(det seksuelle center) er den glødende kerne i solsystemet,som er kernen plus alle planeterne cirkulerende om kernen..... ???
Jeg synes dette emne er lidt forvirrende.. ??? :-[